Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Ahlefeldt – fra storhed til fald

Juli 24, 2013

Vi har tidligere beskrevet
denne adelsfamilie, men placeret artiklerne i den sønderjyske afdeling.
Men denne placerer vi dog under København. For måske er et dyrt hotel
midt i København mere end resterne af
Det Ahlefeldske Palæ. Vi skal i denne artikel også høre den sande
historie om æblet fra Gråsten. Det kan vi blandt andet takke Greve
Carl Ahlefeldt for. Og da hertugen af Augustenborg
var i gang med at renovere det flotte
Gråsten Slot i 1757, brændte det ned næsten
til grunden.

 

Adelige jordbesiddere

De største jordbesiddere
i
København var dengang de adelige. Her
var det også mulighed for at familiens unge døtre kunne lære de rigtige
at kende. Dem, der var fra den rigtige familie.

Vi
kender
Moltkes Palæ, Dehns Palæ og Charlottenlund. Særlig i slutningen af 1700 – tallet var der
mange adelsfamilier, der boede i
København. Og vi kan da i dag glæde
os, at
Familierne Moltke, Schack,
Levetzau
og Brockdorf gik sammen og byggede fire
ensartede palæer omkring den plads, som vi i dag kalder
Amalienborg Plads.

 

Hr.
Benedicts Gård

Også 
familien
Ahlefeldt havde i tidens løb boliger
i hovedstaden. Størrelsen afhang af økonomien. I
Vingårdsstræde lå der i slutningen af 1440 tallet ud mod stadens
vold en ejendom, der hed
Hr. Benedicts Gård. Og denne Hr. Benedict var nok en af de første af denne slægt, som
havde et større hus i
København.

 

11 familiemedlemmer
mistede livet

Ditmarsken
krigen var hård for familien.
Ved det forsmædelige nederlag ved
Hemmingstedt faldt hele 11 medlemmer af familien Ahlefeldt.

Det
skulle gå adskillige år, inden et familiemedlem fik en større
bolig i hovedstaden.

 

De store
palæer

I
1672 nedlagdes grundstenen til kongens halvbroders nye palæ, fra 1700
kaldet
Charlottenborg. Kong Christian
den Femte
foretog selv grundstensnedlæggelsen.
Inden for få år kom der flere palæer omkring den plads, der kom til
at hedde
Kongens – Nye – Torv. Her byggede admiralerne Juel og Bjelke deres boliger.

Niels
Juels
palæ ligger her endnu, dog
i ændret skikkelse.
Kristian Bjelkes palæ kom til at ligge der, hvor Magasin du Nord er i dag.

 

Storkansler

Endnu
en af datidens stormænd byggede sig et palæ, 
Storkansleren, Greve Frederik
Ahlefeldt,
som opførte sin residens
ved siden af
Hovedvagten, hvor Hotel d`Angleterre i dag ligger.

Et
nært kendskab til kongens halvbroder,
Ulrik Frederik Gyldenløve, der var statholder i Norge, har utvivlsomt banet vejen
for
Frederik Ahlefeldt til landets øverste stilling. Det var blandt
andet også disse to, der fik styrtet
Peder Griffenfeld.

 

Frederik
Ahlefeldt
beklædte stillingen til
sin død i 1686. Storkansleren var en af sin tids største godsbesiddere,
idet han foruden sit fædrene gods,
Søgård, ejede Tranekær Len, som senere blev ophøjet til gods. Men desuden
ejede han grevskabet
Rixingen (Reichcourt), baroniet
Mörsberg(Marimont)
begge i Lotringen, foruden Herningsholm, Husumgård og det nyopførte palæ på Kongens Nytorv.

 

Kæmpede
for Leonora Christina

Sammen
med
Gyldenløve arbejde han for, at få den
fængslende
Leonora Christina ud af Blåtårn. Men den gamle enkedronning
huskede udmærket, da hendes svigerinde fremkom med fornærmende udtalelser.
Først da dronning
Sofie Amalie døde, lykkedes det at få hende fri.

Leonora
Christina
blev ført ud til Husumgård, hvor hun boede en tid, som Storkanslerens gæst, før hun endelig flyttede
til
Maribo Kloster.

 

Død
i Regernsburg

Ved
Storkanslerens
død blev palæet overtaget
af hans ældste søn, F
rederik. Han arvede også faderens
øvrige besiddelser, heriblandt de overnævnte steder, samt
Søgård – Gråsten.

Frederik fik en militær løbebane,
idet han deltog i krigshandlinger i
Flandern som generalmajor. Han var
også i
Italien med det danske hjælpekorps
som general.

 

En
del af familiens civile embeder fik han også. Desuden blev han tillige
statholder i
Slesvig Holsten. Under en af sine mange rejser, døde han i Regensburg.

Da
han ingen arvinger havde, overgik hans ejendomme til den yngre broder
Carl. Og denne har absolut nok
været den allerstørste jordbesidder i
Danmark gennem tiderne. 

 

Rester
af det gamle Palæ 

Ser
man på 
Ahlefeldt – gården og Hotel d´Angleterre må det vække til eftertanke. Det ligner unægtelig
den samme bygning. Det hedder sig også, at
Ahlefeldt – palæet brændte i 1795. Måske er Ahlefeld – palæet slet ikke kommet så meget til skade alligevel?

 

Den
Tykke Greve

Greve
Carl
blev også omtalt som den
tykke
greve Carl, på grund af sin korpus.
Men det har han nu ikke altid været.

Han
blev også ejer af
Thurø, Kalundborg Ladegård
(Det senere Lerchenborg)
som strakte sine jorde fra Kalundborg til Jyderup, og til Sorgenfri i Lyngby.

 

Carl
Ahlefeldt
blev som sin ældre bror
også statholder i
Slesvig Holsten tillige med at han blev overstaldmester, geheimråd,
overhofmester og meget mere.

Han
byggede meget og ikke mindst
Sorgenfri og ombygningen af Gråsten Slot må have kostet vældige
summer. Han havde tillige en store levefod og satte mange penge til
i krigsårene under
Den Store Nordiske Krig, så tykke greve Carl døde som en fattig mand.

 

Greven døde 1722

På Gråsten Slot fik ingen i den sidste tid, kostpenge. Det gjaldt
fra den højeste til den laveste. Det gik kun så længe greven levede.

Grev
Carl Ahlefeldt
døde den 7. september 1722
efter syv dages sygeleje. Ugen efter fik alle medarbejdere på slottet
at vide, at de ikke længere skulle spise på slottet. Enhver måtte
se, hvordan man kunne klare sig. Det blev stor jammer og nød.

 

Efter
grevens død kom en kommission bestående af haveinspektør 
Kemp fra Slesvig og gartner Salviter fra Kiel. De takserede orangeriet til 9.000 rigsdaler.

 

Fandt
æblet i Italien

Den
afdøde havde i sine unge år været hofmester hos
Hans kongelige Højhed prins
Carl,
bror til kong Frederik den Fjerde. Der er blevet til mange udenlands
rejser, blandt andet til
Frankrig og Italien og andre mærkværdige steder.

Under
en af disse rejser,
der varede fra 1696 – 1699
fandt greven under opholdet i I
talien et pragtfuldt æble. Han
sendte nogle podekviste til sin bror på
Gråsten. Han lod disse pode på nogle
frugttræer i slotshaven.

Lokal
gartner fremavlede

Man
kaldte æblet for
Ville Blanche, og roste dets ualmindelig fine kvalitet. Dengang
var der kun et af disse træer i slotshaven.

Hans
Peter Vohtmann,
der havde stået i lære
i
Gråsten anlagde en planteskole, den
første af sin art i
Danmark. Og det var ham, der sørgede
for at få så mange podekviste som muligt af dette træ og disse podede
han på kernestammer.
Vohtmann gav æblet navnet Gråstener. Han sørgede for dets udbredelse
ikke mindst på
Als og Sundeved.

 

I
1783 lod hertug
Frederik Christian af Augustenborg træer sende til Leipzig, og i 1795 afgik sendinger
af træer til
Mecklenborg og forskellige steder i Nedersaksen.

 

Som
hesten, så rytteren

Under
opholdet i
Frankrig besøgte grev Carl den kongelige rideskole.
Der blev han spurgt, om han også kunne ride, og straks derefter lod
kongen føre en hest frem, der ikke rigtig ville føje sig for greven.
Nogle af de tilstedeværende herrer bemærkede:

 

Monsieur Ahlefeldt rider ikke så godt, hvorpå Alefeldt svarede: Som hesten, så er rytteren.

 Der blev bragt ham en anden hest, og alle beundrede
hans adræte ridt.

 

En god
fægter

En
dag, da han var på 
Fægteskolen, blev han spurgt, om han også kunne fægte. På
hans svar:
Ikke særlig godt, kom en fægtemester, som han skulle tage en dyst
med.
Ahlefeldt slog ham straks ud. Derpå
blev befalet, at den mest habile fægtemester skulle prøve med greven,
men alene for ikke at tilføje ham nogen skade, balancerede
Ahlefeldt med ham.

 

I
sin ungdom var han meget slank, så man  kunne undre sig over,
at han blev så korpulent. Efter sin rejse med prinsen og videreuddanne
lse i København, blev han kongens premierminister,
indtil hans bror,
Grev Frederik døde, og efter ham arvede alle godser.

 

Et kostbart
gods

Slottet
med sine kostbarheder var oppe på 30 – 40.000 rdl. I orangeriet
var to små drivhuse, forsynet med kanaler
under og i væggene, så
at man i de strengeste vintre kunne have den skønneste salat og andre
køkkenurter. I pommeranshuset var der en oval vandkumme, med 15 alen
i tværmål, hvor der sommer og vinter leveredes de dejligste fisk.

 

Springvandet
i haven var k
ostbar, men ingen måtte
nogensinde erfare, hvor meget det havde kostet. Ligeledes havde
Frederik Ahlefeldt ladet slotskirken bygge.
På den store plads stod før et ridehus og et stort
a part – hus, som engang blev kaldt Wandrath. Det var så stort, at alle
heste og køer kunne stå derinde, og at al korn kunne opbevares heri.

 

Godset
blev solgt

Efter Carl Ahlefeldts død, fulgte adelsfamiliens
fallit. I den pænere version hed det sig, at næsten al hans ejendom
blev bortsolgt af familien.

 Godssalget indbragte 247.200 Rdl. Deraf købte hertug Christian August af Augustenborg, Gråsten,
Fiskebæk, Kiding
og Årup for 112.500 Rdl.

 

Overinspektør Paulsen købte godserne, Ballegård, Skovbølgård, Kelstrup og Bøjskov for 52.100 rdl.

Søgård og Årtoft købte landråd von Thiesen for 37.700 rdl. Lajgård fik borgmester Böhme for 17.000 Rdl. Og endelig
købte
M. Paulsen jr. Grøngrøft for 16.000 Rdl.

 

Det
Gramske Palæ 

Carl
Ahlefeldt
havde fire sønner. Den yngste, Conrad Vilhelm, som senere blev general havde
giftet sig med
Vilhelmine Antoinette Gram, og det var hendes familie, der overtog det Ahlfeldske palæ, som fik navneforandring
til
Det Gramske Palæ.

Nu
er hotellet nok ikke der, man kommer hver dag. Men på det nuværende
hotels bestik og andre steder skulle der være heraldisk
e symboler, som bærer slægten von Grams våben. Men egentlig burde
det jo være
det Ahlefeldske våben.

 

Gråsten
Slot brændte

I
december 1757 ved 6 – tiden om morgenen udbrød der brand i det kostbare
slot i
Gråsten. Det skete midt under restaureringsarbejdet.
Mange uerstattelige kostbarheder gik tabt. Bygningen blev lagt i aske,
men kirken blev skånet. Der skete skader for ca. 100.000 rdl.

 

Men
tænk lige på denne historie, når du går forbi Hotel D´Angleterre.

 

Kilde: Se


Litteratur Aabenraa


Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)


Litteratur København (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Ahlefeldt: Læs:

Gråsten
– en flig af historien (under Sønderjylland)

Ahlefeldt
og Søgård (under Aab
enraa)

Syd
for Aabenraa (under Aabenraa)

Kirker
– syd for Aabenraa (under Aabenraa)

Mysteriet
i Ensted (under Aabenraa)

Møgeltønder
– fra Ahlefeldt til Schack (under Tønder)

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Adelen: Læs:

Adelsslægten
Akeleye 1 – 9

 

Under
K
øbenhavn

Det
var på Frederiksberg

Frederiksberg
Slot

 

Under
Sønderjylland

Abel
og hans sønner

De
sidste hertuger på Augustenborg

Dengang
– på Sønderborg Slot

Enklaverne
i Sønderjylland

Margrete
den Første og Sønderjylland

 

Under
Aabenraa

Adelsslægten fra Aabenraa

Adelsslægten,
der uddøde

Brundlund
Slot

Urnehoved
– et Tingsted ved Aabenraa

 

Under
Padborg/Kruså/Bov:

Gårde
og mennesker i Bov Sogn

 

Under
Tønder:

Adel
og Storgårde i Tønder Amt

Bondeslægten
fra Trøjborg 1 – 2

Hertugen
af Tønder

Møgeltønders
Historie

Oprør
i Møgeltønder

Schackenborg
i Møgeltønder

Trøjborg
slot – nord for Tønder

Overinspektør
på Schackenborg


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København