Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Overinspektør på Schackenborg

Juni 10, 2013

Pludselig lå der en
pakke, foran Kirkemuseet i Tønder. Den viste sig at indeholde fem kistesten
fra et for længst nedrevet gravkapel. Og dette kapel var opført af 
Nikolaj(Nikolaus) Tych. Han var overinspektør på Schackenborg i en ret så turbulent tid.
Overinspektøren havde nok at se til. Han var amtsskriver, skulle tage
sig af et bondeoprør, føre inspektion på Vadehavs – øerne, og
klare logistikken i forbindelse med, at kongen udlejede militærstyrker
til den engelske konge. Og så kom hans tjener til at stikke en anden
ihjel. 

 

Fem kisteplader

På et tidspunkt
i 1956 blev der lagt fem kisteplader, indpakket i papir i vognporten
ved
Tønder Kirkemuseum, af en eller anden ukendt person. Man var så småt
begyndt at indrette dette museum. Men lokalerne var endnu udlejet til
værksted. Og da malermesteren skulle flytte rundt med nogle ting, fandt
man så pakkerne ved et tilfælde.

 

De
fem blyplader havde været udsat får en hårdhændet behandling. Inskriptionerne
var delvis dækket af stør
re og mindre klatter af hård
cement og kalk. Dengang var de helt ulæselige.

Det
var tvivl om ejerforholdet, så man lod pladerne ligge i kirkemuseets
oplagsrum i et godt stykke tid. Ingen ejermand viste sig, så museets
ledelse traf den beslutning, at en ko
nservator skulle rense blypladerne
for cement og kalk, og om muligt genoptrække den oprindelige påmalede
indskrift.

 

Familien Tych

Det
var vaskelig at tyde indskrifterne, ikke mindst fordi den oprindelige
maler dengang ikke havde taget det så nøje med fo
rkortelser, data og ord.

To
af pladerne vedrørte bestemte navngivne personer. Den ene var
Fru Beata Tych død i Tønder den 17. april 1697, og Fru Ida Christina Kenckel født Tych død i Tønder den 30. maj 1691.

To
plader indeholdt bibeltekster, og en sidste
plade en døendes provst
sidste ord.

 

Et
kæmpe arbejde fulgte, og efterhånden gik det op for museet, at man
her havde fat i den
Tychskes familie. Døden fulgte i
hurtig rækkefølge fra 1691 – 1697.

 

Kistepladerne havde oprindelig
deres plads i det gravkape
l, som overinspektør Nikolaus Tych i 1687 fik tilladelse til at opføre ved nordsiden
af
Tønder Kirkes kor.

Her
blev oprettede
Tych et gravsted for sig selv
og sine nærmeste. De fem kistepladers eksistens vidste man ikke noget
om. I det hele er det ikke meget, man ved om dette gravkapel.

 

En ond tid

Slutningen
af det 17. århundrede må i det hele taget for
Tønder og det gamle hertugdømme Slesvig have været en ualmindelig
ond tid. Dønningerne af danskerne og svenskernes krigerske uenighed
nåede helt herned, hvor den danske konge lå i bestandig strid med
de gottorpske hertuger. Fok har måttet lide under disse forhold.

 

Overinspektør og meget
mere

Midt
i det hele skimter vi omridserne af en betydelig og karakterfast skikkelse,
overinspektør Nikolaus Tych Schackenborg.

Han
var født den 29. december 1633, som søn af af en kongelig dansk embedsmand
ved navn
Claus Tych (eller Tuch)og dennes hustru, Catharina født Schrøder.

I
hele 26 år fra 1668 til 1694 var han overinspektør (
Ober – Inspector)på grevskabet Schackenborg. Men han var meget mere end det.

 

Han
var den danske konges trofaste og højt betroede undersåt. I 1676,
da
Tych havde været overinspektør
i 8 år på
Schackenborg, udstedte den danske konge et patent, hvorved de gottorpske amter
og landsdele blev
sekvestrerede. Det betød at kongen inddrog skatterne fra disse
landsdele under kronen og indsatte kongelige embedsmænd (
kontributionsforvaltere og amtsforvaltere) til at indkassere skatterne. De tilsvarende gottorpske
embedsmænd flygtede ud af landet blandt andet til
Hamborg.

 

Inspektør
på øerne

Der
er omtalt to af sådanne
sekvestrationer – den første fra 1676 til november 1679. Den anden
fra maj 1684 til juni 1689.

Begge
gange blev
Nikolaus Tych, konstributions
– og amtfsorvalter
i Tønder Amt. I 1682 blev han tillige udnævnt til inspektør
for de øer i
Vadehavet, der hørte under Ribe Amt.

Han
tog sin afsked som inspektør på 
Schackenborg i 1694, og flyttede til Tønder, hvor han døde den 9. december
1696.

 

Gift
to gange

Nikolaus
Tych
var gift to gange. Hans første
hustru,
Anna døde (antagelig) i 1687 og er begavet den
2. februar 1687. Samme år blev
Tych gift anden gang med Beata, der døde i april 1697. Pladen
fortæller, at hun var født i M
eldorf den 28. marts 1642.

At
det virkelig var overinspektørens k
one, kan ses i kirkeregnskabet
for
Tønder fra de år. Her står, at
der den 18. april 1697 blev ringet med kirkeklokkerne for
die sel. Frauw Ambts Verwalter fr…Tüchin.

 

Klokkerne
lød ud over Tønder

Det
var ikke skik dengang at lade kirkens klokker lyde u
d over Tønder by, dersom det kun var almindelig godtfolk,
der var afgået ved døden.

I
livet som i døden opretholdt man klasseforskellen. Det var kun de
fine og rige borgere, der fik
en jordefærd
mit Pomp. Det kunne til gengæld også
være i den helt store stil, som da
Nikolaus Tych blev begravet i 1696. Da blev der ringet endog
usædvanligt længe med
Tønder Kirkes klokker – 52 gange i alt.

Dertil
kom, at der blev brændt 41 stk.172 pund vokslys i kirken. Til gengæld
var kirken blevet betænkt. Foruden en kostb
ar alterkande og alterkalk
af sølv havde overinspektøren skænket
Tønder Kirke den nette sum af 800 rigsdaler.

 

Nikolaus
Tych
var en rig mand. Den 26.
januar 1687 fik han efter skriftlig overenskomst med byens råd tilladelse
til at lade opføre et privat gravkapel for sig og sin familie ved nordsiden
af
Tønder Kirkes kor.

Dette
kapel fik dog kun lov til at stå i ca. 200 år. Det blev nedrevet
i 1894 . Det blev erstattet af en sakristi – bygning af et uheldigt
ydre, hvis man må tillade at sige dette. Denne by
gning blev revet ned i 1940
– 44.

 

Familiens
hårde skæbne

Godsinspektøren
fik også lov til at ophænge et familie – epitafium inde
i selve kirken på korets nordlige væg lige over indgangen til
gravkapellet, samt til at lade indrette en lukket og privat
Kirkestol for familien Tych på det daværende pulpitur.
Så vidt vides hænger portrætterne stadig i kirken.

 

Den
ene af pladerne, var til ære for hans datter
Ida Christina. Hun blev den 6. september 1687 gift med provst Bernhard Kenckel, der var provst i Tønder efter sin far, Stephan Kenckel fra 1686 – 1693.

Hun
var født den 26. november 1661 og døde den 30. maj 1691, knap 30 år
gammel. Knap to måneder før var hendes svigerfar død. Og kun to år
efter døde hendes ægtefælle,
Bernhard Kenckel.

 

De
10 år fra 168
7 til 1697 må have været
sælsom periode for familien. Overinspektøren fik hurtig brug for sit
private gravkapel.

Den
unge provst
Bernhard Kenckel var endnu ikke 38 år, da han døde. Da havde
han allerede mistet sin far og hustru.

 

Hårde pligter

Men
hvord
an så Møgeltønder ud i Nicolai Tychs tid?

Efter
feltherre
Hans Schacks overtagelse af Møgeltønderhus syv år før Tychs ansættelse, blev der indraget
en del bondejord.
Landegilden, der var blevet betalt i naturalier, blev nu afløst
af pengeafgift. Og nu skal der betales lejeafgift til
Slotsmarken.

 

Til
herskabet måtte bønderne ved fæsteskifte betale fæstepenge eller
indfæstning, som androg 40 rigsdaler. Og så skulle bønderne
betale
hartkornsskatter. Man skulle også betale ekstraordinære militærleverancer
(
se artiklen: Soldater på Jordsand).

Hertil
kom så tiende til præst og herskab. Og det var ikke slut. Blandt
byrderne var også mølletvangen til
Lindskov Mølle og arbejdet med vedligeholdelse af diger og veje.

 

Gårdmændene
bestemte

Antallet
af fæstegårde i
Møgeltønder var nogenlunde konstant. Men antallet af kådnerhuse
steg efter 1660. I 1676 var der således 42 huse. Det antal steg, da
man anlagde
Slotsgade.

 

Det
var kun gårdmændene, der havde andel i den fælles landsbymark. Husmændene
og kådnerne måtte be
tale sig fra græsningsret.
De ernærede sig som håndværkere, søfolk og daglejere. Deres koner
og døtre kniplede.

Kun
bønderne havde stemmeret ved
Grandemøderne. Og overholdt man ikke Grande – vedtægterne skulle der betales bøder, som ofte bestod i øl
og brændevin.

 

I
engene syd for byen var det vigtigt at føre tilsyn med, at grøfterne
blev rettidigt oprenset. Det var også vigtigt, at vejene i regnvejrsperioder
var farbare.

Møgeltønder
– gårdene
havde ikke meget jord, men
det der var, var af god kvalitet.

 

Stridigheder
med naboerne

I Møgeltønder skulle vejene være 14 alen
eller ca. 9 meter brede. Det førte ret ofte til stridigheder, især
på grund af møddingernes noget uhensigtsmæssige anbringelse, og det
førte ofte til stridigheder med naboen.

Da Hans Schack kom til Møgeltønder lavede han en kontrakt med bønderne i Møgeltønder Birk. De kunne for en årlig leje
på 1.000 rigsdaler leje ladegårdsmarkerne.

Man
kunne også for en årlig afgift på 10 rigsdaler løskøbe
sig for det forhadte avlingshoveri.

 

Bønderne var utilfredse

Ladegårds
– bygningerne blev dog genopført af
Nicolaj Tych. Han overvejede, at genindføre ladegårds –
driften og dermed avlingshoveriet. I den forbindelse blev gården
Røj, noget af Møgeltønder Bymark og nogle gårde Ved Åen inddraget under hovedgården.

Slotsmarken blev dermed forøget.

Der
blev færre til udføre kørsel for herskabet, og bønderne blev i 1672
beordret til at pløje  fire af tolv kobler.

 

Bønderne
var stærk utilfredse med denne udvikling. Deres anfører,
Anders Nissen havde en fæstegård på Kanikus. Da kongen i 1672 var på
gennemrejse i
Flensborg, opsøgte en større deputation
af birkets bønder ham, og forelagde en klage over feltherrens dispositioner.
Men kongen kom ikke med noget svar
(Se artiklen: Oprør i Møgeltønder).

 

Hans
Sc
hack og Nic. Tych søgte imidlertid at dæmpe
uroen både med det gode og det onde. Men det gav dog ikke noget resultat.

 

Brødre
arresteret

Anders
Nissen
blev afskediget som birkeskriver, fordi han havde optrådt
som bøndernes advokat.

Under
dramatiske omst
ændigheder blev Anders Nissen og hans bror, Karsten og en tredje bonde arresteret
af
Nic. Tych og hans ryttere. De blev
anbragt i fæstningen i
Fredericia og blev behandlet temmelig
ublidt.

 

60 Møgeltønder – 
bønder kastet i Kastellet

Ikke
færre end 60 bøn
der begav sig den besværlige
rejse til
København i juni 1672, hvor de overrakte
kongen et
bønskrift. Men heller ikke i dette tilfælde
svarede kongen med det samme. Men man afleverede så et nyt
bønskrift, der heller ikke gav et svar.

 

Men
det havde åbenbar
t været for meget for majestæten,
for dagen efter blev alle bønder  fra
Møgeltønder indfanget og anbragt i Kastellet. Her blev de udsat for hårdt
legemligt arbejde.

 Men de lavede så et tredje bønskrift til kongen, hvor de bad om
at blive løsladt, for de skulle hjem og klare høsten, for ellers kunne
de ikke klare deres landgilde. Men det var først ved
Hans Schack’s og Nic. Tych´s mellemkomst, at de slap fri mod et højtideligt
løfte om, at de i deres livstid ikke ville klage over herreskabet på
Schackenborg.

 

For Hans Schack var det også vigtigt at
få sit
landegilde. Kort efter blev også de
tre arrestanter i
Fredericia frigivet. Anders og Karsten Nissen skulle dog lige forbi fangehullet i Møgeltønderhus. Disse måtte selvfølgelig
afgive et lignende løfte.

 

Anders brød sit løfte

En
ting er at afgive et højtideligt løfte i en presset situation og så 
vitterlig at holde dem.
Anders Nissen kunne ikke
stille sit urolige hoved,
hed det i en beretning. Nic. Tych og herskabet kom undervejrs
med, at han pønsede på et nyt oprør, så derfor slotgfeltherren til.

Han
lod
Anders Nissen og de øvrige anførere stævne for Møgeltønder Birketing. Han lod dem stå over for
en
upartisk sættedommer, nemlig hans
egen birkedommer i
Ballum Birk, Anders Thomsen.

For
at understrege alvor
en, lod feltherren Birketinget besætte med ryttere.

 

Udvist
af landet

I
august og september 1674 blev sagen oprullet ved
Birketinget. Alle bøndernes klager blev i det store og hele
afvist. De to brødre,
Anders og Karsten Nissen blev dømt til, at have hals og hånd forbrudt
samt at miste fæstegårde.
De øvrige hovedmænd blev
dømt til at miste deres fæste, men efter nye bønskrifter og fornyede
højtidelige løfter, blev de benådet. Men skulle de bare gøre den
mindste opsætsighed, ville de få frataget deres gårde.

 

Anders
og Karsten Nissen
blev også benådet. Men
for den førstnævnte dog først efter en dramatiske tid. Han blev
holdt i bolt og jern i slottets tyvehul i syv
uger. Han blev benådet under betingelse af, at bønderne skulle betale
til et orgel i
Møgeltønder Kirke. Men det kendte Anders Nissen dog ikke noget til.

 

Han
blev ført til retterstedet nord for byen, hvor skarpretter, præster
og en stor skare nysgerrige tog imod.

Men
da skarpretteren skulle til at udføre sit beskidte hverv, trådte
Nickolaj Tych frem. Efter ordre fra feltherren
blev
Anders Nissen benådet.

 

Et falsk orgel

Åbenbart
var der ikke kommet nok penge til det orgel, for det hedder sig, at
i 1679 fik
Møgeltønder Kirke et orgel. Det er stadig landets ældste kirkeorgel
i brug.

Men
det var
sådan, at bønderne samlede
300 rigsdaler for at
Anders Nissen kunne blive benådet. Men Nic Tych mente nu ikke, at han var
så meget værd, så bønderne fik de 100 rigsdaler igen.

 

Alt
imens står det i historiebøgerne, at greven forhandlede med en orgelbygger
i Hamborg om prisen på dette orgel.
Men mon ikke dette var overladt til
Nic. Tych. Men åbenbart blev det forhandlet
for meget. Prisen kom ned på 420 rigsdaler, men det var stemt en tone
forkert. Og resten af pengene blev samlet ind i sognet.

 

To
stemmer
af orglet blev i 1906 bygget
om. Og i 1954 – 1956 blev orglet rekonstrueret og udvidet. Begge gange
af
Marcussen i Aabenraa.

De
gange jeg selv har været i
Møgeltønder Kirke og har hørt orglet, har jeg ikke hørt det spille
falsk.

 

Og
vores overinspektør 
var også gavmild over for Møgeltønder Kirke, således forærede han i
1694, den nuværende prædikestol. Og det gamle fik de glæde af over
Sild i Kejtum.

 

Dødsdom
ophævet

Anders
Nissen
skulle dog sværge, at han
ville forføje sig ud af kongens og hertugens lande. Skulle han igen
vise sig inden for godsets område ville dødsdommen blive eksekveret.
Efter feltherrens død den 27. februar 1676 tog han ophold i
Aventoft på det gottorpske område,
og kun et par kilometer syd for
Møgeltønder.

Herfra
genoptog han sa
gen med indirekte støtte
af birkedommer i
Møgeltønder, Peter Jensen. Efter lange tovtrækkerier nåede sagen frem for Højesteret, som i 1678 ophævede dødsdommen.
Men man opretholdt forvisningen fra det nyoprettede grevskab,
Schackenborg.

 

Det
lykkedes aldri
g for Anders Nissen at for oprejsning. Efter Nickolaj Tych’s død var der fortsat en del uro i Møgeltønder. Og det skyldtes ikke mindst
udskrivningen til
Landmilitsen.

 

Slotsgade
anlagt

Da
feltherre
Hans Schack overtog Møgeltønderhus i 1661 var området mellem slottet og kirken endnu
næsten kun bar mark. Kun på nordre side af kirkegården lå nogle
huse. Disse blev først indlemmet i
Slotsgade ved udgangen af 1800 –
tallet.

 

I Nicolaj Tychs tid blev området kaldt Den gamle Slotsmark. Her lå et par broncealderhøje,
hvoraf den ene blev brugt som tingsted. I den sydlige del af den gamle
slotsmark , blev der senere under bøndernes protest i ca. 1680 udskilt
en bred strimmel jord, som blev den nordlige side af
Slotsgaden.

Allerede
i 1683 nævnes 7 huse. Blandt bebo
erne var i 1688 slotsgartneren,
som senere fik krobevilling. Også slottets betjente og håndværkere
fik deres bopæl i denne gade. De østligste huse var opført af grevskabet.

 

Nord
for gaden og vest for slottet frem til
Stjernen var der en mark på 26 demant.
Den direkte vej over marken til
Gallehus var sløjfet og Møllevej blev anlagt. En skitse fra
dengang, en slags mini – bykort findes stadig, tegnet af
Nicolaj Tych.

 

Drama
i Møgeltønder

Møgeltønder var ikke forskånet for brande. I hvert fald gik
det ud over
Johan Kleinsmeds smedje i 1671. I kirkebogen kan man 1683 læse, at Johan Kleinsmed og hans hustru indebrændte,
da de i fællesskab søgte at redde en kiste med linned ud af det flammende
bål,
ganske lidet af deres krop
beholden.

Man
blev senere i byplan
lægningen i Møgeltønder opmærksom på faren for
skorstene, bage – og kakkelovne.

 

Overinspektøren
fik også mere at tænke på. Hans tjener,
Hans kom 1669 for skade at dræbe Hans Kleinsmed ved knivstik. Han flygtede
for at undgå galgen og blev erklæret fredløs.

En
tjenestekarl stjal i 1670 noget lærred til en værdi af 13 ½ 
skilling. Han blev dømt for ran og tyveri til at blive hængt.

Det
skete sandelig noget i overinspektørens tid i
Møgeltønder. Således blev en 15 årig dreng fra Møgeltønder dømt fredløs for at have
maltrakteret en 10 årig skoledreng til døde. En mand og en kvinde
dødsdømtes i 1673 for hor og fødsel i dølgsmål.

I
løbet af bare 5 år blev ikke færre end 5 dødsdømt og 2 dømt fredløse
i
Møgeltønder.

 

Møgeltønder
Birketing
dømte strenge straffe. For
tyveri blev der dømt
Hudstrygning og Brændemærkning. Kagmanden
og Træhesten
foran tinghuset stod ikke
ubenyttet hen. Mange makabre skuespil under stor tilstrømning af nysgerrige
beboere har udfoldet sig både foran tinghuset i
Slotsgade og retterstedet ved Møllegade.

 

Kongen udlejede soldater

Ja
og så var det lige at kongen underskrev en aftale den 15. august
1689 med den engelske konge om udlejning af danske tropper. Dette betød
masser af arbejde for vores overinspektør.

Først
var meningen, at de sku
lle udskibes fra Ribe, senere blev dette flyttet
til
Ballum – Hjerpsted området og senere endnu sydligere, Jordsand og Emmerlev.

 

Dette
krævede masser af planlægning, og det var overladt til
amtsskriver Jens Kristensen, Ribe og Nicolaj Tych. Der blev også pålagt beboerne ekstra byrder
ved denne udlejning.

At
tab af en hest så resulterede i en større erstatning end i en
tabt soldat kan I læse nærmere om i artiklen
Soldater på Jordsand.

 

Ja,
det var hvad fem kistesten kunne fortælle. Og egentlig kunne vi f
ortælle meget mere.

 

Kilde: Se

Litteratur
Tønder

Litteratur
Møgeltønder

Litteratur
Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere
: Om Møgeltønder: Læs

Dagbog
fra Møgeltønder

Guldhornene
fra Gallehus

Møgeltønder
– dengang

Møgeltønder
Kirke

Møgeltønders
historie

Oprør
i Møgeltønder

Præsten
fra Daler

Schackenborg
i Møgeltønder

Møgeltønder
– fra Ahlefeldt til Schack

Soldater
på Jordsand (under Højer)

Ballade
i Sønderjylland (under Sønderjylland)

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Tønder Kirke: Læs

Brorson
– en præst fra Tønder

Åndens
folk i Tønder

Tønder
Kristkirke


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder