Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Duckwitz – Den gode tysker

Juni 10, 2013

Dette er et forsøg på 
anmeldelse af bogen
Den Gode Tysker af Hans Kirchhoff. Durckwitz var kendt som De Dansker Jøders Redningsmænd.
Men der stilles mange spørgsmål om den lille embedsmand, der blev
større. Hans dagbøger vidner om, at han ville redde danskerne fra
overgreb. Disse dagbøger er revideret flere gange. Og ofte er de den
eneste kilde til vores hovedpersons gøren og laden. Det efterlader
så spørgsmålet – Er biografien så troværdig? Bogen efterlader
flere spørgsmål end svar, trods dette kan den anbefales, se her, hvorfor.

 

Best ville vise handlekraft

Vi har fra Gyldendal fået tilsendt historikeren Hans Kirchhoff’s nyeste bog:

  • Den Gode Tysker G.F: Duckwitz De danske jøders redningsmand

 

Bogen
er på 452 sider. Og aller
ede inden udgivelsen havde Aktive Modstandsfolk protesteret mod titlen. De
mener bestemt ikke, at hovedpersonen er
en god tysker.

Men
giver bogen så et svar på, at her har vi så vores redningsmand,
som med risiko for at miste livet, reddede 7.000 jøder?

Det
var
Best, der udløste aktionen. Og
han bad åbenbart sin højre hånd,
Duckwitz om at advare, at aktionen
blev iværksat.

 

Best ville vise handlekraft over for Berlin, samtidig med at han ville
bevare det gode forhold til danskerne. Derfor accepterede han, hvad
Duckwitz foretog sig omkring afsløringen
af jødeforfølgelsen. Men egentlig kommer vi aldrig helt til bunds
i, hvad der helt nøjagtig skete.
Duckwitz dagbogs – notater i den
forbindelse er meget forvirrende.

Måske
var en del af optegnelserne konstru
eret, og måske var nogle
af optegnelserne skrevet i bagklogskabens lys.

 

Hans Hedtoft bekræfter
historien

Det
var ikke tvivl om, at
Duckwitz var intelligent. Også set
i det lys virker nogle af hans optegnelser konstrueret. Dagbogen kunne
også blive en slags sikkerhed. Men den fik han dog ikke brug for. Han
havde skabt de rigtige kontakter.

 

Det
vi med sikkerhed ved, er at
Duckwitz den 28. september 1943 lækkede
informationer om den forestående deportation til formanden for
Socialdemokratiet, Hans Hedtoft. Denne kontaktede den danske
modstandsbevægelse og de danske jøder.

Duckwitz havde på forhånd sikret sig, at jøderne kunne
få opholdstilladelse i
Sverige.

Ved
fejringen af
Rosh Hashanah den 29. september kunne overrabbineren Marcus Melchior advare jøderne om, at de skulle holde sig fra
deres hjem og gå i skjul.

 

Hans
Hedtoft
har senere bekræftet historien:

 

  • Jeg var midt i et møde, da Duckwitz anmodede
    om at se mig.
    Katastrofen
    vil finde sted
    , sagde
    han.  Det er planlagt ned til mindste detalje. Dine
    stakkels medborgere skal deponeres til ukendt
    destination
    . Duckwitz ansigt var hvidt
    af vrede og skam.

 

Duckwitz søgte medlemskab
af SS

Der
ingen tvivl om, at
Werner Best var nazist og antisemit.
I bogen lægges der stor vægt på, at beskrive
Duckwitz fra at være medlem af nazistpartiet
med antijødiske synspunkter til at være humanist, demokrat og socialdemokrat.

Men Duckwitz søgte også optagelse i SS, men blev afvist.

Men
kan det være rigtig, at
Duckwitz var skyld i, at tyskernes
modterror ikke blev endnu værre. Overgivelsen af
Danmark blev heller ikke så blodig.
Kan vi også takke
Duckwitz for dette?

 

Var han spion?

Han
blev en del af
APA. Det var et helt nyt nazistisk
foretagende. Meningen var, at man skulle opbygge celler i udlandet.
Norden havde en vigtig plads i APA’s visioner. Her arbejde Duckwitz i to år.

Ved
årsskiftet 1933/34 foretog han en rejse til
Danmark, hvor målet var at samle
forskellige konkurrerende nazist – partier til et nationalt  parti.

 

Ideen
var, at
Berlin skulle give handelslettelser
mod at det nationale nazist – parti blev kernen. Og
Duckwitz kunne godt se betydningen
af dette forhold. Men han sagde op, men forblev medlem af partiet.

Abwehr sendte ham i november 1939 til København. Var han spion, som mange
hævder? Som skibssagkyndig kunne det godt have været tilfældet. Om
Duckwitz havde hentet oplysninger i
regeringens nedsatte fragtnævn vides ikke. I slutningen af krigen udnævnte
svenskerne ham til storspion.

 

Var Duckwitz national chauvinist, racist,
antisemit eller nazist? Og om han i 1939 slutter op om
Hitlers udenrigspolitik, får vi
egentlig ikke noget svar på.

Han
godtog, at der var et
jødeproblem. Det måttet løses ved Jødernes udvandring. Men egentlig tog han afstand fra nazisternes rabiate
billeder af jøderne, men i dagbøgerne står der ikke noget om udryddelserne
i KZ
– lejrene.

 

Er historikere romantiske?

Flere
jødiske historikere har kaldt de danske historikers omtale af
Duckwitz for romantiske. De mener,
at det
er Himmler og Hitler vi skal takke for selve jødeaktionen og dens
fiasko.

Jøderne
uden for
Danmark nævner Duckwitz ikke. Mon ikke, han allerede
fra starten vidste, hvad der foregik i
KZ – lejrene? Og mon ikke han vidste, hvad Werner Best havde udrettet.

Hans
chef,
Werner Best havde givet grønt lys for
dødskommandoer i
Polen. Ham reddede Duckwitz fra en dødsdom. Det var
først langt senere, at han tog afstand fra ham. Men egentlig var
Duckwitz en stor beundrer af sin chef,
og støttede denne i tykt og tyndt.

 

Det danske folk skylder
Best en tak

Efter
krigen udt
alte vores hovedperson:

 

  • Det danske folk skylder
    Dr. Best st
    ørre
    tak end nogen som helst anden mand i nyere dansk historie.

 

En
anden bekendt som
Duckwitz omgik, var Rudolf Mildner. Heller ikke han, var en af guds bedste børn.
Han havde i
Auschwitz nydt at henrette fanger.

Af
fire lommekalendere, som befinder sig i
Politisches Archiv i det tyske udenrigsministerium fremgår det,
at
Duckwitz i 1939 – 1940 havde forbindelse
med den tyske storspion,
Horst von Plugh– Hattung før og efter dennes dom i 1928 for storspionage
i
Danmark.

 

Han var medlem af partiet

I
det jødiske tidsskrift
Rambam – Tidsskrift for dansk
– jødisk historie, dokumenteres at
Duckwitz egne beretninger ikke stemmer
overens med oplysninger i danske myndigheders arkiver.

Selv
om
Duckwitz var antinazist, var hen medlem
af
NSDAP fra 1932 – 1943. Måske
var det hans arbejde, der betingede medlemskab. Hans kone var medlem
af
NS – Frauenschaft.

Måske
er det kildemangel, der er årsag til, at vi ikke får mere at vide,
om hans forhold til
NDSAP‘s ortsgruppe i København. Ægteparret kom til de påtvungne
møder om søndagen. Men ellers holdt
Duckwitz lav profil.

 

Vi glemte samarbejdspolitikken

Egentlig
var vores hovedperson kun en lille embedsmand. Men han fik en vigtig
politisk funktion under folkestr
ejken. Og også under forhandlingerne
omkring kapitulationen havde han en vigtig funktion. Men allermest ros
fik han som
De Danske Jøders Redningsmand. Hans indsats fik os til at glemme alt om samarbejdspolitikken.

Arbejdsmarkedets
organisationer, fagforeni
ngerne, arbejdsgiverne og
erhvervene var særdeles samarbejdsvillige med tyskerne. Det samme gjaldt
forvaltningscheferne.

Vi
havde glemt, at vi havde samme fjender som tyskerne – nemlig
kommunisterne, og da begyndte modstandsbevægelsen.

 

Politikerne
brød 
grundloven for at tilfredsstille
tyskerne, og anholdte kommunisterne.

 

I
bogen får vi en gennemgang af de vigtigste embedsmænd og
Duckwitz forhold til dem.

 

Kastet i Kastellet

Duckwitz fik lov til at blive i Danmark efter krigen.  Men han
nåede da at blive arresteret og kastet i
Kastellet. Men efter indgriben at statsminister Wilhelm Buhl blev han løsladt.

Han
havde holdt sig skjult på en dækadresse på 
Østerbro. Da han besøgte sin kone
i
Lyngby var han blevet arresteret.

Anholdelsen
og den påfølgende h
usundersøgelse kostede Duckwitz sit arkiv og vinkælder.

Senere
blev han tilbudt dansk statsborgerskab med afslog.

 

Duckwitz var efter krigen Forbundsrepublikken Tysklands ambassadør i Danmark fra 1955 – 1958. Han sluttede
sin karriere som tysk ambassadør i
New Delhi. Men i 1967 hentede Willi Brandt, som udenrigsminister Duckwitz tilbage som statssekretær.

 

Indblik i samarbejde

Bogen
er et interessant indblik i
Werner Best og Duckwitz samarbejde. Men undertegnede
har svært ved at acceptere, at alle tyske instanser gav
Duckwitz så lang en snor. Gestapo, SA og SS måtte jo have vidst, hvad
han åbenbart bedrev. Det bliver godt nok understreget, at
Best beskyttede ham – men alligevel.

Von
Hanneken
havde fået ordre af Hitler til at skrue op for retorikken.
Det var lige den modsatte linje
Best kørte. Det skabte problemer
for
Duckwitz.

 

Skærpede
krav

I
1942 begyndte sabotagerne. De centrale argumenter i samarbejdspolitikken
begyndte at smuldre. Dette førte til
Buhls berygtede antisabotage –
tale.

Også 
da
Frikorps Danmark var hjemme på orlov, blev dette mødt med demonstrationer
og angreb. Dette betragtede tyskerne som angreb mod den tyske hær.
Og så kom telegramkrisen. Det betragtede
Hitler som en fornærmelse mod hans
person. Nu skulle ske stramninger. Det var derfor
Werner Best blev sendt til Danmark.

 

Denne Best, som Duckwitz i hvert fald i begyndelsen
nærmest forgudede, blev beskyldt for mange ting. Han blev dømt til
døden i byretten. Det endte med otte års fængsel, og han slap ud
af landet i 1951.

 Best var også lidt af en mystiker.
Han var god til at slette sine spor. Så kørte han også flere dagsordener
samtidig. Han forstod også, at udnytte
Duckwitz danske sprogkundskaber. Og
i dagbogen kan vi læse, at vores hovedperson var imod
Best’s skærpede krav efter 1943.

 

Gennem
første halvdel af 1944 blev forholdet mellem
Best og Duckwitz dårligere. Men havde det
ikke været for
Best, så havde Gestapo eller SA længe hentet vores hovedperson.
Således var der flere der blev
Duckwitz onde ånd gennem de sidste år af besættelsen. I september
1943 var
Gestapo kommet til landet med masser
af beføjelser.

 

Hvorfor
blev Duckwitz ikke arresteret?

Von
Hanneken
blev også Best’s onde ånd. Han iværksatte Operation Safari. Det var den operation, der
handlede om likvideringen af den danske flåde og hær. Dette blev iværksat
efter
August – oprøret.

Den
militære undtagelsestilstand gav reelt
von Hanneken den reelle magt.  Hvorfor benyttede han ikke
lejligheden til at arrestere
Duckwitz? Men på et tidspunkt var
det også
SS med Günther Pancke, der fik magten. Også den
agressive T
erboven, der opererede i Norge var en trussel for både Best og Duckwitz.

Hvor
tæt var
Duckwitz egentlig på beslutningerne
Dagmarhus?

 

De militære
opgaver havde topprioritet

De
militære opgaver fik topprior
itet. Hitler havde krævet terror bekæmpet
med modterror. Dødspatruljerne blev planlagt af den specielle
Bovensiepen. Denne person skyggede og
jagtede vores hovedperson døgnet rundt.

Best havde forlangt, at dansk politi skulle bevogte
60 rustningsfabrikker. Det kunne bringe politiet i direkte konfrontation
med danske sabotører. Derfor sagde dansk politi, nej.

 

Og
så var det også 
Operation Monsun, der skulle få danskerne i gang med at arbejde,
efter
Augustoprøret. Man kan så undre sig over Best’s pendling mellem den bløde
og barske linje. Måske skyldtes det, at han i perioder var sat ud for
indflydelse.
Gestapo krydsede ofte Best’s planer.

 

Dönitz
havde indkaldt til møde

Usikkerhed,
frygt og afmagt var herskende stemninger i det dansk – tyske
diplomati i vi
nteren 1945. Og glemmes skal
heller ikke, at 65 sabotører blev henrettet i de allersidste måneder
af besættelsen.

 

Duckwitz havde åbenbart fået at vide, at svenskerne ikke
stiltiende ville se på, hvad der skete under en kapitulation. Men om
svenskerne reel havde planer om en invasion i
Norge og Sverige er tvivlsom.

Dönitz havde indkaldt til stormøde i Flensborg inden kapitulationen. Her
var
Duckwitz også med. Best havde argumenteret for et
kampløs overgivelse.
Lindemann, Böhme og især Terboven talte imod.

 

Englænderne
befandt sig på daværende tidspunkt i
Lübeck, og havde ikke særlig travlt
med at komme til
Danmark.

Fra
en anden kilde forlød det, at hvis ikke tyskerne betingelsesløs ville
skrive under en kapitulation, ville englænderne sende polske styrke
r til Danmark.

Og
i den sidste tid er der mange eksempler på, at
Duckwitz optrådte på eget initiativ.

 

Duckwitz dagbøger

Kan
man udelukkende lave forskning baseret på en kilde, nemlig
Duckwitz egne dagbøger, som han ofte
reviderede? Forfatteren
Hans Kirchhoff antyder, at kilderne har været begrænset.

 

Fokus
på denne biografi ligger på opholdet i D
anmark. Duckwitz befinder sig i et spændingsfelt mellem danske
og tyske myndigheder. I indledningen fokuserer forfatteren på de problemer,
han har haft med at skrive biografien. På en måde går han også ind
i den kritik, han har fået blandt andet fra modstandsbevægelsen.

 

Disse
notater i dagbogen er en balance mellem sin egen betydning og distance
til sin egen fortræffelighed. Og denne dagbog er skrevet fra 1. ja
nuar 1943 til 25. juli 1944, og så igen fra 26,
juli 1945 til 31. december 1948. Men også efter den tid ser vi diverse
rettelser i form af artikler til historikere, tv – udsendelser, foredrag
m.m.

Hvorfor
han egentlig begyndte at skrive dagbogen vides ikk
e. Her er både kritik af Hitler og politiet. Gennem 20 år
arbejde vores hovedperson på sin historie. Der kan påvises en del
mangler ikke mindst i kronologien.

 

Så smertefri som mulig

Efter
krigen udtalte
Duckwitz at han ville føre Danmark så smertefri som muligt
gennem besættelsen som muligt. Udsagnet er ifølge
Kirchhof rigtig, i hvert fald efter
1943.

Vores
hovedpersons arbejdsområder blev stærkt udvidet under besættelsen.
I hans notater fra 1946 får vi nærmest indtryk af, at hans job bestod
i, at redde
så mange danskere som muligt
ud af krigsmaskinens kløer. Var det lidt af et skønmaleri?

I
slutningen af krigen gjorde han, hvad han kunne for at ødelægge så 
lidt som muligt.

 

I
1947 tilbød hans modspiller,
A.P. Møller ham et job i hans rederi. Vi har tidligere omtalt A.P. Møllers rolle i en artikel (Riffelsyndikatet på Østerbro). Betingelsen var dog, at han skulle have dansk
statsborgerskab, men som nævnt afslog han dette.

 

Havde
rederierne ikke bøjet sig, havde tyskerne beslaglagt alle danske skibe,
hæv
dede Duckwitz senere.

Den
9. april 1940 opholdt 2/3 af den danske handelsflåde sig uden for
Danmark. Det gjaldt om, at få flåden
i neutral havn.

I
dagbøgerne pointerede vores hovedperson, at han ikke ville sabotere
eller oppionere. 

 

Ikke alle er begejstret

Men
som nævnt, var alle ikke lige begejstret, således blev han i 2004
indlemmet i en bog omhandlende tyske krigsforbrydere, der ikke blev
dømt. Problemet er sikkert, at vi ikke kender så meget til
Duckwitz, før og efter tiden i Danmark. Ofte har vi kun hans eget
udsagn.

 

Flere
andre historikere har stillet sig tvivlende over for
Duckwitz rolle. Herunder Terkel Stræde, Aage Trommer og Bo Lidegaard. Sidstnævnte fremkommer også snart med en bog
om jødeflugten. Måske indeholder denne bog nyt.

Andre
mene
r så igen, at vores hovedperson
havde andel i 400 danskers død på havet, da mere end 20 danske skibe
blev torpederet af tyske u – både.

Som
skibssagkyndig i K
øbenhavn har han haft mulighed for
at videregive oplysningerne. Han har været tilknyttet
Abwehr 2, det vil sige kontra – sabotageafdelingen.
Men selv hævder
Duckwitz, at han har modvirket ordre,
som han modtog fra
Berlin.

 

Ikke belastet

Der
er absolut ikke fundet beviser for
Duckwitz har været skyld i sømændenes
død. Men det er
Aktive Modstandsfolk overbevist om. De mener bestemt ikke, at Duckwitz var en god tysker.

Mange
angreb fulgte på vores hovedperson. Men en kommission i
Hamborg kunne den 10. maj 1948 konstatere,
at han var

 

  • ikke belastet

 

Forfalskninger?

Den
islandske forsker,
Vilhjälmsson mener, at Duckwitz var en uforbederlig nazist.
Hans rolle i redningen af jøderne er udokumenteret, mener den islandske
forsker. 

Han
mener, at dokumenterne fra september 1943 kunne kaste lys over sandhederne
er forfalskede.

Flere
historikere har svært ve
d at tro, at en aktiv nazist
kan blive en troværdig anti – nazist og sætte sit liv på spil for
at redde jøder. Usikkerheden har været med til at tegne et billede
af en lidt utroværdig
Duckwitz.

 

Krigsforbrydelser

De danske myndigheder havde helst set at Werner Best var blevet dømt ved processen i Nürnberg. Der var han flere gange indkaldt som vidne. Han
blev transporteret frem og tilbage og indsat i isolation i
Nytorv Fængsel.

Han havde håbet på 
en mere fair behandling af danskerne. Konen måtte ikke besø
ge ham, og hun truede med skilsmisse. Processen mod de store krigsforbrydere
blev foberedt herhjemme, og det var mod

 

  • Werner Best
  • von Hanneken
  • Politichef Pancke
  • Chefen for Sikkerhedspolitiet, Bovensiepen

 

Nærmest
frikendt

Byretten dømte Best til døden. Den samme straf fik Bovensiepen. Pancke fik 20 år og von Hanneken 8 år.

Landsretsdommen over Best blev omgjort til fem års fængsel. De fire år
blev betragtet som afsonet. Dommen var vel det nærmeste, man kunne
komme en frifindelse.
Best truede efterfølgende med, at ville afsløre danske
politikere, hvis han ikke fik bedre forhold i
Horsens Statsfængsel.

Under retssagerne støttede Duckwitz sin chef. Dog tog han senere afstand fra Best’s Stor – Germanske drømme. Efterhånden som Best´s krigsforbrydelser dukkede op, tog Duckwitz afstand fra ham.

 

Skulle
ikke snakke med Carl Madsen

På et tidspunkt ville
landsretssagfører
Carl Madsen gerne have fat i Duckwitz i forbindelse med det påståede Rostock – møde i marts 1940. Men vores hovedperson kontaktede
sine socialdemokratiske venner i
Danmark, og de frarådede ham et møde med Carl Madsen.

 

Best
undgik domfældelse

Der går rygter om, at
der var indgået aftale med, at ingen tyske krigsforbrydere skulle henrettes
i
Danmark. Men Best vendte tilbage til Tyskland. Her hjalp han gamle SS – venner og kammerater. Det var også dem, der hjalp han
til et job i erhvervslivet.

I 1969 blev han sigtet
for at have organiseret mordkommandoer i
Polen. Men på grund af sygdom opgav man sigtelsen.

Kun en enkelt gang besøgte Duckwitz ham, selv om Best tryglede ham for besøg.

 

Duckwitz døde i 1973, og enken modtog et telegram fra Best, hvor han talte om fælles fortid.

Retssag
efter død 

Siegfried Matloch udgav en omstridt bog om Werner Best på tysk. Den kom senere i en revideret dansk
udgave,
Danmark i Hitlers Hånd.

I 1989 blev Best anset for rask nok til at stå til ansvar for
mord på 8.723 polakker. Men han blev aldrig stillet til ansvar, for
han døde inden retssagen, 86 år gammel. 

 

Historieskrivning er et
problem

Eichmann var i København fir at forberede jødeaktionen.
To gange flygtede denne fra amerikansk interneringslejr.
Eichmanns kone forsøgte at få ham
erklæret død i 1947, men
Simon Wiesenthal kunne i retten påvise, at han ikke var død.
I
1949 erklærede Duckwitz ham død. Onde tunger påstod,
at det var fordi, at
Eichmann måske kunne fortælle sandheden
om jødernes redning. Måske skal vi lige tilføje, at det var det israelske
efterretningsvæsen, der endelig fik fat i ham, dømte ham og henrettede
ham i J
erusalem.

 

Historieskrivning er en del af problemet med at få et sandhedsbillede
om besættelsestiden, om tiden før og efter. Arkiverne er lukket for
nogle og åbne for andre. Der er plantet falske oplysninger nogle steder,
for at give eftertiden et falsk billede af, hvad der egentlig skete.
I vores egen forskning har vi fundet fejltagelser. Hvorfor indrømmer
man ikke det, så mange år efter. Historikere har prøvet på at rette
op på dette, med vekslende held.

 

Interne
magtkampe

Bogen
er også et interessant indblik i tyskernes forsøg
på internt at få magten i det besatte Danmark. Og Duckwitz dagbogs – notater er blevet
fortrængt, forkastet mellem de forskellige versioner. Selv forfatteren
har vanskeligheder ved at finde hoved og hale i det.

Egentlig
giver bogen ikke en egentlig klarhe
d over, hvad der egentlig
skete dengang. Den stiller flere spørgsmål end svar. Efterhånden
som arkiverne må åbnes og efterhånden som vi som danskere erkender
vore fejl i forbindelse med besættelsestiden, får vi den fulde sandhed.
Selverkendelse skal det vel også til

 

 Men trods dette forhold kan bogen varmt anbefales.
Den giver på mange måder et anderledes indblik i de vanskelige år
– dengang.

 

Hans
Kiirchhoff: Den Gode Tysker – G.F. Duckwitz – De Danske
Jøders Redningsmand / Gyldendal

 

Kilde: Se

  • Besættelsestidens Litteratur A L
  • Besættelsestidens
    Litteratur M
    Å

 

Vores
side
www.dengang.dk indeholder ca. 100 artikler om Besættelsestiden


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København