Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Mandø endnu en historie

August 8, 2018

Mandø – endnu en historie

Velkommen til vores tredje historie fra Mandø. Jo vi ved godt, at vi er nord for Sønderjylland. To ”mørkværdige” veje fører til øen. Du skal kende forholdene. Øen var kendt allerede i 1231. Tidligere hørte man ordsproget ”Hr. Svends Støvler”. Der var masser af ”smugler-tobak” på øen Pastor Thorning giver en beretning fra øen. Der var hele tre kirkesogne. Kirken blev opført tre gange. Og engang var øen landfast. En kiste står altid klar. Den første mølle er fra 1820. Kongen fik eneret til østers. Drengene blev opdraget til søfolk. De var selvejere. Forsamlingshuset blev omdannet til kro. Skole holdt helt til 1996. Her var masser af stormflod. Bål brugt til at kommunikere med.

 

Vores tredje besøg på Mandø

Vi ved godt, at Mandø ikke hører til Sønderjylland, og aldrig har gjort det. Grænsen gik mellem Mandø og Rømø. Men Mandø er en naturlig del af Vadehavet. Så derfor besøger vi her øen for tredje gang.

 

Nogle ”mærkelige” veje

Skal du en tur til Mandø, ja så skal du bruge nogle ”mærkelige” veje. Du skal enten med Låningsvejen eller Mandø Ebbevej fra Vester Vedsted. Begge vje bliver overskyllet to gange i døgnet. Ebbevejen ligger direkte på havbunden og er markeret med riskoste. Vejen er ikke farbar for almindelig trafik.

Låningsvejen lidt længere nord på er anlagt på en meget lav dæmning bygget af sten og grus. Den er cirka 6 kilometer lang, og er en offentlig vej. Men brug den kun, hvis du er kendt med forholdene, også hvornår det er ebbe og flod.

 

Du skal kende forholdene

Begge veje ender på nordsiden af Gammel Mandø. Her kører man over en rist og selve diget. Hvorfor denne rist? Jo det er for, at fårene ikke skal forlade forlandet.

Turen med traktorbusserne tager cirka 45 minutter. Ja du kan leje cykler på øen. Du skal ikke selv forsøge, at cykle derover.

 

Nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog

Mandø nævnes første gang i 1231 i Kong Valdemars Jordebog, men har eksisteret længe før. Man ved også, at der har boet mennesker på Mandø i starten af 1300 – tallet. I 1340 blev Mandø Kirke nævnt i en oversigt over kirker i Ribe Stift.

 

Han har Hr. Svends Støvler på

Man sagde, at den første præst på Mandø efter reformationen var Hr. Svend. Vi har i en tidligere artikel skrevet om de syv, der overlevede en stormflod, fordi de var inde på fastlandet. Det var de eneste overlevende. I mange havde de syv ikke nogen præst. Men så kom Hr. Svend og blev der i mange år.

Der findes et gammelt ordsprog på Mandø:

  • Han har Hr. Svends Støvler på

Præsten overraskede folk ved at gå fra fastlandet over dybet, også når floden var højest. Ja et andet sted, står der at hr. Svend startede på Mandø som student. Og at han blev næsten 100 år gammel.

 

Masser af tobak til Mandø

I 1684 strandede et skib ved Sønderho. Det havde masser af tobak med fra Holland. Øboerne gik straks i gang med at tømme skibet. Inden foged og inspektør ankom var der forsvundet en masser af lasten. Adskillige ture var også foregået fra Mandø til vraget.

 

Fisk til hemmelige havne

I 1685 udeblev øboerne med fisk til Ribe – borgerne. Og der kom heller ingen fisk fra Mandø. Grunden var, at blev lagt told på disse varer. I Ribe gik man tik stiftsamtmanden for at få ændret denne told. Mandø – fiskerne og andre øboere landede deres fisk i hemmelige havne, hvor der ikke var told.

Ja man sagde, at fiskene blev læsset på vogne og ført ind i hertugdømmerne.

Tre år efter blev der ansat en toldinspektør, der skulle tage sig af Ølandene (Fanø, Mandø og Sønderhoved). Man havde fundet ud af, at adskillige varer blev udskibet og ført over til fastlandet og landsat i hemmelige havne.

Så kom der sandelig også en gang imellem soldater fra Ribe ud til Mandø. De søgte efter deserterede.

 

Pastor Thorning fortæller

Pastor Thorning var præst på øen fra 1750 – 1760.

Han fortæller, at Gammel Mandø var Dronning Dagmars ”reddeplads”. Her strandede hun. Og Gammel Mandø er det første, som man kommer til fra fastlandet. Her lå øens by engang. Men Mandø blev delt i to. Og det skete i året 1558. På gammel Mandø skulle der have stået en fyrreskov, der blev kaldt Skogum. Pastoren skrev, at man endnu kunne finde rødder på stedet.

 

Der var tre kirkesogne

Oprindelig bestod Mandø af endnu flere øer. Mellem Gl. Mandø og Ny Mandø løb en 1 km bred tidevandsrende, der blev kaldt Store Rende. Men efterhånden er denne rende forvandlet til en smal grøft midt på øen. I dag er Mandø kun en ø

Jo Mandø havde skam tre kirkesogne. Og på Koresand skulle der have ligget en by, der blev kaldt Corre By (Kurveby) 4 mil mod vest ude i havet skulle der også en gang havde ligget en by kaldet Knok. Pastoren nævner også en stor østersbanke nord for øen, som man kan gå til under ebbe.

 

Beboerne købte selv øen

I 1741 solgte kongen Mandø med strand- og jagtret til beboerne for 864 rigsdaler. Præsten skulle årlig have 30 rigsdaler og 54 skilling. Og disse penge skulle fremover betales fra Ribe Amtsstue i stedet for fra Christian den Fjerde.

Indtil da havde Mandø hørt under krongods under Riberhus Ladegård.

Landet blev mindre på den vestre og søndre side, idet store floder skyller lidt efter lidt land bort, skrev pastoren.

 

Fisk og dyr på Mandø

Tidlig i foråret fangede man de små ”Hamborger Skulder” som også blev kaldt Mandø laks. De blev tørret usaltet. Og indtil 14 dage før Skt. Hans fangede man på krog, hvillinger.

I efteråret inden isen kom fangede man vildænder, vildgæs og regnspurve. Disse fugle blev fanget i garn som blev opstillet mellem Mandø og Vester Vedsted.

Man fangede også strandgæs. Men disse fortærede øboerne selv. Man saltede dem, kogte kål og suppe på dem. Og pastor Thorning kunne fortælle, at der boede 140 personer over 12 år på øen. Og så fødtes der hver år cirka 8 og døde 6 personer.

 

Køer, får og heste

Han fortalte endvidere af luften var lige som i Ribe. Jorden var sandagtig, men dog visse steder frugtbar. Den var fri for sten og muldvarpe. Og årsagen til det sidste mente pastoren kunne skyldes, at man gravede fiskehoveder ned.

Der var heller ikke giftige slanger eller orme, tudser, padder eller frøer. Dog var der mange mus og i engene var der masser af myretuer. På øen var der 30 køer eller flere, 100 til 150 får samt 40 heste.

Indtil 1700 – tallet var ingen af øens marker inddiget. Beboerne oplevede ofte, at en tidlig efterårsstorm skyllede hele høhøsten bort. I digerne lavede de små sluser af træ til vanding af agrene.

Diget var ca. 180 cm højt og lå 3 meter over daglig vande. I 1870erne tilplantede man klitterne med hjelmgræs for at komme sandflugt til livs

 

Kirken opført tre gange

Pastoren nævner også, at de fattige ikke får noget fra sognet. ”Tavlepengene” beholder kirken. Her var endnu intet skolehus. Skolelederen nyder fri kost og seng hos dem, hvis børn går i skolen. Desuden får han 6 rigsdaler årlig i løn. Han holder skole om vinteren, så længe der er lyst. Om sommeren er der både skole om formiddagen og eftermiddagen.

Kirken blev opbygget i 1570, nogle år efter at kirken på Gamle Mandø var skyllet bort. Anden gang var i 1639 og tredje gang blev den igen opbygget i 1727 på gehejmeråd Gabels forordning.

I kirken er der i alt 15 mands- og 15 kvindestole og 5 sæder i hver stol, foruden en stol ved siden af alteret til præstens familie. Og pastoren nævner, at kirkegården er indhegnet med et dige af græstørv.

Prædikestolen blev i 1717 skænket af Klosterkapellet i Ribe. Altertavlen er en kopi af Joachim Skovgårds maleri ”Jesus med røveren i Paradis”. Originalen hænger på Den Hirschsprungske Samling i København. Det kunne ikke klare det barske klima på øen.

 

Mandø var engang landfast

På den ene sidevæg hænger rensdyrtakker fundet på en højsand vest for øen. De er omkring 10.000 år gamle. De vidner om en tid med et andet klima. Dengang var der fastland og tørt lang ud i Vesterhavet ca. 2-300 km ud fra kysten.

Tre gamle træfigurer på bagvæggen stammer måske fra den kirke, der lå på Gammel Mandø. Ja og så er der to døre i kirken. De skal bruges alt efter, hvordan vinden blæser. Skibsmodellerne i loftet vidner om, at størstedelen af befolkningen var søfolk.

 

En kiste står klar

Ja og på kirkens loft står der altid en kiste klar. Man vil være sikker på at kunne begrave den døde – også selv om der har været højvande i flere dage og man ikke kan få bragt en kiste eller en præst til øen. Der bor nemlig siden 1996 ikke mere en fast præst på øen.

Den gamle præstegård er i dag bygget om som sommerhus.

Mandøsamfundet har købt et hus fra 1839 og som tidligere har været indrettet som skipperhjem. Huset er stadig indrettet som på opførelsestidspunktet. Det udgør i dag Mandøs hjemstavnsmuseum.

 

Den første mølle er fra 1820

I den nordlige del af Mandø by ligger møllen. Den kan dateres tilbage til 1832. Men allerede i 1820 fik Mandø sin første mølle. Indtil da blev kornet kørt til fastlandet og malet i Skallebæk Mølle nær Seem, hvilket var meget besværligt.

Den første mølle blev opført som en stubmølle, men den var vanskelig at håndtere og allerede 10 år efter blev den nuværende vindmølle, en såkaldt hollandsk mølle opført.

 

Kongen fik eneret til østers

Nu var der ikke meget landbrug på øen. Dette alene kunne ikke brødføde øen. Mændene var søfolk og kvinderne passede fra 1700- tallet landbruget. De ældre mænd fiskede, mens de yngre sejlede fra Holland med hvalfangerbåde til Grønland.

Mandø – borgerne har sikkert også fanget mange østers, men det har nu ikke altid været enhver mands ret til at samle østers i Vadehavet. I 1587 udsendte Frederik den Anden et åbent brev, hvori han krævede eneretten til alle østers i Vadehavet. Brevet slutter med at notere, hvorledes man kunne forvente dødsstraf, hvis man dristede sig til at indsamle de kongelige østers. Frederik den Andens monopol varede indtil 1676, hvor retten til østers overgik til Schackenborg Gods.

 

Drengene blev opdraget til søfolk

Senere deltog de i koffardifarten fra Holland, Hamborg, Holland og Altona. Samtidig leverede Mandø med de andre vesterhavsøer masser af mandskab til flåden, ja også handelsflåden.

Der var en kollektiv opdragelse af drengene fra de var små til at være sømænd.

Dengang anså folk fra fastlandet, at det var besværligt og risikabelt at komme til Mandø. Den eneste fremmede øvrighedsperson på øen var præsten. Ja dertil kom landfogeden, som var en af deres egne. Det kunne måske være, at nogle af de varer, der blev handlet med på øen skulle have set en tolder.

Mellem 1785 og 1835 var der mellem 46 og 48 huse i Mandø by.

 

Selvejere

Mandø-borgerne var selvejere. Der findes ingen godsprotokoller. Tjenestepiger var der også nogen, der havde. Men det var som regel øens egne piger. Ja nogle af disse tjente også på fastlandet.

På Mandø blev der i 1801 talt 97 personer.

 

Forsamlingshus omdannet til kro

Omkring 1900 opførte øens beboere forsamlingshuset, som senere blev ombygget til kro. Den blev renoveret flere gange, men den beholdt den oprindelige stil. Og i 1912 fik man sandelig også en redningsstation. I 1920 forliste fiskekutteren Valborg ved Mandø. Redningsstationen reddede besætningen. Men i 1961 blev stationen nedlagt igen.

Indtil 1960erne var der fragtsejlads til Mandø med vejmaterialer, brændsel og kraftfoder til kreaturer og får. I flere år sørgede everten ” Karen af Mandø” (1924) for søtransporten til øen. Skibet var fladbundet, og det var mulig for heste og traktorer at komme ud til skibet.

 

Skole til 1996

Øen havde sit eget mejeri frem til 1971. Det er længe siden, der har været skole på øen. I 2016 var der 5 skolesøgende børn, 1 i børnehavne og 1 på gymnasium. Men i 1776 blev øens første skole bygget. Den bestod af et skolehus med degnebolig. Fra 1819 blev øens præst enelærer. I 1884 blev skolen udvidet med en skolestue mere.

I 1943 blev skolen udvidet med gymnastiksal, skolekøkken, sløjdlokale og bibliotek. I 1946 fratrådte præsten som lærer. Nu blev det så ansat en førstelærer og lærerinde. I 1964 blev præsten så igen førstelærer. Og så sent som i 1977 var der 16 elever. I 1996 blev skolen nedlagt og Mandø Centret blev etableret. De tidligere skolebygninger bruges nu som lejrskole, hotel, restaurant og naturmuseum.

 

Masser af stormflod

Diverse stormfloder har været hårde ved Mandø. Efter stormfloden i 1881, som gennembrød Toftegårdsdiget, voksede ønsket om et højere og mere stabilt bydige. I 1887 blev der inddæmmet ca. 150 ha. Opførelsen af bydiget bevirkede, at indbyggerantallet steg, og omkring 1890 havde den lille vadehavsø 262 indbyggere. 92 levede af jordbrug, 59 af skibsfart, 22 af industri og 13 af handel. Dengang var der en købmand, en kromand, to smede, en bager og en snedker.

I 1885 fik præsten sandelig også assistance i skolen. En vinterlærerinde blev ansat.

 

Bål blev brugt som information

Syd for Mandø by står en mindesten om Baunsbjerget eller Bål – bjerget, der ligger bag stenen. I gamle dage før telefonen kom til øen i 1989, tændte man bål på denne klit. Bålet betød, at mandøbeboerne savnede lægehjælp. Fra vester Vedsted sendte man en båd af sted med den ønskede læge.  Ligeledes baumede man også fra fastlandet, når sømændene vendte hjem til jul. Man signaliserede så fra Mandø med et bål som svar på, at en båd var sendt af sted efter de ventende søfolk.

Den eneste forbindelse til omverdenen var, når beboerne skulle til fastlandet. Fra 1870 gik en post to gange ugentlig til fastlandet. I 1874 blev denne ordning udvidet med daglig postforbindelse til vester Vedsted. Samtidigt forpligtede postvæsnet sig til at have en båd i reserve, så højvandet ikke blev en forhindring

 

En tur til Koresand

I 1981 stod næsten hele Mandø under vand – 200 får og 18 kreaturer druknede men heldigvis ingen mennesker.

Fra tidlig tid gav Mandø – borgerne agt på himmellegemer for at få rede på, had året ville bringe vestfra. Derfor var det vigtigt, hvilket vejr, der var på Sct. Povls Dag.

På vores Facebook – side bringer vi ofte fotos og video fra skønne sælture og østersture fra øen. Der går ture til Koresand, som vi tidligere har omtalt. Det er en 20 km2 stor sandbanke, der ligger sydvest for Mandø, Som regel bliver stedet ikke oversvømmet ved højvande. På turen til Koresand kan man finde rav og se masser af sæler.

For et par år siden gik det galt. En traktor kørte i en revle. Det var et alvorligt uheld med dødsfald.

 

Kilde:

  • Hugo Matthiesen m.fl.: Ribe Bys Historie 1660 – 1790
  • Wikipedia
  • Fortid og Nutid (Tidsskrift)
  • Historie (Tidsskrift)

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk kan du læse 158 artikler om Sønderjylland, 69 artikler om Højer og 233 artikler om Tønder herunder:

 

  • Langs Vadehavet (her kan du finde et liste over 89 artikler om steder langs Vadehavet)
  • Mandø – en ø i Vadehavet
  • Vingeskudt på Mandø
  • Ribe i begyndelsen (1)
  • Ribe – hekseafbrænding (2)
  • Riber – ret (3)
  • Ribe fra 1660 (4)
  • Ribes historie (5)
  • Anekdoter fra Rømø
  • Flere anekdoter fra Rømø
  • Endnu flere anekdoter fra Rømø
  • Borrebjerg på Rømø
  • Færge fra Ballum til Rømø
  • Da Rømø fik et Nordsøbad
  • Rømø – den tredje tur
  • Rømø – endnu en gang
  • Rømø en ø i vadehavet
  • Heltene i vadehavet
  • Vadehavet ved Højer
  • Søslaget ved Højer
  • Vikinger i vadehavet
  • Apotekeren fra Højer
  • Nordstrand – syd for grænsen
  • Før – en ø i vadehavet
  • Dæmningen – syd for Højer
  • Øerne syd for Højer
  • Soldater på Jordsand
  • Øen Jordsand engang ud for Højer
  • Rungholt og manddrukning et og to
  • Stormflod ved vestkysten og meget mere

 

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland