Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Arbejdernes første Grundlovsmøde

December 22, 2020

Arbejdernes første Grundlovsmøde

De blev anholdt på stribe. Den røde fane var ikke blevet afhentet. Skulle den røde fane med til Grundlovsmødet? Dette møde blev afholdt ved Den slesvigske Sten i Dyrehaven. I København var det forbudt for arbejderne at holde møde. Programmet for den 5. juni blev tilsendt politidirektør Crone. Han forbød arbejderne at bruge den røde fane. Man måtte gerne bruge Dannebrog. Arbejderne havde behov for den røde fane. Arbejderhistorikere har overset denne begivenhed. Endnu en historisk fejl, finder vi. Nej, det første møde var ikke en ”forkommen forestilling”

 

De blev anholdt på stribe

Det var en aftale mellem Louis Pio og købmand Anthon Mundberg, at sidstnævnte skulle overtage ledelsen af den Internationale Arbejderforening Danmark, hvis Pio blev arresteret.

Som bekendt blev både Pio, Brix og Geleff arresteret natten mellem den 4. og 5. maj 1872. Som aftalt var det så den 34-årige Mundberg, der overtog ledelsen. Men det blev en kortvarig affære.

 

Den røde fane blev ikke afhentet

Allerede den 27. maj 1872 blev denne arresteret. Men nu var det så den 40-årige københavnske cigarmagersvend Carl Würtz der stod på spring for at overtage formandskabet.

Den 22. maj var det blevet besluttet, at foreningen skulle deltage i grundlovsfestlighederne samt medføre foreningens fane ”Rød med hvid inskription”. Beslutningen blev straks forelagt medlemmerne af den Internationale Arbejderforening. Stridspunktet var, om man skulle medtage den røde fane eller ikke.

Det at anskaffe en rød fane var Pio’ s ide. Fanen skulle have været brugt til det forbudte arbejdermøde den 5. maj 1872 på Nørrefælled. Den var bestilt den 3. maj 1872 hos manufakturhandler Mørck, Bag Hovedvagten 3 – men arrestationerne af Pio, Gerleff og Brix har sikkert været årsagen til at den ikke var blevet afhentet.

Inskriptionen ”Frihed, Lighed, Broderskab syntes således først at være blevet besluttet efter Pio’ s fængsling.

 

Skulle den røde fane med til Grundlovsmødet?

Igen en gang var der skænderier og trusler om udmelding, hvis den røde fane skulle med til Grundlovsmødet. Nogle af medlemmerne var overbevist om at den røde fane ville fremkalde uroligheder.

Mundbjerg havde også truet med udmeldelse, men hans anholdelse kom i vejen. Han måtte i et ufrivilligt arrestophold på en måned. Hans forbrydelse var at han havde holdt et såkaldt ”rødt” foredrag i forbindelse med murenes strejke. Og så var det også lige hans engagement i udsendelsen af et opråb til arbejderne lige efter arrestationen af Pio, Brix og Geleff.

 

Grundlovsmøde ved Den slesvigske Sten i Dyrehaven

Den 4. juni 1872 indkaldte den Internationale Arbejderforening for første gang til grundlovsfest den 5. juni 1872 kl. 14.00. Politidirektør, hr. etatsråd Crone havde forbudt møder under åben himmel i København. Dyrehaven lå i Nordre Birks jurisdiktion. Derfor skulle mødet finde sted ved ”Den slesvigske sten” i Dyrehaven.

For første gang skulle den røde fane med indskriften ”Frihed, Lighed og Broderskab” præsenteres. I dagens leder kunne man i Socialisten læse:

 

  • Grundlovsdagen giver ethvert Menneske der blot tør tænke selvstændig en rig Lejlighed til selvtænkning.

 

Programmet den 5. juni

Programmet for festlighederne den 5. juni:

 

  • Foreningens Medlemmer samles ved Klampenborg Holdeplads om Eftermiddagen kl. 2, hvor Foreningen, ledsaget af sine Damer og med Musik i Spidsen, begiver sig til den slesvigske Sten, paa Plænen ved Eremitagen.
  • Der vil muligt blive holdt enkelte Taler, som imidlertid udelukkende ville drøfte Arbejdersagen, samt antyde Maaden, hvorpaa Forbedringer i Arbejdernes Kaar kunne hidføres.
  • Foreningen fører en rød Fane, hvorpaa Inskriptionen Frihed, Lighed og Broderskab findes anbragt med hvide Bogstaver
  • Bestyrelsen bærer på Brystet en rød Sløjfe og Medlemmerne et rødt Kort, Enhver, som ikke er forsynet med et sligt Mærke, vil ikke blive betragtet som Deltager i Festen
  • Foreningens Optræden vil være rolig og værdig. Skulde mulig Uorden eller Eksesser opstå, paatager Bestyrelsen sig kun ansvar for Foreningens Medlemmer. På Bestyrelsen for den Internationale Arbejderforenings Vegne
  • København, den 3dje Juni 1872
  • Carl Wûrtz, Formand

 

Den røde fane blev forbudt

Nu havde foreningen fået at vide, at politidirektøren ville have indkaldelsen tilsendt. Samtidig indkaldte han bestyrelsen til møde, hvor han forbød brugen af det røde flag. Han havde ikke noget imod et hvidt kors på dette røde flag. Inskriptionen måtte gerne bibeholdes.

Han meddelte også, at Justitsministeriet gerne ville have at Københavns Politi overtager tilsynet med Grundlovsmødet.

Faneforbuddet blev offentliggjort i Socialisten på selve mødedagen. Würtz kommenterede forbuddet ved at udtrykke en uvished om Crone overhovedet kunne udstede forbud mod at bruge fanen.

 

Deltagerantallet var snart ca. 500

Da klokken var to, var der næppe mødt flere end 100 personer op ved Klampenborg Holdeplads. Formanden kom selv en halv time for sent. Derfor blev afmarchen til Den slesvigske Sten blev en del forsinket.

Politiet derimod var mødt op til tiden. Det lod til at de kendte et betydeligt antal af de fremmødte, idet flere af disse velvilligt og forstående besvarede alle politiets henvendelser.

Efterhånden voksede deltagerantallet til ca. 500. Murer Jeppesen startede talerækken med en indtrængende opfordring til forsamlingen at udvise ro og orden, da bestyrelsen blev gjort ansvarlig for enhver uorden.

 

Fælles og fri undervisning forhindrer kriminalitet

Würtz fortsatte nu og satte spørgsmålstegn ved om arbejderne i det hele taget burde deltage i grundlovsfestlighederne. Men han var selv overbevist om at det burde man. Netop i Grundloven fandtes en paragraf, der indrømmede arbejderne en vis frihed.

Der skulle være fri og fælles undervisning til alle, idet mere uddannelse vil nedsætte kriminaliteten og bekæmpelse af afstanden mellem kapitalister og arbejdere.

Efter et par taler gik de næste par timer. Medlemmerne spiste indholdet af de medbragte madpakker og fik en lille svingom. Fra Den slesvigske Sten marcherede foreningen til Charlottenlund hvor formanden takkede for den måde, hvorpå man havde optrådt.

 

Personlig angreb mod formanden

Det var bestemt ikke alle, der var tilfredse med at det røde flag ikke havde blafret i vinden. Til et møde den 8. juni 1872 kom der personangreb mod Würtz. Han klarede dog frisag og fik tilslutning til at lægge sag an mod politidirektør Crone.

 

Det var åbenbart en misforståelse

Man gjorde over for Crone klar, at det ikke var tale om et oprørsflag. Foreningen anså, at det var deres ret at have et rødt flag.

Til et møde gentog Crone, at han ikke havde noget imod, at foreningen havde et flag. Der skulle blot anbringes et hvidt kors, så det havde et nationalt præg.

Et referat af dette møde blev gengivet i Dagbladet. Her var man så ifølge avisen blevet enige om at anbringe et hvidt kors i hver af de fire hjørner.

Men den 15. juni modtog Würtz et brev fra politidirektøren, hvor han præciserede, hvad han ønskede:

 

  • Naar Fanen forandres til en Dannebrogsfane, vil jeg for mit Vedkommende være tilbøjelig til at hæve Forbudet mod dens Brug, slev om den indeholder Inscriptionen ”Frihed, Lighed og Broderlighed”.

 

Arbejdere havde behov for et rødt flag  

Würtz tog afstand fra denne formulering. Der skulle ikke ske nogen forandring med det røde flag:

 

  • Skjønt han, der havde tjent halvottende Aar under Dannebrog, ikke havde Noget imod den. Men for Arbejderne, der intet Fædreland havde, da de intet ejede, passede den landflygtige, fædrelandslæse røde Fane bedst.

 

Foreningen besluttede at tage en udflugt til Sverige, hvor man ville tage den røde fane med. Om den københavnske afdeling af den Internationale Arbejderforening nogensinde fik luftet den røde fane i Sverige, vides for nuværende ikke.

 

Arbejderhistorikere har overset begivenheden

Vigtigt er det blot at fastslå, at det første socialistiske grundlovsmøde blev afholdt den 5. juni 1872 mens Würtz var formand.

Dette har arbejderhistorikere ikke hæftet sig ved. I Socialdemokratiets store værk ”En bygning vi rejser” og den socialdemokratiske partihistories første to værker opgiver man socialisternes første grundlovsmøde til 1873 i stedet for 1872 og skildrer i øvrigt begivenheden som en yderst forkommen forestilling som skulle være:

 

  • En lille Skare, lidt trykket og lidt fattigt, det var Socialisterne. De havde kun en eneste Fane, en rød Dug med Ordene ”Frihed, Lighed; Broderaand”, men den stod lænet op mod Talerstolen i et sort Hylster, thi den var forbudt.

 

Endnu en historisk fejl

Ja se dette var ikke det første møde. Og inskriptionen på fanen er også forkert angivet. Ordet ”Broderskab” blev først udskiftet efter dommen, der forbød ”Internationale” i august 1873.

Henry Bruun tager også fejl. Tættest på kommer Oluf Bertolt, der omtaler mødet i Dyrehaven i 1872, men han nævner fejlagtigt, at den røde fane ved nærværende lejlighed skulle være opstillet mod talerstolen indhyllet i et sort hylster.

 

Det første møde var ikke en forkommen forestilling

Socialisternes første grundlovsmøde var ikke en forkommen forestilling, som partihistorien forsøger at give indtryk af. Tværtimod var det, som den samtidige presse skrev, en politisk festdag.

Mellem 500 og 700 mennesker havde deltaget i næsten seks timers festligheder med både taler, musik og dans. Og selv om den røde fane ikke kom med til socialisternes første grundlovsmøde i Dyrehaven i 1872 er beslutningen om, at fanen skulle have været med af historisk betydning for arbejderbevægelsen.

Politidirektør Crones forbud mod den røde fane, skabte en grundlæggende diskussion om og en selvstændig holdning til betydningen af den røde fane.

 

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Arbejderhistorie (2003)
  • Christiansen, Hansen, Bertolt: En bygning vi rejser (1)
  • Historiske meddelelser om København
  • Wiinblad, Alsing Andersen: Det danske socialdemokratis historie 1871 til 1921
  • Oluf Bertold: Pionerer – mændene fra halvfjerdsernes arbejderbevægelse

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.682 artikler herunder 181 artikler under København:

  • En arbejder i København
  • Når jeg ser et rødt flag smælde
  • Historien om Første Maj

 

Under Nørrebro (293 artikler) finder du:

  • Begravelse på Nørrebro 1887
  • Louis Pio på Nørrebro
  • Arbejderne på Nørrebro
  • Industri og arbejdere på Nørrebro
  • Der var gang i den på Fælleden
  • De kaldte sig Syndikalister
  • Kampen på Fælleden
  • Det store slag på Fælleden
  • Røde faner på Assistens Kirkegård
  • De Socialistiske blade på Nørrebro
  • Ned med arbejderne
  • Flere arbejdere på Nørrebro
  • Arbejderkamp på Nørrebro
  • Arbejdere og Industri på Nørrebro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København