Vi følger de såkaldte
sekter i det vestlige Sønderjylland i ”prøjser – tiden”.
”Landskirken” var meget opmærksom på deres tilstedeværelse.
Efterhånden blev det pålagt de almindelige præster restriktioner
om ikke at samarbejde med dem. Og det nationale spillede også i
høj grad en rolle. I 1912 gik det ud over Indre Mission, der blev splittet
i to fraktioner. Men her var også baptister, adventister, grundtvigianere
og bornholmerne i Ballum – området.
Dengang masser af fornyelse i Sønderjylland
Vi har tidligere omtalt
pietismen og reformationen i Sønderjylland. Også brødrende i Christiansfeld er omtalt. Denne artikel handler om de såkaldte sekter i Sønderjylland, som Landskirken ikke så med milde øjne
på. De blev fulgt til punkt og prikke og var oppe til diskussion hvert
år, når de gejstlige mødtes. Sådan var det i hvert fald i det vestlige Sønderjylland.
Masser af religiøse bevægelser
I 1830 og 1840erne opstod
der masser af religiøse bevægelser, såkaldte vækkelser over hele Danmark. Disse bevægelser fik inspiration mange steder
fra, blandt andet hos Grundtvig. Der kunne være op til fem forskellige retninger
bare i en lille landsby. I Sønderjylland spillede det nationale også ind. Det ødelagde
også Indre Mission.
Modsætningsforholdene mellem Fiskerne (Indre Mission) ved Vestkysten og de glade Grundtvigianere kendes blandt andet gennem den pragtfulde bog
af Hans Kirk, Fiskerne.
De
andre fremmede kirkesamfund holdt også
deres indtog, baptisterne, De sidste Dages
Hellige og Jehovas Vidner.
Bornholmere
i Ballum
På Bornholm opstod der stærkt røre
omkring præsten Peter Christian Trandberg. Hans forkyndelse bevirkede en sand vækkelse.
Og gennem lægprædikanten Chr. Møller kom vækkelsen til Ballum – egnen. Den nærmede sig efterhånden grundtvigianerne.
Hvordan så det egentlig
ud med Gud og troen i det vestlige Sønderjylland dengang under prøjsisk styre?
Ja det kan måske lyde som et kedelig emne, at tage op, men det er det
bestemt ikke.
Tønder Provsti
Dengang
i 1876 var der noget der hed Nord – Tønder Provsti og Syd – Tønder Provsti. Hvert år samledes man, for at diskutere de kirkelige
strømninger. Ja man kaldte det synoder. Og denne synode bestod af
90 medlemmer. Her var både gejstlige og lægmænd. Der blev lavet protokol
i begge sprog. Og disse protokoller afspejlede ofte modsætningerne
mellem de tyske og danske præsters synspunkter.
I
mange år foregik disse møde på Tønder Statsseminariets
Festsal.
1881
Arbejdet
for Indre – og Ydre mission er kun ubetydelig. Sekterne ( bornholmere, baptister og
grundtvigianere) er uden større indflydelse.
Gudstjenesterne og nadverbesøg ligger gennemgående meget højt.
1883
I Ballum og Brede er der afholdt missionsfester
med stor tilslutning og større kollekter. Det skal understreges, at
danske undersåtter ikke kan vælges som kirkeældste. Luthers 400 års fødselsdag fejredes
i de fleste sogne med festgudstjenester. I Tønder endda med seks foredrag.
Et lille Luther – skrift, forfattet af pastor H. Tonnesen i Aabenraa blev uddelt nogle steder.
1885
Den
grundtvigianske bevægelse, som tilstræbte at melde sig ud af
folkekirken syntes i hvert fald i Tønder, at være bragt i stilstand.
I Mjolden havde de grundtvigske præster Hass, Hagen og H. Bojsen virket før 1864. Under det
prøjsiske regime, blev der her dannet en grundtvigsk frimenighed. I Rødding skete dette i 1874 og i Bovlund 1879.
1886
Provst
Kaftan som er blevet generalsuperintendent
er efter lang vakance blevet afløst af P. Kier, som er provst i Tønder.
1887
Af
sekter findes bornholmerne (Luthersk Missionsforening) i 8 sogne. Arbejdsmændene H. Pedersen Nielsen og H. Paulsen, som begge havde været med
i krigen i 1864, begyndte deres lægmandsvirke først i 1870erne. I
1881 stiftedes Luthersk Missionsforening
for Vestslesvig, da Chr. Møller fra Bornholm var på besøg.
Der
var 30 baptister heraf 16 i Visby. I Mjolden sogn er der en grundtvigiansk frimenighed bestående af 5 familier og 26 sjæle, som fuldstændig har isoleret sig fra Landskirken.
1888
Der
afholdtes sørgegudstjenester ved de to kejseres, Wilhelm den Første og Friedrich den Tredje’s død. På synoden den 7. december i Tønder blev den nye kejser Wilhelm den Anden hyldet med et trefoldigt Hoch.
Grev
H. Schack og Pastor H.S. Prahl, Møgeltønder refererede om arbejdet med den nye salmebog for
de dansktalende menigheder i Slesvig, som synoden derefter anbefalede til autorisation
på landssynoden i Rendsborg det kommende år.
1890
Bornholmerne i Ballum, Brede, Burkal og Rømø har ikke fremgang. De stillede
sig venligt, dels afvisende over fo landsbykirken.
- Den grundtvigianske menighed
i Mjolden, bestående
af 7 familier med 21 sjæle,
bærer
i dens holdning imod den lutherske landskirke – også deri, at der findes blandede ægteskaber, gennem hvilke
til landskirken hørende
familier foranlediges til at holde sig til den – helt en sekts kendetegn.
Bortset fra denne menighed findes der i Døstrup og Randerup endnu to
familier, som tilhører denne sekt.
Man
havde sandelig check på de ting, der skete inden og uden for autoriserede
kirkelige kredse dengang. Således kunne
man berette, at udsendige fra Christiansfeld Brødremenighed kommer til Abild, Burkal, Højst, Nr.
Løgum, Ballum og Bylderup. Til de to sidste sogne nu
også Nordslesvigs Indre Mission. Dette usendinge – væsen bliver
nogle steder understøttet af præsterne, andre forekommer det af meget
tvivlsom værdi.
Christiansfeld
Brødreby var grundlagt i 1773 af svenskeren J. Briant som datterby af Zinzendorfs Herrnhut i Sachsen.
Kirkelig
Forening for Indre Mission i Danmark blev stiftet i 1861. i 1864
sendte de masser af sine kolportører til fronten. Stakkevis af Ny Testamenter blev uddelt til soldaterne
Kirkelig
Forening for Indre Mission i Nordslesvig blev stiftet i Aabenraa i november 1886. Foreningens
drivende kraft og sekretær – fra 1907, var den unge andenpræst H. Tonnesen.
1891
- I Ballum hersker der et
meget stærkt
og ivrigt religiøst
liv. Præsten
og udsendinge fra Indre Mission og Brødremenigheden
holder bibelsamtaler…..Baptisterne synes her forsvundet….
Men Bornholmerne har udbredt sig meget stærkt
– De har fem søndagsskoler. Sidste vinter opholdt sig tre agitatorer
fra København, som hver aften holdt foredrag
og øgede tilslutningen.
- Mange nye medlemmer er
blevet optagne ved en generalabsolution. Alligevel har de erklæret at ville stille sig venligt til kirken. Der bygges nu et bedehus.
Bornholmerne i kirkebyen håber præsten at holde ved kirken i
forbindelse med Indre Missions – retningen.
1892
Bornholmerne i Ballum virker i det stille ud fra
deres nye bedehus. Den nye Danske Salmebog er indført i de fleste sogne.
1893
Bornholmerne er venlige, baptisterne går tilbage, adventisterne frem.
- Grundtvigianerne i Mjolden
(20 personer), Ballum (1 familie), Døstrup
(1), Randerup (1) kendetegner sig selv ved deres absolutte afsondring
fra den evangelisk – lutherske landskirken - Udsendinge fra Kirkelig
Forening for Indre Mission i Nordslesvig optræder
i Bylderup, Abterp (Brede), Ballum, Løgumkloster,
Burkal, Mjolden og Tønder.
Man bedømmer
deres virke gunstigere end Gemeinschaftsfolkene.
Der er begyndt med kristelige foreninger for unge,
som virker til velsignelse.
Vi
skal måske lige tilføje, at den rent lægmands – prægede Gemeinschaftsverein er stiftet 1858 af Baron J. von Oertzen i Hamborg. Han talte også ved Indre Missions første årsmøde i juli
1887.
1896
Baptisterne
har fået en prædikant i Emmerlev. Af Adventisterne i Visby var der kun to tilbage. Prædikanten
er flyttet.
- De udtrådte
grundtvigianere viser sig i deres bestræbelser
for at modarbejde landskirken nu helt og holdent som sekterere. I Mjolden danner
de et fast, af kirken udtrådt samfund, idet seks familier,
alle boende i Forballum, hver 14. dag holder deres gudstjeneste, ved
hvilken Paulsen, Bovlund, er ordfører (Sprecher). - Overgrebene mod landskirken – man døbte
og viede medlemmer af landskirken, som
ikke var udtrådte – er nu opførte dér. Der bor endnu i grundtvigiansk
familie i Ballum, 2 i Randerup, 1 i Døstrup. Også de ikke – udtrådte grundtvigianeres bestræbelser bør, såfremt de går ud på en virkelig adskillelse fra
Landskirken, betragtes som sekteriske.
Partiet har købt det gamle tinghus i Visby,
i hvilken det hver 4. uge afholdes agitations – forsamlinger. Indtil nu uden
mærkbart resultat.
- Bornholmerne er egentlig
mindre kirkefjendske end grundtvigianerne
Der
er medlemmer i Ballum (mange), Brede (10
familier), Burkal (mange), Emmerlev (50 personer), Hostrup (enkelte),
Hjerpsted, Ravsted, Tinglev (nogle). Deres leder bor i Skast, men har ingen tilhængere
dér.
- I de danske menigheder
mere bekendt er Indre Mission, nu betegnet som ordmission til
forskel fra den uforglemmelige Wichern stammende gerningsmission. (Pastor
Joh. Henrich Wichern grundlagde 1833 børnerednings – hjemmet ”Das rauhe Haus” i Hamborg, og blev dermed
en af den tyske diakonis fædre) . - Ordmissionen har åbenbart lettere end den egentlige,
med rette således kaldte Indre Mission.
Den taler ud i det almindelige og søger på sin side opvækkende at få fat i enkelte sjæle, skønt mest netop ikke dem, som
står fjernt, griber altså ind i det beskkede præsteembede, og synes, hvor dette sker
i tilstræbt konkurrence, ikke at være ubetænkelig.
Gemeinschaftsfolkene bedømmes mindre gunstigt af kirkeforstanderskaberne skønt deres udsendinge vel også bringer virkelig
opbyggelse til mange og imødekommer et behov for rigeligere forsyning
med Guds ord og inderligere fællesskab.
Helt
anderledes står udsendingene for Kirkelig Forening for Indre
Mission i Nordslesvig i det almindelige omdømme.
De underordner sig præsteembedet og er anvist at holde sig borte dèr, hvor præsten ikke ønsker
deres virke. De beflitter sig også alvorligt på at fastholde den kirkelige
frelseslære. En af deres udsendinge har sin bopæl i Ballum. Her er der stiftet foreninger
for unge mænd og kvinder , som nu den ny udnævnte præst, Paul Duysen Paulsen.
Han holder også godt besøgte andagter i Tønder, desuden i Abild, Burkal, Bylderup,
Døstrup, Nr. Løgum og Ravsted. Nogle steder berettes der
udtrykkeligt om deres velsignede virke, andre steder dømmer man mindre
gunstigt. Foruden dem kommer også en enkelt gang en af de Christiansfelder Hernhutere, men kun sjældent, mest i Løgumkloster, Højst og Ballum.
Af
opbyggelig litteratur findes i de danske menigheder Sædekornet af pastor Tonnesen, Nordslesvigsk Søndagsblad,
kirkelige del, Kirkeligt Søndagsblad og Indre Mission Tidende og anden dansk religiøs litteratur. Beretningen
slutter:
- Kristendommen, og det vil
sige den levende, sunde, kirkelige kristendom vil forblive surdejen
i folkelivet og jordens salt
1897
- Lysten til opbyggelse i
private forsamlinger og lægmands – vidnesbyrdet er fortsat mange steder
tiltagende, således i Ballum, Burkal, Bylderup,
Emmerlev, Løgumkloster, Nr. Løgum, Ravsted. Det er jo et
tegn på kristeligt liv, særdeleshed på alvorlig spørgen efter Gud og sjælens salighed. Også offervilligheden til kristeligt formål skal med glæde anerkendes hos disse kredse.
Ganske vist følger så også undertiden usundt væsen med, som det plejer at
være tilfældet hos sådanne bevægelser. I flere beretninger
fra sognene erklærer man at spore liden velsignelse
af lægmands – vidnesbyrdet.
1899
Indre
Mission udøver et voksende virke
og har i flere menigheder mange venner. Der holdes mange forsamlinger.
Bibelsamtalemøder bliver ny yndet. Missionsuger holdes i kirker og
skoler. I enkelte menigheder foregår stor vækkelse. Menighedslivet
fremmes dog enkelte steder gennem Indre Mission. Det sker for eksempel i Ballum og Burkal.
Men
i Bredebro forsøgte de at trænge ind, hvor man ikke ønskede dem.
I Højst havde private i 1898 bygget
et forsamlingshus, som ikke blev benyttet. Nu skal det være taget i
brug af en udsending fra Brødremenigheden og altså være indviet.
I
øvrigt har Konsistoriet i Kiel truffet bestemmelser, som
nogenlunde afgrænser udsendinges virke over for præsteembedets arbejde.
Gemeinschaft synes, at blive svagere i deres arbejde. Den bekæmpes
også af Indre Mission. Bornholmerne er ret rolige.
1901
Det
er blevet forbudt indremissionærerne at tale ved bårerne i hjemmet
uden præstens tilladelse. Rejsningen af missionshuse synes at have mindre betydning for sagen, mindst for
de byer, hvor de står. I kirken i Brede har pastor Tonnesen med kirkeforstanderskabets
tilladelse fejret årsfesten for unge mænd og kvinder.
Sektvæsenet
er tiltagende. Baptisterne med deres falske dåb af genfødte har flere tilhængere, Sølsted (8), Ballum (7), Brede (10), Burkal (5),
Bylderup (10), Døstrup (7), Emmerlev (8), Højer (1), Visby (4).
Den
grundtvigske frimenighed, som har sit
hovedsæde i Forballum ved Mjolden, tager ikke til. Men flere,
som bliver i landskirken, holder sig til den. Og det tidligere tinghus
i Visby bliver grundtvigianernes
national – religiøse tanker ivrigt propaganderet i hyppige forsamlinger.
1903
Gemeinschaftsverins virke bliver stadig svagere. Kirkelig Forening for Indre
Mission i Nordslesvig har ikke just fundet videre
udbredelse, men står som hidtil i ivrigt og frugtbart arbejde, afholder
missionsfester m.m.
Baptisterne har deres centrum i Bredebro. Der derboende baptist –
prædikant Andreasen holder ivrige prædikener
i byen. Bornholmerne havde cirka 50 tilhængere.
1905
Indre
Mission arbejder i alle de menigheder,
hvor den har fået fodfæste.
1907
Baptisterne har i Løgumkloster bygget et kapel med bolig til prædikanten.
1909
Gemeinschaftsverein er ved at uddø. Derimod blomstrer i talrige menigheder Indre Mission. I ikke så få menigheder,
har den eget missionshus, i Tønder endda et missionshotel.
1911
Den
nye provst , W. Steffen indførtes 1910 i sin nye
stilling i Tønder. Sektvæsenet havde ikke den
store betydning.
Men det var nu ikke hele sandheden. For aldrig har Indre Mission haft større tilslutning
som dette år. Omkring en tredjedel af sognene i Nordslesvig var præget af Indre Mission. Man havde opført 11 missionshuse
og Sædekornet opnåede et oplagstal på
8.000. hele 21 missionærer fungerede i området.
Foruden Missionshotellet i Tønder havde man også efterhånden
tilsvarende hoteller i Aabenraa, Haderslev og Gråsten.
1912
I
1912 skete der en splittelse af Indre Mission i Nordslesvig. Uenighederne handlede om det nationale. Bevægelsen
ønskede at holde sig uden for politik og ikke blande sig i nationalitetsspørgsmålet.
Identiteten som kristen spillede en langt større rolle end det at være
dansk.
Sprængningen
gik hårdt ud over Indre Mission Nordslesvig. Det betød en massiv tilbagegang. De fleste missionærer
valgte dog at blive hos Hans Tonnesen.
Splittelsen
gik på tværs af tysk – og dansksindede. Missionshusene
blev også delt. I Bolderslev og Agerskov var der en frygtelig strid
om missionshusene.
1915
Baptisterne og Adventisterne er i tilbagegang. Den grundtvigianske frimenigheds
størrelse er kun ringe
Kilde: Se
Litteratur
Tønder
Litteratur
Sønderjylland (under udarbejdelse)
Hvis
du vil vide mere: Læs
Bondefamilien
fra Trøjborg
Hvis
du vil vide mere: Om Ånds – og kirkeliv:
Under
Sønderjylland:
Da
Christiansfeld opstod
Præster
og Godtfolk i Sønderjylland
Flere
Præster og Godtfolk i Sønderjylland
Under
Tønder:
Brorson
– en præst fra Tønder
Et
kloster – 15 km fra Tønder
Hostrup,
Jejsing og præsten
Løgumkloster – nordøst for Tønder
Møgeltønder
Kirke
Præsten
fra Daler
Tønder
Kristkirke
Vajsenhuset
i Tønder
Åndens
folk i Tønder
Under
Aabenraa:
Kirker
syd for Aabenraa
To
kirker i Aabenraa
Under
Højer:
Højer
Kirke
Under
Padborg/Kruså/Bov:
Livet omkring Bov Kirke
Ligvognen
fra Frøslev
Ryd
Kloster
Under
Østerbro
En
engelsk kirke ved Østerbro
Garnisons
Kirkegård
Under
Nørrebro:
Assistens
Kirkegård – 250 år
Assistens
Kirkegård – en oase
Begravelse
på Assistens Kirkegård 1887
Da
Gertud rejste sig fra kisten
Grundtvig
på Nørrebro
Kan
du råbe mig, Nørrebro op
Kejserinde
Dagmar på Nørrebro
Kirker
og mennesker på Nørrebro
Livet
på Assistens Kirkegård
Skt.
Johannes Kirke
Under
jorden – på Assistens Kirkegård