Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Rømø – den tredje tur

Juli 24, 2013

Juleaftens – gudstjenesten
bliver holdt Lillejuleaften. Her på øen findes Danmarks mindste
skole. To kanoner findes ved Havneby. de blev brugt, da Christian den
Fjerde besejrede hollænderne i 1644. En ti – årig dreng fra Rømø 
overlev
ede 32 døgn på isen. Fra kirken hænger der jernkroge
ned til kommandørernes hatte. Her er Europas bredeste strand. Men så
mangen tysker har set sin Mercedes forsvinde i det salte vand. Vi kigger også på Pastor Jacobsens kursted på Lakolk.

 

Hård etape – som Tour de France

Hermed tager vi en tredje
gang over til den paradisiske ø i
Vadehavet. Her cyklede vi til fra Tønder. Og i blæsevejr, var det
lige som de hårdeste etaper i
Tour de France. Det var en kæmpe strand og fantastisk natur.

Her
havde vi midt i
juni en hel strand for os
selv, og vandet var faktisk varmt. Senere er turen gået her tilbage
med diverse kærester i årenes løb.

Min
far var med til at anlægge dæmningen, jo det er ren nostalgi. Og hjemme
på 
Lærkevej, aflyttede jeg Falck. Som regel tog de om søndagen
adskillige gange til
Rømø, når en tysker var på vej
til
England på en bedring eller badedyr..
Eller endnu en tysker var blevet overrasket af flod, og ikke fået flyttet
sin
Mercedes rettidig.

 

Rømø 
– dæmningen

I
modvind på cykel virker dæmnin
gen længere end de 9,2 kilometer.
Allerede i 1938 startede man med at bygge den. Men grundet
Anden Verdenskrig blev man først færdig i
1948.

I
årene 1940 – 41 var der ansat 400 mand til byggearbejdet. Og man må 
sige, at dæmningen er ret udsat. Således ble
v dele af dæmningen ødelagt
i 1976, 1981 og i 1999 på grund af stormflod.

 

Anlæggelse
af dæmningen har betydet at
Juvre – diget er blevet gennembrudt mange gange.

Jorden
til dæmningen blev med håndkraft gravet op på land ved
Astrup Banke og ved Juvre (nu Juvre Sø). Med tipvogne blev den kørt ud til dæmningen.

Faktisk
blev
Rømø den 6. november 1946 landfast
med
Jylland.

 

Danskheden – frem for alt

Kurbad
Lakolk
blev også anlagt af den
driftige
pastor Jacobsen. Og som tidligere nævnt i andre artikler gik det
hele ned.

Jacobsen havde en lidelsesfælde i den daværende amtsforstander Hans von Winter von Adlersflügel. Han brugte også i Køllner – politikkens dage hensynsløst alle tænkelige midler til at
komme danskheden til livs.

 

Sejlads
– engang om dagen

Inden man kunne komme over dæmningen, var man henvist
til den lille motorbåd, der fra
Ballum Sluse sejlede til Kongsmark Rømø. Og inden den tid igen var
der diverse sejlbåde, der bestred turen. Dengang var der kun en sejlads
om dagen. Man var afhængig af tidevandet.

 

Europas
bredeste sandstrand

Rømø er dejligst, når den ikke er overbefolket af
tyskere. Men nu er øen blevet opdaget. Men på
Europas bredeste strand fylder bilerne
dog ikke så meget.

Finder
man så en ensom plads i klitterne, skal man ikke væ
re bange for hugorme. Så vidt vides har disse
endnu ikke opdaget
Rømø endnu. 

 

Kongsmark var i gamle dage forbundet med Lakolk via en smalsporet skinnevej
og en hestetrukket trolje.

 

Nordseebad
Lakolk

Man
må sige at denne
Pastor Jacobsen var kreativ. I 1898 var han med til at starte Nordseebad Lakolk. Han var inspireret af tilsvarende
kurbade på de andre
Vadehavs – øer, Sild og Før.

Men
her på 
Rømø skulle det være et familie
– badested. Små blokhuse i jugendstil blev spredt rundt i klitterne
til moderate priser. Ja man kan sige, at de lignede norske eller schweiziske
fjeldhytter.

 

Jacobsen lod også opføre to varmebadshuse, nogle butikker
samt en station for troljebanen. Der var desuden et hotel,
Drachenburg, et logihus og en restaurant Kaiserhalle. Denne blev benyttet af sommerhusets
gæster, da der i disse ikke var indlagt køkken.

Ude
ved selve stranden var der et forfriskningssted,
Strandhalle. Ad træbelagte stier kunne man så komme ud til
en musikpavillon,
Swanhildsruh. Den var bygget på pæle i Lakolk Sø.

 

Billigt
kursted for den tyske middelstand

  I brochuren stod der:

 


Lakolk er et jævnt, billigt kursted for den tyske middelstand.

 

Oprindelig
blev der opført 37 blokhuse. Af disse eksisterer der stadig 22, og
de 11 er bedømt som bevaringsværdige
.

 

Det
gik da også godt de første år med stigende antal gæster. Men
det kneb med økonomien. Selskabet gik fallit i 1903. Badestedet døde
langsomt og blev endelig lukket ved
Første Verdenskrigs udbrud.

Lakolk blomstrede igen op i 50’erne og 60’erne med nye
sommerhuse.

 

Det
gamle hotel,
Drachenburg brændte i 1965. Keiserhalle forfaldt efterhånden og
blev revet ned i 1989. Et moderne
Hotel Lakolk blev opført i 1966, hvor Drachenburg havde ligget.

 

Juvre

Står
man ved
Juvre på det nordlige har man
en fantastisk udsigt ud over havet. Mod nord kan man i kikkert se både
Ribe, Mandø og Fanø. Her var masser af får i
min ungdom. Og en masse kommandørgårde lå her. De er bygget i 1700
og 1800 – tallet. En af dem, er hvis nok flyttet til
Frilandsmuseet.

En
del af de
gange vi var der, blev vi
overfløjet af jagerfly. Vi følte, at det var os, der var målet.

 

Og
her i
Juvre findes en rækværk lavet
af hvaltænder fra 1772. Og ordet
Juvre kendes fra slutningen af
1200 – tallet og kan forklares som

 


Området med grus, gruse
t strandbred eller det grusfyldte
område.

 

Danmarks
mindste skolebygning

Her
lå også øens ældste og
Danmarks mindste skolebygning. I 90
år – fra 1784 til 1874 blev øens ungdom undervist her i
Toftum Skole.

Læreren
blev aflønnet af elevernes forældre. De
n første lærer hed Kaptajn Peter Nielsen Wirth. Han var også gårdejer,
og bestred jobbet til 1820. De små kunne nøjes med at betale halve
eller kvarte honorarer, alt afhængig af hvor mange timer, de gik på
skolen.

Efter
tur skulle børnene bringe lyng eller
tørv til opvarmning af
klasseværelset.

 

Det
er også på 
Rømø man finder Danmarks største samling af hollandske
kakler. De blev hjemført af de gamle kaptajner eller kommandører.
Nu skal jeg nok lige passe på, hvad jeg skriver,
for på Tønder Museum, havde de også en pæn samling i min ungdom.

 

Kommandørgården

Kommandørgården er nu indrettet som museum. Indtil 1867 var den
fæstegård under
Haderslevhus. Det vil sige, at bygningerne ejede beboerne selv.
Den nuværende bygning var opført i 1749 af
Karen Pedersdatter og hendes svigersøn, Harcke Thades.

 

Viet
til Sankt Clemens

Betonvejen
til
Lakolk er ikke så gammel. Den
kom næsten, da dæmningen blev anlagt. Indtil da, var det en sandvej
belagt med lyngknipper.

Lige
syd for
Kongsmark ligger en gammel slægtsgård
fra 1747. Det er den eneste gård på
Rømø, der ligger på et værft.

Tre
kilometer derfra, ligger
Kirkeby med øens kirke. det er en
typisk sømandskirke viet til
Sankt Clemens. Oprindelig var den kun en – skibet. Men den blev
for lille til det voksende folketal. Den fik nemlig tilknyttet syv sogne
på fastlandet. Den fik korsform og blev udvidet mod øst. Men folketallet
voksede yderlige, så i 1751 blev der bygget en længe til den nordlige
korsarm. En nyt pulpitur kom til.

 

28 kom
hjem –  24 gjorde ikke

Hvert år drog øens mandelige ungdom sammen med kommandørerne
til hvalfangst ved
Grønland med hamborgske og hollandske
hvalfangerskibe.

Stort
set var der kun kvinder, gamle mænd og børn tilbage på øen.

Hver
søndag bad præsten om, at grønlandsfarerne kom frelst
hjem. Når kommandørerne så kom hjem besøgte
de kirken, takkede præsten og gav ham en rigsdaler.

 

Men
ak i 1777 hjalp ingen kirkebøn. 52 sømænd vendte ikke hjem. Søndag
efter søndag bad de for deres redning. Da al håb var ude, vendte 28
af dem hjem i forår
et 1778. Deres skibe var
blevet skruet ned af isen. Under 32 døgn på isen bukkede de skibrudne
efterhånden under for kulde, sult og skørbug. Og som skrevet vendte
kun 28 hjem med et norsk skib.

 

Den
yngste af de reddede,
Anders Mikkelsen List var kun ti år. Skønt drengen havde smidt det
ene klædningsstykke efter det andet, fordi det våde, stivfrosne tøj,
hæmmede hans bevægelser, havde ligget nøgen på isflagen, klarede
han strabadserne.

Han
skabte, da han blev gift en hårdfør slægt. Hans søn, der også 
leve
de på øen blev således
næsten 100 år.

 

Storhedstiden
forsvandt

Stormflod
og sandflugt har hjemsøgt øen utallige gange. Dampskibenes indtog,
gjorde det af med sejlskibene og hvalfangstens modernisering gjorde
det af med den store sømandstid på 
Rømø.

 

Juleaftens – gudstjeneste – for tidlig

Kirken
med 400 siddepladser er i dag rigelig stor til øens befolkning. Her
er fem kirkeskibe, skænket af kaptajner, der blev reddet af havsnød.

Lange
håndsmedede jernkroge til mændenes hatte hænger ned fra loftet. De
a
lt andet end magelige kirkestole
bærer navne på de familier, der i sin tid har købt plads i stolene.

 

Der
har været stolestæder, der kaldtes
Listerstader, fra den tid, da danske fra List sejlede over Lister Dyb for at gå i kirke på Rømø.

Den
stejle trapp
e, der fører op til pulpituret
under kirkeloftet, er nærmest en slags skibstrappe. Værd at bemærke
er at døbefonten er fra omkring år 1100.

Vi
skal også lige have med, at juleaftens – gudstjenesten afholdes
lillejuleaften. Skikken blev indført, fordi bebo
erne på den nordlige del
af øen havde helt op til syv kilometer til kirken, altså 14 kilometer
frem og tilbage. Skulle de ud på sådan en tur på sandede veje, blev
det ikke juleaftens – fest i hjemmet den juleaften.

Nu
er det selvfølgelig kommet asfalt og
biler, men beboerne er så
glade for ordningen, at den er blevet bibeholdt.

 

Kalken
var for tynd

Bemærkelsesværdigt
er også de to korslagte danske splitflag på gavlen. I årene
efter 1864 blev de gang på gang påbudt fjernet. Men hver gang
var den kalk, man
overmalede med så tynd,
at den til beboernes fryd, snart regnede af. Efter
Genforeningen kom Dannebrog igen til sin ret. Nu lyser
de rød – hvide farver godt til det blå skjold.

 

Gravstenene
blev taget hjem fra Holland

Specielt
er også kommandør – gravst
enene som kommandørerne
tog med hjem fra
Holland. De var udformet som en hel
biografi.

På 
en stor gravsten læser vi navnet
A.M. List. Det var knægten, der overlevede
på isen.

 

To kanoner
ved Havneby

Jeg
ved ikke, om der stadig er to store kanoner i
Havneby. De blev fisket op fra bunden
af
Lister Dyb, hvor de lå efter slaget
den 16. maj 1644. Det var her
Christian den Fjerde besejrede hollænderne.

 

Masser
af tyskere – under besættelsen

Dengang
under besættelsen var der usædvanlig masser af tyskere udsta
tioneret på øen. Det var blandt andet på grund
af de enorme radaranlæg, som de anlagde på øen.

Radaranlæggene
blev flittig brugt til sporing af fly. Det tyske kanonluftværn var
dog tilbageholdende med at skyde efter de allierede fly, for ikke at
afsløre d
e hemmelige radaranlæg.
Da krigen sluttede var der mindst 8 radaranlæg på øen. Man anlagde
52 bunkers. Men det var egentlig ikke mange, når man betænker, at
tyskerne langs hele vestkysten anlagde 7.000 bunkers.

 

Søelefanten

Mest
interessant var
Søelefanten. Det var den eneste af sin slags under Anden verdenskrig. Den blev brugt til at stadfæste
nedslagene af V – 2 bomberne i
England. Nedslagene kunne stadfæstes
inden for en nøjagtighed på en kilometer.

Søelefanten bestod af to ca. 100 meter høje master. Ind imellem
disse to, var der et hav af trådantenner. Og ved siden af, var der
placeret en mammut – radar.

 

Efter
krigen startede det danske militær med at bruge det, de kunne bruge,
og derefter var det diverse skrothandleres tur. Blandt andet kom nogle
a
f barakkerne til Tønder til brug for de tyske flygtninge.

 

Ja
her på 
Rømø kan du også opleve et mægtigt
ørkenlandskab, og et væld af flotte hederoser. Læg også mærke til
øens rige fugleliv. Dette skal du se mellem lyngbakkerne eller ved
havdigerne.

 

Kilde: Se

Litteratur
Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere:
Læs

Ballum
– dengang

Det
Vestlige Sønderjylland

Enklaverne
i Sønderjylland

Rømø 
– en ø i Vadehavet

Rømø 
– endnu engang

Føhr
– en ø i Vadehavet

Mandø 
– en ø i Vadehavet

Margrete den Første og Sønderjylland

Vingeskudt
på Mandø 

 

Under
Højer:

Brudeskikke
i Højer (Frøslev og Rømø) 

Heltene
i Vadehavet

Søslaget
ved Højer

Dæmningen
– syd for Højer

Øerne
– syd for Højer

Vadehavet
ved Højer

Øen
Jordsand – engang ud for Høje
r

Soldater
på Jordsand


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland