Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Fra Varnæs til Felsted

August 23, 2013

Vi tager en tur til Varnæs
og ad de skønne naturstier. Dengang var det en betydelig havn. Engang
var man så fattig, at man var ved at miste Birkeretten. Vi tar
en afstikker til Ballebro – færgen. Og så besøger vi Bovrup
med Fritz Cl
ausen og hans kartotek. En landsby forsvandt på
grund af en familiestrid. Og så begik en adelsmand et mord på et medlem
af en anden adelsslægt. Jo vi ender under dramatiske omstændigheder
i Felsted.

 

Madpakker til Varnæs Vig

For dem, der ikke ved
det, så
befinder vi os syd for Aabenraa. Vi er i den yderste nordlige del af Sundeved.

Undertegnede
mindes endnu, når der var kapsejlads på 
Aabenraa Fjord. Ikke fordi det er den store sejlsportsmand i mig.
Nej vi sejlede rundt i en motorbåd med madpakker til dommerne på bådene
og inde i land. Det var lidt vanskeligt, at aflevere madpakken til dommerne
Varnæs Hoved. Vi kunne ikke komme helt ind til land. Der var
ekstrem lavvande og masser af sten. Så vi måtte kaste madpakken det
sidste stykke vej.

 

Det
var ogs
å her tyskerne ville anlægge
en bådebro på 165 meter, så torpedobåde kunne lægge til her.

 

Den gyldne Løve

Her
ligger
Den Gyldne Løve. Dengang jeg var forbi sidste gang, var det traktørsted.
Nu er det kulturhus og samlingspunkt for stedets talrige foreninger.
Her var også landingssted for rutebådssejladsen mellem
Aabenraa, Sønderborg, Flensborg.

Den
Gyldne Løve
blev overtaget af Landsbylauget for nogle år siden, og tænk Varnæs – Bovrup blev valgt som Årets Landsby i 2012.

 

Søfarts – og havneby

Anløbsstedet ved Varnæs Vig var i mange år et vigtigt
udskibningssted. Det var før
Aabenraa kom på banen. Her overførte
man ofte varer, der var kommet fra
Hærvejen til Fyn og de andre øer. Jo, Varnæs fungerede som søfarts –
og havneby i mange år.

 

I
svunden tid h
ar det været skibsforbindelse
fra
Varnæs til Løjt, Als og Fyn og andre steder. I 1231 nævnes
indtægter, som kongen havde af
Overfarten over Havet.

Warnitz var det tyske navn for sognet. De to store byer Varnæs og Bovrup (Baurup
eller Borup)
nævnes som krongods i 1231
som
Warnæs og Bagthorp.

 

Den skudsikre vest

Da
jeg for nogle år siden holdt et foredrag i
Anna KirkeNørrebro om sagnet bag Varnæs Kirke(Se artiklen, Kirker syd for
Aabenraa)
, var det en bestemt grund
til dette.  For de to kirker udveksler konfirmander. Det vil sige,
at konfirmander fra
Varnæs besøger Nørrebro og omvendt. Den søde præst
i
Anna Kirke, Susanne fortalte, således, at da konfirmanderne fra Varnæs nåede frem til Københavns Hovedbanegård, var der nogle der spurgte:

 


Wo æ det l
ich at vi ska hint æ skujsikke
vest.

 

Kirken
er helliget Skt. Peter

I
artiklen
Kirker – syd for Aabenraa har vi beskrevet Varnæs Kirkes historie, der er fra 1305. Flere ting i kirken
er dekoreret af en lokal og glemt maler,
Nicolaj Nissen. Han boede i et lille hus i Varnæs. Han omdannede dette til et Palads i det små ogivet af volde og grave.
Naboerne kaldte det spottende for
Malerens Slot.

 

Forskellig
Livsvilkår 

Beboerne
i de to nabobyer
Varnæs og Bovrup har i middelalderen haft
vidt forskellige livsvilkår.
Bovrup var delt mellem forskellige
jurisdiktioner. Bønderne var som hovbønder tvunget til hoveriarbejde
Søgård og andre af egnens godser.

Bønderne
i
Varnæs var underlagt kronen og ikke
pålagt hoveriarbejde. I løbet af middelalderen gled der ganske vist
nogle af gårdene over på den hertugelige side.

Hoveriarbejdet
blev erstattet af en årlig afgift som man skulle betale til den hertugelige
foged på 
Brundlund Slot.

 

Reformen
gennemførtes i 1711

Hele
55 gårde lå i en klynge i
Varnæs. På et kort fra 1641 kan
man se, at de lå sammenklemt i den sydvestligste del af landsbymarken.
Kun præstegården lå udenfor. Der var ret stor afstand til de fjerneste
marker.

Allere
i 1680 anmodede bønderne om udskiftning af jorden. Tilladelsen blev
givet, men et par år 
efter besatte kongelige tropper
den gottorpske del af
Sønderjylland. Heller ikke et forsøg i 1698 førte til nogen
resultat. Endelig i 1711 gennemførtes reformen.

 

Jorden
blev målt op, og fordelt på 30
bol. Det betød, at der var ca.
34 ha til hver
bol. Men de fleste gårde var halvbol, det vil sige, at de kun var
på 17 ha. De to bofæller delte jorden og flyttede ud sammen. Derfor
ligger mange
Varnæs – gårde to og to.

 

De rige
i Varnæs 

Udskiftningen
betød, at
Varnæs i de følgende år oplevede
en velstand, der var relativ større end nabobyerne.

En
erindring fra
Bovrup beskriver også, at gårdene
i denne by altid virkede
næsten alle fattig, mens det modsatte tilfælde forholdt sig i Varnæs:

 

I Dagligstuen fandtes Kakkelovn, Stueur, Chatoller,
malede Værelser, kort sagt, stadseligt som hos en anselig Købstadsmand.

 

Skovene
blev i 1864 beslaglagt af den tyske stat. Men i 1890 købte bønderne
skovene tilbage.

 

Varnæs
Birk

Varnæs
Birk
havde indtil 1769 sin egen
birkefoged, hvorefter herredsfogeden tillige var birkefoged. En birk
svarer til det vi i dag ville kalde en retskreds. Selve retshandlingerne
foregik under åben himmel på en plads midt i byen.

På 
en bakke ikke langt derfra stod galgen. På klokketårnet i
Varnæs er der stadig to halsjern.
Her blev småforbrydere fastgjort og stod til spot for sognets lovlydige
borgere.

 

På 
et forholdsvis nyt kort ( 1. 25.000 – 4 cm kort) kan vi i nærheden
af
Varnæs finde stednavnet Galgebakken. Galgen var her anbragt på
en gravhøj. Det havde en forstærket virkning Denne gravhøj lig med
Tokkesbjerg eller Tokshøj. Den lå 1 km vest for byen.
Stedet ligger nu i 55 meters højde. Mellem 1830 og 1840 fjernede man
det øverste af bakken. Der blev fundet skeletter af de henrettede.
De blev pænt begravet igen. En sten blev placeret for at markere stedet,
men den er senere forsvundet.

 

Birkeretten
i fare

Efter
svenskekrigene i 1600 – årene var
Varnæs så dårligt stillet, at
det gik ud over birkets selvstændige status. da en pige på
Fogedgården tog livet af sit barn. Og
en bødker kort efter begik mord, var det en byrde for det fattige birk
at udrede omkostningerne til to henrettelser. Det er faktisk usikkert
om disse fandt sted i
Varnæs.

 

Salmebogen,
der blev kopieret

Imponerende
er det, at
Pastor Ægidius i 1717 udgav en salmebog, for dem, der ikke kunne
tysk. Han havde oversat nogle af de tyske salmer til dansk. Hele 415
salmer var der. Bogen var i første omgang et lokalt projekt, som kun
de seks præster i herredet bakkede op under. Pludselig udkom den i
København. På titelbladet stod der En ny Sang – Bog, som indeholder de almindeligste
saavel gamle som nye Sange.
Det var Varnæs – sangbogen, der var udkommet med et nyt titelblad. Biskoppen
klagede til kongen. Der blev iværksat en undersøgelse, som afslørede
at præsten ved
Vajsenhuset, Enewald Ewald
(Ægidius´s fætter)
havde fået trykt det nye
titelblad.
Ewald slap med en bøde, men sangbogen
blev bremset i
København.

 

I Sønderjylland slog den imidlertid an i
flere sogne og nye oplag blev trykt i 1744, 1749, 1755 og 1765. Men
helt frem til 1871 og 1882 blev man ved med med at bruge
Ægidius Salmebog i Ullerup og Varnæs.

 

Varnæs
pantsat

Varnæs optræder allerede i Konge Valdemars Jordebog. Og den 20.11.1411 pantsatte hertuginde Elisabeth Varnæs
Birk
til Dronning Magrethe den Første.

 

En langdysse i Varnæs Tykskov

I
efteråret 1945 optrådte
Varnæs også i Roskilde Dagblad. Bladet kunne berette om, at tyskerne i 1864 var
i gang med at ødelægge fortidsminder.

I
februar måned i 1945 havde den lokale historiske forening skrevet til
Nationalmuseet, om man ville påtage sig
arbejdet med at restaurere fortidsmindet i
Varnæs Tykskov, der ligger ud til Varnæs Vig og Aabenraa Fjord.

 

Man
fik et positivt svar. Et par uger efter kapitulationen sendte museet
så en ekspert i storstensgrave til stedet. Konserv
ator Raklev mente dog, at arbejdet ville
blive for omfattende. Men i samarbejde med sognerådsformanden blev
der fremskaffet arbejdskraft. Og den lokalhistoriske forening lovede
at fremskaffe penge til restaurationsarbejdet.

 

I
løbet af juni måned 1945 var
arbejdet færdigt. Foruden
genopretningen af de mange randsten omkring højen blev dækstenen over
gravkammeret også lagt på plads. Til en smuk
Skt. Hans Aften blev stedet indviet. Flotte taler blev der holdt
den aften.

 

Til
dette sted er der mange historie
r. Måske er det et tingsted
eller offersted. Man kalder det også for
Viggos Skrivebord.

 

Viggos
Borg

Ikke
langt fra
Varnæshoved findes spor af en borgplads som sagnet kalder Ridder Viggos Borg. Eller er navnet snarere Vigge. Det dramatiske sagn, har
vi tidligere gengivet her på siden.

 

De svor, at plante træer

Der
er masser af smuk natur ved
Varnæs, og masser af stier, man kan
gå på. Her ligger
Skovsøen, der engang var en naturhavn.
Her havde man sat en pælerække med bom for enden, så venderne ikke
skulle komme og angribe.

Det
var også her, der i 12 – 1300 opstod en handelsplads. Men grundet
tilsanding uddøde den.

 

På Blåbækstien kan man finde Knippelsbro fra 1890. Og på denne sti,
er det også en elmallé, der går op til to gårde. Historien er, at
der var to unge mennesker, der deltog i 1. verdenskrig. De svor, at
såfremt de overlevede, ville de plante træer.

 

En lang postrute

Tankevækkende
er det, at der på 
Poststien gik postbude indtil slutningen
af 1960erne. Stien er vel cirka 7 kilometer Lang, og her sørgede budene
for, at der kom post til
Bovrup, Blåhøj og Naldtang. Og lige i nærheden blev
en af
Danmarks bedste malere født. Det
var
Christoffer Wilhelm Eckersberg. Han blev født i 1783 i Neder Blåkrog. Ungdommen tilbragte han dog længere syd på.
Det var efter moderens alt for tidlige død.

 

Han
kom i lære hos maleren
Jes Jessen i Aabenraa, og i 1803 startede han på Kunstakademiet. Syv år senere tog han på
en stor udenlandsrejse.

Eckersberg blev senere lærer for blandt andet Marstrand og Købke. Men en mand som Asger Jorn kunne ikke døje det, som Eckersberg stod for:

 


Jeg synes, han er en temmelig fantasiløs herre med alle sine systemer.

 

Ballebro
– færgen

Går
vi nu endnu længere syd på kommer vi til
Ballebro – færgen. Hvor længe der her har været færgefart vides
ikke. Men i 1683 var ruten indtegnet på et kort. Men færgefarten er
ældre end dette. I 1720erne var her en livlig overfart. På et tidspunkt
havde færgemanden hele tre både, to store til vogne og heste og en
mindre til passagerer.

Det
var d
engang, der blev sejlet efter
behov.

Hvis
der var folk i
Ballebro, der skulle over, tændte
kromanden et blinklys.

 

Ja
man kaldte faktisk
Ballebro for Dampskibsstation. Her lå også Ballegaard, en smuk gammel vandmølle
og en vejrmølle. På en mark
Volmerstoft havde der været en gård,
som blev beboet af en adelsmand, der hed
Valdemar von der Herberge.

Ballegård var indtil 1590 ejet af von Holk, derefter Hertug Hans den Yngre. Den kom ind under Nordborg i 1622. Og i 1690 var det
så kæmpemæssige
Ahlefeldt – gods, der overtog gården.

 

Ikke en af Danmarks største
krigsforbrydere

Vi
er hvis kommet for langt mod syd, for egentlig ville vi videre mod
Bovrup, hvor min gode ven, Kurt bor. men byen er hvis mere
kendt for en anden beboer,
Fritz Clausen. Der kommer dog næppe en statue over denne indbygger.
Ja manden var faktisk ret afholdt blandt beboerne i
Bovrup. Vi har tidligere i flere
artikler beskæftiget os med denne person. Han blev formand for
DNSAP, efter at De Konservative i Aabenraa havde smidt ham ud. Og så
døde han under mystiske omstændigheder i et fængsel. Han var næppe
en af
Danmarks største krigsforbrydere,
selv om han blev udnævnt til dette.

 

I
1924 startede han sin egen praksis i
Bovrup. Han var meget vellidt og
snakkede med alle mennesker. Det kneb dog med økonomien. Han var en
habil violinist, og i 1925 genoplivede han
Bovrup Ungdomsforening.

Og
tænk han gav latinundervisning til
amtmand Kresten Refslund
Thomsens
datter. Han skrev en masse
kronikker i
Jyllandsposten, Jyske Tidende og Hejmdal. Der var gang i ham. Han ønskede
faktisk, at de tysksindede skulle blive dansksindede. Og hans arbejde
vakte så meget opsigt, at
Bovrup fik kongeligt besøg i 1928. Christian den Tiende stoppede op foran lægevillaen,
der var betalt af mor.

 

Bovrup
– sangen

Så 
er
der mere hygge over Bovrup – Sangen. Den kan synges på melodien Hist, hvor vejen slår en bugt:

 

Her,
hvor vejen smukt sig snor

ligger
Bovrup, hvor vi bor.

Byen
er skam ikke stor,

men
her er den gode jord,

og
de slægter før vor tid

jo
med jorden hængte i
.

Gamle
slægter vi hér finder


andre er her kun som minder

 

Når
vi ud af byen går,

da
mod syd vi Brokbjerg når,

og
fra bjergets top vi ser

nok
så smukt et landskab hér:

grønne
marker i et stræk

med
lidt skov og Bovrup Bæk.

Alt
så smuk vi Kielsbjerg finde
r

med
de travle møllevinger

 

Meget
andet der jo er,

som
vi kunne nævne hér:

En
allé mod Ravnhøj går,

som
et minde smukt den står,

og
mod vest er Brydekær

også 
nok en vandring værd.

Når
vi rundt omkring os kigger,

ser
vi: Bovrup smukkest ligger!

 

Vikinger til hest

Indrømmet,
vi har snydt. Sangen består af seks vers.

Jo
i
Bovrup var der nogle, der rejste Dannebrog i protest mod Fritz. Og denne Fritz formodede at samle de danske nazister til stormøder. Men egentlig var han heller ikke
den store taler. Om aftenen samlede nazisterne sig på kroen. Og
Fritz så egentlig ikke så føreragtig
ud i naziuniformen med skrårem og lange støvler.

 

Som
landsbylæge var han afholdt og en rigtig selskabsmand, der deltog i
egnens kulturliv.

På 
hans fødselsdag den 12. nov
ember var hans villa bevogtet
af nazister i sort læderuniform. De havde et frygteligt våben – skarpslebne
spidse spader. Om morgenen blev
Fritz vækket af lurblæsende vikinger
til hest.

Der
var noget at se på, for befolkningen i
Bovrup – dengang.

 

Asmus
v
on der Heide

I
den nazistiske højborg modtog en lille gruppe mennesker illegale blade.
Det gik godt, også efter at den tyske skole blev oprettet i byen.
Læreren var pennefører i
Nordschleswiger Zeitung. Han hed Wilhelm Jürgensen. Men han er bedre kendt under kunstnernavnet, Asmus von
der Heide.
han var bosiddende i Bovrup. Han begik over 600 artikler
og kronikker. Efter krigen fik han to års fængsel.

 

 

Optøjer
i Bovrup

I Hejmdal den 9. august 1960 bedyrede
han sin udskyld, og røbede, at han aldrig havde angivet fem navngivne
Bovrup – borgere for deres illegale aktivitet.

Egentlig
var der ikke så meget vold i
Bovrup under krigen. men der var
masser af drillerier. Således gik 22 studenter og et skoleorkester
forbi
Fritz Clausens hus og spillede It’s a long way to Tipperary og General Montgomery og hans
ti tusinde mand.

 

Denne
episode førte dog til en overskrift i
National  – Socialisten den 9. juli 1943:

 

London
– New York – Moskva Optøjer i Bovrup.

Der
blev skrevet om
frække og tøjleløse Optræden.

 

Tvunget bort

I
1944 blev
Fritz Clausen tvunget bort fra lederposten i DNSAP, ja han blev ligefrem ekskluderet.

Han
var ekstrem dansksindet og havde trang til et glas for meget. I
Fårhus – Lejren blev han på alle mulige
måder chikaneret af vagtmandskabet.

 

Nazister
på ladet

De
mere prominente nazister blev hentet af politiet i
Gråsten. Men de mere ukendte nazister
i
Bovrup og omegn blev samlet på
den lokale vognmands store lastbil. Ja vognmanden sad der faktisk selv
på ladet. De dansksindede beboere var forsamlet på
Genforeningspladsen. Og lastbilen kørte selvfølgelig forbi denne
plads. Man råbte hurra. men egentlig blev det aldrig så højt. Fordi
oppe på ladet sad
naboen, onkelen, fætteren,
ham, man havde spillet fodbold med m.m.

Og
ingen tyskerpiger i
Bovrup fik håret klippet af.

 

Under
Arkivloven

Egentlig
er det kartotek, som byen også er berømt for blæst meget op.
En stor skandale var det, da
Poul Nyrup Rasmussens far også optrådte i den. Kartoteket blev udgivet
i bogform efter besættelsen. I løbet af 1945 afskrev en del modstandsfolk
kartoteket i bitterhed over, at medlemmer af nazistpartiet kunne genoptage
deres plads i samfundet. men sådan var det nu ikke helt i
Sønderjylland. Det skulle politimester Brix nok sørge for.

Nazister
blev fyret, faldt i u
nåde, og blev ekskluderet
af fagforeninger og andre foreninger. De blev endvidere forfulgt af
Den Sønderjyske Efterretningstjeneste.

 

En
afgørelse fra 1946 ved
Københavns Byret bestemte, at udgivelsen hørte under Arkivloven. Officielt kan man kun få
adgang til dette arkiv via ansøgning til
Rigsarkivet. Kartoteket indeholder egentlig op til 50.000 medlemmer,
men afskriften indeholder kun 28.000 medlemmer.
Bruhn Rasmussen har lige haft et eksemplar på aktion. For en
måned siden så undertegnede at et københavnsk antikvariat tilbød
kartoteket i bogform for 1.400 kr.

 

Medlemslisten indgik i Centralregistret

Egentlig
er kartoteket ikke ført ajour, således kan man ikke altid se, om vedkommende
er udmeldt igen. Det var måske med vilje. Partikontoret i
Bovrup ville gerne fremvise en stor
medlemsskare. Efter reglerne krævede det, den store fører
Fritz Clausens tilladelse til at melde sig
ud. Bogen er udkommet i mange forskellige udgaver.

Man
har også forsøgt, at udgive kartoteket på CD – rom. Og
via en hjemmeside k
unne man pludselig se medlemmerne.

 

Medlemslisten
indgik i det såkaldte
Centralkartotek. Og egentlig var det ikke ulovligt at være medlem
af
DNSAP. Men Centralkartoteket udgjorde en vigtig brik i retsopgøret efter krigen.

Bovrup blev engang betegnet som en anselig Landsby med to Kroer,
flere Købmandsforretninger og Haandværkere, Vejrmølle, Mejeri og
Skole.

 

Kigger
man i gamle fortegnelser fra
Trap, får man følgende forklaring
over området. Nu skal det dertil siges, at vi i denne artikel kun besøger
en lille del af dette område. Vi har faktisk tidligere været i omtalte
område:

 

Oplysninger i Trap

– Lundtoft
Herred med Varnæs Birk og de adelige Godser Søgaard, Aartoft, Grøngrøft,
Ladegaard og Skovbølgaard
er beliggende mellem Tønder
Amt, Flensborg Amt, Flensborg – Fjord, Nybøl Herred, Aabenraa – Fjord
og Ris herred. Herredets Faldinshold 5 1/4 kvadrat Mile. Det omhandler
sognene Uge, Ensted, Felsted, Kliplev, Kvers, Ringenæs og Varnæs samt
Dele af Sognene Holbøl og Adsbøl.

 


I 1859 er Herredet med Godsen
e opgivet at have 9 Præstegaarde,
12 større Gaarde 55 Heelgaarde, 47 3/4 Gaarde, 304 1/2 Gaarde, 80 1/4
Gaarde og 86 endnu mindre Gaarde, samt 455 Huse med Jord og 317 Huse
uden Jord…….

 


Varnæs var tidligt et gammelt kongsgods adskilt fra Herredsind
delingen (Nybøl Herred). Allerede i 1411 var
det henlagt under Aabenraa Slot og henhørte senere uden Aabenraa Amt.
Ved Ophævelsen af Domcapitelsdistrictet blev Birket 1777 forøget med
1 Plov. Den til de Graastenske Godser hørende Deel af Borup blev 1853
forenet med Birket. Stoltenlund adelige Gods, der tidligere i jurisdictionel
Henseende var forenet med Lundtoft Herred, er nu henlagt under Slogs
Herred i Tønder Amt.

 

Felsted
Sogn


Felsted Sogn omgivet af Ensted, Kliplev, Kvers, Adsbøl og Varnæs Sogne
sa
mt Aabenraa – Fjord. Kirken
vestlig i Sognet. 1 1/4 Miil sydøst for Aabenraa. 2 3/4 Mile nordvest
for Sønderborg. Arealet ca. 8.596 Tdr. Land er bakket (Nordbjerg med
smuk Udsigt til Als og Fyen, brat nedludende mod Nord, Hyholt, Tastebjerg,234
Fod). Jordsmonnet er af meget forskjellig Beskaffenhed, deels leret
og leermuldet, deels sandet, sandmuldet og gruset i den østlige Deel
af Sand og Grus. I Sognets nordvestlige Hjørne tildeels som Skjel mod
Ensted Sogn, løber en lille Aa, som ogsaa faar nogle tilløb fra Agesø
og som driver 2 Vandmøller, den udmunder i Aabenraa Fjord ved Felsbæk
– Mølle. Ved Sognets nordøstlige Grændse er Dyrbæk – Aa. Nogen Skov
findes i den nordvestlige, nordøstlige og sydøstlige Deel af Sognet,
men uden nogen større Betydning………

 

Skovbølgaard

Nord
på når vi til det gamle gods,
Skovbølgaard. Gården ligger i udkanten af Gl. Skovbøl. i 1703 overtog Frederik Ahlefeldt godset. Han udskiftede i alt 4 gårde fra Skovbøl og Svejstrup. De fik jord nord for byen.
Det blev til navnet
Ny Skovbøl, og nævnes første gang i 1709.

Går
vi lidt længere tilbage, så tilhørte godset i det 16 århundrede,
Familien Uk eller von Ucken. I det 17 århundrede var
det
Familien Buchenwald.

 

Mord på Paul Uck

Sognets
eneste ornum – gård (gård, hvis jorder var
unddraget jordfællesskabet)
blev nedrevet i 1790’erne. Tømmer og mursten blev brugt til reparationer
Brundlund Slot.

På 
gården regerede en mand ved navn,
Hans Blome, tilhørende en hollandsk
ridderslægt. det var på samme tid, at
Paul Uck ejede Skovbølgaard. Slægten kan henføres til byen Uge. De tilhørte den såkaldte
lavadel.

 

Den
1. juni 1589 havde
Hans Blome indbudt til gæstebud på Ornum. Der blev sikkert drukket
tæt. Åbenbart er der herunder opstået stridigheder, for pludselig
trak
Hans Blome pludselig sin pistol og skød Paul Uck, der døde på stedet.

 

Fejde
mellem Blome og Uck

Efter
gældende lov skulle drabsmanden, hvis han ikke valgte at flygte, gøre
mandebod. Men Hans Blome forblev uanfægtet på sin
gård. På
Skovbølgård, hvortil liget af Paul Uck blev transporteret, ventede
man forgæves på, at
Hans Blome skulle indfinde sig. Skønt
det var midt på sommeren blev
Paul Uck ikke begravet.

Men
den 24. juli blev han ført til F
elsted Kirke, for at blive begravet. Her blev Hans Blome af den myrdes fætter offentligt
erklæret for
niddig. Fra det øjeblik var der
fejde – tilstand mellem de to slægter.

 

Først
to år senere, da
Blome efter en udlandsfærd var
hjemme igen, kom fejden til åben udbrud.
Blome drog til Ucks gård, for at gøre det op
med
Uck – slægten.

Et heftigt skyderi opstod og Hans Blome blev så hårdt såret, at
han døde på
vogbfjælden under hjemtransporten til Ornumgården.

Striden
mellem de to slægter, de rmåske bundede i rivaliseringer mellem de
holstenske og slesvigske adelsslægter var dermed ebbet
ud. Begge slægter forsvandt snart fra egnen.

 

En tysksindet
nordmand

Ja
vi fortalte her en af historierne, for der er forskellige udlægninger.

Skovbølgård blev overtaget af enken, Magdalene Rathlau og deres to sønner. De boede der indtil 1616,
der efter overtog sønnen,
Klaus gården. Han solgte den i
1622 til den hensynsløse bondeplager
Jesper von Buchwald.

 

På 
et tidspunkt overtog den norskfødte skibsreddersøn 
Johan Georg Kittel, gården. Han var en ivrig
fortaler for tyskheden, og støttede
hertug Christian August af
Augustenborg.
Denne var ofte på besøg
Skovbølgård.

Kittel blev arresteret, men vendte tilbage til gården
igen i 1850, hvor han genoptog sit arbejde i
Stænderforsamlingen.

 

Landsbyen,
der forsvandt

Også Grøngrøft tilhørte lige som landsbyen Vaarbjerg. Hovedgården var oprettet
i sidste halvdel af 1500 – tallet. I forbindelse med
Ahlefelds konkurs blev gården solgt
til
kanceliråd August Chr. Petersen.

 

Denne
landsby blev nedlagt som følge af en bitter strid mellem de to brødre
Gregers og Frantz Ahlefeldt på godset Søgaard.

I
sidste halvdel af 1500 – tallet opførte de to grene af
Familien Ahlefeldt en herregård på landsbyens
marker.

Man
ved ikke præcis, hvor landsbyen lå. men nu mener arkæologer, at have
fundet den sidste gård i landsbyen.
Og gården lå der, hvor
der er blevet tilkørselsrampe til motorvejen mellem
Kliplev og Sønderborg.

 

Man
har konstateret, at det var tale om en stor slesvigsk gård, dateret
fra slutningen af 1500 – tallet. Desuden er der fundet keramikrester
fra 1600 – tal
let.

Hele
området tilhørte næsten den mægtige adelsslægt. Indtil 1535 lykkedes
det at holde godset uddelt. Men da brødrende
Frantz og Gregers Ahlefeldt skulle dele efter faderen, gik det galt. De kunne
ikke ens at dele
Søgård og fæstegodset imellem sig.
For landsbyen
Vårbjerg, betød det at otte gårde
skulle deles.

 

Begge
brødre døde i krigen mod
Ditmarsken i 1559, men Søgård forblev delt mellem to grene
af familien. I sidste halvdel af 1500 – tallet opførte de to slægtsgrene
to små herregårde,
Grøngrøft og Ladegård.

 

Krusmølle

Vi får, at vide, at Felsted dengang med kirke og præstegård, skole og to
kroer.
Tumbøl havde skole og fattighus, Trasbøl havde en skole. Og Gammel Skovbøl havde både skole og kro. Ny – Skovbøl havde to teglværker. Svejrup havde også kro. Felstedskov havde både biskole, kro, teglværk og kalkbrænderi.
Dertil kommer de adelige godser m.m.

Vi hører også om Hovedgården Kidding, Stenskjær Teglværk, Krus Vandmølle med brænderi.

 

Krusmølle menes at være grundlagt af hertug Hans den Ældre (1521 – 1580). Den blev senere ejet af hertugen af Gottorp. Og i 1713 var det kongen, der var ejer. Møllen
havde sine faste kunder. Der var mølletvang dengang. Og møllens faste
tvungne kunder var bønder og kådnere fra
Felsted, Varnæs, Ensted, Uge og Rinkenæs Sogne. Mølletvangen eksisterede til 1853.

 

Indtil midten af 1800 –
tallet var møllen foruden kornmølle desuden valkemølle, der
valkede uldstoffer. Fra 1852 til 1877 var der på ejendommen
også et brændevinsbrænderi. Bærmen anvendtes som foder for tyre
under opfedning.

I 1877 udbrød der brand
på møllen. Stuehus, stald, lader og brænderi lå i aske.
Alt blev genopbygget undtagen brænderiet.

 

Omkring 1912 blev der i
møllen indrettet elektricitetsv
ærk. men i området anvendtes efterhånden vandkraft
til el, lys og kraft. Elværket blev nedlagt, da
Sønderjyllands Højspændingsværk holdt sit indtog i 1923.

I dag anvendes bygningerne
til butik, café, gallery, festlokale og lysstøberi.

 

Tumbøl – bønderne i oprør

Bønderne blev ikke altid
behandlet pænt af herremændene. I 1760erne lavede 16 bønder fra
Tumbøl oprør mod herremanden. Denne herremand, Hans Petersen, der boede på Ladegård var en hård negl. Han mente, at han kunne bruge
bønderne til hoveri, selv om disse var underlagt
Grøngrøft.

 

Den Gale på Ladegården

Ladegård var oprettet som en avlsgård under Søgård i 1550. I 1760 overtog Andreas Petersen gården. Denne var særdeles
speciel. Det blev fortalt, at han en gang væddede med en anden mand
om, hvem der hurtigst kunne æde 100 rigsdaler.
Petersen vandt, ved at sætte en hundrede
rigsdaler seddel til livs på et stykke smørrebrød.

Gale
Petersen
var en ondartet bondeplager,
der piskede sine fæstere. For den mindste forseelse blev de kastet
i hullet. Ligeledes kunne han finde på, at tage gården fra en fæstebonde,
som ikke var ham tro i alt.

Bønderne
indklagede ham for
Overretten i Gottorp. Og Petersen tabte sagen. Økonomiske
problemer tvang ham til at overlade gården til broderen, men denne
var stort set ikke bedre.

 

Danmarks tredje ældste
træ 

Hvem skulle tro det, men
i
Felsted står Danmarks tredje ældste træ. Antagelig er træet 1.600
år gammelt. Og det står selvfølgelig placeret ind til gården
Gl. Egegård. Træet indgår i Felsteds byvåben. Og som i så mange gamle sagn er det
et såkaldt
brandtræ. Hvis man fælder det, så brænder gården. Træet
nævnes i en rejsebeskrivelse fra 1530. Indtil en storm i 1967 var her
faktisk to træer, men et lyn slog ned i det ene træ.  Omkring
1910 – 1911 flækkede et lyn træet. Siden fyldte man det op med beton,
og satte bånd om det, for at holde det hele sammen. Men båndet er
næsten rustet væk, og betonen er skilt fra stammen.

 

Nikolaj Andersen

Og fra Svejrup stammer digteren, Nikolaj Andersen. Han skrev digte og fortællinger på sønderjysk
(Felsted – mål). Han blev senere medarbejder på
Flesnborg Avis, hvor han senere overtog redaktionen af bladets
tyskskrevne udgave
Flensburger Zeitung. Under første verdenskrig redigerede han dagbladet Hejmdal. Han var med i forberedelserne til folkeafstemningen
i 1920, men oplevede den ikke selv. Han døde i oktober 1919.

 

Claus Eskildsen

En anden sønderjysk forfatter
er også født i
Felsted Sogn. Det var seminarielærer Claus Eskildsen. I ungdomsårene blev han præget af sin tyske
uddannelse. Senere gik han dog ind for det danske. Mest kendt er han
vel for publikationen
Dansk grænselære, der udkom i 1936. Og vi, der gik på Tønder Kommuneskole var så heldige, at have en af hans efterkommere
som lærer. Det var i biologi og religion. Og det var særdeles festligt.
Kunne vi ikke vores
Fader Vor, skulle vi lægge os på katederet og så fik vi
ellers med pegepinden.

 

Feldsted

Her
var
Torstensons svenske tropper, og her holdt
man vagt og skuede ud over fjorden efter
engelskmændene. Kystmilitsen havde depot på Felsted Kirkes loft. Og her kom tropper tilbage fra Dybbøl i 1864.

 

En
masse gravhøje er blevet ødelagt, og en helligkilde forsvandt efter,
at katolikkerne forsvandt.

 

Kilde: Se


Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)


Litteratur Aabenraa

 

Det var hvad vi ville fortælle på vores lille rundtur.
Vi kunne have valgt noget helt andet. Men vi har været i området før,
se vores henvisninger.

 

Hvis
du vil vide mere:

Adelsslægten
fra Aabenraa

Adelsslægten,
der uddøde

Ahlefeldt
og Søgård

Brundlund
S
lot

Folk
– syd for Aabenraa

Fritz
Clausen – lægen fra Aabenraa

Fritz,
nazister og et kartotek

Kirker
– syd for Aabenraa

Syd
for Aabenraa

Æ
Kleinbahn i Aabenraa Amt

Den
Sønderjyske Efterretningstjeneste (under Sønderjylland)

Gråsten
– en flig af his
torien (under Sønderjylland)

Møgeltønder
– fra Ahlefeldt til Schack (under Tønder)

Ahlefeldt
– fra storhed til fald (under København)

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa