Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Musik i Tønder 5

September 27, 2013

Vi var altid til Julejazz
på Tønderhus – dengang. Syncopators var provinsens bedste jazzorkester.
Og Tønder Jazzklub var landets største. det var også her man
arrangerede landets første jazzfestival. Bølgerne gik højt, da Louis
Amstrong i
ndtog Tønder Kino. Ikke alle kunne dog lide \”Nechemusik\”.
I hvert fald ikke brandmændene i Jejsing. Valdemar Rasmussen var dengang
med i det hele. Da Harlem Hot Group fra Tønder indspillede en plade
var der 18 forudbestillinger.

 

Spillet med Valdemar Rasmussen

Ja, egentlig troede jeg,
at serien om Musik i
Tønder var slut. Men så var det,
at jeg for at par år siden optrådte med
Michael Klinke og Steen Andersen med Ord og Toner fra Tønder til Nørrebro, og så var det en på Nørrebro, der sagde, at han havde optrådt
med
Valdemar Rasmussen i Tynne. Det var ham med Mojn – te Tynne…..

 

Jeg
tænkte, vi havde jo slet ikke beskrevet jazz – musikken. Når vi kom
hjem og besøgte far og mor i julen, skulle vi altid til
Jazzbal Tønderhus.

 

Et lysthus i Vidågade

Og
d
et var også nede i et lysthus
i
Vidågade, at Valdemar Rasmussen hver søndag mødtes for at spille jazz. Rolf Øsi Toft spille klarinet, Ole Toft, cornet, Otto Heder, trompet, Carl C. Christiansen, sopransax, Per Nygaard på spejdertromme, og Valdemar Rasmussen på flygelhorn.

Det
må have været omkring 1954. Og nogle af disse knægte kendte
hinanden fra
Spejder – orkesteret.

 

En trompet
hos Hübschmann

Når
tilhørte instrumenterne
Spejderorkesteret, og det kunne sikkert også høres. Men Otte Heders trompet lød nu som en rigtig negertrompet med pumpeventil.

Carl havde købt sin sophransax hos skærsliber og
musiker
Hübschmann fra Nørregade. Denne havde dog sagt:

 


Nun sollst du nicht nur jazz darauf spielen.

 

Indførte
Leif Slot jazzen?

Dengang
havde det sikkert
lydt syret, det der kom ud
af lysthuset.

 

Inden
da havde
pianisten Leif Slot indført jazzen til Tønder. Han var flyttet fra byen
til
Aabenraa, men hver søndag spadserede
han en tur på
Alléen lige over på den anden side
af
Vidåen. der kunne man sagtens høre,
hvad der foregik i lysthuset i
Vidågade.

 

Ekstra
undervisning hos Størner

Valdemar
Rasmussen
og to andre fra gruppen tog
ekstra trompetundervisning hos postbud
Ernst Størner. Der sad tre trompetister så, omgivet af opvaskebaljer
og aviser spredt ud over gulvtæppet. Det skulle tage det værste fra
de utætte spytventiller.

 

Danmarks
Radio
var dengang rundt om i Danmark. Og de optog blandt andet
den tyske schlager,
Winke Winke udsat for 25 harmonikaer
og tre trompeter under ledelse af førnævnte
Størner.

Denne, postbud Størner var også leder af FDF – orkesteret.

 

Valdemar
Rasmussen
købte sin første trompet
hos
Størner for 325 kroner. Det var en
rigtig negertrompet. Jo den tjekkiske trompet hed endda
Toneking.

Nu
var de ikke alle lige begejstret i
Tynne:

 


Hold da op mæ det Nechelarm


I ka da go ue i æ skau mæ den nechemusik

 

Det
skete da også, at det lille orkester vovede sig ud af lysthuset og
spillede for gymnasiasterne på 
Statsskolen.

 

På 
Jernbanehotellet i Skærbæk 

Den
første rigtige optræden sk
ete på Jernbanehotellet i Skærbæk. Her skulle de afvekslende
spille med et jazzorkester fra
Varde med det smarte navn The Whiskers. Varde – orkesteret tog første sæt, og de var
betydelig bedre end orkesteret fra
Tynne.

 

Der
var blot gået to numre med Tønd
er – orkesteret, da publikum
begyndte at råbe,
Varde, Varde, Varde.

 

Man
havde ingen problemer med at finde det sidste tog hjem til trygge
Tønder. Såvidt Valdemar Rasmussen husker så hver scenen omvendt tre måneder senere,
da var det
The Whiskers, der blev pebet ud, og så blev der råbt Tynne, Tynne, Tynne.

 

Kan
brandmænd lide jazz?

På 
et afbud fra et danseorkester blev orkesteret engageret til forsamlingshuset
i
Jejsing. Men det var nu ikke lige
taget højde for, at det var brandværnet i Jejsing, der holdt deres
årlige generalforsamling. Man skulle så afslutte med fest og dans.

Ved
starten var der over 200 brandmænd med damer i stiveste puds med store
forventninger til datidens populære toner.

Efter
at orkesteret havde jazzet sig igennem de første fire n
umre, sivede folk ud, sådan cirka 30 – 40 stykker
ad gangen.

 

Og
selv en gentagelse af det mest hotte nummer,
St. Louis Blues forværrede blot situationen. I et desperat forsøg
på at vende udviklingen spillede orkesteret,
En lille pige i flade sko. Men pludselig stod en brandkaptajn og den kendte
købmand
Carl Andresen på scenen:

 


Nå Hva ska I så ha for det?

Uden
tøven svarede
Øsi:


150 kr.

Det
fik så brandkaptajnen til truende at råbe:


No ska’ do it ve’ fræk 

 

Det
var ingen forsinkelser på strækni
ngen Tinglev – Tønder den aften, for det kan godt være at jazzmusikkerne
fra
Tønder kom hurtig hjem.

 

Original
New Orleans Jazz

Orkesteret
ændrede sig, således at det efterhånden blev en original
New Orleans besætning. Ole Toft købte sig en rigtig trækbasun.
Lysthuset, som forøvrigt blev ejet af
Nygaard blev udskiftet med Nygaards lager. Og her indspillede
gruppen, deres første jazzplade. Det var med følgende besætning:

 

Rolf
Øsi Toft, clarinet. Ole Toft, basun. Henry Outzen, banjo. Horsti Petersen,
guit
ar. Alfred \”Mugge\”
Hansen, trommer. Valdemar Rasmussen, trompet.

 

Den
første pladeindspilning

Under
navnet
Harlem Hot Group blev der indspillet 4 titler. Det lød næsten
som rigtig
negermusik. Bandet blev hvis også kaldt Voldes Bande.

Den avancerede optageteknik bestod af en
stålbåndoptager samt en mikrofon udlånt af
Radio Rasmussen. Den autentiske lyd var der. Trods dette var der
ikke en vanvittig efterspørgsel. Pladen blev kun fremstillet i et oplag
på det antal, der var forudbestilt – 18 stykker.

 

Ikke meget jazz hos Radio Rasmussen

Dengang
i
Tønder, var der kun i begrænset
omfang mulighed for at høre jazzens forbilleder. Det var kun i de mest
avancerede hjem, hvor der var pladespiller. Og jazzplader var ikke det,
som
Radio Rasmussen havde mest af.

 

Satchmo
i Tønder Kino

Det
var i
Tønder Kino, man kunne se og høre, hvad der foregik på den
anden side af
Jejsing Bjerg. Her sad man efter skoletid og så Gøg og Gokke, Tarzan, Cheeta og Jane. De kæmpede mod de onde mennesker i junglen.

Men
så åbenbarede d
et hele sig i Tønder, da Tønder Kino viste The Glenn Miller Story. Her kunne man opleve selveste Louis Satchmo Armstrong and
his All Stars.

Valdemar
Rasmussen
fortæller, at han kun havde
råd til en kino billet, men at han syv gange sad klinet til døren,
udenfor biografen og lyttede til
Basin Street Blues. Det var ved udgangsportene ud mod Allègade.

 

Jazzfestival
– stor tilløbsstykke

I
november 1955 arrangerede
Leif og Bent Slot, Danmarks første jazzfestival i Tønder. Det var længe før, at Carsten kom over gaden fra Brødrende Tygesen og underholdt med sine planer
om
Tønder Musikfestival, da jeg arbejdede i Andersen og Nissens Boghandel.

 

Den
første jazzfestival
med over 12 bands, de fleste
fra
Sønderjylland, blev lidt af et tilløbsstykke. Fra Danmarks Radio var Børge Roger Henrichsen til stede for at optage. Ved den lejlighed opstod
for første gang orkesteret
Syncopators. Det var et orkester, der eksisterede i mange år
med skiftende besætning og med
Ole Toft i forgrunden.

 

Pæne
folks børn gik også til jaz
z

Men
nu var det slut med
Harlem Hot Group. Det var det nærmeste, som Tønder oplevede som negermusik.

 

Der
opstod en periode med masser af jazzkonkurrencer og jazzklubber overalt
i landet. Og selvfølgelig blev
Tønder Jazzklub med Hansi Larsen som formand, landets største. I formålsparagraffen
blev det nævnt, at man ville udbrede kendskabet til jazzmusikken. Og
i
Tønder gik også pæne folks børn
til jazz. Ja man var helt oppe på at have 1.000 medlemmer.

 

Provinsens
bedste jazz – orkester

Syncopators blev vældig populære. På Sild blev de nærmest modtaget
som feterede stjerner. det nye ved orkesteret var, at det besætningen
kun var fra
Tønder.

Fra Sønderborg kom Ole Føgh, piano, Jørgen
Ley på trommer
og Claus Ottosen på clarinet.

Fra Tønder bestod besætningen af Valdemar, Ole og Henry.

 

Med
den besætning tog man til
København for at deltage i Ekstrabladets og Tonos jazz – amtørkonkurrence 
i
Odd – Fellow Palæet. Konferencier var programsekretær Otto Leisner. Og sandelig, Syncopators blev kåret som provinsens
bedste jazzorkester.

 

Som
tidligere nævnt i en af artiklerne mener jeg, at
Papa Bue nogle gange boede i et nu
nedrevet hus på hjørnet af
Nordre Landevej og Lærkevej.

 

Men
der var nu også jazz – bands i 
Tønder. Mange af dem holdt ikke så
længe,
Red Onion Jazzbabies, Pappa
Cau Cau’s Jazzband.

 

Store
orkester i Tønder

Det
var ikke kun
Papa Bue, der gæstede Tønder dengang. Det var også Dutch Swing College Band og Chris Barber.

 

Ballade da Neander Jazzband
spillede

Der
var også ballade, da jeg mange å
r senere engagerede Neander jazz Band, som skulle spille midt på
gågaden i
Aabenraa. Det var dengang, jeg sad
i
Initiativudvalget under Aabenraa Handelsstandsforening. Heller ikke dengang var alle gearet til dejlig
jazzmusik. Et par år efter fik jeg halsen skåret over på
Chris’s mor fra Neander Jazzband også på gågaden i Aabenraa. Hun overlevede jo. Det var
tiden dengang.

 

 Og de herlige gutter har jo ofte medvirket til Tønder Festivallen. Her oplevede jeg dem engang
til en gospel – gudstjeneste. Det glemmer man aldrig.

Men
lige så godt, var en tætpakket koncert på 
Postkroen i Aabenraa med Neander Jazzband.

 

Kilde: Se


Litteratur Tønder

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Musik i Tønder: Læs


Musik i (fra) Tønder 1 – 4


Tommyguns er genopstået


Michael Falc
h i Tønder


Ord og Toner fra Tønder til Nørrebro


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder