Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Mysteriet i Ensted

Juli 24, 2013

Man vidste vel godt, at
der havde ligget et kapel på marken ved
Årup. Men at det var stort, havde
man nok ingen ide om. Ejeren undrede sig over, at der lå så meget
mørtel og sten på sin grund. Da kommunen så under snerydning fandt
munkesten, ja så blev det interessant. Og kapellet er bygget af to
omgange. Byggeherren har sikkert været familien Ahlefeldt. De havde
i forvejen gode erfaringer med valfartssteder. Og måske var det et
nej fra kongen til at nedlægge landsbyen
Årup, der fik adelsfamilien til at
bygge det store kapel.

 

Et gammelt kapel

Man skulle ikke tro det.
Men i det lille
Årup har man fundet fundamenterne
til et gammelt kapel. i dag ligger her en proprietærgård med en række
stats – husmandsbrug. De er blevet oprettet efter
Genforeningen.

Arkæologer
har i tidens løb fået det ene chok efter det andet. Navnet på 
stedet kunne godt henlede arkæologerne til noget spændene –
Kapelløkken.

Dette
navn har i tidens løb beskæftiget mange sønderjyske topografer. Således
hedder det sig i
Pontoppidans, Danske Atlas:

 


Paa Aarup Mark sees endnu Rudera (rester) af et Capel, hvortil i Pavedømmet
er gjort Valfart, thi ikke vidt derfra findes en Fodstie over en Mose,
som endnu kaldes Pilgrims – Stie.

 

Den
historiske præst

Den
mand, der havd
e oplyst dette til værket,
har antagelig været
Nicolaus Freuchen. Han var Ensted Sogns præst fra 1740 – 77. På Landsarkivet i Aabenraa findes der masser af interessant
historisk materiale, der vidner om hans historiske interesse.

 

Sten
lagt på en postrute

Endnu
midt i 1700 – tallet har man kunnet se tydelige spor af det middelalderlige
kapel. Men man skal lede efter det nedbrudte helligdom mange steder.
En del af stenene er således brugt i 1760erne på den nærliggende
postrute fra
Aabenraa over Styrtom forbi Ensted Kirke til Kliplev. Stubbæk Stenbro kaldes vejstykket over bakkekammen den dag i dag.

 

Hillingstede

Der
er i ældre skrifter nævnt begrebet
Hellingstede. I en bog fra 1852, Slesvigs Land og Folk skriver den sønderjyske topograf, Jes N. Schmidt:

 

Nordligt stod paa Kapel – Lykken et Kapel Helligsted
(Hillingstede 1431 – 62), til hvilket, der valfartedes (Pillegrimsstien),
nær Helligbækken, i hvilken Arnkiel lader Egnens første Christine
døbes. En Steen staaer opreist ved dens Kilde i Skoven.

 

På 
pl
attysk bærer stedet altså
navnet
Hillingstede. Men det er også alt, hvad der fortælles om Årup Helligsted fra middelalderen.

I
en senmiddelalderlig fortegnelse over kirker under
Slesvig Stift, nævnes under Lungtofft – Harde, efter Felsted, Kværs, Rinkenæs,
Holebøl, Kliplev, Uge, Hillingstede
samt Enstede.

 

I
et register fra 1466 fra
Slesvig Domkapitel, omtales en hvis Joachim von dem Hagen. Han skulle have været fra Årup i Ensted sogn. Men det er ikke tilfældet.

Bemærkelsesværdigt
er det, at anlægget var
af anseelige dimensioner.
Og så lå det kun et par kilometer fra
Guds Hus – Ensted Kirke. Og denne bygning, som er en gammel romansk kampstensbygning
har ligget der, siden 1100 – tallet.

Den
sorte død 

Fra
1350 til 1450 var det bestemt ikke sjovt at bo i
Europa. Det begyndte med Den sorte død. Den hærgede i hele verdensdelen.
Beboerne blev hensat i dyb fortvivlelse. En række krige fulgte.

Magtopgøret
mellem danskere og holstenere har i
Sønderjylland også medført mange ofre. I deres store nød
søgte befolkningen trøst i kirken.

 

Travlhed

Nationalmuseets folk har haft travlt. Et transformertårn 
og et lille frysehus var her sidste gang, jeg kom forbi, for en del
år siden. Dengang var det ikke så meget storslået over stedet. Gårdejeren,
P. Todsen undrede sig over, at jorden
Kapellyk var fyldt med mørtelstumper,
store sten og kalk.

På 
den anden side af vejen på 
Aarupgaards mark var der forskel i terrænet. Pludselig fremkom
en masse munkesten, da kommunen skulle fjerne noget sne.

 

I
første omgang troede ma
n, at det var rester den
formentlige
Gl. Aarup Herregård.

Man
havde vel også i tankerne, at det måske var et lille kapel, man
havde fundet.

 

Længde
på 35 meter

De
indvendige mål er 17 gange 17 meter i skibet. Koret er 15 meter langt
og 9 meter bredt. Fu
ndamenterne er mod syd 2
meter brede. Man kom ned til fundene i meget beskeden dybde. Tilsammen
har kapellet haft en længde på 35 meter, og bredden har været henholdsvis
11,5 og 21 meter.

Den
lokale befolkning var dybt engageret og hjalp til med udgravnin
gen. Fundet af raffinerede formsten peger på
sengotisk tid, det vil sige fra det 15. århundrede.

Med
den tids byggehøjde har dette røde kapel raget kraftig op i landskabet.
Set fra
Ensted Kirkebakke, tværs over mosen, har bygningen på Aarup – højden domineret hele sognets nordside.

 

Fromhed

Vi
har i tidligere artikler beskrevet fromhedslivet, der prægede den kirkelige
kunst i senmiddelalderen. Helgen – og relikvie dyrkelsen blev taget
op med stor iver. I
Kliplev valfartede man til Skt. Hjælper. Her søgte man hen til den
hellige frelser.

Andre
steder var der andre helgener.
Guds moder, Jomfru Maria har til alle tider været søgt. Men også hendes
mor,
Sankt Anna var på mode.

 

Som
tidligere omtalt var der til
Åbenrås Sognekirke Skt.
Nikolaj
således knyttet syv gejstlige.
De blev kendt som M
arianere eller Maria – tjenere. Blandt de helgener, som blev særlig æret i byens
kirke var også
Sankt Anna.

I
et digt fra reformationstiden over den katolske messe omtales et helbredende
Sankt Anna billede i Åbenrå. Digtet er trykt i det fjerne Malmø i 1533:

 


Ville I nu høre mine Riim

Da
skal hun met oss gaa Pillegrim

Et
naadefuld Billede mone der staa

Som
er Sancta Anna udi Obenraa

Did
ville vi hende snarlig føre

Om
det vil med hende, Jertegen giøre.

Jeg
troer, det sk
al hende fuld vel hielpe

Fordi
det er gjort af en Eege – Stolpe

 

 

En modstander
af helgener

En luthersk – sindet mand svarede imidlertid,
at det ikke var nogen grund til at søge kapellet i
Åbenrå, da det var nedbrudt. Også
han skrev selv et digt:

 


Det
Capell, som war udi Obenraa

Det
er nu slet, som det monne staa

De
Holste (sønderjyske) Bønder, kunne det nu merke

Att
det var Skalckhed aff de Klercke,

Thi
bleffue de Bønder saare wrede,

At
han skulle dem saa forlede.

Det
Cappel de brøde neder i Grund

Det siger Jeg eder i denne Stund.

 

Had
mellem grupperne

De
to digte viser et voldsomt had mellem de forskellige grupperinger. Det
var dengang til tider hadske og voldelige angreb mod hinanden.

 

St.
Andreas kapel
fandtes på Kapelbjerget syd for Åbenrå. Her blev senere vindmøllen
ved
Sønderport placeret.

 

Årup
kendt fra 1335

Landsbyen Årup kendes allerede fra Åbenrå Bys Skrå fra 1335. I denne nævnes
græsningsrettigheder. Men ellers er det svært at finde noget om stedet.

I
slutningen af det 15. århundrede h
ørte stedet ind under Godset Ahlefeldt i Søgård og Årtoft. Slægten overtog godserne
i 1398, og var samtidig panteherrer over
Lundtoft Herred.

Det
må derfor antages, at kapellet i
Årup er rejst under medvirken
af denne adelsfamilie. I forvejen var de patronatsherrer over
Kliplev Kirke. De har vel vidst, hvad et
valfartssted kan betyde for en egnen og dens beboere.

 

28 gårde
spredt ud

Udelukkes
kan det ikke, at der allerede i middelalderen havde eksisteret en mindre
stormandsgård i
Årup ved siden af de seks bøndergårde,
som man kender fra midten af 1500 – tallet.

Eksistensen
af sådan en gård, er det ikke reelle beviser for. Men ejendommeligt
nok ejede
Ahlefeldt – slægten, ikke færre end 28 spredt liggende gårde. Der
lå en i
Bolderslev (Østerkroen), en anden i Uge. I ældre tid blev disse medregnet
til
de årupske gårde.

Man
kan ikke uden videre antage, at det er
Ahlefeldterne, der af rent administrative grunde har lagt disse
gårde ind under deres godsområde
Årup. Der fandtes nemlig både
i
Bjolderup og Uge Sogne andre gårde, som hørte
ind under enten
Søgård eller Årup. 

 

De
seks bøndergårde i landsbyen
Årup er nævnt i nogle skatteregistre
fra 1543. De var delt lige mellem brødrende
Frands og Gregers Ahlefeldt. Allerede før de to herrers tid var der gjort
forsøg på at nedlægge landsbyen. En ny epoke indfandt sig. Man skulle
producere så meget som muligt, så man kunne eksportere. Bag denne
udvikling stod
Frederik Ahlefeldt. Han drev ikke alene godset, men også amtmandsmyndigheden
over
Åbenrås to herreder, Rise og Sønder Rangstrup.

 

Et kløvet
hovede

Men
125 af amtets mest fremtrædende bønder, formåede at bremse ham, da
de tog på protesttog til
Gottorp.

Han
oplevede ikke selv nedlæggelsen af
Årup. Det skete først i 1608,
tre år efter hans død.

 

Der
var modstan
d fra bønderne. Og deres
anfører,
Claus Clausen flygtede til Åbenrå. Frederik Ahlefeldt forlangte ham udleveret, fordi han havde talt ilde om sit herskab. Men det nægtede man fra Åbenrå’s side.

Claus
van Arup
blev borger i Åbenrå, hvor han virkede som byfoged
i nogle år. Han døde i 1621, da en lærredsvæver under et slagsmål
kløvede hans hovede med en økse.

 

Mystik
omkring vandløbet

Hvis
vi vender tilbage til kapellet. Så er der fejl i diverse fagbøger.
For kapellet i
Årup lå ikke nord for landsbyen
men syd for.

Og Helligbæk kan først påvises fra 1648
i et kort af
Johs. Mejer.

Trogillus
Arnkiel
nævner at, Hilligbeck løber ned til fjorden. Det
samme er anført i
Danske Atlas:

 

I Stubbek Skov er en Bek, som udspringer et par
Bøsseskud fra Stranden. Ved dens Kilde staar en Steen, hvorom den gamle
Sagn er, at Præsten har ved den Christelige Tros Indførelse der siddet
og forrettet Daaben.

 

Måske
er det vandløbet ned mod L
aksemøllen, man taler om. Eller er det udtørret vandløb,
der ligger i mosen?

 

Måske
sl
ut i 1529

Åbenbart
er der blevet rejst et bindingsværksbygning på 
Kapelløkken i 1400 – årene. Bygningerne blev snart for små.
For omkring år 1500 gik man i gang med et mere omfattende bygning.

 

Åbenbart
har kapellet været et kæmpe valfartsted, ikke langt
fra Hærvejen. Men hvilken skæbne led kapellet?
Lige så hurtigt, som det dukkede op, forsvandt det igen. Måske var
det reformationen, der gjorde et ende på det storslåede bygningsværk.
Der er fundet en mønt fra
Mecklenburg – Güstrow fra 1529.Måske er det året for kapellets nedlæggelse.

 

En vigtig
indtægtskilde

Mon
ikke det var familien
Ahlefeldt, der så en vigtig indtægtskilde
med dette byggeri? I 1400 – tallet havde godsherrerne på
Søgård høstet stor fordel af den
valfart, der fandt sted til
Skt. Hjælper i Kliplev Kirke.

Især
ved H
elligånds – messerne den 3. maj og 14. september var tilstrømningen
stor. Der sad også medlemmer af familien
Ahlefeldt på valfartstedet Gettorf mellem Eckernförde og Kiel. Så familien har måske snakket
sammen om erfaringerne?

Sammenlagt
er der fundet 80 mønter i
Årup. Det vidner om en stor søgning
mange steder fra.

 

Kilde: Se


Litteratur Aabenraa

 

Hvis
du vil vide mere:
Om stikord i artiklen


Aabenraa – en by der hed Opnør 


Adelsslægten, der uddøde


Adelsslægten fra
Aabenraa


En Tolder – familie fra Hærvejen


Folk syd for Aabenraa


Kirker syd for Aabenraa


Syd for Aabenraa


To Kirker i Aabenraa

Adelsslægten Akeleye 1 – 9


Gråsten – en flig af historien (under Sønderjylland)


Hærvejen til Grænsen (unde
r Padborg/Kruså/Bov)


Adel – og Storgårde i Tønder Amt (under Tønder)


Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack (under Tønder)


Hærvejen i Sønderjylland (under Sønderjylland)


Ahlefeldt – fra storhed til flad (under København)

 

 Hvis du vil vide mere: Om kirker og Åndsliv


Præster og andet Godtfolk i Sønderjylland (under Sønderjylland)


Flere Præster og Godtfolk i Sønderjylland (under Sønderjylland)


Indre Mission, Baptister og andre (under Sønderjylland)


Livet omkring B
ov Kirke (under Padborg/Kruså/Bov)


Ligvognen fra Frøslev (under Padborg/Kruså/Bov)


Rud Kloster (under Padborg/Kruså/Bov)


Højer Kirke (under Højer)


Brorson – en præst fra Tønder (under Tønder)


Et Kloster – 15 km fra Tønder (under Tønder)


Ho
strup, Jejsing og Præsten
(under Tønder)


Møgeltønder Kirke (under Tønder)


Præsten fra Daler (under Tønder)


Tønder Kristkirke (under Tønder)


Åndens Folk i Tønder (under Tønder)


Assistens Kirkegaard 250 år (under Nørrebro)


Assistens Kirkegård
– en oase (under Nørrebro)


Begravelse på Assistens Kirkegård 1887 (under Nørrebro)


Da Gertrud rejste sig fra kisten (under Nørrebro)


Grundtvig på Nørrebro (under Nørrebro)


Kejserinde Dagmar på Nørrebro (under Nørrebro)


Livet på Assistens Kir
kegård (under Nørrebro)


Kan du råbe mig Nørrebro op (under Nørrebro)


Kirker og Mennesker på Nørrebro (under Nørrebro)


Skt. Johannes Kirke (under Nørrebro)


Under jorden på Assistens Kirkegård (under Nørrebro)


En engelsk kirke ved Østerbro (und
er Østerbro)


Garnisons Kirkegård (under Østerbro)


Skt Jørgen – Helgen – Hospital og Sø ( under København)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa