Juleaftens – gudstjenesten bliver holdt Lillejuleaften. Her på øen findes Danmarks mindste skole. To kanoner findes ved Havneby. de blev brugt, da Christian den Fjerde besejrede hollænderne i 1644. En ti – årig dreng fra Rømø overlevede 32 døgn på isen. Fra kirken hænger der jernkroge ned til kommandørernes hatte. Her er Europas bredeste strand. Men så
mangen tysker har set sin Mercedes forsvinde i det salte vand. Vi kigger også på Pastor Jacobsens kursted på Lakolk.
Hård etape – som Tour de France
Hermed tager vi en tredje gang over til den paradisiske ø i Vadehavet. Her cyklede vi til – fra Tønder. Og i blæsevejr, var det lige som de hårdeste etaper i Tour de France. Det var en kæmpe strand og fantastisk natur. Her havde vi midt i juni en hel strand for os selv, og vandet var faktisk varmt. Senere er turen gået her tilbage med diverse kærester i årenes løb. Min far var med til at anlægge dæmningen, jo det er ren nostalgi. Og hjemme på Lærkevej, aflyttede jeg Falck. Som regel tog de om søndagen adskillige gange til Rømø, når en tysker var på vej til England på en bedring eller badedyr. Eller endnu en tysker var blevet overrasket af flod, og ikke fået flyttet sin Mercedes rettidig.
Rømø – dæmningen
I modvind på cykel virker dæmningen længere end de 9,2 kilometer. Allerede i 1938 startede man med at bygge den. Men grundet Anden Verdenskrig blev man først færdig i 1948.
I årene 1940 – 41 var der ansat 400 mand til byggearbejdet. Og man må sige, at dæmningen er ret udsat. Således blev dele af dæmningen ødelagt i 1976, 1981 og i 1999 på grund af stormflod. Anlæggelse af dæmningen har betydet at Juvre – diget er blevet gennembrudt mange gange. Jorden til dæmningen blev med håndkraft gravet op på land ved Astrup Banke og ved Juvre (nu Juvre Sø). Med tipvogne blev den kørt ud til dæmningen.
Faktisk blev Rømø den 6. november 1946 landfast med Jylland.
Danskheden – frem for alt
Kurbad Lakolk blev også anlagt af den driftige pastor Jacobsen. Og som tidligere nævnt i andre artikler gik det hele ned. Jacobsen havde en lidelsesfælde i den daværende amtsforstander Hans von Winter von Adlersflügel. Han brugte også i Køller – politikkens dage hensynsløst alle tænkelige midler til at komme danskheden til livs.
Sejlads – engang om dagen
Inden man kunne komme over dæmningen, var man henvist til den lille motorbåd, der fra Ballum Sluse sejlede til Kongsmark på Rømø. Og inden den tid igen var der diverse sejlbåde, der bestred turen. Dengang var der kun en sejlads om dagen. Man var afhængig af tidevandet.
Europas bredeste sandstrand
Rømø er dejligst, når den ikke er overbefolket af tyskere. Men nu er øen blevet opdaget. Men på Europas bredeste strand fylder bilerne dog ikke så meget. Finder man så en ensom plads i klitterne, skal man ikke være bange for hugorme. Så vidt vides har disse endnu ikke opdaget Rømø endnu. Kongsmark var i gamle dage forbundet med Lakolk via en smalsporet skinnevej
og en hestetrukket trolje.
Nordseebad Lakolk
Man må sige at denne Pastor Jacobsen var kreativ. I 1898 var han med til at starte Nordseebad Lakolk. Han var inspireret af tilsvarende kurbade på de andre Vadehavs – øer, Sild og Før. Men her på Rømø skulle det være et familie – badested. Små blokhuse i jugendstil blev spredt rundt i klitterne til moderate priser. Ja man kan sige, at de lignede norske eller schweiziske
fjeldhytter.
Jacobsen lod også opføre to varmebadshuse, nogle butikker samt en station for troljebanen. Der var desuden et hotel, Drachenburg, et logihus og en restaurant Kaiserhalle. Denne blev benyttet af sommerhusets gæster, da der i disse ikke var indlagt køkken. Ude ved selve stranden var der et forfriskningssted, Strandhalle. Ad træbelagte stier kunne man så komme ud til
en musikpavillon, Swanhildsruh. Den var bygget på pæle i Lakolk Sø.
Billigt kursted for den tyske middelstand
I brochuren stod der:
- Lakolk er et jævnt, billigt kursted for den tyske middelstand.
Oprindelig blev der opført 37 blokhuse. Af disse eksisterer der stadig 22, og de 11 er bedømt som bevaringsværdige. Det gik da også godt de første år med stigende antal gæster. Men
det kneb med økonomien. Selskabet gik fallit i 1903. Badestedet døde langsomt og blev endelig lukket ved Første Verdenskrigs udbrud. Lakolk blomstrede igen op i 50’erne og 60’erne med nye sommerhuse.
Det gamle hotel, Drachenburg brændte i 1965. Keiserhalle forfaldt efterhånden og blev revet ned i 1989. Et moderne Hotel Lakolk blev opført i 1966, hvor Drachenburg havde ligget.
Juvre
Står man ved Juvre på det nordlige har man en fantastisk udsigt ud over havet. Mod nord kan man i kikkert se både Ribe, Mandø og Fanø. Her var masser af får i min ungdom. Og en masse kommandørgårde lå her. De er bygget i 1700 og 1800 – tallet. En af dem, er hvis nok flyttet til Frilandsmuseet. En del af de gange vi var der, blev vi overfløjet af jagerfly. Vi følte, at det var os, der var målet. Og her i Juvre findes en rækværk lavet af hvaltænder fra 1772. Og ordet Juvre kendes fra slutningen af 1200 – tallet og kan forklares som Området med grus, gruset strandbred eller det grus fyldte område.
Danmarks mindste skolebygning
Her lå også øens ældste og Danmarks mindste skolebygning. I 90 år – fra 1784 til 1874 blev øens ungdom undervist her i Toftum Skole. Læreren blev aflønnet af elevernes forældre. Den første lærer hed Kaptajn Peter Nielsen Wirth. Han var også gårdejer, og bestred jobbet til 1820. De små kunne nøjes med at betale halve eller kvarte honorarer, alt afhængig af hvor mange timer, de gik på skolen. Efter tur skulle børnene bringe lyng eller tørv til opvarmning af klasseværelset. Det er også på Rømø man finder Danmarks største samling af hollandske kakler. De blev hjemført af de gamle kaptajner eller kommandører. Nu skal jeg nok lige passe på, hvad jeg skriver, for på Tønder Museum, havde de også en pæn samling i min ungdom.
Kommandørgården
Kommandørgården er nu indrettet som museum. Indtil 1867 var den fæstegård under Haderslevhus. Det vil sige, at bygningerne ejede beboerne selv. Den nuværende bygning var opført i 1749 af Karen Pedersdatter og hendes svigersøn, Harcke Thades.
Viet til Sankt Clemens
Betonvejen til Lakolk er ikke så gammel. Den kom næsten, da dæmningen blev anlagt. Indtil da, var det en sandvej belagt med lyngknipper.
Lige syd for Kongsmark ligger en gammel slægtsgård fra 1747. Det er den eneste gård på Rømø, der ligger på et værft. Tre kilometer derfra, ligger Kirkeby med øens kirke. det er en
typisk sømandskirke viet til Sankt Clemens. Oprindelig var den kun en – skibet. Men den blev for lille til det voksende folketal. Den fik nemlig tilknyttet syv sogne på fastlandet. Den fik korsform og blev udvidet mod øst. Men folketallet voksede yderlige, så i 1751 blev der bygget en længe til den nordlige korsarm. En nyt pulpitur kom til.
28 kom hjem – 24 gjorde ikke
Hvert år drog øens mandelige ungdom sammen med kommandørerne til hvalfangst ved Grønland med hamborgske og hollandske hvalfangerskibe. Stort set var der kun kvinder, gamle mænd og børn tilbage på øen. Hver søndag bad præsten om, at grønlandsfarerne kom frelst hjem. Når kommandørerne så kom hjem besøgte de kirken, takkede præsten og gav ham en rigsdaler.
Men ak i 1777 hjalp ingen kirkebøn. 52 sømænd vendte ikke hjem. Søndag efter søndag bad de for deres redning. Da al håb var ude, vendte 28 af dem hjem i foråret 1778. Deres skibe var
blevet skruet ned af isen. Under 32 døgn på isen bukkede de skibrudne efterhånden under for kulde, sult og skørbug. Og som skrevet vendte kun 28 hjem med et norsk skib.
Den yngste af de reddede, Anders Mikkelsen List var kun ti år. Skønt drengen havde smidt det ene klædningsstykke efter det andet, fordi det våde, stivfrosne tøj, hæmmede hans bevægelser, havde ligget nøgen på isflagen, klarede han strabadserne Han skabte, da han blev gift en hårdfør slægt. Hans søn, der også levede på øen blev således næsten 100 år.
Storhedstiden forsvandt
Stormflod og sandflugt har hjemsøgt øen utallige gange. Dampskibenes indtog, gjorde det af med sejlskibene og hvalfangstens modernisering gjorde det af med den store sømandstid på Rømø.
Juleaftens – gudstjeneste – for tidlig
Kirken med 400 siddepladser er i dag rigelig stor til øens befolkning. Her er fem kirkeskibe, skænket af kaptajner, der blev reddet af havsnød. Lange håndsmedede jernkroge til mændenes hatte hænger ned fra loftet. De alt andet end magelige kirkestole bærer navne på de familier, der i sin tid har købt plads i stolene. Der har været stolestæder, der kaldtes Listerstader, fra den tid, da danske fra List sejlede over Lister Dyb for at gå i kirke på Rømø.
Den stejle trappe, der fører op til pulpituret under kirkeloftet, er nærmest en slags skibstrappe. Værd at bemærke er at døbefonten er fra omkring år 1100.
Vi skal også lige have med, at juleaftens – gudstjenesten afholdes lillejuleaften. Skikken blev indført, fordi beboerne på den nordlige del af øen havde helt op til syv kilometer til kirken, altså 14 kilometer frem og tilbage. Skulle de ud på sådan en tur på sandede veje, blev det ikke juleaftens – fest i hjemmet den juleaften. Nu er det selvfølgelig kommet asfalt og biler, men beboerne er så glade for ordningen, at den er blevet bibeholdt.
Kalken var for tynd
Bemærkelsesværdigt er også de to korslagte danske splitflag på gavlen. I årene efter 1864 blev de gang på gang påbudt fjernet. Men hver gang var den kalk, man overmalede med så tynd,
at den til beboernes fryd, snart regnede af. Efter Genforeningen kom Dannebrog igen til sin ret. Nu lyser de rød – hvide farver godt til det blå skjold.
Gravstenene blev taget hjem fra Holland
Specielt er også kommandør – gravstenene som kommandørerne tog med hjem fra Holland. De var udformet som en hel biografi. På en stor gravsten læser vi navnet A.M. List. Det var knægten, der overlevede på isen.
To kanoner ved Havneby
Jeg ved ikke, om der stadig er to store kanoner i Havneby. De blev fisket op fra bunden af Lister Dyb, hvor de lå efter slaget den 16. maj 1644. Det var her Christian den Fjerde besejrede hollænderne.
Masser af tyskere – under besættelsen
Dengang under besættelsen var der usædvanlig masser af tyskere udstationeret på øen. Det var blandt andet på grund af de enorme radaranlæg, som de anlagde på øen. Radaranlæggene
blev flittig brugt til sporing af fly. Det tyske kanonluftværn var dog tilbageholdende med at skyde efter de allierede fly, for ikke at afsløre de hemmelige radaranlæg. Da krigen sluttede var der mindst 8 radaranlæg på øen. Man anlagde 52 bunkers. Men det var egentlig ikke mange, når man betænker, at tyskerne langs hele vestkysten anlagde 7.000 bunkers.
Søelefanten
Mest interessant var Søelefanten. Det var den eneste af sin slags under Anden verdenskrig. Den blev brugt til at stadfæste nedslagene af V – 2 bomberne i England. Nedslagene kunne stadfæstes inden for en nøjagtighed på en kilometer. Søelefanten bestod af to ca. 100 meter høje master. Ind imellem disse to, var der et hav af tråd-antenner. Og ved siden af, var der
placeret en mammut – radar.
Efter krigen startede det danske militær med at bruge det, de kunne bruge, og derefter var det diverse skrothandleres tur. Blandt andet kom nogle af barakkerne til Tønder til brug for de tyske flygtninge.
Ja her på Rømø kan du også opleve et mægtigt ørkenlandskab, og et væld af flotte hederoser. Læg også mærke til øens rige fugleliv. Dette skal du se mellem lyngbakkerne eller ved
havdigerne.
Kilde: Se
Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
www.dengang.dk – diverse artikler
Hvis du vil vide mere:
- www.dengang.dk indeholder 1.780 artikler, heriblandt 207 artikler fra Sønderjylland, bl.a.:
Ballum- dengang
Det Vestlige Sønderjylland
Enklaverne i Sønderjylland 1-2
Rømø – en ø i Vadehavet
Rømø – endnu engang
Føhr – en ø i Vadehavet
Mandø – en ø i Vadehavet
Margrete den Første og Sønderjylland
Vingeskudt på Mandø
Under Højer (77 artikler):
Brudeskikke i Højer (Frøslev og Rømø)
Heltene i Vadehavet
Søslaget ved Højer
Dæmningen – syd for Højer
Øerne – syd for Højer
Vadehavet ved Højer
Øen Jordsand – engang ud for Højer
Soldater på Jordsand – og mange flere artikler
Redigeret 20.09.2021