Dengang

Nyheder



Ny Nørrebro artikel – hver uge

August 30, 2018

 

Ny Nørrebro – artikel hver uge

Fremover vil du i magasinet eller NørrebroLIV kunne se en artikel herfra. Og det er hver torsdag. Måske kommer den også på bladets hjemmeside. Bladet udkommer i et oplag på 10.000 og uddeles på Nørrebro.

Artiklerne fra dengang.dk vil omhandle historie fra det gamle Nørrebro og det bliver lige fra originaler, mordere, ballademagere og sjove personer til fattiglemmer, panserbasser, Fælledbisser til brune værtshuse. Så kære læsere på Nørrebro og omegn – glæd jer.

For en ordens skyld så bliver det tale om ny skrevne artikler, som bladet redigerer efter hvor meget plads det er osv.


Samarbejde med Nørrebro/Nordvest Bladet

Maj 28, 2018

Samarbejde med Nørrebro/Nordvest Bladet

Fremover vil du kunne finde artikler fra dengang.dk om gader og veje på Nørrebro og i Nordvest i Nørrebro/Nordvest Bladet. Vi har allerede leveret den første artikel.

 

Med jævne mellemrum vil dengang.dk levere artikler til Nørrebro/Nordvest Bladet. Det handler om gader og veje på Nørrebro og i Nordvest.

Det er klart at artiklerne vil blive tilpasset avisen. Men vi vil på vores hjemmeside bringe artiklerne i uforkortet form. Vi vil kalde artiklerne for gadens navn og derefter Kort fortalt.

Vi har allerede leveret den første artikel. Den handlede om Ravnsborggade, og de kan finde artiklen Ravnsborggade – Kort fortalt på vores hjemmeside.

Hvornår næste artikel kommer vides ikke, og hvor længe vil leverer disse artikler er ikke afklaret.


www.dengang.dk i Radioen

Februar 5, 2018

www.dengang.dk i radioen

Fra lørdag den 3. februar kan du hver lørdag fra 10.30 – 11.00 høre tekster fra vores hjemmeside på Københavns Nærradio. Og det er 8 lørdage i træk.

 

Fra lørdag den 3. februar kan du hver lørdag fra 10.30 – 11.00 høre tekster fra www.dengang.dk på Københavns Nærradio KNR. Det er når, der bliver gået en tur i det historiske København. Og det er 8 lørdage i træk. Måske bliver udsendelserne senere udsendt som podcast. KNR – Københavns Nærradio sender på 90,4 mhz og 89,6 mhz.


Foredrag: 10. januar 2018 Ladgården og åen

November 23, 2017

Foredrag i Stefans Kirken onsdag den 10. januar 2018.

”Ladegården og åen” er temaet for denne festlige lokalhistoriske aften sammen med Nørrebro Lokalhistoriske Forening, Stefanskirken og www.dengang.dk. Det er som sædvanlig gratis med gratis kaffe i pausen. Her kan du købe publikationer fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening, bl.a. Nørrebro-kalenderen. Uwe Brodersen vil i to gange 50 minutter fortælle om Ladegårdens anvendelse og vi skal besøge nogle af beboerne. Ja og i åen skete der også mange dramatiske hændelser.

 

Gratis med kaffe i pausen

Så er arrangørerne, Nørrebro Lokalhistoriske Forening, www.dengang.dk og Stefanskirken atter klar med en festlig lokalhistorisk aften. Dem, har der været mange af efterhånden. Og det er ganske gratis, med kaffe i pausen.

I pausen har du mulighed for at Købe Nørrebro-kalenderen og andre publikationer fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening.

 

2 gange 50 minutters foredrag

I to gange 50 minutter fortæller lokalhistoriker, Uwe Brodersen en farverig historie om Ladegården og åen. Åen er i den grad, atter blevet aktuel, da man nu vil frilægge den.

 

Gården, dens anvendelse og beboerne

Det var Christian den Fjerde, der anlagde den flotte og store ladegård. Man havde aldrig set noget lignende. Men ak, efter et par år, ødelagde en orkan det meste. Der blev godt nok bygget en ny gård, men den var nu knap så stor.

Vi skal høre om alle de ting, som gården i historiens løb er blevet brugt til. Jo vi skal hilse på nogle af gårdens mange forskelligartede personer. Og blandt disse var ”Den skøre Præst” Ja et frivillig brandværn var der også. Men da det endelig skulle bruges, var brandfolkene ”ukampdygtige” på grund af druk.

 

Dramatiske hændelser i åen

Og så er det lige åen. Den rummer sandelig mange historier. Her har unge   mødre druknet deres spædbørn, når de fødte uden for ægteskab. Har begik en bankrøver selvmord og et selskab druknede, da en karet kørte i åen. Via åen har man i tidens løb forsøgt at smugle sprit ind i Ladegården.

Og her til åen er der kommet vand fra Assistens Kirkegården. Et par familier drak af åens vand, og man påstod at de døde af det. Ak ja.

Kan vi næsten fylde kirken igen?

Arrangørerne håber, at der atter engang bliver en næsten fuld kirke til et festligt foredrag.

 


Bog-reception i Tønder den 7. december 2017

November 22, 2017

Bogreception – den 7. december i Tønder

Du er velkommen til at kigge forbi Jefsens Bog & ide den 7. december kl. 15.30 – 17.30. Her kan I hilse på ”Den Gamle Redaktør”. Her får I indholdet af bogen i kort form. Der er meget mere at læse på www.dengang.dk  Selvfølgelig kan I denne dag få bogen uden porto-tillæg. I kan også bestille den hos www.forlagetaadalen.dk eller bestille den hos din lokale boghandel, hvis I er langt fra Tønder.

 

Den 7. december er jeg draget til Tønder for at præsentere min nye bog ”Grænsen er overskredet”. Det er i den by, hvor jeg er født og opvokset. Du er velkommen til at komme forbi og få en snak.

  • 15.30 – 17. 30 Jefsens Bog & Ide

 

Hvad handler bogen egentlig om? Ja på omslaget af bogen kan du læse følgende:

  • Jeg forsøger i bogen at beskrive det dansk/tyske forhold i grænselandet både under og efter besættelsestiden. Desuden belyser jeg Det Tyske Mindretals rolle både som offer og som skyldig. De var alt for længe om at tage et medansvar. Mit personlige indtryk er, at der stadig ligger noget had begravet i Sønderjylland.

 

  • Efter at besættelsestiden var ophørt, fandt jeg frem til nogle mystiske hændelser i Padborg, men også i Flensborg Fjord, Alssund og Gelting Bugt skete der mystiske ting med dansk islæt. Og de sidste 20 dage, hvor Flensborg var regeringsby, forekom der hændelser, der ikke rigtig er belyst. Mange topnazister forsvandt over den grønne grænse ved Kruså.

 

  • Bogen beskriver også drabet på en bager i Padborg den 9. maj 1945. Den Danske Brigade påstår, at de skyder bageren (Asmus Jensen) på flugt over grænsen. Men ved hjælp af diverse dokumenter kan vi bevise, at dette ikke er rigtigt. Officielt bliver sagen lukket i 1947. I første omgang bliver arkivindsigt nægtet. Men sidenhen har vi fået lov til at kigge i arkiverne. Og dette skete efter, at vi havde kontaktet den myrdedes datter og kone. Disse to gav også værdifulde informationer.

 

Vi kigger også i bogen på manden, der brugte sin viden om mordet til at presse justitsministeriet, så han kunne blive i landet. Han stod ellers til at skulle blive udvist.

Så var der lige to villaer i Kollund, som Werner Best brugte som sommerhus. Her arbejdede Asmus Jensen lejlighedsvis.

Sheriffen fra Tinglev var med i likvideringen. Han var med i den lokale modstandsbevægelse. Men han bliver ofte sat i forbindelse med et varulveangreb, som dog var en hævnaktion. Sheriffen skød koldblodigt en tysk officer på Tinglev Station længe efter besættelsens ophør.

I Tønder skulle nazistfamilien Jürgensen absolut dømmes for krigsforbrydelser. Så gjorde det ikke noget, at man brugte falske vidner. En amerikansk domstol havde dømt til døden.

I Løgumkloster blev en kvinde fra Det Tyske Mindretal myrdet. Dette udløste en utrolig mild straf. Dette skabte røre i byen.

Det var massiv overvågning over Mindretallet i Grænselandet. Ikke alle politimestre var lige begejstret for dette.

Vi har fået indsigt i arkiver fra Dibbernhaus i Aabenraa. Det var mindretallets højborg. Her gemmer der sig mange skæbner. Vi kan se, at mange fra Det Tyske Mindretal flygtede fra krigen. Blev de pågrebet, ja så blev man dømt til døden. Men vi kan også se, at mange fra hele landet søgte at komme ind i SS.

I Flensborg skete der ting og sager i de sidste 20 dage, da byen blev udråbt som regeringsby. Mange fik ny identitet og flygtede over grænsen til Danmark og andre steder. Her finder vi også forklaringen på, hvorfor, der var så mange nazister i det offentlige i Slesvig-Holsten.

Og så blev matroser likvideret i både Gelting Bugt samt Alssund. Man kan så undre sig over, at det ikke blev forhindret fra dansk side. Dette skete efter befrielsen.

I bogen kigger vi på to vigtige kartoteker, Centralkartoteket og Bovrup-kartoteket. De var behæftet med mange fejl. Men modstandsbevægelsen brugte ofte disse oplysninger til at likvidere påståede stikkere m.m.

Og så var det lige begrebet ”Værnemagere”. Jo, det var de små, der blev straffet. De store gik fri.

Hvad har vi glemt, at fortælle omkring besættelsestiden? Er det bevidst, eller er der bare ting, som vi hurtigst muligt skal glemme?

Retsopgøret i Sønderjylland var ikke altid demokratisk. Man fulgte ”Gadens Parlament”. Og domstolenes rolle kan i den grad diskuteres.

Måske lå der et ”Hævnmotiv” gemt i det hele? Var det derfor, at man bevidst gik efter Det Tyske Mindretal? Ja herfra mente man, at man kollektiv var blevet beskyldt. Man fornægter ikke, at der var en del, der ikke ville tage afstand eller i hvert fald var lidt for længe om det.

Aabenraa Motorfabrik følte, at de gjorde det helt rigtige. De havde advokater tilknyttet, der mente, at de gjorde det rigtige. Men efter besættelsestiden blev de alligevel dømt. Og sabotageaktionen mod Motorfabrikken var katastrofal. Det endte med en masse arrestationer, folk endte i Kz-lejre og en række dødsfald udmøntede det også i.

Ja så var det lige Knivsbjerg, og en sabotageaktion mod Bismarck-monumentet. Det skabte også røre, at en redaktør ville have dette monument tilbage. Og da junior spurgte, om det var her Hitler lå begravet gav det også store øjne. Det var også på Knivsbjerg, at man høre nogle af ens gode ideer blive omtalt positivt.

Jeg har til bogen brugt over 100 kilder. Jeg ønsker jer god fornøjelse med gennemlæsningen. Og for dem af jer, der har mulighed for at komme til Tønder, ønsker jeg velkommen.

 

 


De skæve eksitenser på Nørrebro-i Osramhuset

August 30, 2017

De skæve eksistenser på Nørrebro – i Osramhuset

Du har nu mulighed for at opleve foredrag om De Skæve Eksistenser på Nørrebro i Osramhuset, Valhalsgade. Vi starter med Lersø-bøllerne og Danmarks svar på Bonnie og Clyde. De blev senere til Fælled-bisserne og her var det især Maja Robinson, der var Fælled-dronning. Men også her på Fælleden kom udviklingen lidt for tæt på. Hvis man ikke endte på Ladegården eller senere Sundby, så blev man til Prinserne, der delte sig i to. Den ene halvdel gik til Rentemestervej og den anden halvdel tog ophold på Blågårds Plads. Senere igen så vi Kludehandlerne og Kræmmerne. Vi skal høre om disse skæve eksistensers liv og død. Det virker måske sørgelig, men det er det langt fra.

 

Søndag den 8. oktober kl. 14.00-ca. 16.00

Osramhuset, Valhalsgade 4

Dette arrangement er arrangeret af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv og kræver medlemskab af foreningen. Men du kan også melde dig ind på dagen. Du behøver ikke at tilmelde sig.

2 gange 45 minutter

 

Lersø-bøllerne

Uwe havde leveret materiale til et DR-program, der blev vist fornyelig. Men man havde nu langt fra brugt det hele. Vi så og hørte ikke noget om hvordan de levede, disse Lersø-bøller. Og vi hørte ikke noget om det store slag. Det skal vi bl.a. høre om i dette foredrag. Snart kom byen tættere på, og man måtte fortrække.

 

Fælled-bisserne

Man søgte til Nørre Fælled, hvor Maja Robinson var dronningen man kæmpede om. Man sagde om hende, at hun havde været gift med en rig australsk læge. Hver måned blev der sendt penge til hende. Og så var der fest her ude på Fælleden. Mange havde forsøgt at få Maja tilbage. Men det lykkedes ikke.

 

Prinserne

Prinserne blev brugt som barnepige på Blågårds Plads. Og man kunne nok ikke få bedre barnepiger. De boede i de faldefærdige bygninger inden de blevet revet helt ned. De ville absolut ikke under forsorgen.

 

Kludehandlerne og kræmmerne

Kludehandlerne og kræmmerne havde et hårdt arbejde. De var også hårde ved sig selv. De startede med sprit om morgenen for bekæmpe mandolinfeberen. Mange var i den grad afhængige, at det i sidste ende gik ud over blodomløbet. Man fik koldbrand og døde på risten. Men selv om det lyder sørgeligt så havde de også et festligt liv i hinandens selskab. Vi skal i vores foredrag blandt andet høre om den årlige skovtur. Og denne var blandt andet sponseret af købmanden, hvor kludehandlerne og kræmmerne hentede deres kogesprit. Vi skal også høre om deres yndlingsmad og drikke. Og også nogle af sangene kigger vi på. Nej foredragsholderen skal nok lade være med at synge.

 

Originaler

Ja og så skal vi møde en del originaler fra dengang. Så det bliver bestemt ikke kedeligt.

 

Politiet

Hvis du nu bliver tid til det så skal vi da også lige høre, om Politiet, der forsøgte at fange disse skæve eksistenser. Det vil sige nogle af betjentene have melidenhed med dem, og forsøgte at hjælpe dem.

 

Ladegårdslemmer

Egentlig burde vi også havde ladegårdslemmerne med, men Ladegården/åen fortjener et særskilt arrangement. Dette vil vi forsøge, at få stillet på benene sammen med Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Stefans Kirken.

 

  • Håber at vi ses

 

 


De Skæve Eksistenser på Nørrebro-To Foredrag

Juli 3, 2017

De skæve eksistenser på Nørrebro – To foredrag

Du har nu mulighed for at opleve foredrag om De Skæve Eksistenser på Nørrebro enten i Karmel i Vedbækgade eller Osramhuset Valhalsgade. Vi starter med Lersø-bøllerne og Danmarks svar på Bonnie og Clyde. De blev senere til Fælled-bisserne og her var det især Maja Robinson, der var Fælled-dronning. Men også her på Fælleden kom udviklingen lidt for tæt på. Hvis man ikke endte på Ladegården eller senere Sundby, så blev man til Prinserne, der delte sig i to. Den ene halvdel gik til Rentemestervej og den anden halvdel tog ophold på Blågårds Plads. Senere igen så vi Kludehandlerne og Kræmmerne. Vi skal høre om disse skæve eksistensers liv og død. Det virker måske sørgelig, men det er det langt fra.

 

Fredag den 25. august kl. 9.30-11.30

Karmel, Vedbækgade 12

Vi får friskbagte rundstykker med kaffe og synger et par sange af Højskolesangbogen. Vi hygger os, og så lytter vi på Uwe Brodersens historie

Ca. 50 minutter

 

Søndag den 8. oktober kl. 14.00-ca. 16.00

Osramhuset, Valhalsgade 4

Dette arrangement er arrangeret af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv og kræver medlemskab af foreningen. Men du kan også melde dig ind på dagen.

2 gange 45 minutter

 

Lersø-bøllerne

Uwe havde leveret materiale til et DR-program, der blev vist fornyelig. Men man havde nu langt fra brugt det hele. Vi så og hørte ikke noget om hvordan de levede, disse Lersø-bøller. Og vi hørte ikke noget om det store slag. Det skal vi bl.a. høre om i dette foredrag. Snart kom byen tættere på, og man måtte fortrække.

 

Fælled-bisserne

Man søgte til Nørre Fælled, hvor Maja Robinson var dronningen man kæmpede om. Man sagde om hende, at hun havde været gift med en rig australsk læge. Hver måned blev der sendt penge til hende. Og så var der fest her ude på Fælleden. Mange havde forsøgt at få Maja tilbage. Men det lykkedes ikke.

 

Prinserne

Prinserne blev brugt som barnepige på Blågårds Plads. Og man kunne nok ikke få bedre barnepiger. De boede i de faldefærdige bygninger inden de blevet revet helt ned. De ville absolut ikke under forsorgen.

 

Kludehandlerne og kræmmerne

Kludehandlerne og kræmmerne havde et hårdt arbejde. De var også hårde ved sig selv. De startede med sprit om morgenen for bekæmpe mandolinfeberen. Mange var i den grad afhængige, at det i sidste ende gik ud over blodomløbet. Man fik koldbrand og døde på risten. Men selv om det lyder sørgeligt så havde de også et festligt liv i hinandens selskab. Vi skal i vores foredrag blandt andet høre om den årlige skovtur. Og denne var blandt andet sponseret af købmanden, hvor kludehandlerne og kræmmerne hentede deres kogesprit. Vi skal også høre om deres yndlingsmad og drikke. Og også nogle af sangene kigger vi på. Nej foredragsholderen skal nok lade være med at synge.

 

Originaler

Ja og så skal vi møde en del originaler fra dengang. Så det bliver bestemt ikke kedeligt.

 

Ladegårdslemmer

Egentlig burde vi også havde ladegårdslemmerne med, men Ladegården/åen fortjener et særskilt arrangement. Dette vil vi forsøge, at få stillet på benene sammen med Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Stefans Kirken.

 

  • Håber at vi ses

 

 


Historiske Dage 2017

Marts 14, 2017

Hele historien under ét tag

www.dengang.dk skal selvfølgelig også til historiske dage. Nej vi har hverken en stand eller skal optræde med nogen som helst. Vi er der kun som privat og anonym. Men måske ses vi? Det starter lørdag den 25. marts. Og så er det ellers gang i den hele weekenden.

 

 

Lørdag den 25. marts 2017 slår Øksnehallen i København endnu engang dørene op for Historiske Dage, som over to dage byder omkring 10.000 gæster på det allerbedste inden for formidling af historien. Fra over 65 udstillingsstande og 4 scener bliver historieinteresserede i alle aldre inspireret, underholdt og får ny viden i mødet med de bedste hjemlige og internationale historieformidlere.

 

 

Historiefortællere, forskere og forfattere, medier, museer, besøgscentre og arkiver, reenactere, forlag og foreninger samlet under ét tag, møder publikum og deltager i over 130 debatter, foredrag og events.

 

Internationale historikere som Ian Kershaw og Peter Frankopan indtager scenerne og taler om blandt andet historieskrivning, 2. verdenskrig og silkevejene. Tag børnene under armen, og mød Sigurd Barrett og Frederik VII.

 

Om du er til klassiske oplæg og debatter eller sjove, farverige historie-events, så er det at finde på Historiske Dage. Vi ses 25.-26. marts i Øksnehallen til Historiske Dage 2017.

 

Se hele programmet her: http://www.historiske-dage.dk/

 

Fakta:

  • Historiske Dage foregår den 25.-26. marts fra kl. 10:00-18:00 i Øksnehallen i København.
  • Festivalen afholdes i år for tredje gang, der forventes omkring 10.000 gæster.
  • I 2017 deltager 65 udstillere hele landet – og der er over 130 events på 4 scener.
  • Billetter kan købes på: https://politikenbillet.dk/historiskedage2017

Liv og Handel på Nørrebro – Foredrag m.m.

September 17, 2016

Liv og Handel på Nørrebro – Foredrag m.m.

Nu kan du komme til et spændende foredrag med kaffe i pausen, plancheudstilling og køb af Nørrebro Lokalhistoriske Forenings produkter. Vi går tilbage for 125 år siden, da Nørrebro Handelsforening blev født. Og så følger vi udviklingen op til i dag. Vi beskriver det begivenhedsrige liv i bydelen i hele perioden. Det er hvis nok niende gang vi holder et lokalhistorisk arrangement sammen i Stefanskirken. Og det er første gang, at vi afholder det en søndag eftermiddag. Det er den 20. november og så er det gratis. Vi håber, at vi som sædvanlig kan fylde kirken.

 

Gratis adgang

Foredrag og plancheudstilling i Stefanskirken, Nørrebrogade den 20. november 2016 fra Klokken 14 – 16.

Der er gratis adgang

Der er kaffe i pausen, hvor der også er mulighed for køb af postkort, bøger, hefter og kalendere fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Arrangører:

  • Stefanskirken
  • Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv
  • Nørrebro Handelsforening
  • dengang.dk

 

Det har været tilløbsstykke

Mange historier fra Nørrebros fortid er efterhånden blevet fortalt i Stefanskirken. Otte gange er der efterhånden blevet afholdt lokalhistoriske aftner. Hver gang har det været med et specielt tema. Nu har man så valgt en eftermiddag og igen med et nyt tema. Arrangørerne bestræber sig hele tiden til at fortælle nye historier, for mange af dem, der kommer er gengangere. Ja de lokalhistoriske arrangementer har været tilløbsstykker.

Denne gang er temaet Liv og Handel. Og det er i forbindelse med Københavns ældste handelsforenings fødselsdag – Nørrebro Handelsforening’ s 125 år.

Vi følger udviklingen både i befolkningen og handlen på Nørrebro gennem 125 år. Foredragsholder er Uwe Brodersen, boghandler og sekretær i Nørrebro Handelsforening samt indehaver af den lokalhistoriske hjemmeside www.dengang.dk

 

Fattigdom og druk

Dengang skulle alt aftappes i butikken. Og det var urtekræmmere, der var trætte af tilgift, som startede Nørrebro Handelsforening. Fattigdommen var udpræget på Nørrebro, og der var meget druk.

Det var en katastrofe både for brugere og forhandlere af brændevin, da der kom afgift på de ædle dråber.

Børnene fik klø både derhjemme og i skolen. Revselsesretten blev først ophævet i 1986. På Nørrebrogade lå de store ejendomme, hvor der var tjenestepiger. Men Marie skulle bruge ”dasserne” nede i gården. Hun havde ikke råd til de flotte hatte og kjoler i Magasin du Nord’ s kataloger.

 

Arbejderkampe og druk

Arbejderkampe og strejker startede ofte på Nørrebro. Socialister var en torn i øjet på borgerskabet. Hør også historien om dengang, da de konservative forsøgte at indtage arbejdernes højborg, Blågårds Plads.

Jo det var også her på Nørrebro at Irma startede som ismejeri. Her var en benhård personalepolitik. Tilgangen til detailhandlen var enorm. Men det gik heller ikke godt for de fleste. Egentlig var det kun bageren og slagteren, der tjente penge.

Lersø – slaget var noget, der rystede borgerne. Og i Handelsforeningen havde man udsædvanlig mange sager, at bekymre sig om. Man opnåede i storhedstiden 800 medlemmer. Nørrebro var Danmarks handelscentrum nummer et. Jyske handelsfolk valfartede til for at se, hvad man gjorde.

Det bekymrede en præst, at Blegdamshospitalet skulle ligge så tæt ved hans menighed. Og så fik en graver uberettiget skyld for, at have antændt en brand.

 

Bydelen mistede 1.300 butikker

Men ak, bydelen mistede i en kort årrække ikke mindre end 1.300 butikker. Ja bydelen blev også affolket med ca. 50.000 mennesker.

Der kom masser af industri og fabrikker til bydelen. Bestselleren hos Boghandleren, var skattebogen. Her kunne man se, hvad naboen tjente.

Vi kigger også på de kellerske anstalter og deres syn på psykiatrien. Vi kigger på trafikken og i den forbindelse også Verdens første spiritusprøve.

Og så blev der udleveret nogle meget specielle løbesedler på Nørrebro. Faderhuset og Moses Hansen påstod, at de var ægte, men diverse Imamer mente, at det var et falsum

 

Et tilbud på 250 millioner kroner

Ja kommunen fik et tilbud på 250 millioner kroner på at give Nørrebrogade et andet navn. Og så indledte Nørrebro Handelsforening et samarbejde, der kostede foreningen en masse penge, fordi de brød kontrakten.

Østerbro Avis foretog en undersøgelse. Her mente halvdelen af de adspurgte, at Nørrebro havde et ry som en bydel i undtagelsestilstand.

 

Ungdomshuset kostede et trecifret millionbeløb

Ungdomshus – konflikten kostede samfundet et trecifret millionbeløb. Handelsforeningen blev upopulær, fordi de gav udtryk for, at det var et politisk ansvar at finde en løsning.

Alt imens foreningen fik roser af statsministeren og EU så københavnske embedsmænd rødt, hver gang de så Nørrebro Handelsforening. Ofte har detailhandlere været gidsler i et politisk spil.

 

Trusler og angreb

Hør også om de mange oaser, der er opstået på Nørrebro, og nogle af de trusler og angreb bestyrelsesmedlemmer har været udsat for.

Dette og meget mere kan du høre søndag den 20. november kl 14 – 16. Håber, at vi ses

 

Venligst

Arrangørerne

 

 

 


Kampen om Byggeren(Foredrag)

Juni 28, 2016

Kampen om Byggeren (Foredrag)

En god historie med friskbagte rundstykker og højskolesang. Vi mødes den 26. august fra kl. 9.30 – 11.30 og hører en god historie. Det er i Karmel, Vedbækgade 12, 2200 København N. Nørrebro var i undtagelsestilstand, en masse blev bragt på hospitalet og en masse Nørrebro – borgere blev dømt mærkelige domme. Og politikerne roste politiets indsats. Saneringen var også fuldstændig planløst og butikkerne mistede deres kundeunderlag. Mød op til et par spændende timer.

 

Vi mødes i Karmel, Vedbækgade 12. 2200 København N. Og det er fra klokken 9.30 – 11.30. Der serveres kaffe og rundstykker og synges af Højskolesangbogen.

 Og så fortælles en god historie om dengang Nørrebro var i undtagelsestilstand. Det var dengang den berømte kamp om Byggeren foregik.

Folk var direkte i livsfare. Og en masse folk måtte en tur på Riget, såret af politiknipler.

Politikerne oppe på Rådhuset synes, at politiet udførte et fantastisk stykke arbejde. Det syntes de lokale Nørrebro – borgere bestemt ikke.

Saneringen dengang var fuldstændig planløst. Og midt under det hele, havde man ikke flere penge til at fortsætte.

 

  • Fredag den 26. august kl. 9.30 – 11.30
  • Friskbagte Rundstykker, højskolesangbogen og en god historie
  • Kampen om Byggeren
  • Karmel, Vedbækgade 12, 2200 København N