Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Fælledvejens Politistation

Juli 4, 2013

Station 6 har været omtalt
i mange sammenhængende. Hvordan var starten? Vi skal se lidt på, hvordan
kvarteret så ud dengang. De store panserbasser var dengang respekteret.
Og i særdeleshed politiassistent Rantzau. Han var stor i
mange sammenhænge. Og så fik han sit eget kloset i lejligheden.
De andre betjente måtte i gården og stå i kø. Fælledvejen var dengang
særdeles livlig. Henne på hjørnet ved Nørrebrogade blev Alberti kørt ned.

 

Kirker for begge ender

Egentlig er Fælledvej kun 295 meter. Der er 
kirke i begge ender. Det er det nok ikke mange gader, der kan bryste
sig af. Mod nord har vi
Skt. Johannes Kirken, mod syd Sakramentskirken.

I
dag sker der ikke så meget her, som for cirka 50 år siden. I
dag er der ikke mere politi
station og festlige værtshuse,
som dengang.

 

Altid
panserbasser

 Dengang var her altid politi, de store panserbasser,
som de lokale betragtede med dyb respekt. Allerede omkring 1900 – tallet
så man politibetjentene i deres sorte knælange stramtsiddende frakker
med læderbælte om livet, gule bæltespænder og gule knapper. Ja så
var det også den sorte hjelm på hovedet. Hver dag kunne man se politiet
trække afsted med fulde folk.

 

Husly
eller Ladegården

En
af de meget triste opgaver for betjentene dengang va
r, når familier blev sat
på gaden med alle deres møbler, fordi de ikke kunne betale deres husleje.
Så måtte betjenten stå og holde vagt ved disse møbler.

Havde
familien ikke i løbet af dagen fundet husly, måtte betjenten fragte
den stakkels familie til
Ladegården. Her blev de anbragt som husvilde.

 

Stil
over kommunalt ansatte

Dengang
var der på hjørnet af
Guldbergsgade et vandtrug og en vandpost. Her sad en mand med
hvidt forklæde, en flot kasket, og en halvmåneformet metalskilt om
halsen. Så vidste man han var fra kommunen. I dag kan man kun se kommunalt
ansatte i orange klæder. Der var mere stil over det dengang. Denne
kommunale embedsmand skulle hjælpe til, når kusken kørte hen for
at lade hesten drikke af vandtruget.

Hertil
kom også vandvognen. Denne
kørte på varme sommerdage
gade op og gade ned, for at vande brostenene.

 

Fiskerkoner
ved Elæmegade

På 
torvet ud mod
Elmegade sad en række fiskerkoner
med deres trækvogne og solgte fisk. de sad der også om vinteren og
frøs. de var da indhyllet i mange skørter og sjaler.

 

Fra
fulde folk til svenskere

 Og dengang som nu, var der brandbiler.

Men
her var også biograf, og værtshuse.
Tingvalla og Bolero. Sidstnævnte blev omdøbt i typisk Nørrebro – humor – Bol – i – ro. Det var et livligt værtshus. Her kunne man opleve
to piger ligge og sloges, mens
Linje 3 pænt måtte vente. Manden
de sloges om, blev inde og drak bajere. Efter slåskampen gik de begge
ind og kyssede deres fælles alfons. Jo der skete skam noget.

I
nr. 6 lå 
Odeon – Biografen. Den brændte, selv om brandstationen lå tæt
på.

 

I
nr. 10 lå kaffebaren, som blev sprængt i luften den 21. marts
1944. Kigger du ordentlig efter, kan du ved
Fælledvej 4 se en mindeplade for de
svenskere, der mistede livet under stormen på
Nørre Vold den 11. Februar 1659. Se
den historie kan du også læse her på siden.

 

Fra
fire til otte heste

Da Københavns Brandvæsen i 1870 blevet underlagt kommunen
lå der på
Nørrebro allerede en brandvagt. Den
lå i
Guldbergsgade 3. Herfra opererede et fast mandskab på en sprøjtefører
og fem mand.

I
1878 blev brandvagten flyttet til
Fælledvej 22 A.

 

Kort
tid efter besluttede man at bygge den nye brandstation. Nu kunne man
så bemande den med to hold. Man rådede over en stationssprøjte
(en håndsprøjte), 1 stige samt en dampsprøjte. Til at fr
emføre pumper og stige til skadestedet, havde
man fire heste på stationen.

I
årene 1891 – 92 blev station C, som dengang var betegnelsen, forøget
med mandskab, blandt andet med fire kuske. Alt i alt udgjorde mandskabet
dengang 26 mand. Også antallet af he
ste blev forøget. Man havde
efterhånden 8 heste opstaldet på stationen.

 

Station 6’s svære start

I 1863 blev der besluttet,
at der skulle være seks politistationer i
København. Nørrebro blev Station 6 etableret.
Det skete i en beboelsesejendom på
Fælledvej 13.

Men
snart viste det sig at være for lidt plads. Måske havde man ikke taget
højde for, at der her som nyordningen foreskrev, skulle være en politikaserne.

Man
måtte have fat i spritfabrikant
M.F. Zuchslag på adressen, Fælledvej 18. Her lejede man så lokaler og fornyede kontrakten
i 1870. Men også disse lokaler var for små.

Så 
endelig i henholdsvis 1880 og 1882 fik man skøder på nabogrunden,
med henblik på etablering af en politi – og brandstation.

 

Samfundets
bærme

Arkitekt Holm, der blev sat på opgaven,
sendte sine tegninger og nogle finurlige tekster til
Københavns Kommune. Han skrev blandt andet:

 

  • Detentionslokalet staar
    i forbindelse med en Gang mellem Vagtstuen og Politiets Port, ad hvilke
    Droske kan kj
    øre
    ind og bringe Arrestanten til De
    tentionslokalet, uset af
    andre. Selve disse Lokaler bliver vanskelige at konstruere hensigtsm
    æssigt. Den Del af Befolkningen,
    som bliver hensat her, h
    ører til Samfundets Bærme, den kommer her, beruset,
    i en ved Slagsmaal ophidset Tilstand, med Ut
    øj, og hvis det ikke er muligt hurtigt
    at fjerne alle Uhumskheder, ville detentionslokalerne blive sande Pesthuler.

 

Betjentenes
manglende opdragelse

Oppe
på første sal skulle kasernen ligge. Og de kommende betjente,
der skulle være her, fik da også et ord med på v
ejen:

 

  • De Betjente som ligge paa
    Kasernen, ere Mennesker, der efter deres Opdragelse som oftest have
    faaet ringe Sans for Proberhed i en Stue, dertil unge Folk, der ikke
    s
    ætte
    Pris derpaa, og da f.eks. ikke selv skulle holde V
    ærelserne
    rene, ikke rede der
    es Senge selv, sove paa uregelmæssige Tider, kommer Rummene
    meget snart til at ligne alt Andet end der forstaas ved Kasernerum,
    medmindre de i deres Anordning indbyder til Renlighed.

 

Assistenten
skulle ikke i gården

På 
andens sal blev der indrettet en 5
værelsers lejlighed til
politiassistenten. Og så var der i den lille gård 2 latriner og et
pissoir for betjentene.

En
lille ændring skete der dog i forhold til
Holms tegning, idet der på 2.
sal blev installeret et kloset i assistentens lejlighed. Så skulle
han ikke en tur i gården.

 

 

Omfattende
planer

Holm skulle udarbejde et større forslag, der omfattede
bebyggelse af hele kommunens ejendom på
Fælledvej med politistation, brandstation
og gymnastikhus for skolen i
Skt. Hans Gade.

 

Ros
fra Berlingske

Politiassistent Rantzau blev af politidirektøren
pålagt, at
udvirke et overslag af nyanskaffelser.
Jo
Rantzau var stor på mange måder.
Det var også ham, der førte den del af polityrken an, der var på
vagt den 21. oktober 1884, da de nye lokaler kunne tages i brug. Og
Berlingske Politiske Avertissements Tidende kunne højtidelig berette:

 

 – Med hensyn til Bygningens Indre Indretning og
Udstyring, har det hele Vidne om et forstandigt og praktisk Blik, og
ligesom det Politipersonale, der skal benytte og beboe Bygningen, Utvivlsomt
vil være særdeles glade over det nye Hjem, der her har faaet, saaledes
fortjener Kjøbenhavns Commune Tak og Erkjendelse for den smukke maade,
hvorpaa den har løftet den Opgave, der her har været stillet den.

 

Fridage inddraget

Det
var
meningen, at unge ugifte
betjente skulle uddannes på kasernerne. Det havde være ønskværdigt,
at betjentene kunne bo ved disse kaserner, men det kunne ikke rigtig
lade sig gøre.

I
1884 bestod politikorpset i
København af en overbetjent og 60
politibetjente.

6.
politikreds var inddelt i tre patruljekredse, og hver patruljekreds
skulle have tre inspektionsbetjente.

Betjentene
havde kun en fridag hver anden måned, og det skete hyppigt, at denne
fridag også blev inddraget. Lønningerne var også efter
datidens
forhold lave.

 

Den
\”Store\” Rantzau

Den
første stationsleder har vi tidligere berettet om. Det var
Carl Vilhelm Rantzau. Han havde en almindelig skoleuddannelse,
og kom ind i
Den Kongelige Livgarde. i 1845 blev han optaget i Københavns Politi, og i 1863 avancerede han til politiassistent.

Han
blev tidlig enkemand, og i 1884 flyttede han ind på stationen
sammen med sin datter,
Mathilde. Rantzau var afholdt, og havde social indsigt. Han var
en stor mand og vejede ca. 300 pund. Han kunne dårlig bevæge sig til
fods.

Da
det myrdede kontorbud
Meyer skulle begraves på Assistens Kirkegård  i i 189o, dirigerede Rantzau slagets gang siddende på
en stol.

Rantzau var med i det berømte slag på Fælleden og blev dekoreret flere gange,
blandt andet med
Rider af Dannebrog.

Hos
politiassistent
Rantzau har så mangen en fattig
fået en lille skilling, når man opsøgte ham.

Han
blev pensioneret i 1891, og døde i 1895 på 
Frederiksberg.

 

Direktør hos Mygind

Den
næste stationsleder var
Carl Emil Stephensen. Han interesserede sig for de unge politifolk på
kasernen. Allerede tre år efter, forlod han stationen. Han var blevet
forfremmet til politiinspektør. Ja faktisk blev han senere direktør
i
Smith, Mygind og Hüttenmeier.

 

De var
finere på Nørre Allé Skole

Kvarteret
omkring 1
900 – tallet havde skam også
fine beboere. På hjørnet af
Sankt Hans Torv/Guldbergsgade boede der skam generaler. Og på hjørnet til Sankt Hans Gade lå der som allerede omtalt
en skole, hvor børnene ikke betalte skolepenge. Og her måtte man gå
i træsko. Det måtte man ikke i
Nørre Allé Skole. Der var man lidt finere på den.

 

Imellem Sankt Hans Gade og Fælledsvejen lå nogle træhuse, hvor der var slagterboder.
En slagter dengang havde en slags uniform. Han var klædt i en rød
– og hvidstribet skjorte, hvidt forklæde og en sort bowlerhat.

Når
varer skulle bringes i byen, var kødet ikke pakket ind i papir, men
lagt på et bræt, og dækket med hvidt stof.

 

Datidens
køleskab

Det
var også dengang, at ismanden kørte rundt. Is blev lagt i et
stort skrummel af et skab,
som stod i køkkenet. I den
ene side af skabet var der et rum, hvor isblokken blev lagt. I bunden
af rummet var huller, så smeltevandet kunne sive ned i en bakke, der
var anbragt i bunden af skabet. Jo det var datidens køleskab.

 

Stor
oplevelse for børnene

Egentlig
var der ikke meget trafik på 
Skt. Hans Torv – dengang. Så når brandvæsnet rykkede ud, var
det en kæmpe oplevelse for kvarterets børn. Det var spændende at
se brandmændene på den velpudsede brandsprøjte. Det var stigesprøjter,
slangesprøjter og vognen med brandmændene. Ved siden af kusken sad
en brandmand og ringede med en klokke.

 

Slut med kø i gården

I
1906 blev der ansøgt om hele fire klosetter i bygningen. Nu skulle
man ikke mere stå i kø i gården. I de gamle retirader blev
der indrettet
automobilvagt.

 

Alberti
boede her

Her
på 
Fælledvej boede også justitsminister,
boligspekulant og meget mere,
Alberti. Han blev henne ved hjørnet
Nørrebrogade kørt ned af en sporvogn. Han døde nogle dage
senere på hospitalet.

 

Man
glemte at låse

Den
25.
maj 1977 blev stationen nedlagt.
I nogle år huserede
Københavns Politis Bevillingsafdeling i bygningen, og den 18. november 1993 blev Politihistorisk Museum indrettet i bygningen.

 

Man
glemte bare lige at låse stationen, da man gik. Et par dage efter gik
en mand ind og lånte en politiuniform. Med den
på stillede han sig i en kæmpe brandert på
Sankt Hans Torv og dirigerede trafikken. Det hele endte selvfølgelig
i et totalt kaos. Men det er ikke første gang,
Københavns Politi fik røde øre. Det gjorde de også den 18. maj
1993, da
Fælledvej var skueplads for de værste
uroligheder i mands minde med 113 skud.

 

Kilde: Se


Litteratur Nørrebro


Litteratur København (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere:
Læs


Alberti på Nørrebro


Arbejderkamp på Nørre
bro


Det Gamle Nørrebro – og de Fattige


Det Lystige Liv på Nørrebro


Fattiglemmer på Ladegården


Fattiglemmer, bisser og Bøller på Nørrebro


Forlystelser på Nørrebro – dengang


Kampen på Fælleden


Kan du råbe mig Nørrebro op


Ladegården – d
engang


Lersø – Bisser


Lersø bøller og bisser – nok engang


Louis Pio på Nørrebro


Moral, etik, horeunger og fattighjælp


Nørrebro – 18. maj 1993


Nørrebro – erindringer


Omkring Skt. Hans Plads


Skt. Johannes Kirken


Skyd efter benene

Spiritusprøve på Fælledvejens Politistation


Steder på Nørrebro


Svenske Tropper på Nørrebro


Varehuset Buldog på Nørrebrogade


Brand i København (under København)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro