Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønders Historie i et andet lys

September 27, 2013

Midt på Strøget i
København dukkede der pludselig nogle bøger op om Tønder, udgivet
i Jubilæumsåret 1943. Dette fik undertegnede til at tænke på, at
der faktisk er skrevet usædvanlig meget om
Tønder i tidens løb. Og ikke alt,
hvad der står i disse bøger, kan være rigtig. Men man må helst ikke
blande sig i de
rigtige historikers forskning.

 

Til hollandsk bogudsalg

Forleden var jeg atter
en gang til hollandsk bogudsalg i
Helligåndskirken midt på Strøget her i København. Og meget overrasket lå der
fem gamle bøger om min fødeby –
Tønder. De fire havde jeg i forvejen.

 

700 år – i 1943

På et tidspunkt
skulle man tro, at
Tønder var en større by, så meget
litteratur kom der om byen. Baggrunden var
Tønders 700 års fødselsdag i 1943.

Et
par af byens tysksindede historikere har ganske naturligt også 
forsøgt at udforske byens historie. Det gælder for eksempel professor
Otto Scheel og Ludwig Andresen. Fra dansk side, var det seminarielærer Claus Eskildsen, der kiggede på byens historie.

 

Tønder – i den grad Grænseby

Som
vi tidligere har været inde på, er
Tønders historie særdeles indviklet.
Byens særegne nationalitet har igennem århundreder været præget
af
dansk, frisisk og tysk kultur.
Tønder
har i den grad været en
grænseby.

 

En fantastisk bog fra 1861

Den
første bog om byens historie så vi allerede i 1861. Det var
Die Stadt Tondern af C.E. Carstens. En vældig interessant historie.

 

Og
så kom
Ludwig Andresen, der blev født i 1880, der virkelig gik i gang
med historieforskningen. Han fik foretaget en del specialundersøgelser.
Disse blev offentliggjort  i
Zeitschrift og Die Heimat. Vigtige sider af Tønders historie kom frem til overfladen.

Hans
store livsværk var
Die Geschichte der Stadt
Tondern.
Han nåede dog kun at få
udgivet første bind, der går frem til 30 års krigen. Til dette bind
knytter sig også
Tønders Borgerskabsprotokoller med en indgående redegørelse for byens befolkningsforhold
gennem tiderne. Dette skrift fik titlen,
Bürger – und Einwohnerbuch
der Stadt Tondern (1937).

 

Andresen nåede det ikke

Midt
i sit arbejde, døde
Ludwig Andresen i 1940. Han blev anerkendt som en dygtig og betydelig
forsker. Hans dygtighed blev også anerkendt fra dansk side. I forbindelse
med jubilæet i 1943, blev en række af
Andresens udgivelser genudgivet.

Som
skrevet, nåede
Ludwig Andresen ikke at fuldende sin fortolkning af Tønders Historie.

 

To andre
gode bøger

Tønder
gennem Tiderne 1 – 2
blev udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland og redigeret af M. Mackeprang.

Men
allerede inden
denne udgivelse var der fra
dansk side udgivet en anden byhistorie, skrevet af
Claus Eskildsen. Han fungerede i mange år som seminarielærer
i
Tønder. Titlen på hans udgivelse
var
Tønder 1243 – 1943.

 

Mens Tønder gennem Tiderne er den fuldt videnskabeligt
udbyggede detaljerede beskrivelse, er
Eskildsens bog en populær oversigt
over århundredets historie.

Eskildsen er en god fortæller. Bogen kan dog anbefales.
Der mangler dog en del om det 17. og det 18. århundrede. Og en del
afsnit er lidt ujævn.

 

Tønders skæbne efter Genforeningen

H.
Bernsen
og Hans Christian Clausen udgav i anledning af jubilæet en bog, Tønder i Dag (1943). Den fortæller om Tønders institutioner og forretninger.
En populær skildring gives af den nyeste historie. Den giver en god
belysning af
Tønders skæbne efter Genforeningen.

 

Ved
juletid 1943 udsendte forlaget
Guldhorn, Tønder Aarbog
1943.
I bogen omtaler Claus Eskildsen de bøger og aviser, der
er blevet trykt og udgivet i den lille marskby, siden
Tønder – Salmebogen så dagens lys i 1731.

 

Marstrands
fantasier

Vi
skal da også nævne en anden lille bog,
Tønder, udgivet af ingeniør Vilh. Marstrand, som 4. hefte i en serie,
der er betitlet
Vor ældre byers tilblivelse. Forfatteren er kendt for sin berømte bog om Aabenraa.

Bogen
eller hef
tet er kun på 31 sider.
Og minsandten på side 19 kan man konstatere, at mysteriet om guldhornene
er løst.
Marstrand konstaterer, at guldhornene
er gravet ned i den daværende kongsgård. Man skulle så tro, at kongsgården
var noget, man kendte fra historien. Men hverken
Marstrand eller andre kender til eksistensen
af sådan en kongsgård. Ved det kostbare offer ville man sikre sig
ejendomsretten til landet, når man kom tilbage. Men
Langbarderne erobrede Italien og kom ikke tilbage.

Der
er flere eksempler i boge
n, som nok ikke bør tages
alvorlig.

 

Da
bogen i sin tid blev anmeldt tog
Marstrand til genmæle, blandt andet
i
Flensborg Avis.

 

Tyske
forskere dominerede indtil 1940

Indtil
1940 var det tyske forskere, der var leveringsdygtige af materiale omkring
Tønders historie. Efter genforeningen
blev
Tønder en dansk by. men udviklingen
gik nu ikke helt så stærk. I jubilæumsåret 1943 var der en del tyskhed
i ben. Og til byens jubilæum er det dog også kommet tyske bidrag.
Således
Otto Scheels:

 


Kleine Beiträge zur
Geschichte Tonderns.

 

Var
det Tønder?

I
bidraget bliver
Tønders ældste historie taget op
til en ny undersøgelse. Forfatteren afviser
Ludwig Andressens teori om en tysk bygrundlæggelse. Efter Scheels opfattelse er Tønder opstået længe før 1243.
Den arabiske geograf
Idrisis bekendte udtalelse om Tønder:

 


det er en havn, der er dækket for alle vinde (1130)

 

Ja
mange mener, at det her er tale om
Møgeltønder, men Scheel hævder, og sikkert med rette,
at det er mere sandsynligt, at araberen har ment
Tønder. Efter hans mening havde Tønder ikke nogen bebyggelsesmæssig
forbindelse med
Møgeltønder. Det var skibsfarten på Vidåen, der startede Tønders opstående.

 

En
anden udgivelse i jubilæumsåret er
Dr. Max Rasch’ artikel:

 


Die Stadt Tondern und die Ereignisse
des Jahres 1864.

 

Lille
Tønder
voksede Store Tønder (Møgeltønder) over hovedet. Det var digerne, der ødelagde Tønders status som havneby. De første
diger blev anlagt i 1436, men det var ikke nok. Vandet fossede stadig
ind. I 1615 sejlede man rundt i
Tønders gader i både. Ja så sent
som i 1825 blev byens broer revet væk.

 

Det
hele er ikke rigtig

Vi
har tidligere i artikler været inde på, at ikke alt, hvad der står
i de historiske bøger om
Tønder er rigtigt. Og mange af fejlene
gentages så i andre skrifter. I artikler om
Tønder er undertegnede også kommet
til skade, at videreføre disse fejl.

Gennem
tiden er der kommet et væld af skrifter om
Tønder. Gå ind på Litteratur Tønder.

 

Man
er stadig uenig om, hvorfor det hedder
Tønder.

 

Landet
bag digerne

I Helligåndskirken lå også Landet bag digerne, redigeret af min gamle lærer på Tønder Kommuneskole, Werner Christiansen. Han har begået flere skrifter om Tønder. Utroligt var det, at netop Weppers ikke ville have, at vi talte
sønderjysk
i skolen. Hvis vi gjorde
det, lærte vi aldrig rigsdansk, mente han.

 

Kilde: Se

Litteratur
Tønder

 

Hvis
du vil vide mere:

Denne
side indeholder et væld af artikler om Tønder


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder