Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Martha Hjemmet – dengang

Juli 24, 2013

Tre kvinder som måske er
glemt, lavede et kæmpe socialt arbejde på Nørrebro – dengang.
Takket være Isenkræmmer Anker Heegaard oprettede de Martha Hjemmet.
Vi besøger Martha Hjemmet dengang i slutningen af 1890erne. En af de
Hellige fra Martha Hjemmet var på
besøg hos et
Lig i Rabarberlandet. De fik begge et chok. Læs hvorfor.

 

Omsorg

Langt ude på Nørrebro i det fattigste kvarter i
byen, i det såkaldte
Rabarberland lå og ligger Martha Hjemmet. Dengang blev det dog stavet i et ord, Marthahjemmet. Og navnet var ganske passende.

Martha var jo den kvinde, der ifølge bibelens ord bekymrede
sig
om de Menneskers timelige
Velfærd.

 

Vi
er langt tilbage i tiden. Vi besøger stedet, som det så ud og
fungerede dengang. Her blev det tid til om
sorg for de trængende og
de ensomme, for dem der lider
sjæleligt og legemligt.

 

Haandgjerningsskole for
Pigebørn

I
1879 oprettedes en
Haandgjerningsskole for Pigebørn. Senere kom der en Sygebespisning for Nørrebro, hvortil der efter lægens anvisning uddeltes mad
til syge og rekonvalescenter, ligesom der også findes udlån af sengeklæder
sted. Det var tre aktive kvinder, der fra en lille lejlighed i
Jægergade, der gjorde en masse for de
udsatte på
Nørrebro. Disse kvinder, der måske
er glemt for eftertiden, var
kommandørinde Anette Jensen,
lærerinde Anne Sørensen og frøken Marie Køpke.

 

Lokaler i Karmel

Sidstnævnte
blev senere aktiv i kvindebevægelsen. Men hun var også aktiv
i
Vedbækgade Karmel, som var tilknyttet til Skt. Stefans Kirken. I den høje kælderetage
havde generalinde
Harbou lejet bespisningslokaler
til
trængte mødres og børns bespisning. På førstesalen havde Marie Køpke lejet 8 rummelige værelser
til
Sankt Stefans Haandgjerningsforening.

Som
ordinært medlem af denne forening betalte man årligt
5 kroner, så fik man til
gengæld mindst hvert andet år tøj til en værdi af 8 kroner. Det
var så de mest trængende, der fik først.

 

Foreningen
havde også et udsalg, og her kunne man for billige penge købe
eksempelvis julegaver. Efterhånden var 100 kvinder
med i foreningen.

 

Kviner medvirke til kvindens
underhold

 Denne forening var opstået i 1876. I 1878 udsendte
foreningen denne kloge opfordring:

 


Naar i de fattige Klasser, Familiefaderen ikke tjener saa Meget, at
Husmoderen reelt kan ofre sin Tid ti
l Husgjerningen og til Børnenes
Rygt, nødsages ogsaa hun til at arbejde for Brødet. Bliver i saa Fald
hendes Arbejde at søge uden for Huset, maae de mange Børn under Moderens
Fraværelse enten overlades til sig selv, eller betroes til Andre, hyppigt
mod at der betales for Tilsynet. Begge disse Udveie kunne medføre Ulemper
og Farer for de smaa, og ved Husmoders Fraværelse i længere Tid af
Dagen mister Hjemmet sin Hygge og derved sin Tiltrækning for Manden
og for de større Børn. Det vilde derfor være en stor Velsignelse
for de fattige Klasser, dersom de Koner, som maae medvirke til Familiens
Underhold kunde udføre deres Arbejde heelt i Hjemmet.

 

Det
var med samme motto, man senere fortsatte på 
Marthahjemmet.

I
1882 opstod
Foreningen Martha – foreningen. Man søgte efter egnede lokaler. Det lykkedes
ude i
Brohusgade ved Nordvestvej.

 

Anker Heegaard forærer
to grunde

Det
vil sige, at det var
etatsråd, fabriksejer og isenkærmmer Anker Hedegaard, der forærede damerne grunden i Brohusgade . Indvielsen fandt sted den 24. marts 1886. Byggeriet
kostede 50.000 kr. Og de frivillige bidrag androg 40.000 kr.

Anker
Hedegaard
var en meget aktiv mand,
og havde oprettet et stort fabriksanlæg på
Blågårds Plads. Han havde lavet mange urationelle sociale tiltag
for sine ansatte. 

 

Anna
Sørensen
var egentlig lærerinde på Kappelvejens Skole. Hun underviste også på Søndagsskole, Kirkelig Forening og Indre Mission. Sammen med de andre nævnte kvinder foretog hun
en storstilet filantropisk indsats for kvinder og børn på
Nørrebro.

 

Den meget aktive Marie Køpke havde også oprettet en vuggestue i Griffenfeldtsgade i 1882. Den flyttede hun
også over i
Brohusgade. Men snart blev pladsen for
trang.
Anker Hedegaard forærede nu også nabogrunden i Brohusgade 9 til de velgørende formål. Disse lokaler blev
taget i brug den 16. november 1894.

 

De Samvirkende
Menighedspleje

Flere
ting blev i løbet af årene bygget oven på de initiativer, der
allerede var iværksat. Således blev der oprettet en polioklinik, arbejdsstuer
for drenge og piger, og i 19
05 optagelseshjem for børn.

I
1908 stille hjemmet lokaler til rådighed for
De Samvirkende Menighedsplejers nyoprettede børneplejestationer, hvor diegivende
mødre kunne lære barnepleje og få udleveret gratis mælk.

 

Diakonissestiftelsen

I
1915 indgik
Marthahjemmet en overenskomst med Diakonissestiftelsens forstander som formand. Men tilbage til starten.

 

Aktive
kvinder

I
stueetagen var der magasin og udleveringsrum for håndgerningsforeningen
samt spisesal for
Bespisningsanstalten. I spisesalen blev der også afholdt Konemøder, hvor kvarterets koner samledes
og lappede familiens tøj, mens foreningens damer viste dem til rette
og læste højt for dem.

På 
førstesalen var der lokaler for vuggestuen. Ved siden af spisesalen
lå pigernes arbejdsstue, hvor i alt 90
piger blev beskæftiget
med håndarbejde. I hjemmet blev der som allerede skrevet desuden indrettet
polioklinik. Her blev der tilbudt gratis lægebehandling til børn.

 

Anna
Sørensen
var formand for Marthaforeningen. Marie Køpke ledede vuggestuen og håndgerningsforeningen.  Anette Jessen var leder af Bespisningsanstalten.

 

Et besøg
– dengang

Vi
går nu tilbage i tiden og foretager et besøg på hjemmet i 1890erne.

Marthahjemmet er en stor alvorlig udseende bygning uden så
mange dikkedarer. Men bygningen er praktisk indrettet med rigelig plads
til alle.

Fra
den rummelige forsal i stueetagen kommer man til højre ind i et par
store lyse skolestuer, hvor pigebørn i forskellige aldre undervises
i håndarbejde og husflid. Der er kursus i orden og økonomi. Her får
rnene et godt grundlag for
deres videre liv.

Her
lærer man at udnytte selv den mindste ting, intet går til spilde.

 

Penge
til konfirmationen

Samtidig
med, at børnene lærer at arbejde fornuftig og praktisk, lærer de
også arbejdet at kende som erhverv. Et
hvert ordentligt udført
arbejde bliver nemlig betalt. Og pengene hensættes til konfirmationsudstyr.
Og de unge mennesker bliver mere energiske i deres arbejde, når de
ved, at der kommer noget ud af det.

 

Venlig
fremført kritik

I
det hele taget er det ar
bejdet og arbejdets udførelse,
der præger livet i
Marthahjemmet. Om formiddagen kan man se på, når der fra håndgerningsudsalget
deles arbejde ud til de kvinder, der har lyst og vilje til at arbejde
ud over det, deres eget hjems gerning fordrer af dem. På sådanne dage 
hersker der den livligste virksomhed blandt damerne. Her måles og vejes,
linnedet tilklippes og forandres, når udførelsen er mangelfuld.

 

Her
var det måske ikke kun
Håndgerningsudsalget men også den før omtalte Haandgjerningsforening, der var aktiv.

 

Ved
venlig fremført kritik oplæres de arbejdende kvinder lidt efter lidt
til at udføre deres arbejde smukt og propert.

De
uldtrøjer, som
Sidse fabrikerer lider rigtignok
af kronisk sorthed, men det bliver det set på med overbærenhed.

 


Herre G
ud, Trøjerne kan jo vaskes,
og hun er så flittig.

 

Hendes
virksomme hænder slipper ikke strikkepindene et øjeblik. Hun strikker,
medens garnet vejes. Og så tjener hun penge ved det. Og hun mangler
dem i den grad.

De
unge mødre tager ofte de mindste børn
med sig, når de skal hente
arbejde. Børn er for små til at være hjemme uden tilsyn. Så tager
moderen den mindste på armen, mens den større trasker efter holdende
hende i kjolen.

På 
de travleste dage kan hun få sine små anbragt i
Marthahjemmets Vuggestue.

 

Vuggestuen – perlen i hjemmet

Vuggestuen
er perlen i hjemmet. Man kan ikke tænke sig noget hyggeligere og mere
frisk end de store lyse rum, hvori de små er anbragte. Alle de
nydelige vugger, der står på række langs væggene i den ene
stue. Det er sjovt a
t observere sådan en række
børn, når de vågner efter en middagssøvn. En er inderlig misfornøjet
med tilværelsen, skriger og sparker til dynen, en anden ligger stille
og sutter på tommelfingeren, mens hun spejder efter
Plejemoder med store alvorlige øjne.
Det er resignation i det lille ansigt.

Men
det er også en del småfyre, der er glade og pludrer i et sprog,
som ingen kan forstå. 

 

Ved
spisetid placeres de i en lille kreds rundt om plejemoder og som en
flok fugleunger strækker de hovederne ud mod skeen, d
er fra vællingeskålen langes
ud til dem. Forældre der må ud og arbejde for hjemmets eksistens,
kan trygt overlade deres børn til sådant et hjem, og til en sådan
plejemor, som findes her.

 

Blege
og medtagende skikkelser

Det
er ærgerligt, at
Marthahjemmet ikke har midler til at huse og pleje  endnu
langt flere småbørn, end det kan for tiden.

Ved
middagstid strømmer en skare blege og medtagende skikkelser ind ad
Marthahjemmets port. Stilfærdigt lister
de sig op ad trappen ind i stueetagens store spisesal. Det er
Nørrebros fattigste, som nyder godt
af
Marthahjemmets bespisning. Et ejendommeligt middagsselskab samles
omkring bordene. Her er unge og gamle, mænd og kvinder, der alle er
præget af nødens og lidelsens stempel. Nogle af dem ser ud som
Dødens Knokkelhånd ikke vil slippe taget i dem.
Men hos de fleste af dem spores ligesom ny livskraft. Sådan et godt
kraftigt måltid mad, som de syge her får, virker da også oplivende.
Gangen er mindre tung og slæbende. Øjnene er blevet klarere og ansigterne
måske lidt kraftigere, når disse gæster går bort igen efter måltidet.

 

Konemøder

Bespisningen
besørges i løbet af en times tid. Så ryddes der op, og udluftes.
Stolene sættes under bordene. Så lægges der bøger frem, og
det hele antager en lidt festligere karakter. De
t er også en slags selskabelig
sammenkomst, der nu bliver forberedt. Det er de såkaldte
konemøder. Ved en sådan sammenkomst
bliver det læst højt og sunget til orgel – akkompagnement, drukket
kaffe og passiaret.

 

Konerne
møder med deres arbejdskurve fyldt m
ed stoppe – og lappetøj.
Her får de leveret  lappe – og stoppegarn. Oven i købet får
de undervisning i, hvordan de skal gøre tøjet i stand på den pæneste
og mest praktiske måde.

Over
hele denne sammenkomst hviler der et præg af hygge og velvære. Det
kulmi
nerer i det øjeblik, da
kaffen i store dampende
Spølkummer bringes ind fra køkkenet.  

 

Når
kaffen er drukket, sætter
Fruen sig hen til det lille stueorgel
og begynder at præludere. Dæmpet og stille glider tonerne ud i rummet,
ledende, søgende og samlende. Så hæver der sig et kor af stemmer,
blandet og uharmonisk lyder det, men underlig  alligevel. Efter
en fornøjelig og opbyggelig højtlæsning sluttes sammenkomsten.

 

Fabrikspigerne

Efter
samme princip som
Konemøderne er Fabrikspigernes møder. At samle disse unge piger en eller to
gange om ugen under
Marthaforeningens gæstfri tag, er sikkert en god ide. De har jo
ofte kun valget mellem at tilbringe aftenen på et koldt, uhyggeligt
kammer eller flakke rundt på de oplyste gader, hvor de er ensomme i
den brogede menneskevrimmel.

 

Sløjdskole

Den,
der besøger
Marthahjemmet må ikke glemme at se en Sløjdskole for drenge nede i kælderen. Det er virkelig et flot arbejde
sådan nogle 8 – årige kan præstere i retning af børster, koste,
forskellige træarbejder og så videre. Samtidig med sløjd må drengene
også lære strømpestopning efter alle kunstens regler.

 

Marthaforeningens virksomhed er en af de mest omfattende retning
af velgørenhed vi har her i landet, forhåbentlig vil den blive mere
og mere kendt, så den kan yde bistand i andre fattigkvarterer i byen.

 

De hellige
på besøg i Rabarberlandet

Det
var vores besøg på 
Marthahjemmet dengang.

I Rabarberlandet var det sådan, at når nogen
var afgået ved døden
, så kom en af de hellige fra Marthahjemmet og besøgte lejligheden. Så fik man også begravelseshjælp
på 10 kr.

En
dag blev det så meddelt, at en mand oppe på tredje sal på 
hjørnet af
Skyttegade og Nordvestvejen var død.

 

Hvem
blev mest chokeret?

Liget lå på et bord med et lagen over. Efter at Søsteren fra Marthahjemmet havde snakket Vor Herre med konen, lovede hun, at
de nok skulle få begravelseshjælp.

Nede
i gården opdagede
Søsteren, at hun havde glemt hendes
paraply. Så hun dukkede atter op i lejligheden.

 

Hvem
der blev mest chokeret, da
liget åbnede døren, melder historien
ikke noget om.

 

Der
foregår stadig meget frivilligt socialt arbejde på 
Nørrebro. Men det er ligesom, de tre
kvinder, der startede
Marthahjemmet heller ikke noget, man gider, at skrive om.

 

Kilde: Se


Litteratur Nørrebro


Litteratur Købebenha
vn (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere:

Nørrebro
i gamle dage

At
bo på Nørrebro

Barn
på Nørrebro

Barn
på Nørrebro i 1950erne

Blågårds
Plads på Nørrebro

Det
gamle Nørrebro – og de fattige

Flere
arbejdere på Nørrebro

Kirker
og mennesker på Nø
rrebro

Ladegården
– dengang

Moral,
etik, horeunger og fattighjælp

Rabarberlandet

Skt.
Johannes Kirken

Kan
du råbe mig Nørrebro op
og andre artikler

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro