Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Hestholm – syd for Tønder

Juli 4, 2013

I dag kan man her opleve
Ferien auf einem Gutshof med sauna og mulighed for at lave bratwurst.
Egentlig har gården og stedet haft en livlig historie. Talrige gange
har man måttet benytte hesteryg eller båd for at komme til og fra
gården. Der er sikkert ikke nogen, der fortæller at gården har
været ladegård for Tønderhus. Og sammen med Mejerholm har den været
kancelligods med de privilegier, som dette medfører. Og tænk først
i 1933 blev gårdene indlemmet i Tønder.

 

Kancelligods

Værftsgården Hestholm var i mange år et såkaldt kanceligods, der var
ejet af hertugerne fra
Gottorp og senere endda kongen. Gården nævnes helt tilbage
fra 1445.

I
dag stammer de ældste dele fra bygningerne fra 1595.

 

i
1606 blev ladegårdsdriften på 
Hestholm nedlagt. Jordene blev bortforpagtet.
Gården gik i 1699 over i privateje.

I
1779 udskiltes en del af jorden til den nye gård,
Mejerholm, der også havde status af
kancelligods.

 

I 1933 indlemmet i Tønder
By

Disse
kancelligodser havde privilegier, der n
ærmede sig adelsgodser.
De havde egne politidistrikter. Det juridiske blev varetaget af hofretten.
Fra 1713 – 21 fra
Overretten Gottorp. Skatter skulle dog betales
til amtet. De bidrog til udgifter på sogneplan i modsætning til adelsgodser.

 

I
administ
rativ henseende hørte Hestholm hverken under Tønder By eller de nærliggende herreder,
men under kancelliet. Her havde man jagt – og fiskerirettigheder, fritagelse
for mølletvang samt visse skattebegunstigelser.

En
ministeriel forordning fra 1889 bestemte,
at Tønder landsogn sammen med Tønder Slots – og frigrund og de to kancelligårde skulle have fælles kommuneforstander.

Først
i 1933 blev gårdene
Hestholm og Mejerholm sammen med Tønder Slots – og frigrund,
Tved og Dyrhus
indlemmet i Tønder By.

 

Andre kancelligodser

Af
andre kancelligodser kan nævnes
Kogsbøl og Søndergård i Emmerlev Sogn, Hajstrupgård i Bylderup Sogn samt Høgebjerg Løjt.

 

Den
nuværende hovedgård på 
Hestholm menes, at stamme fra sidt
i 1700 – tallet. Og i denne gård kan du nu komme på
Ferien auf einem Gutshof. Og det står beskrevet, at der swimmbad i en kilometers
afstand. Det må være
Tønder Friluftsbad. ja sådan hed det dengang, hvor vi altid havde
sæsonkort.

 

Kommanderet
til digebyggeri

Gennem
århundrede har gården været omgivet af v
and. Det var ikke et særsyn
for gårdene i marsken. ved efterårstide og regnfulde somre kunne dette
skabe problemer, som vanskeliggjorde høbjergningen.

Hertugen
beordrede allerede i 1545 bønderne i
Kær Herred, at udbedre sommerdigerne 3 – 4 dage om året.

Da
man i 1547 anlagde vejen fra
Tønder til Sæd skulle digerne gøres en
alen højere og bredere. Og det var ikke alene de fastboende bønder,
men også beboerne på
Sild og Før havde pligt til at deltage.

 

 

Omgivet
af vand

En
skrivelse fra 1611 eksisterer, hv
or bønderne søger fritagelse
for ekstraordinære skatter, fordi de med ikke ringe bekostninger må
vedligeholde sommerdigerne om
Hestholm, Mejerholm og Askeodde.

Desuden
understreger de, at de må forsyne gården med tækkereb, der fremstilles
af siv, som voks
er på sandklitterne.

 

800
læs i tørre tider

Digerne
formåede dog ikke at dæmme op for vandet. Man kunne kun komme frem
ved hjælp af hesteryg eller båd. Først efter den store afvanding,
som du kan læse om her på siden (
se artiklen ) kunne færdslen ske på en
mere normal måde.

 

Oprindelig
var H
estholm været anvendt som navnet
antyder til græsning for heste og selvfølgelig til
høslæt. Der kunne bjerges omkring
800 læs. Det var dengang da jorden bestod af 296 demant og hørte under
Tønderhus.

 

Allerede
i 1319

Vi
hører om
Hestholm allerede i 1319, men da har
det nok ikke drejet sig om nogen bygning, men nærmere et stykke jord.
Det oplystes, at
Henneke Moltke afstår sit gods i Jejsing, Rørkær, Hestholm og Tidsholm med alt tilbehør, nemlig
agre, enge, vande, skove og græsgange til
hertug Abel Valdemarsøn.

 

Årlig
leje: Halvanden tønde smør

I
1445 overlader
hertug Adolph den Ottende
Hestholm
til Boye Ebbesen og hans arvinger. Den årlige afgift var halvanden
tønde smør. De næste halvandenhundrede år har jorden antagelig været
bortforpagtet, indtil slotsherren på
Tønderhus selv ønskede at dyrke jorden.

 

Pludselig
opstod der stigende priser på landbrugsprodukter, og blomstrende
studehandel. den stigende efterspørgsel efter jord omkring år 1500,
betød at der skete en
udvidelse. Ladegården Slotsholmen var blevet for snæver. Den
blev omkring 1533 flyttet ud til
Hestholm – engene. Samtidig blev Okholm på 45 demat og Brønsholm på 24 demat lagt til.

 

Hoveri
– pligt

Omkring
180 bønder og 80 kådnere fra
Udbjerg, Sønder Løgum,
Humptrup
og Hostrup som havde været hoveri –
pligtige til slottet, henvistes nu til at udføre deres pligtarbejde
Hestholm.

 

En hovedbygning fra 1595

Et
gammelt kort fra 1588 viser to tværliggende bygninger. I året 1580
udgjorde besætningen
10 heste, tre tyr, 22 køer,
13 kvier, 46 kalve, 36 svin, 74 får, 61 lam
og 10 gæs.

Kigger
vi på medarbejderne dengang. Ja så var der ansat
en foged, en mejerske, syv piger, en svinehyrde og en kvæghyrde.

 

I
1595 lod
Hertug Johan Adolf opføre en hovedbygning, som i 1848 blev afløst
af den nuværende bygning.

Ladegårdsdriften
var efterhånden ikke mere så indbringende, derfor gik man i 1606
over til bortforpagtning af gården.
Bolsmændene blev fritaget for deres hoveriarbejde mod en årlig
afgift på tre rigsdaler. Kådnerne fortsatte endnu et stykke tid med
deres forpligtigelser.

 

 

Ahlefeldt
overtager

Det
blev kornskriver
Daniel Reineke og to rådmænd fra Tønder, der forpagtede gården. Ti
år senere overlod
hertuginde Augusta, Hestholm med Okholm og Bremsholm til borgmester Jørgen Beyer og amtsskriver Lucas Preuss i Tønder for en årlig afgift på
450 rdl.

 

Et
konsortium overtog i 1624 forpagtningen. Dette konsortium bestod af
Richardt Bendixen, Claes Jansen Rollwagen, Jakob
de Moll
og Heinrich Rautenstein. Det var blandt andet mænd, der havde været beskæftiget
med digebyggeri. Nu var forpagtningen steget til 1.500 mark lybsk.

 

Fra
1632 var det digegreve
Ahrend Henning Fischer, der var forpagter. I 1674 overlod han forpagtningen
til en af sine sønner.

I
1695 blev går
den solgt til amtmand Bendix von Ahlefeldt. Men allerede to år senere
var den i hertugens eje.

 

En sur
enke

Allerede
1699 solgtes den igen for 8.000 rdl. til genealkommissionær 
Johann Ludwig von Pincier, der fra 1695 til 1709 var
amtmand i
Tønder.

Efter fler udenlandsrejser blev Pincier hofmester for den 15 – årige
hertug
Frederik den Fjerde af Gottorp. Hertugen udnævner ham senere
til hofråd, derefter til mange and fine titler. Han optages i den svenske
adelsstand, som
friherre von Königstein.

Under
ue
nighederne mellem Danmark og Sverige – Gottorp falder han i unåde hos hertugen. Man fratager
ham alle hans besiddelser, og det var ikke så få besiddelser. Han
får ingen erstatning.

Men 
den hertugelige del atter kommer under dansk styre, får han atter lov
til at overtage de konfiskerede gårde. Han dør
i
Lybæk i 1730.

 

En
del år senere sende hans enke en klageskrivelse til
Det Kongelige Rentekammer. Her anfører hun, at de
lavtliggende bygninger og jorde er kommet i en dårlig tilstand. Alene
Hestholm havde
de sidste fire år slugt 600 rdl. i vedligeholdelse.

Hun
bortforpagtede gården. Der følger en række forpagtere og ejere. En
af dem, hestehandler
Povl
Jepsen
sendte
sin moder i
Flensborg en anmodning om kaution
for sin gæld.

 

Familien
Sønnichsen overtager

Den
efterfølgende ejer, gehejmrådinde
Dorothea von Holstein solgte i 1751 Hestholm for 11.000 rdl. til Hemme Carstensen. I 1755 Okholm til dr. Wolfgang Arnold Arends. i 1779 udskildtes Mejerholm på 101 demant og blev overtaget
af en person ved navn,
Thomsen.

 

Hemme
Carstensen,
der var søn af sognefoged Carsten Hansen, Sæd, blev gift med Christine Dorothea Sønnichsen, en datter af møller Friedrich Sønnichsen, Ladelund.

Deres
søn 
Carsten Friedrich mistede sin mor, da han kun var et par måneder
gammel. Et par år efter dør faderen også.

Den
forældreløse dreng blev opdraget hos en farbror, pastor
Lorenz Holm i Haderslev. Carsten Friedrich studerede jura i Kiel, men i følge overleveringer
skulle havn være dræbt i en duel.

 

Masser
af møller i Tønder

Det
blev
drenges morfar, møller Friedrich Sønnichsen, der tog sig af gårdens drift.
Sammen med en kompagnon, anlagde han en grynmølle ved
Tved. Men det blev aldrig rentabelt.
I 1759 byggede han en hollandsk mølle til fremstilling af gryn ved
Papegøjevejen i nærheden af Tønder.

 

Et nyt
stuehus i 1848

Ved
hans død i 1788 blev hans søn,
Sønnich Sønnichsen ejer af Hestholm. Han blev gift med Sophie Margrethe Bruhn fra Strågård ved Aabenraa.

Af
deres seks børn overtog
Heinrich Sønnichsen gården i 1836. Og i 1848 lod han et nyt stuehus
ophøre.

 

Han
døde i 1886, og det blev hans søn,
Friedrich Julius Sønnichsen som i otte år styrede gården, som blev ejer.
Men uheldigvis døde han året efter. En bror,
Heinrich Gustav, en gårdejer fra Kværnholt, forpagtede ejendommen, indtil
sønnen
Heinrich Conrad, der var mindreårig ved faderens død, kunne overtage
den.

men
han solgte gården i 1908 til major
Rottkar og drog til Berlin, hvor han døde i 1933.

 

Ud af
familiens Sønnichsens eje

Ved
ejerskiftet gled
Hestholm ud af slægten Sønnichsens hænder. Gården havde været
i slægtens hænder i 170 år.

En
række medlemmer havde haft deres virke på møllerne i
Tønder, Braderup, Ladelund, Leksgårde, Nibøl,
Sønderløgum, Emmerlev, Tved, Aabenraa, Felsted
og i det frisiske område.

Møllerne
havde e
n fremtrædende plads dengang.
Mølletvangen sikrede en god og stabil indtægt.

 

Rigdom

En
vurdering fra 1832 vidnede også om velstand på 
Hestholm. Stuehuset, der bestod af
13 fag blev vurderet til 2.340 mark., en stald og en lade på 18 fag
blev vurderet til 2.700 mark. Et baghus på 6 fag blev vurderet til
360 mark, samt en afvandingsmølle til 600 mark. Arealet udgjorde 204
demant, og blev takseret til 92 mark pr. demant.

 

A.P.
Møller overtager

I
1922 blev
Hestholm overtaget af Friherre dr. med von Werthern. Efter en tvangsauktion blev
gården i 1928 overtaget af
skibsredder A.P. Møller. En del af markerne blev solgt fra. I 1925 blev Chr. Martinusen ejer. I 1961 solgte han den
for 340.000 kr. til
Johannes Garder.

 

Det
er da sandelig noget at fortælle, når 
Herr und Frau Schmidt tager ophold i de 120 kvm2 med solarium og sauna.
Der er mulighed for at lave bratwurst på et grillsted.

 

Der
var engang et slot

Men
det at gården har tilhørt et slot, det vil sige, at det startede med
en middelalderborg. Det er da o
gså værd at bemærke over
for de tyske turister. Ja byggeperioden strakte sig fra 1270 til 1523.

Men
ak i 1706 blev slottet omtalt som et spøgelsesslot. Nu er kun porthuset
tilbage. Det blev i 1811 indrettet som fængsel.

 

I
1750 var nedbrydningen begyndt.
I en notits fra Berlingske Tidende fra 1862 kan man læse:

 


Vejvæsnet har i den senere Tid efter dertil indhentet Tilladelse, ladet
foretage Udgravninger i den sydvestlige Udkant af Byen Tønder på 
det Sted, hvor tidligere Tønder Slot og dets stærke Fæstningsværker
have været beliggende. Disse udgravninger foretag
es for at skaffe mere billigt
steenmateriale til den Vestslesvigske Chaussee end det, der ellers tilbyder
sig i denne Egn.

 

Kilde: Se


Litteratur Sønderjylland – herunder

Sønderjysk
Månedsskrift

 


Litteratur Tønder – herunder:

Ludwig
Andresen: Geschi
chte der Stadt Tondern

Max
Rasch: Mühlenchrobik Tondern

 

Hvis
du vil vide mere:
Læs


Adel – og storgårde i Tønder Amt


Digebyggeri i Tøndermarsken


En vandmølle i Tønder


Hertugen af Tønder


Studehandel i Tønder


Tønder, Marsken og afvandingen


Tønderhus, slot, borg og fæstning


Tøndermarksken


Tøndermarsken 2


Tøndermarsken – under vand


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder