Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Farversmølle ved Aabenraa

Oktober 26, 2014

Farversmølle ved Aabenraa

Jo det var et yndet udflugtssted. Knap så populært var det sikkert, at stedet blev brugt af Frits Claussens ”Sturm – tropper” til øvelser. Det var her Røde Anders begik et mord. Ja endnu et mord tilskrives stedet. Familien Bahnsen drev stedet i flere generationer. Martin Bahnsen var en af danskhedens ledere og medstifter af Frederiksklubben. Han fandt et kildevæld på Arnsbjerg. Det blev senere Aabenraa – borgernes drikkevand. Møllerne brugte masser af vand. Og det var det dengang.

Brug for vandkraft
Mange virksomheder har brug for vandkraft. Ser vi tilbage i historien har vandkraft været den eneste energikilde, man kunne få. Vandet kom fra åer og bække evt. Søer, som så havde et naturligt fald eller blev dæmmet op. Virksomheder, blev så placeret ved disse vandløb.

Mange møller ved Aabenraa
De vandløb, som løber ud i Aabenraa Fjord, har gennemgående et stærkt fald. Derfor er den smukke egn også rig på møller. Vi kan bl.a. nævne Slotsmøllen ved Brundlund, Jørgensgård – møllen, Nymølle i skoven vest for Aabenraa, Store og Lille Rundemølle, Dalholdt, Stenbjerg og Knappen møller på Løjt land, Laksemølle i Ensted Sogn, Krusmølle og Felsbækmølle i Felsted sogn. Det var blot for at nævne nogle.

Romantiske møllehjul er forsvundet
De fleste af disse romantiske møllehjul er for længst gået i stå. Nu bruger man motorkraft og el – teknik. Nogle steder er alle spor af vandmøller helt forsvundet. Men heldigvis gør Nationalmuseet en masse for, at ikke alle møller rundt omkring bare skal forsvinde.

Vandkraften brugt til meget
Vandkraften blev ikke blot benyttet til at male korn, men anvendtes til at drive slibemøller, barkmøller, hammermøller, stampemøller eller valkemøller, hvor bøndernes hjemmelavede uldne stoffer blev efterbehandlet og valket, så de blev tættere og delvis krympefri.
Undertiden tog møllen sig også af vaskning, blegning og farvning. En sådan stampemølle blev i 1767 indrettet i Sønderskoven i Aabenraa af farver Martin Bahnsen.

Møllens navn blev misforstået
Den blev kaldt for e Farres Møll. I et kort fra 1797 udtrykkes det ukorrekt på tysk Farbes Mühlen. I 1843 kaldes den på et kort Färbers Mühle. Dette tyder på, at det var farverens mølle.
I Georg Buchreitz bog, Vort Hjertes Hjem (1951) mener forfatteren, at der ude på Farversmølle blev malet farvepulver. Det er dog nok ikke helt rigtigt. En farvemølle er nemlig en mølle til farverivning af uorganiske stoffer, som forsyner malermestrene med revne og præparerede farver til oliemaling. Af sådanne kendes til to i København.
– A/S De Forenede Malermestres Farvemølle blev grundlagt i 1845 og den langt ældre Holmblads Farvemølle som i 1912 blev til A/S Sadolin og Holmblad.
J.N. Schmidt, lokalhistoriker fra Tinglev kalder da også møllen for Farversmølle i sit værk Slesvigs Land og Folk. Dette navn har siden været almindeligt.

En ganske naturlig forklaring på navne – forvirringen
Det er sikkert en ganske naturlig forklaring på navneforvirringen. Møllen har antagelig fået navn efter sin første ejers profession og ikke efter sit formål. For de første 30 år blev møllen drevet som almindelig grynmølle. Stampemøllen ville Bahnsen anlægge højere oppe ved vandløbet. Men det viste sig, at der var for lidt vand.
Han måtte sælge grynmøllen for 700 Rdlr. til Hans Hansen og samtidig forbeholde sig ret til at lægge den anden mølle til samme opdæmning.

Der skulle bruges oceaner af vand
Fra 1797 driver Bahnsen møllen som kombineret uldtøjsfabrik, stampe – og valkemølle, blegeri og farveri. Efter vævningen blev de uldne stoffer behandlet med valkejord. Til farvningen anvendtes næsten udelukkende organiske stoffer, som f.eks. kraprod, indigo, farvetræ, mangeløv, lyng, lav, valnøddefrugtkød, forskellig slags bark og undertiden gæret urin.
Som det ville kunne forstås, måtte der flere grundige skylninger til efter den behandling. Man skulle bruge rigelig mad vand til alle processer. Bahnsen investerede store summer i møllen, men tjente ikke meget på møllen. Så gik det bedre med farveriet inde i byen.

En anerkendt farver – familie
Bahnsen hørte til blandt landsdelens mest kendte og agtede farverslægter. Den kan føres tilbage til Bahn Hansen i Husum. Dennes søn, Hinrich Bahnsen indrettede i 1654 det første farveri i Haderslev. Sønnen Martin, blev farver i Aabenraa i 1681. Hans ene søn, Hans, blev farver i Gråsten og den anden søn Hinrich overtog farveriet og ejendommen over for Nikolaj Kirke i Aabenraa. Samtidig drev han fra 1699 et farveri i Gråsten.
Hans hustru var datter af borgmester Hans Thaysen i Aabenraa. Med hende arvede han en humlegård ved Arnsbjerg, nord for Aabenraa. Endvidere arvede han en løkke. Kaldet Grugård. Hertil købte han i 1687 Sønderløkke i Sønderskov for 446 mark.

Et kildevæld på Arnsbjerg
I 1717 afstod han hus og farveri til sin søn Hinrich. Samtidig eller kort forinden fik hans anden søn, Hans. Hans Hinrich Bahnsen fik i 1739 kongelig resolution til at anlægge en stampemølle i sin løkke, Arnsbjerg, hvor der fandtes et kildevæld. I 1749 overdrog han farveriet til sin søn, Martin. Selv døde han i1763 som rådsherre.
En ny kilde i Sønderskov
Martin Bahnsen var også rådsmand i mange år. Ved kongelig resolution af 1761 blev der givet tilladelse til at anlægge en grynmølle ved stampen på Arnsbjerg. I 1767 blev denne flyttet Sønderskov, hvor der var fundet en ny og kraftig kilde, Hjortkilde med spor af en ældre dæmning. I 1790 solgte han denne mølle, ligesom han solgte kildevældet på Arnsbjerg, så Aabenraa – borgerne kunne få frisk drikkevand.

Ny stampemølle
I 1797 fik han derefter tilladelse til at anlægge den nævnte stampemølle højere oppe ved Hjortkildes løb i Sønderskov. Martin Bahnsen døde i 1801.
En af sønnerne, Bratholdt overtog farveriet. Men han fik ikke privilegiet fornyet, idet kancelliet samme år erklærede farveriet for fri næringsvej i Aabenraa.
Hans datter, Elise Margrethe blev gift med farver Markus Adolf Jürgensen i Gråsten. Broderen, Martin tog til søs i nogle år, men gik siden i lære hos faderen i Aabenraa som farver.
Danskhedens ledere i Aabenraa
Efter faderens død i 1831 drev han farveriet videre på en dygtig måde. Det blev efterhånden det største farveri i Sønderjylland. Han blev rådmand lige som flere af sine forfædre. Han dannede sammen med dr. Grauer og urmager Frederik Fischer danskhedens ledere i Aabenraa.
Frederiksklubben
I november 1848 var Bahnsen desuden en af initiativtagerne til dannelse af et selskab for danske mænd, den senere Frederiksklub, som hvis stadig eksisterer.

Bahnsen udvist
Da oprørerne fik magten i 1849 blev Bahnsen udvist af den berygtede borgmester Schow. I 1864 blev han afsat som rådmand. Preusserne havde ham hele tiden under observation. I 1869 blev hans hjem genstand for en grundig politiundersøgelse.
Mens det gik godt for farveriet, så knap så godt ud for stampe – og valsemøllen i Sønderskoven. I 1834 opgav han derfor privilegiet på den. Den skiftede senere ejer nogle gange. I 1890erne blev den overtaget af Nordslesvigske Folkebank.

Spor af ældre dæmning
De spor af den ældre dæmning, som Bahnsen fandt i 1767 i Sønderskoven, stammer muligvis fra den stampemølle som amtsforvalter Joachim Danckwerth i 1637 lod opføre. På Johannes Mejers kort over Aabenraa By og Amt fra 1639 – 41 er placeret på et sted i Sønderskoven som nok nogenlunde kunne svare til den nuværende Farvermølles beliggenhed.
En morder ved navn Røde Anders

Nu er det ikke alt fred og idyl, selv om stedet er kendetegnende med en fantastisk natur. Ved en eg, som nu kaldes Bergens eg fandt der i februar 1795 et mord sted på skovridder von Bergen. Under sin tjeneste blev han skudt af krybskytteren og vildttyven Anders Lauersen fra Mellerup. Han gik under navnet Røde Anders.
Moderen blev halshugget på retterstedet i Hjordkær året efter. Og kigger man godt efter kan man finde egen med et skilt:
– Von Bergens Eg. Her blev skovridder Von Bergen skudt af krybskytten Anders den 21. februar 1795.

Endnu et mord ved møllen
Og langt senere slog en beruset person en ung skovfogedassistent ihjel ved møllen og idømtes 18 måneders forbedringshus.
Det gamle vandmøllehjul har tidens tand sørget for. Et karakteristisk træk i landskabet er forsvundet. Men mølledammen og møllehuset kan godt give fantasier tilbage til fordoms skønhed.
Endnu kan man finde kilderne, Hjortekilde og Helligkilde. Disse kilder var dengang meget vandførende. Men i dag må de kæmpe med Aabenraa Bys vandforsyning om grundvandet. Og det var netop vand fra skoven og dens kilder, som Farversmølle fik sit vand fra.

Yndet udflugtssted
I mange år var Farversmølle et yndet udflugtssted for foreninger og selskaber. Således fejrede den førnævnte Frederiksklub Kronprins Frederiks, den senere Frederik den Ottendes bryllup med den svenske prinsesse Louise den 28. juli 1869 med en fest i møllens beværtning, og talrige er de skoleklasser, som med sang og musik er draget ud i det grønne med Farversmølle som mål.

Upopulære øvelser
Knap så populært har det sikkert været, når Frits Clausens ”Sturmtropper” har afholdt øvelser herude.

Kilde:
Georg Buchreitz: Vort Hjertes hjem (1951)
J.N. Schmidt: Slesvigs land og Folk (1852)
Sønderjysk Månedsskrift (Diverse numre)
Se Litteratur, Aabenraa

Hvis du vil læse mere med relation til artiklen: Læs
– Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
– Mennesker i Aabenraa
– Aabenraa – 1864
– En Fysikus i Aabenraa
– Henrettet i Aabenraa
– Lov og ret i Aabenraa

Hvis du vide mere om møller: Læs
– Barkmøllegade i Aabenraa
– En Vandmølle i Tønder (under Tønder)
– Kobbermøllen i Kruså (Padborg/Kruså/Bov
– En mølle i Højer (under Højer)
– Jagtvejens Mølle (under Nørrebro)
– Ølunds Mølle (under Nørrebro)

– I diverse andre artikler kan du også læse om møller på Østerbro, Vesterbro, København, Frederiksberg, Christianshavn, Løjt Land m.m.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa