Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

En Fysikus fra Aabenraa

Juli 24, 2013

A.W. Neuber havde mange
talenter. Han udgav mange medicinske afhandlinger. Og så forsøgte
han at skabe et kurbad i Aabenraa. Kongen var med på den. Men
det blev en fiasko. Han blev taget i snyd, og fik frataget sin Fysikus
– stilli
ng. En bøn til kongen hjalp ikke. Han vendte nu
det danske ryggen, og blev en af de krasse forkæmper for et samlet
Slesvig – Holsten med tysk sprog. Og de ledende købmænd, skibsreddere
og velhavende håndværkere i byen støttede ham.

 

Kvik, kreativ og intelligent

Han var blandt den Slesvig
– Holstenske bevægelse, en anset mand. Han var ophavsmand til en af
de mest populære slagsange. Han var agtet og æret af ligesindede.
Hans navn var
August Wilhelm Neuber. Han blev født lige uden for Magdeburg. I 1805 kom han på universitetet
i
Kiel. Her studerede han medicin
lige som sin bror.

 

Neuber var kvik, kreativ og intelligent. Han kom hos Fritz og Julie Reventlow Emkendorf. Og dette sted var vel arnestedet
for den nationale vækkelse inden for hertugdømmernes tyskhed.

Neuber søgte den ledige stilling som fysikus i Eckernförde. Men han blev forbigået.
Man mente ikke, at han havde tilstrækkelig praktisk erfaring som læge.
Han nedsatte sig derefter som praktiserende læge i
Lütjenburg. I 1810 havde han fået dansk indfødsret. Derfor
var det intet i vejen for, at han i 1811 kunne søge stillingen som
Fysikus for Aabenraa by og Aabenraa og Løgumkloster
amter.

 

Fysikus
med tvangstanker

Hans
forgænger i
Aabenraa, Friedrich Hinrich
Wiggers
havde siden 1805 søgt at
få sin afsked med pension bevilget. Men det var sparetider. Og
Wiggers måtte vel til tider vel
nærmest betragtes som sindssyg. Han havde fået den tvangstanke, at
folk i
Aabenraa havde rottet sig for at få
ham forgiftet med arsenik.

Og
pensionen fik han da også fø
rst bevilliget, da han havde
forladt byen og embedet i panikagtig flugt.

 

En god
modtagelse

Under
disse vilkår tog byens befolkning godt imod den nye fysikus. Og denne
faldt hurtig til i de ledende kredse, det vil sige i byens tysk – kultiverede
top med
borgmester Bendix Schow i spidsen.

 

Neuber havde fået sin ynglingsprofessor som svigerfar.
Og nu forsøgte han også at omsætte dennes ideer i praksis. En af
dem, var badning. Regelmæssig badning var til gavn for den menneskelige
sundhed.

I
tiden omkring å
rhundredeskiftet var der
indrettet søbadesteder. Og denne tanke greb
Neuber. I 1814 lod han for egen regning
en badepavillon rejse ved
Skibbroen.

 

En grund
ved Lindsnakke

Men
vores kreative fysikus ville noget mere. Gennem borgmester
Schow lykkedes det at få byens
magistrat gjort interesseret i planen. I 1818 antog dette en mere fast
form, efter at
Frederik den Sjette i sommerens løb under et besøg hos amtmand von Stemann havde været på selve åstedet.

Byen
havde en passende grund ved
Lindsnakke. Den var blevet stillet til
rådighed. Den lokale bygmester,
Peter Callesen blev bedt om, at udarbejde et overslag på et selskabshus. Neuber kunne derefter afsende sin
ansøgning til regeringen om støtte til projektet, der af magistraten
blev anbefalet på det varmeste.

 

Penge
fra kongen

Trods
landets dårlige finansielle situation lykkedes det
Neuber at få kongen til at sende
2.000 rigsbank daler. Dette var at betragte som regeringens bidrag til
projektets udførelse.

Det
var ellers meningen, at det var
Kiel, der skulle have støtten.
For de havde planer om det samme.

Men
det har sikkert været
Neubert´s fortjeneste, at pengene havnede
i
Aabenraa. Han havde udførligt skildret
virkeliggørelsen af sin plan. Han roste
Aabenraa’s milde klima, som følge af
de skovklædte bakkers værn mod nordenvinden. Omegnens enestående
naturskønheder, for eksempel udsigten over
Aabenraa Fjord visse steder fra Løjt Land kunne sammenlignes med synet
af
Neapels Golf ! Stedet var således særdeles egnet til at modtage
kurgæster.

 

Brevet
til kong
en

Og
det som nok har tiltalt majestæten var
Neuber’s brev:

 


Aabenraa ligger omtrent i det danske monarkis midte og er derfor særdeles
velegnet til at være badested for hele riget. Man taler her både dansk
og tysk, og sæder og levevis nærmer sig i nogl
e familier mere det danske,
i andre mere det tyske, så at hverken monarkiets danske eller tyske
indbyggere vil føle sig fremmede i Aabenraa. Heller ikke kender man
her her til den ubehagelige spænding, som i en rum tid har hersket
mellem en del af de egentlige danskere og Slesvig – Holstenerne. Af
den grund kunne søbadet som en fælles samlingsplads for alle dannede
fra Danmark og hertugdømmerne vinde en højere politisk – sædelig
betydning og blive et bekvemt middel til at nærme de adskilte gemytter
til hinanden og skabe venskab imellem dem og derved omsider hjælpe
med til at udjævne den for staten så fordærvelige tvedragt. Thi tyskere
og danskere er hinanden for nært beslægtede og for hjertelige og brave
til, at de ikke oprigtigt skulle elske og agte hverandre og vise sig
kærlige og gode imod hverandre, når de mange fordomme, som mange af
dem gensidigt nærer, bliver spredt ved et fortroligt bekendtskab.

 

Ikke
nok besøgende

Neuber mente, at der i forbindelse med badeetablissementet
blev lavet gymnastiksale, travbaner, pladser til boldspil, ja måske
endda et akademi, der kunne være et forum for dyster i åndens verden,
hvor kunstnere og videnskabsmænd hver på sit felt skulle kæmpe for
at vinde laurbærkransen.

 

Hans
tanker om
Aabenraa som kursted blev mildest
talt en fiasko, fordi besøget svigtede. Det opførte selskabshus
Frederikslyst (Friedrichslust) blev nedbrudt i 1826. Byggematerialet
blev anvendt til bygning af
Aabenraas rådhus. Dette stod klar
til indvielse på
dronning Maries og prinsesse Carolines fælles fødselsdag den 28. oktober 1830. Sin
badepavillon ved havnen videreførte
Neuber dog helt til 1838.

 

Medicinske
afhandlinger

Neuber fortsatte med at udgive forskellige medicinske
afhandlinger. Da koleraen i 1831 nærmede sig de danske strande, gav
han jævnlig oplysninger om den i den hjemlige presse, for eksempel
i
Aabenraas første nyhedsblad Allgemeines Wochenblatt.

Endda
metrologiske observationer skrev
Neuber også afhandlinger over.

 

I Allgemienes Wochenblatt skrev Neuber også et hyldestdigt til
kongen i anledning af hans fødselsdag. 

Men
snart skulle tingene ændre sig i
Aabenraa.

 

 

Ikke
rent mel i posen

I
løbet af 1833 blev der foretaget en undersøgelse af forholdene omkring
de årlige landmilitær sessioner. Det havde åbenbart været den praksis,
at d
e sessions pligtige mod en
passande godtgørelse til sessionslægen skaffede sig en attest på,
at være uegnet til militærtjeneste. Heller ikke
Neuber havde rent mel i posen. Sagen
blev skruet op i et unødvendigt højt plan.

Måske
skyldtes dette, at
Frederik den Sjette elskede uniformer og soldater. Og sådan noget
måtte, der ikke pilles ved.

 

Neuber
blev dømt

Kongen
så med meget alvorlige øjne på sagen.
Neuber havde fået den kendte overretsadvokat
dr.
Balemann i Kiel, som sin forsvarer. Men intet
hjalp. Den 5. februar 1835 blev
Neuber frakendt sit fysikatembede
og idømtes en bøde på 400 rigsbankdaler. Dette hindrede ham dog ikke
i fortsat, at være praktiserende læge i
Aabenraa.

Heller
ikke et bønskrift til kongen vedlagt 7 fordelagtige udtalelser tilfordel
f
or ham, hjalp. Et allersidste
bønskrift fra 1836 hjalp.

 

Hans
ære var krænket

Neubers ære var krænket. Som Frederik Fischer engang skrev. Hans Selbstgefühl var på det alvorligste blevet krænket. Han hadede
fra nu af, alt hvad der var dansk. Siden 1837 var
Georg Schow, søn af den forrige, blevet borgmester i byen. Neuber forsøgte at påvirke denne
i et negativ syn på alt, hvad der var dansk.

 

En slags
hævn?

Neuber boede nu  i borgmesterens hus i Slotsgade. Det var en meget krads Slesvig – Holstener som nu opstod, måske som
en slags hævn mod kongen, der ikke ville benåde ham.

 

Frederik
Fischer
kaldte ham ellers:

 


en meget dannet og lærd mand og som digter ikke ubekendt.

 

I
et andet skrift på min hylde,
Da Sønderjylland vaagnede, blev han ellers kaldt et skabet får.

 

Intet
tysk blad

Sagen
kom frem, da
Allgemeines Wochenblatt måtte lukke. De liberalistiske tanker var efterhånden
blevet for meget. Og da var det så, at
Frederik Fischer startede sit blad i Aabenraa.

Borgmester Schow var ikke begejstret for et
dansksindet blad. Det skulle hellere være et tysksproget blad, og ingen
ringere end
Neuber kunne lede dette. Kun han
besad den dannelse og den livlige opfattelse og ypperlige fremstillingsevne,
der skulle til.

 

Kancelliet
afslog imidlertid, med den b
egrundelse, at det ville
give nye stridigheder i
Aabenraa. Neubers følelser for regeringen blev ikke bedre af denne
afgørelse. Han blev en livlig pennefører mod den voksende danskhed
i
Aabenraa.

 

Drillerier
fra Fischer

Og
snart fortalte
Neuber, at sønderjyder havde det
meget svært med det rigsdanske.

 

Og
det kunne
Frederik Fischer ikke dy sig for at kommentere i sit blad. Han
skrev blandt andet:


Naturligvis har folk svært ved at forstå dr. Neuber, når han
sagde \”Liis\” i stedet for lys og \”inschker\” fo
r ønsker og lignende

 

Fischer fortsatte med en anekdote fra Neubers første år i Aabenraa. En bonde havde konsuleret
ham, da konen lå syg derhjemme og
Neuber havde da anbefalet at give
hende
Suppe på en Huhn. Manden opfattede det, som om Karo skulle ofres, men blev heldigvis
i tide klog på doktorens mening med den foreslåede diæt.

 

Neuber
fandt Lyna

Da
håbet om et tysk blad i A
abenraa måtte skrinlægges blev
det tyske blad i H
aderslev, Lyna, Neubers særlige tilholdssted. Det var også i dette blad
han skrev det opsigtsvækkende digt med
Rheinlied som forbillede:

 


Sie sollen es nicht haben

Das
heil’ge Land der Schlei

 

Til
slut skriver han:

 


Der König hat’s geschrieben

Zun
Hertzog drob erwählt

Se
schölln tosammen blieben

Op
ewig ungedeelt

 

I Das Schleilied, som han skrev i 1841 gjorde han det endnu tydeligere:


Sie sollen es nicht haben

 das Heil’ge Land der Schlei

 Sie sollen es nicht haben

 Das Land so stoltz und frei

 

Hentydninger
til Ribe – brevet

Særlig
den sidste sætning i digtet er bemærkels
esværdig. Ikke meget er
tilbage af de tanker, han gjorde sig, da han skrev til kongen. Den sidste
sætning hentyder til
Ribe – brevet af 1460. Det varede ikke længe, inden Schleilied blev et hit i den Slesvig – Holstenske bevægelse. Og i 1845 blev Neuber endda optaget som passivt
medlem i
Aabenraa’s Liedertafel.

 

Aabenraa
– skibe under andet flag

Den Slesvig Holstenske bevægelse havde stor tilslutning
blandt overklassen af købmænd, skibsreddere og velstående håndværkere
i
Aabenraa. ja man forlangte endda, at
flåden fra
Aabenraa skulle sejle under det Slesvig – Holstenske flag i stedet for Dannebrog. Endvidere skulle skibsstemplet Dansk eiendom ændres til Schleswigholsteinisches Eigentum.

 

Da
den
Slesvig – Holstenske opstand brød ud den 24. marts 1848 blev den provisoriske
regering straks anerkendt af borgmester og byråd i
Aabenraa. Men småborgerne, skibstømrerne
og de menige søfolk i
Aabenraa ville beholde den danske
konge og helstaten.

 

Neuber’s hustru døde i 1841, og det betød, at han holdt sig mere i baggrunden.
Den følsomme mand med så mange talenter, blev grebet af de nationalpolitiske
idealer. Hans afhandlinger lever stadig.

Ved
en større forsamling i 1847 i
Kiel, følte han sig ved synet
af
Dannebrog kaldet til at skåle for
det
Slesvig – Holstenske flag.

Neuber døde som en skuffet mand i 1849.

 

Aabenraa
atter dansk

Efter
det
Slesvig – Holstenske nederlag i 1850 fik byen dansk borgmester og byråd.
Det danske sprog blev indført i forvaltningen, kirken og skolen.

 

Kilde: Se

Litteratur
Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere: Om Neuber og hans tid:


Aabenraa 1800 – 1850


Mennesker i Aabenraa


Rådhuset i Aabenraa


Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa

 

Hvis
du vil vide mere
: Om læger og sygdomme:

Jordemødre, Hekse og Kloge Koner


Syge mennesker i Aa
benraa

 

Under
Højer:


Apotekeren fra Højer


Den mærkelige læge fra Højer

 

Under
Tønder:

Peter Dircks – den glemte fysikus


Sygdom og andre lidelser i Tønder


Ulrich – en fysikus fra Tønder

 

Under
København:


Pest i København


Røverhistorier fra Lægekunsten


Skt.
Jørgen – Helgen, Hospital
og Sø

 

Under
Nørrebro:


Et hospital på Nørrebro


Pest på Nørrebro


Det gamle Nørrebro – og de fattige

 

Under
Østerbro:


En stiftelse på Østerbro

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa