Vi var altid til Julejazz
på Tønderhus – dengang. Syncopators var provinsens bedste jazzorkester.
Og Tønder Jazzklub var landets største. det var også her man
arrangerede landets første jazzfestival. Bølgerne gik højt, da Louis
Amstrong indtog Tønder Kino. Ikke alle kunne dog lide \”Nechemusik\”.
I hvert fald ikke brandmændene i Jejsing. Valdemar Rasmussen var dengang
med i det hele. Da Harlem Hot Group fra Tønder indspillede en plade
var der 18 forudbestillinger.

 

Spillet med Valdemar Rasmussen

Ja, egentlig troede jeg,
at serien om Musik i Tønder var slut. Men så var det,
at jeg for at par år siden optrådte med Michael Klinke og Steen Andersen med Ord og Toner fra Tønder til Nørrebro, og så var det en på Nørrebro, der sagde, at han havde optrådt
med Valdemar Rasmussen i Tynne. Det var ham med Mojn – te Tynne…..

 

Jeg
tænkte, vi havde jo slet ikke beskrevet jazz – musikken. Når vi kom
hjem og besøgte far og mor i julen, skulle vi altid til Jazzbal på Tønderhus.

 

Et lysthus i Vidågade

Og
det var også nede i et lysthus
i Vidågade, at Valdemar Rasmussen hver søndag mødtes for at spille jazz. Rolf Øsi Toft spille klarinet, Ole Toft, cornet, Otto Heder, trompet, Carl C. Christiansen, sopransax, Per Nygaard på spejdertromme, og Valdemar Rasmussen på flygelhorn.

Det
må have været omkring 1954. Og nogle af disse knægte kendte
hinanden fra Spejder – orkesteret.

 

En trompet
hos Hübschmann

Når
tilhørte instrumenterne Spejderorkesteret, og det kunne sikkert også høres. Men Otte Heders trompet lød nu som en rigtig negertrompet med pumpeventil.

Carl havde købt sin sophransax hos skærsliber og
musiker Hübschmann fra Nørregade. Denne havde dog sagt:

 

–
Nun sollst du nicht nur jazz darauf spielen.

 

Indførte
Leif Slot jazzen?

Dengang
havde det sikkert lydt syret, det der kom ud
af lysthuset.

 

Inden
da havde pianisten Leif Slot indført jazzen til Tønder. Han var flyttet fra byen
til Aabenraa, men hver søndag spadserede
han en tur på Alléen lige over på den anden side
af Vidåen. der kunne man sagtens høre,
hvad der foregik i lysthuset i Vidågade.

 

Ekstra
undervisning hos Størner

Valdemar
Rasmussen og to andre fra gruppen tog
ekstra trompetundervisning hos postbud Ernst Størner. Der sad tre trompetister så, omgivet af opvaskebaljer
og aviser spredt ud over gulvtæppet. Det skulle tage det værste fra
de utætte spytventiller.

 

Danmarks
Radio var dengang rundt om i Danmark. Og de optog blandt andet
den tyske schlager, Winke Winke udsat for 25 harmonikaer
og tre trompeter under ledelse af førnævnte Størner.

Denne, postbud Størner var også leder af FDF – orkesteret.

 

Valdemar
Rasmussen købte sin første trompet
hos Størner for 325 kroner. Det var en
rigtig negertrompet. Jo den tjekkiske trompet hed endda Toneking.

Nu
var de ikke alle lige begejstret i Tynne:

 

–
Hold da op mæ det Nechelarm

–
I ka da go ue i æ skau mæ den nechemusik

 

Det
skete da også, at det lille orkester vovede sig ud af lysthuset og
spillede for gymnasiasterne på Statsskolen.

 

På 
Jernbanehotellet i Skærbæk 

Den
første rigtige optræden skete på Jernbanehotellet i Skærbæk. Her skulle de afvekslende
spille med et jazzorkester fra Varde med det smarte navn The Whiskers. Varde – orkesteret tog første sæt, og de var
betydelig bedre end orkesteret fra Tynne.

 

Der
var blot gået to numre med Tønder – orkesteret, da publikum
begyndte at råbe, Varde, Varde, Varde.

 

Man
havde ingen problemer med at finde det sidste tog hjem til trygge Tønder. Såvidt Valdemar Rasmussen husker så hver scenen omvendt tre måneder senere,
da var det The Whiskers, der blev pebet ud, og så blev der råbt Tynne, Tynne, Tynne.

 

Kan
brandmænd lide jazz?

På 
et afbud fra et danseorkester blev orkesteret engageret til forsamlingshuset
i Jejsing. Men det var nu ikke lige
taget højde for, at det var brandværnet i Jejsing, der holdt deres
årlige generalforsamling. Man skulle så afslutte med fest og dans.

Ved
starten var der over 200 brandmænd med damer i stiveste puds med store
forventninger til datidens populære toner.

Efter
at orkesteret havde jazzet sig igennem de første fire numre, sivede folk ud, sådan cirka 30 – 40 stykker
ad gangen.

 

Og
selv en gentagelse af det mest hotte nummer, St. Louis Blues forværrede blot situationen. I et desperat forsøg
på at vende udviklingen spillede orkesteret, En lille pige i flade sko. Men pludselig stod en brandkaptajn og den kendte
købmand Carl Andresen på scenen:

 

–
Nå Hva ska I så ha for det?

Uden
tøven svarede Øsi:

–
150 kr.

Det
fik så brandkaptajnen til truende at råbe:

–
No ska’ do it ve’ fræk 

 

Det
var ingen forsinkelser på strækningen Tinglev – Tønder den aften, for det kan godt være at jazzmusikkerne
fra Tønder kom hurtig hjem.

 

Original
New Orleans Jazz

Orkesteret
ændrede sig, således at det efterhånden blev en original New Orleans besætning. Ole Toft købte sig en rigtig trækbasun.
Lysthuset, som forøvrigt blev ejet af Nygaard blev udskiftet med Nygaards lager. Og her indspillede
gruppen, deres første jazzplade. Det var med følgende besætning:

 

Rolf
Øsi Toft, clarinet. Ole Toft, basun. Henry Outzen, banjo. Horsti Petersen,
guitar. Alfred \”Mugge\”
Hansen, trommer. Valdemar Rasmussen, trompet.

 

Den
første pladeindspilning

Under
navnet Harlem Hot Group blev der indspillet 4 titler. Det lød næsten
som rigtig negermusik. Bandet blev hvis også kaldt Voldes Bande.

Den avancerede optageteknik bestod af en
stålbåndoptager samt en mikrofon udlånt af Radio Rasmussen. Den autentiske lyd var der. Trods dette var der
ikke en vanvittig efterspørgsel. Pladen blev kun fremstillet i et oplag
på det antal, der var forudbestilt – 18 stykker.

 

Ikke meget jazz hos Radio Rasmussen

Dengang
i Tønder, var der kun i begrænset
omfang mulighed for at høre jazzens forbilleder. Det var kun i de mest
avancerede hjem, hvor der var pladespiller. Og jazzplader var ikke det,
som Radio Rasmussen havde mest af.

 

Satchmo
i Tønder Kino

Det
var i Tønder Kino, man kunne se og høre, hvad der foregik på den
anden side af Jejsing Bjerg. Her sad man efter skoletid og så Gøg og Gokke, Tarzan, Cheeta og Jane. De kæmpede mod de onde mennesker i junglen.

Men
så åbenbarede det hele sig i Tønder, da Tønder Kino viste The Glenn Miller Story. Her kunne man opleve selveste Louis Satchmo Armstrong and
his All Stars.

Valdemar
Rasmussen fortæller, at han kun havde
råd til en kino billet, men at han syv gange sad klinet til døren,
udenfor biografen og lyttede til Basin Street Blues. Det var ved udgangsportene ud mod Allègade.

 

Jazzfestival
– stor tilløbsstykke

I
november 1955 arrangerede Leif og Bent Slot, Danmarks første jazzfestival i Tønder. Det var længe før, at Carsten kom over gaden fra Brødrende Tygesen og underholdt med sine planer
om Tønder Musikfestival, da jeg arbejdede i Andersen og Nissens Boghandel.

 

Den
første jazzfestival med over 12 bands, de fleste
fra Sønderjylland, blev lidt af et tilløbsstykke. Fra Danmarks Radio var Børge Roger Henrichsen til stede for at optage. Ved den lejlighed opstod
for første gang orkesteret Syncopators. Det var et orkester, der eksisterede i mange år
med skiftende besætning og med Ole Toft i forgrunden.

 

Pæne
folks børn gik også til jazz

Men
nu var det slut med Harlem Hot Group. Det var det nærmeste, som Tønder oplevede som negermusik.

 

Der
opstod en periode med masser af jazzkonkurrencer og jazzklubber overalt
i landet. Og selvfølgelig blev Tønder Jazzklub med Hansi Larsen som formand, landets største. I formålsparagraffen
blev det nævnt, at man ville udbrede kendskabet til jazzmusikken. Og
i Tønder gik også pæne folks børn
til jazz. Ja man var helt oppe på at have 1.000 medlemmer.

 

Provinsens
bedste jazz – orkester

Syncopators blev vældig populære. På Sild blev de nærmest modtaget
som feterede stjerner. det nye ved orkesteret var, at det besætningen
kun var fra Tønder.

Fra Sønderborg kom Ole Føgh, piano, Jørgen
Ley på trommer og Claus Ottosen på clarinet.

Fra Tønder bestod besætningen af Valdemar, Ole og Henry.

 

Med
den besætning tog man til København for at deltage i Ekstrabladets og Tonos jazz – amtørkonkurrence 
i Odd – Fellow Palæet. Konferencier var programsekretær Otto Leisner. Og sandelig, Syncopators blev kåret som provinsens
bedste jazzorkester.

 

Som
tidligere nævnt i en af artiklerne mener jeg, at Papa Bue nogle gange boede i et nu
nedrevet hus på hjørnet af Nordre Landevej og Lærkevej.

 

Men
der var nu også jazz – bands i  Tønder. Mange af dem holdt ikke så
længe, Red Onion Jazzbabies, Pappa
Cau Cau’s Jazzband.

 

Store
orkester i Tønder

Det
var ikke kun Papa Bue, der gæstede Tønder dengang. Det var også Dutch Swing College Band og Chris Barber.

 

Ballade da Neander Jazzband
spillede

Der
var også ballade, da jeg mange år senere engagerede Neander jazz Band, som skulle spille midt på
gågaden i Aabenraa. Det var dengang, jeg sad
i Initiativudvalget under Aabenraa Handelsstandsforening. Heller ikke dengang var alle gearet til dejlig
jazzmusik. Et par år efter fik jeg halsen skåret over på Chris’s mor fra Neander Jazzband også på gågaden i Aabenraa. Hun overlevede jo. Det var
tiden dengang.

 

 Og de herlige gutter har jo ofte medvirket til Tønder Festivallen. Her oplevede jeg dem engang
til en gospel – gudstjeneste. Det glemmer man aldrig.

Men
lige så godt, var en tætpakket koncert på Postkroen i Aabenraa med Neander Jazzband.

 

Kilde: Se

–
Litteratur Tønder

 

Hvis
du vil vide mere: Om Musik i Tønder: Læs

–
Musik i (fra) Tønder 1 – 4

–
Tommyguns er genopstået

–
Michael Falch i Tønder

–
Ord og Toner fra Tønder til Nørrebro