Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Indre Mission, Baptister og andre

Juni 10, 2013

Vi følger de såkaldte
sekter i det vestlige Sønderjylland i ”prøjser – tiden”. 
”Landskirken” var meget opmærksom på deres tilstedeværelse.
Efterhånden blev det pålagt de almindelige præster restriktioner
om ikke at samarbe
jde med dem. Og det nationale spillede også i
høj grad en rolle. I 1912 gik det ud over Indre Mission, der blev splittet
i to fraktioner. Men her var også baptister, adventister, grundtvigianere
og bornholmerne i Ballum – området.

 

Dengang masser af fornyelse i Sønderjylland

Vi har tidligere omtalt
pietismen og reformationen i
Sønderjylland. Også brødrende i Christiansfeld er omtalt. Denne artikel handler om de såkaldte sekter i Sønderjylland, som Landskirken ikke så med milde øjne
på. De blev fulgt til punkt og prikke og var oppe til diskussion hvert
år, når de gejstlige mødtes. Sådan var det i hvert fald i det vestlige
Sønderjylland.

 

Masser af religiøse bevægelser

I 1830 og 1840erne opstod
der masser af religiøse bevægelser, såkaldte vækkelser over he
le Danmark. Disse bevægelser fik inspiration mange steder
fra, blandt andet hos
Grundtvig. Der kunne være op til fem forskellige retninger
bare i en lille landsby. I
Sønderjylland spillede det nationale også ind. Det ødelagde
også
Indre Mission.

 

Modsætningsforholdene mellem Fiskerne (Indre Mission) ved Vestkysten og de glade Grundtvigianere kendes blandt andet gennem den pragtfulde bog
af
Hans Kirk, Fiskerne.

De
andre
fremmede kirkesamfund holdt også
deres indtog,
baptisterne, De sidste Dages
Hellige
og Jehovas Vidner.

 

Bornholmere
i Ballum

På Bornholm opstod der stærkt røre
omkring præsten
Peter Christian Trandberg. Hans forkyndelse bevirkede en sand vækkelse.
Og gennem lægprædikanten
Chr. Møller kom vækkelsen til Ballum – egnen. Den nærmede sig efterhånden grundtvigianerne.

 

Hvordan så det egentlig
ud med
Gud og troen i det vestlige Sønderjylland dengang under prøjsisk styre?
Ja det kan måske lyde som et kedelig emne, at tage op, men det er det
bestemt ikke.

 

Tønder Provsti

Dengang
i 1876 var der no
get der hed Nord – Tønder Provsti og Syd – Tønder Provsti. Hvert år samledes man, for at diskutere de kirkelige
strømninger. Ja man kaldte det
synoder. Og denne synode bestod af
90 medlemmer. Her var både gejstlige og lægmænd. Der blev lavet protokol
i begge sprog. Og disse protokoller afspejlede ofte modsætningerne
mellem de tyske og danske præsters synspunkter.

I
mange år foregik disse møde på 
Tønder Statsseminariets
Festsal.

 

1881

Arbejdet
for
Indre – og Ydre mission er kun ubetydelig. Sekterne ( bornholmere, baptister og
grundtvigianere)
er uden større indflydelse.
Gudstjenesterne og nadverbesøg ligger gennemgående meget højt.

 

1883

I Ballum og Brede er der afholdt missionsfester
med stor tilslutning og større kollekter. Det skal understreges, at
danske undersåtter ikke kan vælges som kirkeældste.
Luthers 400 års fødselsdag fejredes
i de fleste sogne med festgudstjenester. I Tønder endda med seks foredrag.
Et lille
Luther – skrift, forfattet af pastor H. Tonnesen i Aabenraa blev uddelt nogle steder.

 

1885

Den
grundtvigianske  bevægelse, som tilstræbte at melde sig ud af
folkekirken syntes i hvert fald i
Tønder, at være bragt i stilstand.

I Mjolden havde de grundtvigske præster Hass, Hagen og H. Bojsen virket før 1864. Under det
prøjsiske regime, blev der her dannet en grundtvigsk frimenighed. I
Rødding skete dette i 1874 og i Bovlund 1879.

 

1886

Provst
Kaftan
som er blevet generalsuperintendent
er efter lang
vakance blevet afløst af P. Kier, som er provst i Tønder.

 

1887

Af
sekter findes
bornholmerne (Luthersk Missionsforening) i 8 sogne. Arbejdsmændene H. Pedersen Nielsen og H. Paulsen, som begge havde været med
i krigen i 1864, begyndte deres lægmandsvirke først i 1870erne. I
1881 stiftedes
Luthersk Missionsforening
for Vestslesvig,
da Chr. Møller fra Bornholm var på besøg.

Der
var 30 baptister heraf 16 i
Visby. I Mjolden sogn er der en grundtvigiansk frimenighed bestående af 5 familier og 26 sjæle, som fuldstændig har isoleret sig fra Landskirken.

 

1888

Der
afholdtes sørgegudstjenester ved de to
kejseres, Wilhelm den Første og Friedrich den Tredje’s død. På synoden den 7. december i Tønder blev den nye kejser Wilhelm den Anden hyldet med et trefoldigt Hoch.

Grev
H. Schack
og Pastor H.S. Prahl, Møgeltønder refererede om arbejdet med den nye salmebog for
de dansktalende menigheder i
Slesvig, som synoden derefter anbefalede til autorisation
på landssynoden i
Rendsborg det kommende år.

 

1890

Bornholmerne i Ballum, Brede, Burkal og Rømø har ikke fremgang. De stillede
sig venligt, dels afvisende over fo landsbykirken.

 

  • Den grundtvigianske menighed
    i Mjolden, best
    ående
    af 7 familier med 21 sj
    æle,
    b
    ærer
    i dens holdning imod den lutherske landskirke
     også deri, at der findes blandede ægteskaber, gennem hvilke
    til landskirken h
    ørende
    familier foranlediges
    til at holde sig til den helt en sekts kendetegn.
    Bortset fra denne menighed findes der i D
    østrup og Randerup endnu to
    familier, som tilh
    ører denne sekt.

 

Man
havde sandelig check på de ting, der skete inden og uden for autoriserede
kirkelige kredse den
gang. Således  kunne
man berette, at udsendige fra
Christiansfeld Brødremenighed kommer til Abild, Burkal, Højst, Nr.
Løgum, Ballum og Bylderup.
Til de to sidste sogne nu
også
Nordslesvigs Indre Mission. Dette usendinge – væsen bliver
nogle steder understøttet af præsterne, andre forekommer det af meget
tvivlsom værdi.

 

Christiansfeld
Brødreby
var grundlagt i 1773 af svenskeren J. Briant som datterby af Zinzendorfs Herrnhut i Sachsen.

 

Kirkelig
Forening for Indre Mission i Danmark
blev stiftet i 1861. i 1864
sendte de masser af sine kolportører til fronten. Stakkevis af
Ny Testamenter blev uddelt til soldaterne

Kirkelig
Forening for Indre Mission i Nordslesvig
blev stiftet i Aabenraa i november 1886. Foreningens
drivende kraft og sekretær – fra 1907, var den unge andenpræst
H. Tonnesen.

 

1891

  • I Ballum hersker der et
    meget st
    ærkt
    og ivrigt religi
    øst
    liv. Pr
    æsten
    og udsendinge fra Indre Mission og Br
    ødremenigheden
    holder bibelsamtaler…..Baptisterne synes her forsvundet….

 

Men Bornholmerne har udbredt sig meget stærkt
– De har fem søndagsskoler. Sidste vinter opholdt sig tre agitatorer
fra
København, som hver aften holdt foredrag
og øgede tilslutningen.

 

  • Mange nye medlemmer er
    blevet optagne ved en generalabsolution. Alligevel har de erkl
    æret at ville stille sig venligt til kirken. Der bygges nu et bedehus.
    Bornholmerne i kirkebyen h
    åber præsten at holde ved kirken i
    forbindelse med Indre Missions
    retningen.

 

1892

Bornholmerne i Ballum virker i det stille ud fra
deres nye bedehus. Den nye
Danske Salmebog er indført i de fleste sogne.

 

1893

Bornholmerne er venlige, baptisterne går tilbage, adventisterne frem.

 

  • Grundtvigianerne i Mjolden
    (20 personer), Ballum (1 familie), D
    østrup
    (1), Randerup (1) kendetegner sig selv ved deres absolutte afsondring
    fra d
    en evangelisk lutherske landskirken
  • Udsendinge fra Kirkelig
    Forening for Indre Mission i Nordslesvig optr
    æder
    i Bylderup, Abterp (Brede), Ballum, L
    øgumkloster,
    Burkal, Mjolden og T
    ønder.
    Man bed
    ømmer
    deres virke gunstigere end Gemeinschaftsfolkene.

 

Der er begyndt med kristelige foreninger for unge,
som virker til velsignelse.

Vi
skal måske lige tilføje, at den rent lægmands – prægede
Gemeinschaftsverein er stiftet 1858 af Baron J. von Oertzen i Hamborg. Han talte også ved Indre Missions første årsmøde i juli
1887.

 

1896

Baptisterne
har fået en prædikant i
Emmerlev. Af  Adventisterne i Visby var der kun to tilbage. Prædikanten
er flyttet.

 

  • De udtrådte
    grundtvigianere viser sig i deres bestr
    æbelser
    for at modarbejde landskirken nu helt og holdent som s
    ekterere. I Mjolden danner
    de et fast, af kirken udtr
    ådt samfund, idet seks familier,
    alle boende i Forballum, hver 14. dag holder deres gudstjeneste, ved
    hvilken Paulsen, Bovlund, er ordf
    ører (Sprecher).
  • Overgrebene mod landskirken man døbte
    og viede me
    dlemmer af landskirken, som
    ikke var udtr
    ådte er nu opførte dér. Der bor endnu i grundtvigiansk
    familie i Ballum, 2 i Randerup, 1 i D
    østrup. Også de ikke udtrådte grundtvigianeres bestræbelser bør, såfremt de går ud på en virkelig adskillelse fra
    Lands
    kirken, betragtes som sekteriske.
    Partiet har k
    øbt det gamle tinghus i Visby,
    i hvilken det hver 4. uge afholdes agitations
    forsamlinger. Indtil nu uden
    m
    ærkbart resultat.

 

  • Bornholmerne er egentlig
    mindre kirkefjendske end grundtvigianerne

 

Der
er medle
mmer i Ballum (mange), Brede (10
familier), Burkal (mange), Emmerlev (50 personer), Hostrup (enkelte),
Hjerpsted, Ravsted, Tinglev (nogle).
Deres leder bor i Skast, men har ingen tilhængere
dér.

 

  • I de danske menigheder
    mere bekendt er Indre Mission, nu be
    tegnet som ordmission til
    forskel fra den uforglemmelige Wichern stammende gerningsmission. (Pastor
    Joh. Henrich Wichern grundlagde 1833 b
    ørnerednings hjemmet Das rauhe Haus i Hamborg, og blev dermed
    en af den tyske diakonis f
    ædre) .
  • Ordmissionen har åbenbart lettere end den egentlige,
    med rette s
    åledes kaldte Indre Mission.
    Den taler ud i det almindelige og s
    øger på sin side opvækkende at få fat i enkelte sjæle, skønt mest netop ikke dem, som
    st
    år fjernt, griber altså ind i det beskkede præsteembede, og synes, hvor dette sker
    i tilstr
    æbt konkurrence, ikke at være ubetænkelig.

 

Gemeinschaftsfolkene bedømmes mindre gunstigt af kirkeforstanderskaberne skønt deres udsendinge vel også bringer virkelig
opbyggelse til mange og imødekommer et behov for rigeligere forsyning
med Guds ord og inderligere fællesskab.

 

Helt
anderledes står udsendingene for
Kirkelig Forening for Indre
Mission i Nordslesvig
i det almindelige omdømme.
De underordner sig præsteembedet og er anvist at holde sig borte
dèr, hvor præsten ikke ønsker
deres virke. De beflitter sig også alvorligt på at fastholde den kirkelige
frelseslære. En af deres udsendinge har sin bopæl i
Ballum. Her er der stiftet foreninger
for unge mænd og kvinder , som nu den ny udnævnte præst,
Paul Duysen Paulsen.

Han holder også godt besøgte andagter i Tønder, desuden i Abild, Burkal, Bylderup,
Døstrup, Nr. Løgum
og Ravsted. Nogle steder berettes der
udtrykkeligt om deres velsignede virke, andre steder dømmer man mindre
gunstigt. Foruden dem kommer også en enkelt gang en af de
Christiansfelder Hernhutere, men kun sjældent, mest i Løgumkloster, Højst og Ballum.

 

Af
opbyggelig litteratur findes i de danske menigheder
Sædekornet af pastor Tonnesen, Nordslesvigsk Søndagsblad,
kirkelige del, Kirkeligt Søndagsblad
og Indre Mission Tidende og anden dansk religiøs litteratur. Beretningen
slutter:

 

  • Kristendommen, og det vil
    sige den levende, sunde, kirkelige kristendom vil forblive surdejen
    i folkelivet og jordens salt

 

1897

  • Lysten til opbyggelse i
    private forsamlinger og l
    ægmands – vidnesbyrdet er fortsat mange steder
    tiltagende, s
    åledes i Ballum, Burkal, Bylderup,
    Emmerlev, L
    øgumkloster, Nr. Løgum, Ravsted. Det er jo et
    tegn p
    å kristeligt liv, særdeleshed på alvorlig spørgen efter Gud og sjælens salighed. Også offervilligheden til kristeligt formål skal med glæde anerkendes hos disse kredse.
    Ganske vist f
    ølger så også undertiden usundt væsen med, som det plejer at
    v
    ære tilfældet hos sådanne bevægelser. I flere beretninger
    fra sognene erkl
    ærer man at spore liden velsignelse
    a
    f lægmands – vidnesbyrdet.

 

1899

Indre
Mission
udøver et voksende virke
og har i flere menigheder mange venner. Der holdes mange forsamlinger.
Bibelsamtalemøder bliver ny yndet. Missionsuger holdes i kirker og
skoler. I enkelte menigheder foregår stor vækkelse. Menighedslivet
fremmes dog enkelte steder gennem
Indre Mission. Det sker for eksempel i Ballum og Burkal.

Men
i
Bredebro forsøgte de at trænge ind, hvor man ikke ønskede dem.

I Højst havde private i 1898 bygget
et forsamlingshus, som ikke blev benyttet. Nu skal det være taget i
brug af en udsending fra
Brødremenigheden og altså være indviet.

 

I
øvrigt har
Konsistoriet i Kiel truffet bestemmelser, som
nogenlunde afgrænser udsendinges virke over for præsteembedets arbejde.

Gemeinschaft synes, at blive svagere i deres arbejde. Den bekæmpes
også af
Indre Mission. Bornholmerne er ret rolige.

 

1901

Det
er blevet forbudt indremissionærerne at tale ved bårerne i hjemmet
uden præstens tilladelse. Rejsningen af missionshuse synes
at have mindre betydning for sagen, mindst for
de byer, hvor de står. I kirken i
Brede har pastor Tonnesen med kirkeforstanderskabets
tilladelse fejret årsfesten for unge mænd og kvinder.

Sektvæsenet
er tiltagende. Baptisterne med deres
falske dåb af genfødte har flere tilhængere, Sølsted (8), Ballum (7), Brede (10), Burkal (5),
Bylderup (10), Døstrup (7), Emmerlev (8), Højer (1), Visby (4).

 

Den
grundtvigske
frimenighed, som har sit
hovedsæde i
Forballum ved Mjolden, tager ikke til. Men flere,
som bliver i landskirken, holder sig til den. Og det tidligere tinghus
i
Visby bliver grundtvigianernes
national – religiøse tanker ivrigt propaganderet i hyppige forsamlinger.

 

1903

Gemeinschaftsverins virke bliver stadig svagere. Kirkelig Forening for Indre
Mission
i Nordslesvig har ikke just fundet videre
udbredelse, men står som hidtil i ivrigt og frugtbart arbejde, afholder
missionsfester m.m.

Baptisterne har deres centrum i Bredebro. Der derboende baptist –
prædikant
Andreasen holder ivrige prædikener
i byen.
Bornholmerne havde cirka 50 tilhængere.

 

1905

Indre
Mission
arbejder i alle de menigheder,
hvor den har fået fodfæste.

 

1907

Baptisterne har i Løgumkloster bygget et kapel med bolig til prædikanten.

 

1909

Gemeinschaftsverein er ved at uddø. Derimod blomstrer i talrige menigheder Indre Mission. I ikke så få menigheder,
har den eget missionshus, i
Tønder endda et missionshotel.

 

1911

Den
nye provst ,
W. Steffen indførtes 1910 i sin nye
stilling i
Tønder. Sektvæsenet havde ikke den
store betydning.

Men det var nu ikke hele sandheden. For aldrig har Indre Mission haft større tilslutning
som dette år. Omkring en tredjedel af sognene i
Nordslesvig var præget af Indre Mission. Man havde opført 11 missionshuse
og
Sædekornet opnåede et oplagstal på
8.000. hele 21 missionærer fungerede i området.

Foruden Missionshotellet i Tønder havde man også efterhånden
tilsvarende hoteller i
Aabenraa, Haderslev og Gråsten.

 

1912

I
1912 skete der en splittelse af
Indre Mission i Nordslesvig. Uenighederne handlede om det nationale. Bevægelsen
ønskede at holde sig uden for politik og ikke blande sig i nationalitetsspørgsmålet.
Identiteten som kristen spillede en langt større rolle end det at være
dansk.

Sprængningen
gik hårdt ud over
Indre Mission Nordslesvig. Det betød en massiv tilbagegang. De fleste missionærer
valgte dog at blive hos
Hans Tonnesen.

Splittelsen
gik på tværs af tysk – og dansksindede. Missionshusene
blev også delt. I
Bolderslev og Agerskov var der en frygtelig strid
om missionshusene.

 

1915

Baptisterne og Adventisterne er i tilbagegang. Den grundtvigianske frimenigheds
størrelse er kun ringe

 

Kilde: Se

Litteratur
Tønder

Litteratur
Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere:
Læs

Bondefamilien
fra Trøjborg

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Ånds – og kirkeliv:

 

Under
Sønderjylland:

Da
Christiansfeld opstod

Præster
og Godtfolk i Sønderjylland

Flere
Præster og Godtfolk i Sønderjylland

 

Under
Tønder:

Brorson
– en præst fra Tønder

Et
kloster – 15 km fra Tønder

Hostrup,
Jejsing og præsten

Løgumkloster – nordøst for Tønder

Møgeltønder
Kirke

Præsten
fra Daler

Tønder
Kristkirke

Vajsenhuset
i Tønder

Åndens
folk i Tønder

 

Under
Aabenraa:

Kirker
syd for Aabenraa

To
kirker i Aabenraa

 

Under
Højer:

Højer
Kirke

 

Under
Padborg/Kruså/Bov:

Livet omkring Bov Kirke

Ligvognen
fra Frøslev

Ryd
Kloster

 

 

Under
Østerbro

En
engelsk kirke ved Østerbro

Garnisons
Kirkegård

 

Under
Nørrebro:

Assistens
Kirkegård – 250 år 

Assistens
Kirkegård – en oase

Begravelse
på Assistens Kirkegård 1887

Da
Gertud
rejste sig fra kisten

Grundtvig
på Nørrebro

Kan
du råbe mig, Nørrebro op

Kejserinde
Dagmar på Nørrebro

Kirker
og mennesker på Nørrebro

Livet
på Assistens Kirkegård

Skt.
Johannes Kirke

Under
jorden – på Assistens Kirkegård


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland