Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Strøget – endnu mere

August 23, 2013

Vi besøger Østergades
\”Dandyer\” og Brødrende Andersen. Amagertorv har set meget
i tidens løb. Og Højbroplads oplevede Nødtørftsanstaltens storhed
og fald. Læderstræde blev kaldt for Judengasse. Kong Hans´s søn
fik en borgerlig opdrage
lse. H.C. Andersen reddede sig en gratis torsdags
– middag. Vi møder nogle tørstige russere på Store Lækkerbisken.
På menuen står Spegesild med sodavand. På Toldboden viser en person,
kanibalsk adfærd.

 

På Gianllis Konditori

Vi fortsætter vores tur
ad
Strøget. Vi er stadig i Østergade. Vi er nået til det populære Schweizerkonditori, Gianellis. Dette blev grundlagt den
16, februar 1802 på
Østergade 9. Her lå også Brødrende Andersens forretningsgård også engang. Senere flyttede
konditoriet hen i nummer 1. Det var i 1804. I det offentlige liv spillede
Gianellis en stor rolle. Publikum udgjordes
af
Østergades \”Dandyer\”. Det var de såkaldte Lapser. Ja et nutidens ord kan være dagdrivere:

 

Bestandig Østergade op og ned.

Har
fik de chokolade med tilbehør af k
ager. Her sad man så en
forårsdag 1847 og læste en skrøne i
Flyverposten med overskriften Kanibalsk Adfærd. Det handlede om en toldbodssjover, der med hænderne havde fanget en rotte på Toldboden og ædt den råt.

I
ejendommen kunne man fra den 15. november
1864 opleve Vilhelm Trydes Bog – og Kunsthandel. Butikken var faktisk opstået året før i Slesvig.

 

Brødrende
Andersen

Brødrende
Andersens Herreekviperingshandler
lå der i nummer 7 – 9. Det
vil sige i nummer 7 lå i mange år,
Jahnsen & Co’s Sørgemagasin.
Brødrende Andersen
rev det hele ned og åbnede
den 17. oktober 1916. Firmaet opstod som en lille tarvelig hosekræmmerbutik
i
Grønnegade 27 af en ung jyde ved navn Ferdinand Andersen. Han går senere i kompagniskab med sin bror, Carl Andersen.

 

Hosekræmmernes paradis

Grønnegade var dengang det sted, hvor næsten alle byens hosekræmmere havde deres butikker. Alle børstenbindere havde deres butikker i Antonistræde.

Det
var hos
Brødrende Andersen man købte Kadettøj. Det var det hvide og blåstribede
linnedstof.

 

Harmløs
morskab

I
nummer 13 opstod en ølhal, der fra den 1. januar 1855 gik under navnet
Den bayerske Ølhalle. I marts 1859 overtog cigarhandler Carl Rydberg lokalerne. Rydbergs Kælder spillede en rolle i Københavns aftenlige og
natlige Leben.
Her var journalister og kunstnere
forsamlet. Der var lokaler på begge sider af porten, og de var altid
stuvende fulde. Og her var udelukkende herrer, der kom her til
harmløs morskab. Damer, både med og uden Gaaseøje kom yderst sjældent her.

 

Et stort
selskabshus

Også naboejendommen i nummer 15 har spillet en
stor rolle for dem, der ville more sig. Ejendommen havde facade både
til
Østergade og Lille Kongensgade. Jo, her kom skam særdeles fine gæster. I 1757
blev gården ejet og beboet af
Overkrigssekretær, Generalmajor
Greve Conrad Wilhelm Ahlefeldt,
der i 1775 solgte det hele
til traktør
Gottlieb Schreek. Han havde haft sit traktørsted på Kongens Nytorv 21. I Østergade 15 blev der nu indrettet en række værelser, selskabs
-, koncert – og ballokaler. Her fik
Kongens Klub sit vinterlokale.

Restauranten
havde i mange år lokaler på førstesalen i forhuset, sidehuset
og huset mod
Lille Kongensgade.

Det
var også her
Læseklubben residerede efter klokken 12 nat. Medlemskontingentet
var 25 øre en gang for alle.

 

Succes
med lyk
ønskningskort

I
en af ejendommens butikker indrettede bog – og papirhandler
Giese sig. Her dukkede jule – nytårs
og lykønskningskort op. Op til jul var tilstrømningen så stor, at
Giese måtte leje en kælder i
ejendommen udelukkende til salg af kort.

 

Politikens redaktionskontor

I
nummer 23 havde dagbladet
Politiken i sin tid sine redaktionskontorer.
Her samlede befolkningen sig neden for på gaden, når der var valgaften.

Her
lå også 
Therps Broderiforretning. Men inden dette, boede den berømte læge og filosof Johann Clemens Tode her.

På 
den modsatte hjørne i nummer 25 var der i adskillige år,
Kongelig Hofbuntmager A.C. Bang.

 

I
nummer 27 lå 
A.C. Camèls Kaffeforretning. Det havde den gjort siden 1805. Og i Østergade 30 opstod Fonnesbechs Modemagasin i 1847.

 

Spegesild
med sodavand

I Østergade 47 opstod en restaurant på
ejendommens førstesal. Indehaveren hed M
eyer. Etablissementet var kendt
for sin gode kaffe, så firmanavnet
Mokka – Meyer var godt valgt. Her blev også serveret Spegesild med sodavand. Men det var nok Østergades kræmmersvende, der nød
den gode kaffe.

 

Varm
mad til 8 skilling

I
naboejendommen i nummer
49 holdt Salomon Davidsens Hoflignerihandel til. I Østergade 59 lå den gamle forretning F. Mouville – F.L. Beawais
Efterf.
Han var kommet til København i 1847, hvor han åbnede
et
Fransk Svineslagteri. i kælderen til Østergade 59, senere i nr. 40. Her solgte han hver dag Varme Koteletter med sauce til 8 skilling. Tallerkerne
måtte kunderne dog selv medbringe,
To varme Pølser med sauce kostede ligeledes 8 skilling.

Men
noget andet der imponerede københavnerne, var
Varm Leverpostej, der kunne købes Fjerdingspundsvis for rimelige penge. I det dybe kældervindue skiltede
han med sine kulinariske herligheder.

 

I
samme ejendom boede i 1771 en fiskehand
ler ved navn Ib Pinvig, og han aveterede med at han
bor
første Dør paa Høyre (i
Østergade) og i Store Kirkestrædet anden Dør paa venstre Haand paa
Amagertorv.

 

Tørstige
russere

Den
sidste ejendom på venstre hånd på 
Østergade er nummer 61. Denne ejendom
nævnes allerede i
Jordebogen af 1496.

Senere
indfandt sig her, byens fornemste gæstgivergård, kaldet
Store Lækkerbisken. Vi har tidligere her på
siden fortalt om denne, men det gør vi gerne igen. Fra 1656 er der
bevaret en regning over beværtningen af det russiske gesandtskab, som
boede her fra den 28. maj til den 19. juli. Og de har været særdeles
tøstige. Selskabet bestod af 11 personer, og det var ikke småting,
de kom til livs:

 


768 Potter diverse Vine


227 Potter Brændevin og Akvavit

–    
6 Tdr. u
denlandsk Øl

–   
26 Tdr. Øl 

 

Og
ikke nok med det. Selskabet havde yderligere drukket for 253 Rdlr.
Franskvin, Kirsebærvin, Bittervin, ligesom der på regningen var anført 151 Kilo Sukker, formodentlig til at forsøde
den varme vin.

 

Isenkræmmer
Egholms G
ård

Desværre
brændte den imponerende bygning ved bybranden i 1795. Efter branden
opstod bygningen, genopbygget af ejeren
major Wilster, i skikkelse af Isenkræmmer Egholms Gård.

Særlig
ved juletid var
Egholms vinduer belejret af store
og små børn med store øjne øjne, der betragtede de mange vinduers
herligheder. De kiggede på
de opstillede tinsoldater,
vogne, legetøj, dukker og sidst men ikke mindst, de morsomme nøddeknækkere
i form af en tyk mand eller kone.

 

Højbrohus

Ejendommen
blev senere købt, nedbr
udt og en ny ejendom blev
opført af
kammerråd Carl Vivel. Han gav ejendommen det noget umotiverede navn, Højbrohus, selv om ejendommen ligger
Amagertorv.

 

Højbroplads ligger som bekendt mellem Store Kirkestræde – Læderstræde og Ved Stranden – Gammelstrand.

Højbroplads opstod først efter byens brand i 1795.

 

Prinsen
fik borgerlig opdragelse

I
hjørnehuset over for
Læderstræde boede på Kong Hans’ tid en af Københavns mest velansete borgere, Købmand og Borgmester Hans Meisenheim bogbinder. Kongen lod sin søn, Prins Christian (den senere
Christian den Anden)
komme i huset og nyde en
borgerlig opdragelse.

Bygningen
var et stort stenhus, det vil sige et grundmuret hus.
Kong Hans besøgte ofte Hans Bogbinder, for at benytte sig af hans Badstue. Mens dette stod på nød
kongens følge værtens fortræffelige øl i
Borgerhuset.

 

Vejen
til Amager

Gennem Højbrostræde var byens hovedfærdselsåre
til
Christianshavn og Amager. Gennem denne gade kom Amagerbønderne med deres køkkenurter og havesager. Dem solgte de på torvet – Amagertorv. Dres stader lå der, hvor Storkespringvandet i dag befinder sig.

 

Ellen
Marsvins Gård

Store
Færgestræde
var ligeledes en hovedgade,
men egentlig ikke nogen strøggade.

Vi
er nu ved
Ellen Marsvins Gård opkaldt efter Christian den Fjerdes svigermor. I en vejviser fra 1770 kaldes gården
dog
Stenbukkens Gård efter den svenske general, Magnus Steenbock, som i 1713 blev ført til fange. Det var dog under
særdeles lempelige forhold på
Marsvins Gård.

Men
ak også denne pragtbygning blev en af flammens
ofre i 1795. Den opstod
igen i en helt anden skikkelse,
Højbroplads 21. Det var grosserer Friederici, der stod for opførelsen.
Det var starten til de første moderne butikker i
København.

 

 

H.C.
Andersen fik middag

I
denne bygning havde rederiet
Fædrelandet sit hovedsæde. I dette hus kom H.C. Andersen næsten hver dag i mange år. Hver torsdag spiste
han middag med værten etatsråd
Moritz Melchior.

Det
berygtede blad,
Politivennen fremhævede ejendommens gode belysning.

 

De gående
kunne ikke komme frem

Den del af Højbrostræde, som dannede de lige numre på Højbroplads var i slutningen af det 18 århundrede til tider
ufremkommelig for gående på grund af de mange handlende og deres stader.
Der var handlende af enhver art.
Koner som solgte kamme, kniplingskræmmere,
porcelænshandlere, visekællinger, som med hæs røst fremskreg de
sidste nye gadeviser.
Sidst men ikke mindst var
her en vrimmel
af gamle og unge jøder,
der solgte barometer, brugte klædningsstykker, og de dengang brugelige
piskebånd i diverse kulører.

 

Judengasse

Piskebånd var dengang noget som rigtige mænd gik med. Det
var en slags hårpisk, der hang ned ad nakken.

Onde
tunger kaldte
Læderstræde for Judengasse. Men det var nu ikke tale
om en ghetto, hvor jøder skulle bo. I tidligere tid har det hvis nok
været en synagoge for de såkaldte P
ortugiser – jøder.

 

Pas
på – lommetyve

For
cirka 300 år siden var kvarteret omkring det nuværende
Højbroplads berygtet for dets lommetyve.
Det berettede bogtrykker
Phønixberg i det første danske smudsblad Dend forkeerte Mercurius i 1726 – 1728.

På 
hjørnet af
Store Kirkestræde og Højbroplads Warburgs Trikotagehandel. Det havde ligget på stedet siden 1776, hvor Juda Leb Warburg købte den gamle gård, hvor Assistenshuset havde været installeret
i F
rederik den Femtes tid. Også Warburgs hus brændte i 1795. Da man
genopførte huset måtte man afgive meget plads til gadeudvidelser.

 

Strid
om navn

Byens
brand raserede særlig dette område. Man bestemte at tomten mellem
Højbrostræde og Store Færgestræde aldrig mere måtte bebygges, men skulle udlægges
som torv.

Tomten
blev ryddet, og torvet blev planeret, men hvad skulle torvet hedde?
Man diskuterede og skændtes.
Stadskonduktør Rawert foreslog Ny Amagertorv. Kancelliet foreslog i stedet Højbroplads. Men så let gik det dog ikke. Københavnerne havde
vænnet sig til begreberne
Gammel Amagertorv og Ny Amagertorv.

Først
omkring 1860 døde snakken om den uofficielle betegnelse.

 

Amagerkonerne
og mænd

Og
på 
Højbroplads tog Amagerkonerne med deres fristende store kurver opstilling med
de vekslende årstiders grøntsager,
ærter, asparges, gulerødder,
løg, roer, kørvel, grønkål, hvid – og rødkål m.m., samt de velduftende
blomster.

Man
så 
Amagerkonerne sidde i deres amagerdragt med de mange hvide Skørter og Kjoler, med deres snævre Kjoleliv,
og med deres Silkehuer, paa hvilke der var anbragt deres mærkelige
Hovedtøjer, som mindede ikke saa lidt om en Suflørkasse en miniature.

 

Også Amagermændene så festlige ud. Høj Hat, kort mørk Trøje med Sølvknapper,
og saa de enorme vide sorte Benklæder, \”Susebukserne\”, der
stumpede op paa Midten af de langskaftede Støvler, i Mundvigen dinglede
ufravigelig den sølvbeslagne Merskumspibe.

 

For
meget loppetorv

Endnu 
i 1870erne kunne man se
Ama’rfar i de københavnske gader.
Nu var der også andre på pladsen. Således kunne
Nyeste Skilderi af København meddele, at der på Ny Amagertorv , som bladet stadig benævnte pladsen, var blevet
oprettet
tre nye vandrende Butikker
af et ganske eget Slags.
Den ene var en boglade, der
var placeret lige ved
Kirkestræde. De to andre blev betegnet som Ruskomsnuskbutikker. Man fandt her for eksempel gamle bøger og Landkort,
Skilderier, Jernkram og sønderslaget Porcelæn, umage Spænder etc.
Og disse butikker spredte sig som lynets hast.

Højbroplads var i begyndelsen et stort Loppetorv. Men det var ikke den udvikling
som
Magistraten havde ønsket. Man fik flyttet
disse butikker.

 

Den
populære sandmand

Også Sandmanden var populær.  Han havde
sand med til de hvidskurede gulve. Og sandet blev leveret af såkaldte
sandpramme. Såkaldte Sandkister, hvor sandet kunne opbevares
inden det blev sat til salg.

 

Anstaltens
demolering

På Højbroplads kom endnu en bygning. Det
var en mindre muret bygning. Den tjente som en slags
Nødtørftsanstalt for Herrer. Men ak og ve. Denne indretning førte til en alvorlig
diskussion, der endte med
anstaltens demolering.

Pøbelen
havde angrebet husarerne. De brugte sten fra anstalten. Og inden
Slaget på Højbroplads var over, var der ikke mere
en
Nødtørftsanstalt.

 

Mange
år senere blev pladsen skueplads for en
anden begivenhed, Christian den Niendes og Dronning Louises Guldbryllup den 26. maj 1892.

 

De første
p – pladser

Amagertorv hørte til byens forholdsvis mindre torve. I en
gammel beskrivelse fra 1783 fortælles, at der var
Torvedage, onsdage og lørdage. Amagerbøndernes tomme vogne var henvist til
at parkere på
Nytorv og Vandkunsten.

 

På 
disse torvedage var hele torvepladsen besat af boder, bestående af
et par stænger med et stykke sejldug over. Her var
Hosekræmmere med uldne Sager, jyske Strømper,
Huer, Vanter, Nattrøjer etc.
Ligeledes var her Spækhøkere med røget og saltet Flæsk,
Gryn, Ost m.m.
Har var Frislagtere med Fersk Kød og Flæsk.

 

De
forskellige stader var mærket med nummerere sten i brolægningen. Af
disse stader svaredes der årligt leje. Omkring
den offentlige vandpost sad
hver dag nogle af byens
Havekoner og solgte haveurter.

 

Torben
Oxes halshugning

Dette
torv har set meget. Således for næsten 500 år siden, en procession,
der den 29. november 1517 fra
Københavns Slot førte den dømte Slotsbefalingsmand Torben
Oxe.
De kom skridende fra Højbrostræde, gik tværs over Amagertorv og nedad Købmagergade for at ende på Skt. Gertruds Kirkegård
(det nuværende Kultorv),
hvor dommen, halshugning
blev eksekveret.

 

Frederik
den Andens kroningstog

42
år siden
, den 20. august 1559 så
man
Kong Frederik den Andens store kroningstog komme fra slottet, gå gennem Højbrostræde, dreje omkring ad Amagertorv og fortsætte vejen gennem Strøget og Skovbogade for at ende ved Frue Kirke, hvor den højtidelige kroning
fandt sted.

Gaderne
var strøet med blomster og grønt, og hele
København stimlede til. Først kom
6 trompetere og 2 trommeslagere,  derpå den danske, holstenske
og saksiske adel med 9 trompetere og 2 trommeslagere efter sig, så
fulgte de kongelige herolder, så rigsrådene til hest og endelig kongen
med sit store følge.

 

Gennem
årene lagde pladsen grund til endnu større fester. men det hører
vi om i næste afsnit om
Livet på Strøget.

 

Kilde: Se

Litteratur
København (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere:
Læs

 


Strøgets Historie


Dengang på Strøget


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København