Da Asmus Jensens kone sammen
med Renate rejste til Frankrig skrev hun et brev til hendes to sønner.
Hun skrev, at dette blandt andet skyldtes myndighedernes behandling
af sagen og af hende. Hun skriver også, at Frede Birkelund var i området og spurgte efter Asmus. Da han hørte om sagen, og Asmus
Jensens Fars mistanke lovede han at komme tilbage med engelske tropper.
Hvorfor har myndighederne ikke forlængst erkendt at de har begået
fejl. De kan endnu nå at give en undskyldning til Asmus Jensens datter
og kone.
Der er ikke noget at komme
efter
Det kan være svært at
komme videre, når myndighederne ikke er interesseret i at vi får mere
indsigt end den vi har fået.
- Vi har kigget i arkiverne,
der er ikke mere at komme efter.
Ja
sådan lyder det fra arkiverne,
men det er ikke sandheden. Der foreligger heller ikke noget nyt fra
de engelske arkiver.
Men
alligevel har vi noget nyt, og det er noget, der bekræfter vores antagelser
og formodninger.
Et brev
fra Asmus Jensen s kone
Asmus
Jensens to søskende brændte alt,
hvad der eventuelt kunne have været brugt til sagens belysning. De
skammede sig åbenbart, og er måske blevet offer for myndighedernes
forvanskning af sagen.
Således
har Renate´s (ikke det rigtige
navn) halvbror fremvist et brev,
der forklarer, hvorfor Asmus Jensens kone og Renate forlod Danmark og bosatte sig i Frankrig. Som nævnt i tidligere artikler
stammede hun fra Frankrig.
Brevet
er forfattet til hendes to sønner. Her skriver hun, at politiet ikke
har behandlet hende godt. Hun taler om sorg og
hendes elskede Asmus. Ægteskabet med sønnernes
far kunne ikke holde på grund af hendes skuffelse over myndighedernes
behandling af hende og sagen.
Blev
holdt tilbage med maskinpistol
Hun
forklarer i brevet, at de fulgtes på vej hjem. I Kruså blev Asmus smidt op på en lastbil,
mens hun blev holdt tilbage med maskinpistoler. De kørte mod Fårhus.
Næste
dag cyklede hun sammen med svigerforældrene til Fårhuslejren, hvor de blev brutal afvist.
Efter
et par dage cyklede Asmus Jensens far (Peter
Jensen) og Heine Petersen til Fårhus – lejren med tøj til Asmus, men her fik de så at vide,
at han ikke var til stede. Derefter cykler Peter Jensen selv til Kruså og melder Asmus Jensen savnet.
Ifølge
døgnrapporten melder politiet Asmus Jensen savnet 20 dage efter, at han blev smidt op på
lastbilen.
Den
Danske Brigade taler ikke mere med os
Som
opmærksomme læsere vil vide, så blev Asmus Jensen skudt under en påstået flugt af tre medlemmer
fra Den Danske Brigade. Og det er det måske en god grund til, at de påtog
sig ansvaret for denne løgn.
Det
skal dertil siges, at repræsentanter for Den danske Brigade ikke mere vil tale med os og Kurt Jensen. De var meget imødekommende i begyndelsen.
Aldrig
afhørt
Af
brevet fremgår det også, at Asmus Jensens kone aldrig er blevet kontaktet af politiet, og
at hun aldrig er blevet afhørt af politiet. Hendes svigerfar undrede
sig også, men politiet svarede, Det kommer. På det tidspunkt var de
klar over, at nogle af deres egne var med til mordet på Asmus Jensen.
Frede
Birkelund i Kiskelund
Asmus
Jensens kone taler om, at Birk var kommet til byen og spurgt
efter Asmus. Og Asmus Jensens far, Peter Jensen svarer, at Asmus antagelig er blevet skudt.
Og
her kommer så det interessante. For Birk lover at sætte noget i gang.
- Vi skal nok finde dem,
og hvis det så skulle
være
med tropperne.
Og
hvorfor skulle man tage denne trussel alvorlig?
Jo
for Birk er ikke mindre end Frede Birkelund. Har var forbindelsesofficer
til den britiske kontraspionage i Hamborg. Han var sendt til SOE*s tyske sektion. Efter tyskernes
kapitulation var han blevet overført til den britiske kontraspionage Field Security. Frede Birkelund arbejdede sammen med Jenny Holm.
Desuden
samarbejde han med Troels Hoff, som var chef for Rigspolitiets Efterretningsafdeling og N.B. Schou fra Generalstabens Efterretningstjeneste.
De britiske
tropper havde tidligere truet
De
britiske tropper har som vi tidligere har refereret også måtte
true for, at få udleveret danske krigsforbrydere. Og de sønderjyske politimestre har sikkert fået kolde fødder,
da det gik op for dem, at det var en fejltagelse at folk fra modstandsbevægelsen
og her i blandt folk fra deres eget korps, har været involveret i mordet
på Asmus Jensen.
De sønderjyske
politimesteres rolle
Hvorfor
var politimester Møller bange for at sagen kom op i Folketinget i 1974?
Hvorfor spurgte han justitsministeren om råd?
Hvordan
kunne de sønderjyske politimestre overtale tre navngivne personer fra
Den Danske Brigade til, at skulle have begået mordet?
Hvorfor
skulle dansk politi involveres i et mord, der angiveligt og ifølge
politiafhøringerne er foregået i Tyskland. Det var her englænderne
bestemte dengang.
Det
hænger ikke sammen
Det
område, hvor Asmus Jensen angivelig skulle være blevet skudt tilhører den dag i dag familien Bennesen. En sønnesøn,
som ejer grunden i dag, har aldrig hørt om sagen. Ifølge politirapporten
er familien Bennesen blevet afhørt om sagen.
Som
vi tidligere har nævnt er politiets fremstilling løgn. Det hænger
slet ikke sammen.
Brevet
er et bevis
Med
brevet, skrevet af Asmus Jensens kone er det bevist, at det var en sammenhæng mellem Asmus Jensen og den engelske kontraspionage. (Birk) (Frede Birkelund)
En undskyldning
burde gives
I
brevet anfører Asmus Jensens kone, at hun aldrig har fået en undskyldning
af de danske myndigheder. Men de kan nå det endnu. Asmus Jensens kone lever i Frankrig. Vi formidler gerne kontakten.
Og som sådan burde Asmus Jensen`s datter også have en undskyldning.
Myndighederne
holder noget skyldt
For
at skjule en fatal fejltagelse har myndighederne i så mange år
skjult sandheden, og begået dokumentfalsk i form af en undersøgelse,
der er fuld af løgn og fortielser. Alt dette kan du læse i vore artikler Mord i Padborg 1945 1,2,3.
Det
samme gælder mordet på DSB – manden, Richard Christensen. Her har vi fundet ud af, at der senere er påført
ordet selvmord med en anden skrift og en
anden pen.
Heller
ikke sandheden om dette mord må komme frem.
Ved
at kalde mordet for selvmord, er sagen blevet afsluttet, og myndighederne
kommer let om ved det.
Kilde: Kurt Jensen
Hvis
du vil vide mere: Læs
–
Mord i padborg 1 – 3
På
www.dengang.dk findes der ca. 100 artikler om Besættelsestiden