Dengang løs kirkeklokkerne,
når der var brand. Alle vidste, hvad de skulle gøre, og hvad de havde
pligt til. Den, der skødeløst eller bevidst havde været skyld i branden
blev smidt i ilden. Efterhånden blev brand en folkeforlystelse. Mobile værtshuse kom til. En cykel blev anskaffet til det rullende materiel.
En brandmand med håndsprøjte var den første på stedet. Under Folkestrejken
i 1944 blev brandvæsnet mødt af fjendtligheder. Brandofficeren fik
sin egen bil. Tophastighed: 40 km/timen.

 

Skynd dig hjem, det brænder

Det er efterhånden en
del år siden. En eftermiddag ringer min kone op i butikken:

• Skynd dig at komme hjem,
  det brænder.

 

På 
vejen møder jeg et par brandbiler, der åbenbart kører hjemad. Nåh
det tænkte jeg, det er nok ikke så galt. Men ak. På Østerbrogade holder 5 – 6 brandbiler
og et tilsvarende antal på Vordingborggade. En betjent vil ikke lade mig komme igennem, trods
det at jeg bedyrer, at jeg bor i den ejendom, der brænder.

Heldigvis
hører min kone, at jeg højlydt protesterer. En del af beboerne
havde søgt tilflugt på det nærliggende værtshus, Hermod.

 

Få 
meter fra soveværelset

Min
kone havde været lidt sløj, og lagt sig til at hvile i soveværelset.
Pludselig hører hun et overdøvende brag. Et fjernsyn i baghuset var
eksploderet, et par meter fra
vores soveværelse. Vinduer splintredes og en kæmpe flamme kunne ses.
Kun brandværnets hurtige og effektive indsats hindrede at branden bredte
sig til forhuset. Tak for det Københavns Brandvæsen.

Det
er ikke altid, det går sådan, og at jobbet som brandmand
er farlig, vil kunne ses bagerst i denne artikel, hvor vi har fundet
de største brande gennem 100 år. Og nu er i advaret. Dette er en større
artikel.

 

Brandvæsen i Rom

Allerede i det gamle Rom havde man organiseret et
brandvæsen. Godt nok var det bestemmelser om, hvordan man skulle forholde
sig i tilfælde af brand i biskop Jens Krags stadsret af 29. januar 1294. Disse blev fulgt
op af andre retningslinjer.

 

Der
var skærpelser for byggeri, herunder forbud mod lerklinede vægge og stråtage.

I
1731 oprettede man Kjøbenhavns Brandforsikring. Det skete efter den katastrofale brand i 1728.
Her favoriserede man de murede huse.

 

På 
en gammel brandfane fra 1728 stod følgende:

• Næst
  Gud ved Flid og Kunst og Vand
• Ildens Kræfter
  dæmpes
  kan.

 

1.640
huse og to kirker brændte

I
1728 nedbrændte 1.640 huse og 5 kirker. Og 1795 gik det ud over 943
huse, Nikolai Kirke og Rådhuset. Og efter englændernes bombardement
i 1807 blev 305 huse, Frue Kirke og Universitetet ofre for ilden.

 

Man
skød med kanoner

Dengang
dundrede trommeslageren løs på sin store tromme, og vægteren
peb i sin fløjte, når der var brand. Ned ad gadens ujævne bane jagtede
en hest, der trak en slæde, hvor vandtønderne befandt sig. Inden da
havde kirkelokkerne lydt. Og det var et slag for skorstensild.
Var det fra 2 – 7 slag, så var det husild.

Var
det særlig fare for på færde , skød man kanoner fra voldene.
Ja det fortælles, at Frederik den Sjette bad om at blive vækket i tilfælde af ildløs.
Og han gik ikke i seng før faren var over.

 

Man
havde pligter

Ved
ringningen hidkaldtes alle tømrer, fiskere og bådsmænd. Deres pligt
var at bestige det brændende hus og søge
at slukke.

Det
påhvilede dragerne at skaffe vand med kærer og trillebør. Vognmændene
skulle køre vandet i deres vogne.

På 
rådhuset opbevaredes læderspande og stiger. De var delt ud i forskellige
kvarterer. Og hvert kvarter havde sit samlingssted. Rodemesteren og
vagtskriveren skulle sørge for, at disse remedier kom til brandstedet.

 

Altid
to heste parat

I
gaderne op til brandstedet skulle
dem, der havde brønde, sørge for straks, at der kom vand til brandstedet.

Hvis
nogen med vilje eller ved forsømmelighed, havde været årsag til ilden,
skulle vedkommende straks kastes i ilden – uden nåde.

Vognmandslauget skulle ifølge Laugsskraaen af 1610 altid have et par heste stående hos en laugsbroder, så man kunne bringe brandsprøjten
til brandstedet.

Enhver
borger i nærheden af ilden skulle, når det var mørkt, udhænge en lygte foran sin dør,
og måtte først slukke den næste morgen.

 

I
1686 satte Christian den Femte en undersøgelse i gang omkring hovedstadens slukningsredskaber.
Det skete efter anmodning af politimester Klaus Rasch.

Og
så fik København sandelig en branddirektør, Herman Garding. Han rejste straks til Holland og indkøbte 8 moderne brandsprøjter,
hvoraf de syv var fuldt udstyret med slanger og andet tilbehør.

 

Kompetencestridigheder

Når
der var brand, så mødte både politimester, stadshauptmanden og branddirektøren. Og næsten hver gang opstod der kompetencestridigheder.

Da
brandvæsnet under en brand på Christianshavn i 1804 heller ikke fungerede tilfredsstillende
, mistede kronprinsessen tålmodigheden. Han forlangte at Danske Kancelli skulle give en forklaring.
En kommission blev nedsat. De kom til det resultat, at brandvæsnet
trængte til en lang række forbedringer. Og disse udgifter blev anslået
til 85.000 Rdl.

 

Brandvæsnet
fik overladt Nicolai Kirke. I 1820 påbegyndte man restaureringen af det stærk
medtagende tårn. Og her havde man til huse i mange år. Og fra tårnet
havde man en god udsigt i tilfælde af – brand.

 

47 store sprøjter

I
midten af det 19. århundrede bestod materiellet af 47 større sprøjter,
14 kabinetssprøjter og 48 baljesprøjter samt stiger, der var fordelt
på 42 forskellige steder, ved kirker og andre offentlige bygninger.

Hvis
ilden havde noget en hvis styrke, måtte byens øverstkommanderende,
kommandanten, en søofficer, politikesteren, Stadshauptmanden, vandinspektøren,
vandmestre og mindst 200 infanterister  give møde. Denne ordning
betsod helt til 1860.

 

Det
kommunale vandværk

Åbningen
af det kommunale vandværk i 1859 var en revolution for brandvæsnet.
Nu kunne man forbinde brandslangerne med trykvandledningerne. Byens
vækst medførte også, at man i 1860 oprettede seks faste brandvagter
fordelt i de forskellige kvarterer
, og for at sikre hurtig hjælp blev disse vagtstationer forbundet med
et teknisk vidunder – telegrafen.

Nicolai
Kirketårn blev hovedstation og fungerede
som sådan indtil 1892. De seks brandvagter var alle beliggende inden
for voldene, men i 1865 oprettedes desuden tre på broerne. Det vil sige Vesterbro, Nørrebro og Østerbro. En brandtelegraf blev installeret på Trianglen.

I
1867 blev der truffet aftale med det nyoprettede kommunale brandvæsen
på Frederiksberg om gensidig hjælp mellem stationerne på Gasværksvej og i Pile Allé.

 

Ikke
begejstret for brandindsatsen

Indehaveren
af Carlsberg, brygger og kaptajn J.C. Jacobsen var ikke begejstret for brandindsatsen
i København. Han forespurgte justitsministeren
om denne ville lade udarbejde og foreligge Rigsdagen en ny fuldstændig lov om
brand – og slukningsvæsnet i København.

Bryggeren
mente, at størstedelen af styrken på 4.000 mand ikke var tilstrækkelig
øvede. Han mente, at brandvæsnet skulle sortere direkte under kommunen.
Det hele resulterede i Lov om Brandvæsnet i Kjøbenhavn af 15. maj 1868.

I
45 paragraffer blev alt hvad der havde med brand at gøre, behandlet.

 

Endnu
et regulativ

Den
21. juni 1870 udsentes Regulativ for Kjøbenhavns
Brandvæsen. Disse to love var en virkelig
fornyelse for brandvæsnet i København. Nu bestod væsenet af 101 fastansatte og en
reserve på 400 mand, samt en mobil service på 24 mand udvalgt blandt eller uden for det
almindelige reservekorps.

En
ledelse af fem faste officerer, som ikke måtte beklæde andre erhverv og som var pensionsberettiget skulle
lede brandvæsnet.

 

En
nye epoke i Københavns historie var indledt. Men
det var ikke let, at sidde i ledelsen af brandvæsnet. Man blev med
rette eller urette udsat for en særdeles hårdhændet behandling i
dagspressen. 

 

Folkeforlystelse, når der
var brand

Det
var lidt af en folkeforlystelse, når der var brand dengang. Særlig
nå branden krævede flere dampsprøjte. Og når så havnens
damsprøjtebåd og militæret hjalp med, ja så var den hjemme.
Mest spændende var det, når en af byens tømmerpladser
gik op i lys lue.

Pludselig
kan natten blive helt livlig ved sådan en brand. Drosker og cykler
i massevis valfarter til brandstedet til stor gene for redningsmandskabet.

Selv
selskabsklædte herrer og damer kunne afslutte en fornøjelig aften
ved at gå til ildebrand.

Under
høje protester og under skrig og tumult blev publikum drevet tilbage.
En masse vrede ord om politiets brutalitet føg gennem luften.

Forretningsdygtige
folk slog mobile beværtninger op, så man samtidig med at man nød ildens hærgen kunne få
sig en lille en.

 

Brandmændene strejkede

Brygger Jacobsen stillede en ny dampsprøjte
til rådighed i 1882. Det var en ny tysk model. Det vil sige, at man
fik den til låns i første omgang. Da man ikke var helt tilfreds med
den, ville man aflevere den med tak for lån.

Brandmændene
var ikke tilfreds med deres løn, så de strejkede simpelthen,
indtil de fik deres krav igennem. Man måtte dog i begyndelsen nøjes
med bøder. Og indkvarterings – forholdene, der var under al kritik, blev også forbedret.

 

Christiansborgs
Slots brand kunne have udviklet
sig meget mere katastrofalt end det egentlig gjorde. Slotskirken og Thorvaldsens Museum kunne have gået med i luerne. Men trods dette
kritiserede Brygger Jacobsen indsatsen.

 

Et nyt regulativ

Et
nyt regulativ så dagens lys den 15. marts 1890. På en gang
betød det både en udvidelse og en rationalisering af brandvæsnet.
Materialet blev forøget betydelig, og mandskabet blev forøget fra
147 til 180 mand.

Nu
skulle der ansættes 24 faste kuske. Tidligere var
det kun 9 lejede. Man opretholdt de to reservekorps. Men det store reservekorps
på 400 mand blev ophævet i 1903.

En
indskrænkning af de små stationer og vagtlokaler blev foretaget.
Antallet skrumpede ind til 6 stk. Men de store stationer i Adelgade og på Fælledvej blev udvidet.

 

Brandinspektør fik egen
bil

En
ny hovedbrandstation blev taget i brug. Man sagde farvel til Nicolai Kirke. Her havde brandstationen
haft til huse siden 1807.

Det
var nødvendigt, at brandinspektør Meyer kom hurtigt til brandstedet.
Men om natten var det vanskeligt at få en droske. Så det skete ikke
så få gange, at brandinspektøren måtte gå til brandstedet.

I
1892 blev der derfor anskaffet en landauer til brandinspektøren eller
vicebrandinspektøren. Og minsandten så blev der i 1895
også købt en vogn til den vagthavende assistent. Denne blev i 1907
erstattet af en automobil. Det var en 4 – personers Peugeot, der var i stand til at køre
den rasende fart af 40 km i timen.

 

En cykel til det rullende
materiel

Det
skal lige nævnes, at man i 1899 forbedrede det rullende materiel med
en cykel. Formålet var, at man straks ved alarmering kunne sende en
brandmand afsted med en håndsprøjte.

 

I
1901 – 02 blev Brønshøj, Valby og Sundbyerne indlemmet i Københavns Kommune. Det betød, at der blev oprettet en brandstation
på Kløvermarksvej. I 1905 oprettedes en brandvagt i Rytterskolen i Valby. Og endelig i 1907 fulgte
brandstationen Tomsgården på Frederikssundsvejen.

 

Nyanskaffelser

Nogle
af de seneste anskaffelser var to mægtige mekaniske stiger,
der havde den fordel især for ældre brandfolk, at man ikke behøvede
håndkraft for at rejse dem. Det skete nemlig automatisk ved hjælp
af en kulsyretrykmaskine, der kunne rejse  stigen op til 4. – 5. sals
højde.

 

Ja
og så var det jo også de elektriske
lygter, der tillod mandskabet at vove sig ind i rum, hvor der kunne
tænkes at være eksploderende luftarter. Man havde også fået nye
røgmasker og røghjelme, der skulle beskytte ansigtet, og af hvilke
luften førtes fra en beholder med komprimeret luft, som blev båret
på ryggen.

 

Brandværnet
havde fået deres telefonnummer, nemlig noget man kunne huske nr. 1400.

 

Den første automobilsprøjte

I
1913 blev der anskaffet en automobilsprøjte, som var den første her
til lands. Det var en 6 – cylindret Dennis. Den fik kælenavnet Engelskmanden. Brandinspektøren fik også
en ny bil, mens den gamle blev brugt som skolevogn til oplæring af
chauffører.

 

Men
i 1919 skete der noget stort. Man sluttede en kontrakt med Daimler – Mercedes om levering af i alt 27
køretøjer:

 

• 1 personvogn (skolevogn),
  2 lastbiler (heraf en skolevogn), 7 motorsprøjter,
  7 motortendere, 8 ambulancer, 1 automobildrejestige og 1 automobilafprodsstige.

 

Alle
disse automobiler fik man dog først leveret i 1920 – 24. I 1927
kom yderligere automobiler til
brandvæsnet i København.

De
tre gamle damsprøjter, som sidst havde været i brug i 1924, blev brugt
som reserve. Før bilernes indtog havde man 54 heste, og de sidste 8
blev først solgt i 1930. Staldene blev nu til garager og værksteder.

 

Ny brandstation

En
ny moderne brandstation blev opført på Enghavevej. Og i 1931 påbegyndtes de
første forsøg med radioforbindelse mellem hovedstationen og køretøjer
på gaden.

Efter
9. april 1940 indførtes forhøjet beredskab. 5.000 CB – pligtige indkaldtes til vagttjeneste på anneksstationer
og hjælpebrandvagter.

Som
led i de forebyggende foranstaltninger, foretog man i begyndelsen af
1939 en frivillig pulterkammer – rydning i den indre by.

Ved
den lejlighed blev der fjernet ca. 1.000 tons.

 

Mødt af fjendtligheder

Mange
brande opstod på grund af sabotage og Schalburgtage. Brandene blev også større og farligere.

Brandvæsnets
indsats under Folkestrejken i 1944 krævede særlig konduite. Talrige steder
havde befolkningen tændt bål i gaderne. Andre steder havde man sat
ild på tyskvenlige firmaers forretninger og værksteder. Når brandvæsnet
havde forceret barrikaderne i gaderne, blev man mødt med fjendtligheder.
Enkelte steder måtte man helt opgive slukningen.

I
løbet af bare et døgn var der 43 brandudrykninger og 256 ambulanceudrykninger
.

 

Ambulancekørsel

Ambulancekørslen
blev påbegyndt af Foreningen for Lægevagtstationer i 1866. Man stationerede to ambulancevogne hos
politiet. Men brandvæsnet forslog at de overtog disse ambulancer, da
man både havde kuske og heste til rådighed. Fra 1898 overtog man derfor
ambulancekørslen. Oprindelig gjaldt aftalen kun kørslen med tilskadekommende.
Men i 1899 udvidedes tjenesten til sygdomstilfælde, hvor der forelå
en lægeerklæring om hurtig og skånsom transport.

I
1907 kom transport af ugifte fødepatienter under forsorg af Foreningen for ulykkeligt stillede Mødre.

 

Antallet
af udrykninger var i 1898 i alt 175. Det voksede efterhånden til i
1930erme at udgøre ca. 34.000 udrykninger årligt. I 1909 udvidede
man så man i alt havde 6 ambulancer.

Indtil
1913 ledsagede en politibetjent altid ambulancen.

 

I
1921 anskaffede man 8 moderne motorambulancer. Hermed overtog brandvæsnet
helt ambulancetjenesten, og afleverede det gamle materiel til Røde Kors.

Den
19. oktober 1942 blev kongen kastet af
sin hest på Esplanaden. Den tilkaldte ambulance førte
kongen til Amalienborg for senere at føre majestæten
til Diakonissestiftelsen. De to brandmænd fik tildelt den kongelige belønningsmedalje
i sølv med krone og med tilladelse til at bære samme.

 

1870

Frederiks
Hospitals søndre pavillon mod Amaliegade nedbrændte, og det nye kommunale
brandværn blev stillet på en alvorlig prøve. Livgarden assisterede ved evakueringen
af de mange patienter. Dette skete den 24. december.

 

Blot
to dage efter var der en voldsom
brand i Livrente – og Livsforsikringsanstaltens kontorer i Navigationsskolens bygning i Havnegade, hvor vanskelige tilgangsforhold
hæmmede slukningsarbejdet.

 

1872

 På Vesterbros Badevej 11 (Nu: Eskildsgade) var der den 14. april udbrudt brandt i en 4 –
etagers beboelsesejendom med kun en trappe. En ung pige styrtede ud
fra kvisten og blev dræbt. De øvrige beboere blev reddet af brandvæsnet
og frivillige. Der var særdeles vanskelige omstændigheder. Tro brandmænd
blev dræbt og flere sårede.

 

1873

Den
6. december nedbrændte Skæremøllen, Lygtevej 60 (Nu: Nørrebrogade 200). Tre gange i forvejen havde møllen været hjemsøgt
af brand.

 

1880

Ved
en brand i dampmøllen den 28. februar i Store Kongensgade 40 skete der stor materiel skade.

 

1881

Den
24. juli var der kraftig brand i Kirstineberg Mølle og Brødfabrik på Lyngbyvej.

 

1882

En
farlig brand opstod den 22. oktober i Triers Tømmerplads, St.
Kongensgade 27.

 

1884

Den
3. – 4. oktober brændte Christiansborg (se artikel: Christiansborgs Brand)

 

1885

Den
19. april brændte Rismøllen på Bodenhoffs Plads. Og den 16 maj gik det ud over Blegdamsmøllen, Møllegade
25 med tilstødende bygninger
nedbrændte totalt på grund af utilstrækkende vandforsyning.

 

1886

De
Forenede Kirkeskoler i Nørregade 37 brændte. En brandmand kom alvorlig til skade.

 

1887

Den
25. november var der brand i Efterslægtens Skole Østergade
5. Her blev to brandmand kvæstet
under nedstyrtning.

 

1888

Under
en banket den 18. november i anledning af Kong Christian den Niende i anledning af hans 25 års regeringsjubilæum
antændte et stearinlys brandfarlige dekorationer. Med slotsbranden
i erindring mødte brandvæsnet talstærkt op. Branden fik dog ikke
det store omfang.

 

1889

En
vanskelig skibsbrand opstod ombord på S/S Kiew ved Toldboden. Ladningen bestod blandt andet
af kork, fjer og klid. Branden udviklede en kvældende røg til stor
gene for slukningsarbejdet.

 

1890

Det
store Kieler – pakhus på Toldboden udbrændte totalt.

 

1891

Omfattende
brand den i Eddikebryggeriet, Strandgade
12, hvor brandvæsnet havde en
7 meter lang, hård og sur tørn i 5 graders frost.

 

1892

En
brandkatastrofe opstod på Folketeatret den 21. december. Kvindelige statister med
hørparyk  kom for nær åbne gasblus. To af dem døde af deres
forbrændinger.

 

1893

En
omfattende brand hærgede den 23. februar et baghus med tilstødende
sidefløje til ejendommen, Kongens Nytorv 6. 8 brandmænd kom til skade.

 

1894

Den
9. august opstod der brand i Burmeister & Wain’s søndre værkstedsbygning på Refshaleøen. Branden blev først slukket efter 5 timers forløb
og ved hjælp af ikke mindre end 7 dampsprøjter.

Bagbygningen med tilstødende sidebygninger til ejendommen, Store Kongensgade 63 blev atter hjemsøgt den
20. november. Det var ikke første og sidste gang.

 

1895

Den
10. februar var der tagbrand i Citadelskirken. Seks dage efter var der ild i Brændevinsbrænderiet i bagbygningen til Rådhusplads 67. To brændevinsbrændere blev stærkt forbrændt.

 

1899

Den
23. maj eksploderede noget krudt i en bygning tilhørende Hærens Laboratorium, beliggende på Refshalevejen. 8 personer blev dræbt og
2 blev alvorlig kvæstet.

Den 12 juli skete der en overkogning af limpotte
i et snedkerværksted i beboelsesejendommen Nordvestvej 26 (Nu: Rantzausgade). 29 beboere var i livsfare. De 25 blev reddet under
særdeles dramatiske omstændigheder, men 4 omkom.

 

1901

To
dampsprøjter blev med tog sendt til Kalundborg, hvor et savværk var i brand.
Branden havde bredt sig til 20 ejendomme.

 

1906

Den
5. april blev to kvinder reddet fra bagbygningen til ejendommen Landemærket 11 fra øverste etage.

 

1907

I
en 4 – etagers værkstedsbygningen til ejendommen Store Kongensgade 101 bjergedes flere indspærrede arbejdere i sidste
øjeblik ved hjælp af stigerne, mens 2 arbejdere ikke stod til at redde.
Tre brandmænd kom til skade.

Den
5. oktober skete den første store biografbrand i Frederiksborggade 22. Ilden var opstået i operatørrummet. Publikum
nåede ud af biografen uden panik. Tildragelsen førte til en skærpelse
af biografbestemmelserne.

 

1910

En
eksplosions – brand opstod den 19. juli i petroleums – tankskibet Standard, der lå ved Refshaleøen med en last på 4.000 tons brændstof. Fra 23
strålerør blev skibet overdænget med vand.

Dagen
efter var der hårdnakket silobrand i Dampmøllen, Overgaden oven Vandet 30. Den intense strålevarme antændte flere nærliggende
bygninger. Først efter 10 ½ døgns forløb var silobranden nedkæmpet.

 

1912

Under
en brand i beboelsesejendommen Bartholinsgade 11 den 29. januar blev en yngre kvinde fra 4. sal
ved hjælp af springtæppe reddet.

Den
3. – 4. februar fik brandvæsnet hjælp af hær og flåde ved en brand
i Helsingørgades Sukkerhus. Et helt kompleks af ejendomme var i fare. Det
vanskelige slukningsarbejde varede i 11 timer og foregik under 20 graders
frost.

 

1914

Den
21. januar startede en utæt varmekanal en antændelse af træværket
i Jerusalemskirken i Rigensgade 19 tilhørende det metodistiske trossamfund. Kirken
nedbrændte og det 44 meter høje spir styrtede sammen.

Revner
i skorstenen til restaurationskøkken i Cirkusbygningen , Jernbanegade var antagelig den 7. marts årsag til branden.
Ved brandvæsnets ankomst skete der en kraftig røggaseksplosion, der
fik tagkuplen til at falde. Fire brandmænd blev såret. Det lykkedes
at redde to dyrepassere og nogle dresserede bjørne ud af garderobebygningen.

 

Den
21. marts blev Maltfabrikken, Gasværksvej
16, der rummede betydelig lagre
af korn næsten helt ødelagt af brand. Hør var hængt til tørre i
nærheden af gasblus.

En
eksplosionsbrand  af stort omfang opstod i Vesterbro Stentagpap Fabrik,
Gammel Køgevej.

Den
16. december måtte man assistere via brandtog til stor korn – 
og tømmerbrand i Sorø.

 

1915

Den
4. marts bredte en mindre brand sig fra Hotel d´Angleterre´s køkken gennem hulrum op til de øvre etager,
hvor der skete stor materiel skade. Brandvæsnet vækkede de sovende
gæster og fik dem ud uden panik.

 

1916

Alvorlig
brand i beboelsesejendommen Vognmagergade 5 med fælles trappe forfor
– og baghus den 29. oktober. Under vanskelig forhold lykkedes det
for brandvæsnet at bjerge 12 personer. To af disse afgik senere ved
døden.

 

1919

Den
29. maj brændte en tre – etagers pakhusbygning, Kvæsthusgade 3, indholdende brandfarlige stoffer som olie (i tønder),
karbolinium, konsistensfedt, tvist etc. Dette gav anledning til en udsædvanlig
voldsom eksplosionsbrand. Dette dækkede hele den indre by med sort,
kvælende røg og satte brandvæsnet på en alvorlig prøve.

Den
5. august var der assistance via brandtog til en kornsilobrand i Frederikssund.

En
svært tilgængelig bagbygning til Købmagergade 3, der hovedsagelig tjente som oiplag af fernis,
maling og lakker etc. nedbrændte totalt.

 

En
lignede brand skete den 16. oktober
i bagbygning Store Kongensgade 40, hvor der på 3. sal var kemikalielager.

Den
1. november var brandvæsnet rekvireret til assistance i Køge. Men brandtoget blev stoppet
i Vigerslev, hvor den store togkatastrofe
kort efter indtraf. Brandmandskabet fra brandtoget kunne øjeblikkelig
sættes ind i redningsaktionen.

 

1920

Den
23. januar krævede en lejlighedsbrand i Prinsesse Charlottesgade to menneskeliv.

I
baghuset til Løngangsstræde 37 opstod en trappebrand af farlig karakter. 18 mennesker
blev reddet under dramatiske omstændigheder.

Under
aftenforestillingen på Scalateatret Vesterbrogade opstod der brand på scenen. Tilskuerne forlod
teatret uden panik. En brandmand blev forbrændt.

Den
29. december opstod der brand efter forestillingens afslutning på Det Kongelige  Teater, som følge af antændelse
af fyrværkeri. Ilden blev begrænset til et rekvisitrum og et kontor.

 

1921

Frelsens
Hærs 1000 m2 store brændeoplag, Strandvej 25 gik den 13. maj op i flammer.
Den store brand truede med at brede sig til en række nærliggende beboelsesejendomme,
men disse blev dog reddet.

 

1923

Brand
i en 4 – etagers lagerbygning med 2 – etagers tilbygning
i Nansensgade 23. Dette krævede alt disponibelt mandskab samt hjælp
fra militæret.

 

1924

En
slukning af en brand i Frihavnen vakte opsigt. Det var brand
i M/S Formosa, der var lastet med 9.200 t kopra og soyabønner.
Man slukkede branden ved hjælp af kulsyre.

 

1925

Den
1. marts var der brand i forretnings – og beboelsesejendommen Nørrebrogade 108. Ilden opstod i kunstfyrværkerens
bolig og ulovligt lager på 1. sal. Ved hjælp af stige blev der reddet
3 voksne og 1 hund. Ved hjælp af springtæppe reddede man 2 voksne
og 2 børn.

 

1927

Den
5. marts opstod der brand i en særdeles vanskelig tilgængelig kontor – og lagerbygning i 2. baggård, Gothersgade 8. Bygningen rummede kosmetiske
artikler og kemikalier. 14 brandmænd måtte en tur på hospitalet.

 

1928

Brændselsoplag
samt kontor – og værkstedsbygninger, Vermlandsgade 9 stod i flammer. En frisk vestenvind gjorde sit
til, at branden hurtig bredte sig. 60 mand og 23 stålerør skulle bruge
13 timer, inden de fik branden under kontrol.

 

1929

Den
27. juni voldte en tagbrand stor materiel skade i Langelinie – pavillonen. Dette skyldtes en utæt skorsten.

Det
var også en tagbrand, der forvoldte
stor materiel skade på Det Kongelige Teaters påklædningsafdeling. Yderligere skade blev begrænset
af brandvæsnets store fremmøde.

Den
6. oktober blev Jacob Holm & Sønner,
Reberbanegade 3 atter hjemsøgt af brand.
10 strålerør måtte tages i brug.

 

1930

En
brand i sidebygningen i 2. baggård til ejendomskomplekset, Store Kongensgade 63 var særdeles vanskelig at
bekæmpe på grund af adgangsforholdene.

Den
6, juni var der udbrudt brand i Hotel Kongen af Danmark,
Holmens Kanal. Seks personer blev reddet
af en stige.

 

1931

Den
21. november blev 23 personer indespærret ved en brand i en gammel
eentrappers ejendom, Kronprinsessegade 46A. Alle blev reddet, nogle i allersidste øjeblik
af brandvæsnets stiger.

Den
15. december udbrød der brand i Nørrebros Teater, antagelig på grund af en henkastet cigaret. Hele
tilskuerrummet blev raseret af ilden.

1932

En
eksplosion den 15. juli i et laboratorium i Knippelsbrogade, kvæstede 5 personer. Den ene af disse afgik senere
ved døden.

 

1933

Celluloidvarer blev antændt i en ikke godkendt tørreovn
den 2. marts. Fyldepennefabrikken, Emdrupvej
28 udbrændte som følge af
dette.

En
4 – etagers forretnings – og beboelsesejendom, Amaliegade 43 blev den 21. april raseret
af brand fra stue til tag. Et ægtepar med spædbarn blev reddet af
en stige.

En
uagtsomt anvendt blæselampe var årsag til, at træspiret på Skt. Johannes Kirke, på Skt. Hans Torv delvis nedbrændte.

 

1934

Den
20. juli var et hårdt døgn for brandvæsnet med tre storbrande. En
større tagbrand i Søllerødgade, en tilsvarende på Sundholm og så endelig en pakhusbrand
på Asiatisk Plads, Strandgade
29. Hele bygningen, som rummede
korn og foderstoffer udbrændte.

 

1935

Datidens
kendte og meget søgte dansesalon Olympia, Hammerichsgade 4 udbrændte den 6. januar. Den 3. september hjemsøgtes
den tidligere Amerika – båd S/S United
States, der var solgt til Italien af en sabotage – brand.

 

1936

Den
25. maj nedbrænder et pakhus på Larsens Plads. Og den 28. november bliver et stort antal kostbare
lystfartøjer og robåde ødelagt ved en brand i Studenternes Roklub i Sundkrogsgade. Ilden bredte sig hurtig til de omkringliggende
træbygninger.

 

1937

En
ulmende cigaret med derpå følgende antændelse og kraftig røggaseksplosion
var den sandsynlige årsag til, at Parkteatret, Østerbrogade
79  den 30. december led samme
skæbne som Nørrebro Teater i 1931.

 

1938

Under en brand, hvor der
var særdeles vanskelige adgangsforhold, lykkedes det at redde 10 personer
i mellem – og forhus, Adelgade 65 den 11. december.

Atter
engang brændte det hos Jacob Holm & Sønner, Reberbanegade den 16. december. Storbranden i garnspinderiet
blev nedkæmpet med 26 strålerør.

 

1940

Den
10. august bekæmpede brandvæsnet en hårdnakket brand i stiv kuling
i en 55 meter lang træbro på Toldboden.

Under
slukningsarbejdet på Sundby Pakkassefabrik i Holmbladsgade den 28. september 1940 væltede en gavl, hvor
fire brandmænd blev kvæstet, heraf to alvorligt. En udstødningsgnist
fra gasgenerator antændte branden.

 

1941

Optikernes
Hus, Købmagergade 15 hærgedes af en ødelæggende
brand den 18. februar.

Den
23. december opstod der en storbrand i Otto Pipers Magasin, Rådhuspladsen
14 B. En kvinde indebrændte.

 

1942

En
brand hærgede på S/S Ursa i Redhavnen efter en sabotage. Skibet
var lastet med tørfisk og hermetik bestemt for Tyskland. Der frøs her den 24. januar
med 29 grader, og slangerne måtte hele tiden udskiftes.

Den
26. juli opstod en eksplosions – brand på A/S Nordbjærg og Wedells
Bådeværft i Stubbeløbsgade. Fem brandmænd kom til skade.

 

En
eksplosion hos Hanias, Otilliavej bevirkede, at en tre etagers bygning styrtede
sammen. Fire blev dræbt og mange blev såret.

Den
12. oktober var der brand i Vald. Larsens metalværk,
Carl Jacobsensvej 19. Zinkaffald og elektronspåner
frembragte så stærk en hede, at kun røgdykker i asbestdragter kunne
komme til.

 

1943

De
danske Sukkerfabrikker i Langebrogade samt ejendommen, Knippelsbrogade blev ramt af et engelsk bombeangreb den 27 januar
1943. Målet har sikkert været Burmeister og Wain. De to ejendomme blev total skadede. Fire ueksploderede
bomber blev ved den lejlighed også fundet. Ved sammenstyrtning dræbtes
en person og flere blev såret, heraf tre brandfolk.

 

Den
10 marts brændte B&W´s brandfarlige hovedmagasin
på Refshaleøen, til trods for 92 brandfolk og 29 strålerør.
Antagelig var det et sabotageangreb.

Den
5. maj blev A/S Nordbjærg & Wedells
Bådeværft i Stubbeløbsgade ædelagt ved en sabotage – brand.

Sundbyhallen på Englandsvej blev hærget af en sabotage
– brand den 20. juni.

Restaurant
Wivex blev den 14. september raseret
af en brand, opstået som følge afen henkastet cigaret.

 

Skotøjsfabrikken
Globe i Stengade nedbrændte som følge af
sabotage den 29. september.

En
tragisk hændelse skete den 17. oktober, da der udbrød brand i træoverbygning Skatø 2 i Øresund. En brandmand blev dræbt,
da han styrtede 37 meter ned i en dyb skakt.

Hans
Just’s Magasiner, Århusgade 88 blev udsat for sabotage –
brand.

Den
2o. December blev Dansk Industri Syndikat i Frihavnen udsat for sabotage (Læs artiklen: Riffelsyndikatet på Østebro)

 

1944

I
krigens sidste år var der mange brande, som følge af sabotage og Schalburtage.

Den
8. januar var der sabotage – brand mod Bur – Wain – Diesel,
Wilders Plads.

Radiofabrikken,
Always, Teglholmsgade var udsat for en større
sabotage den 15. januar. Dette gentog sig igen den 13. maj.

 

Den
25. april blev Hovedstationens nabo, ejendommen Vestre Boulevard 27 – 29 blev offer for schalburgtage. 1.500 kg nitratfilm
i boks, og hele bygningen udbrændte. En blev dræbt og flere blev såret
herunder 4 brandmænd, da afprodsstige væltede.

En
fløj af B & W’s værksteds – og kontorbygning nedbrændte
ved sabotage den 25. maj.

 

Radiofabrikken Neutrofon, Møntmestervej nedbrændte ved sabotage
den 16. juni.

 Domus Medica i Amaliegade blev den 18. juni ramt af Schalburgtage.

 Dansk Industri Syndikat i Frihavnen, blev atter engang ramt af sabotage.

Borgenes
Hus i Rosenborggade blev ramt af Schalburgtage
den 24. juni.

Og Tivoli hjemsøges af en ødelæggende Schalburgtage den 25. juni. Koncertsalen, Arena, Taverna m.m. blev ødelagt. Hele
67 strålerør måtte brandvæsnet bruge.

 

Den
30. juni gik det ud over Varehuset Buldog, Nørrebrogade
16. Varehuset nedbrændte som
følge af ildspåsættelse (Læs artiklerne 9 dage i Sommeren
1944 på Nørrebro og Varehuset Buldog på Nørrebrogade).

Den
6. december brændte Bohnstedt Petersens Autovirksomhed
i Sundkrogsgade. Virksomheden blev svært
beskadiget.

Og
den 19 december gik det ud over Det østasiatiske Kompagnis hovedsæde, Holbergsgade, som blev offer for Schalburgtage. Hovedsædet nedbrændte.

 

1945

Hans
Justs Magasiner blev igen ramt af sabotage
den 12. januar. Det samme skete 10 dage efter.

Den
19. januar 1945 gik det ud over Apolloteatret. Igen var det tale om Schalburtage.

Carl
Allers Etablissement, Familie – Journalens hjemsted, Lyshøjgårdsvej 1blev også offer for Schalburgtage.

 

Den
21. marts blev alt disponibelt mandskab brugt. Byens brandstationer
blev tømt for mandskab og materiel.  De blev brugt på forskellige
skadesteder, Shellhuset, Kampmannsgade,
Arbejdsmændenes Forbunds bygning, Nyropsgade, Dansk Ingeniørforenings
hus i Vester Farimagsgade og Søndre Boulevard 106.

Endvidere
styrtede en fløj af Teknologisk Institut, Hagemannsgade
brændende sammen. Desuden blev der
ydes assistance til Frederiksberg Brandvæsen (Læs artiklerne, Bomber over Den Franske Skole
og Dan Franske Skole – endnu mere)

 

Den
28. marts blev Radiofabrikken Always , Teglholmsgade ødelagt ved sabotage.

Den
21. maj opstod der ild i Hotel Cosmopolite, Gothersgade
2. Der opstod ild på trappeafsatsen,
hvorved loftetage og tag kom i brand. Fire kvinder blev nedtaget ad
stige.

 

1946

Tilbageslag
af flammen i et gasapparat var årsag til storbranden i industriejendommen Struenseegade 15, hvor de fleste etager udbrændte
den 20. januar. 24 strålerør anvendtes.

Forsamlingsbygningen Borgernes Hus, Rosenborggade, hjemsøgt af større tagbrand den 4. februar.

I Skandinavisk Kokosvæveri udbrød der 17. maj en hårdnakket
og ubehagelig brand. Halm og saltpetersyre blev antændt.

En
henkastet cigaret førte til brand og røggaseksplosion den 18. maj i Grøndalsteatret, Godthåbsvej 222. Teatret blev helt ødelagt.

En
kemikaliebeholder eksploderede og laboratoriebygningen hos A/S Alfred Benzon, Halmtorvet 29 udbrændte. 8 blev kvæstet
og 1 døde.

 

1947

Fire
eksploderende iltflasker hæmmede slukningsarbejdet
den 18. februar ved en omfattende brand hos A/S KZ – Aero, Sluseholmen
14.

Lynnedslag
forårsagede brand i Eigtveds Pakhus, Wilders
Plads den 10. juli. Bygningen rummede
kornaffald og gav anledning til et meget langvarigt slukningsarbejde.

Fire
personer blev reddet under brand i en – trappes ejendom, Amagerbrogade 64 – 66 den 12. december.

I
ejendommen Nyhavn 31B og C blev 11 personer reddet ned ad brændende røgfyldt
trappe den 27. december.

 

1948

Med
130 mand og 37 strålerør måtte brandvæsnet den 6. oktober
i 15 timer bekæmpe ilden i den brandfarlige last på M/S Takoradian, som lå ved Islands Brygge.

Den
27. oktober kom noget cellulosenitratfilm for tæt til et damprør hos Nordisk Blacking Comp. A/S Lærkevej 11 – 13. Dette var årsag til eksplosion med efterfølgende
storbrand.

 

1949

En
tragisk hændelse skete den 6. december hos B&W, Refshaleøen. En sprængt trykluftslange var årsag til opblæsning
af en bunke korksmuld, indeholdende støv, samt kortslutning, resulterende
i korkstøveeksplosion i nybygningen m/s Gullfoss. Fem værftsarbejdere omkom.

 

1950

En
udtørret advenskrans var formentlig årsag til branden i Panoptikonbygningen Vesterbrogade 4 den 4. januar. På grund af stærk frost, var
branden vanskelig at få bugt med.

Ved
en brand i en en – trappes
beboelsesejendom i Dybensgade 16 lykkedes det brandvæsnet at bringe 19 beboere
i sikkerhed den 4. april

Den
8. maj skete en eksplosion i pakhus A/S Dansk Sojakagefabrik
Islands Brygge. 16 strålerør blev anvendt.

 

7
brandslukningsenheder blev sendt til assistance
i Hundested, hvor tømmerplads, lagerbygninger,
værksteder, kro og villa m.m. nedbrændte den 9 – 10 juni.

Sengerygning
var antagelig årsag til katastrofebranden den 24. december i Olfert Fischersgade 8. To beboere indebrændte,
en kvinde blev hårdt kvæstet ved at styrte sig ud af 4. sal. De øvrige
16 beboere blev reddet, dels i springtæppe og dels ad stiger.

 

1951

Den
19. april skete der en kraftig brand på i M/S Nordkyn lastet med jute og nøddeolie.

Men
nok en af de mest alvorlige brande skete den
23. november på Holmen. Uden at man vidste, at der
var spængstoffer i det brandhærgede område, eksploderede en hel del
miner, hvorved 11 brandfolk, 3 Falck – folk og 2 befalingsmænd fra
marinen omkom. Yderligere blev 30 hårdt såret, samt 32 kom lettere
til skade.

Den
12 december opstod der brand i Dansk Stearinlysfabrik, som var en sidebygning til Blegdamsvej 114 – 116.

 

1952

Forsamlingsbygningen Foreningen af 1860, Nørre Voldgade 90 – 92 udbrændte den 7. marts.

En
storbrand raserede den 8. marts i Restaurant Bellahøj, Bellahøjvej. Det meste af restauranten udbrændte.

En
farlig brand opstod i en lagerbygning på Østerport Station. Oplag af natriumklorat m.v. fremkaldte voldsom
eksplosion med efterfølgende brand.

 

1953

Den
5. marts rammes Burmeister & Wains hovedmagasin og opmærkehal på Refshaleøen med særdeles brandfarligt indhold af en storbrand.
Selv om 30 strålerør var i brug skete der omfattende skade.

Den
18. maj skabte en tagbrand i forretningsejendommen Købmagergade 62 – 64 og Pustervig 6 panik. 29 mennesker og en
hund nedtages ved hjælp af krybestiger og redningsstier. Senere førte
brandvæsnet ydersligere 30 mennesker ned ad den afstukkede trappe.

 

1954

En
svejsegnist antændte udvendig forskalling og indvendigt stillads i 20 m’s højde på Mærsk raffinaderiets pyrolysetårn,
og en kritisk situation indtrådte, da ilt – og gasflasker eksploderede.
Dette skete den 13. maj.

 

1955

En
flaskeeksplosion på Hotel Østerport den 9. juli forårsagede brand i den baraklignende
bygning i 60 m’s længde. Tre gæster reddedes ud i det fri.

 

1956

Den
31. januar opstod der brand i Bikubens nybygning, Nørre Voldgade 58. En røggaseksplosion i porttrappen var årsag
til, at to brandmænd fik alvorlige forbrændinger. Den ene afgik senere
ved døden.

Under
opførslen af Tivolis nye koncertsal den 5. marts
ramtes bygningen af en brand, forårsaget af blæselampe, som antændte
de brændbare akustikplader i loftet.

En
brand og en eksplosion i kælderrum og butikslokale til beboelsesejendommen Rovsinggade 67, hvor der i papirlageret var
ulovlig fyrværkerioplag, fandt sted den 7. april. En medarbejder fandtes
dræbt.

Sundby
Idrætshal, Englandsvej var atter engang nedbrændt
den 23. april. Antændelsen af den brændbare vægbeklædning skyldtes
antagelig fejl i el – installationen.

 

1957

Opvarmning
af olie på kakkelovn var årsag til en større brand i magasinet
for militær udrustning på Hærens Våbenarsenal, Amagerbrogade
10, den 8. maj.

Den
20. juni var det drenges leg med ild, der antændte Frelsens Hærs magasiner, Tingvej 54. Træbygningen rummede brændsel,
bohave m.m. Det voldsomme flammehav truede det omkringliggende kolonihave
– kvarter.

Heldigvis
havde institutionen Blindeinstituttet ferielukket, da der den 2. juli udbrød brand
på Kastelsvej 60. Branden medførte stor skade.

En
brand den 17. juli kunne have fået ganske alvorlige følger. Det var
en trappebrand i en tre – etagers beboelsesejendom, Smedegade 15. En kvinde sprang ud fra kvisten
og blev så hårdt kvæstet, at hun senere døde. Fra anden sal reddede
en mand sig ud ved spring fra trappehus. En tredje blev reddet i springtæppe.

Den
20. juli opstod der brand i en korridorejendom, Viborggade 81. Fem personer blev reddet ved hjælp af stige.

 

1958

En
trappe stod i flammer den 30. april i ejendommen Gothersgade 7. De fire hjemmeværende beboere blev reddet ned
af stigerne.

Formentlig
som følge af overgang i el – installation brændte Odeon – teatret, Fælledvej 6.

Den
27. oktober opstod der brand i ejendommen Saxogade 57, hvor der kun var adgang til én trappe. 8 personer
blev reddet fra 4. og 5. etage ad redningsstier. Yderligere tre blev
under vanskelige forhold reddet ned ad trappen.

 

1959

Den
23. januar antændtes benzindampe i silobygningen på A/S Dansk Sojakagefabrik, Islands Brygge. Det førte til en eksplosionsagtig brand. Tre
arbejdere blev kvæstet.

En
brandmand omkom under en brand to dage efter i Frihavnen. En havnearbejder trykkede
en cigaret mod en salpeter – sæk. Cirka 2.000 t kom i brand. Det skete
under losning af Chile – salpeter på M/S Chile.

Hele 9 brandmænd kom til skade den 1. oktober under
en brand på Chr. F. Petri’s Kemiske Fabrik,
Apollovej 33. Her antændtes æter – dampe
af statisk elektricitet. En aftapningshal for brandfarlige væsker udbrændte
under heftige eksplosioner.

 

1960

Den
28. januar brændte Den Gamle Grynmølle, Strandgade. Det var en af Christianshavns perler. Men 177 brandfolk og 30 strålerør kunne
ikke forhindre, at den nedbrændte.

En
12 m3 benzintankvogn og en sporvogn kolliderede ved Sallingvej – Godthåbsvej. Heldigvis vidste brandfolkene, hvad de skulle
gøre, ellers kunne det have udviklet sig til en katastrofe af stort
omfang den 3. marts.

 

En
kompliceret brand grundet vanskelige adgangsforhold udviklede sig i
baghuset til Borgergade 142 den 4. maj. Af de 62 hjemmeværende omkom de to,
42 reddede sig selv gennem vinduer og køkkentrappe, mens brandvæsnet
reddede de øvrige. 16 personer måtte køres på hospitalet.

En
ødelæggende brand forårsaget af selvantændelse i korn hærgede den
300 år gamle Havnemølle, Strandgade 46. Den blev bekæmpet med 18 strålerør og assistance
fra 2 sprøjtebåde. Dette skete den 13. september.

 

Den
1. – 2. oktober blev Kongens Bryghus, Bryghusgade med få timers mellemrum offer for ildspåsættelse.
Bygningerne blev anvendt som pakhus. Der var stuvet brandfarlige varer
sammen. Slukningsarbejdet stillede stor fysiske krav til det store brandmandskab
og 47 strålerør. Hele tre sprøjtebåde var i aktion.

 

1961

Den
21. Januar brændte Store Pakhus, Grønlandske
Handels Plads. De to øverste etager blev
ødelagt.

Den
27. – 28. april er nok en
af de hårdeste døgn i København Brandvæsens historie. Ved 22 – tiden den 27. blev brandvæsnet
alarmeret. En storbrand i maskinsnedkeri og tømmerlager Gl. Køgevej 72 bar i gang. 107 mand med
32 strålerør var i aktion i fem timer.

 

Kort
før midnat op stod der brand i Vestersøhus, Vestersøgade
52, hvor hovedtrappe, elevator,
en lejlighed og en del af taget udbrændte. Her assisterede Frederiksberg Brandvæsen.

Knap
en halv time efter blev der igen slået alarm. Denne gang var det Kalvebod Brygge 14, hvor en træbygning var i
brand. Og de nærliggende brandfarlige virksomheder var i overhængende
fare. Først om morgenen var man herre over brandene, der havde beslaglagt
samtlige disponible brandslukningsenheder i København og på Frederiksberg.

 

1962

Den
15. oktober opstod der brand i beboelsesejendommen, Bangertsgade 14, hvor en beboer omkom og to fik forbrændinger.

 

1963

En
hårdnakket og vanskelig brand opstod den 2. januar i korkfabrikken, Tøndergade 18.

En
brand opstod i tørdokken hos B & W, Refshaleøen. Det var den 18. marts. 80 tons brændende olie
antændte agterskibet, som udbrændte. I

En
stor brand udviklede sig den 29. maj hos A/S Johan Ankerstjerne, Lygten
47 – 49. Her omkom en brandmand mens
en anden blev hårdt såret.

Den
24. oktober opstod der brand i et 5 – etagers baghus, Toldbodgade 8 A. To beboere blev reddet
af en stige, mens en sprang ud fra 3. sal og blev hårdt kvæstet.

 

1964

Ved
svejsning opstod en farlig brand i M/T Vesthav, der lå ved Refshaleøen den 12. februar. En farlig situation opstod, da
en 6.000 ton olietank revnede. Lufttrykket slog fire røgdykkere omkuld.
De blev blændet af den varme olie, men nåede at blive reddet op.

Værdiger
for 25 millioner gik op i lys lue den 19. april, da Valby Maskinfabrik brændte. Branden opstod i kraftcentralen.

 

Den
26. september sprængtes 2 gasbeholdere på Valby Gasværk. Fem mand blev dræbt og et par hundrede måtte
køres på hospital. Heldigvis var kun 14 blevet alvorlige kvæstet.
Tusindvis af vinduer knustes af det voldsomme lufttryk. Ja man talte
om, at i en radius af 4 km sprængtes ruder. Alt disponibelt brand –
og redningsmandskab var sat ind. Også Civilforsvaret bidrog i redningen.
Et stort antal beboelsesejendomme blev beskadiget.

 

1965

En
større brand opstod den 11. maj
i Glud & Marstrands fabrikker, Rentemestervej.

Den
14. maj var der brand i beboelsesejendommen, A.F. Beyers Vej 20. En kvinde omkom, mens to blev reddet fra røgfyldt
etage.

Katastrofebrand
den 2. juli i bagbygning til Turesensgade 18. Begge trapper blev overtændt. På grund af adgangsforholdene
var det umuligt at anvende hånd – og redningsstier. Til trods for
særdeles kneben plads til springtæppet, lykkedes det dog via denne,
at redde 8 indespærrede beboere, hvoraf de to var fra 5. sal.

 

En
tankvogn med 3.000 liter brændselsolie kolliderede med en sporvogn
den 12. november på Christmas Møllers Plads. Olien antændtes. Det lykkedes at befri tankvognsføreren.
50 sporvogns – passagerer kom ud ved egen hjælp. Sporvogn og tankvogn
udbrændte.

 

1966

En
brand i en elevatorskakt på Hotel Codan, Sankt Annæ
Plads 21, bredte sig til tagetagen.
Samtlige gæster blev uden panik bragt i sikkerhed.

En
brand den 9. februar hos A/S Louis Paulsen, Sluseholmen
10, hærgede virksomhedens lager.
Der opstod en giftig røg. 24 brandfolk og 2 fra den kommunale hjælpetjeneste
blev forgiftet og skoldet.

En
kupolovn på Burmeister & Wain’s støberihal på Teglholmen slog ud, og der udvikles en storbrand, hvorved hele tagkonstruktionen
m.m. blev ødelagt.

 

1967

Den 31. januar kom fire brandmænd til skade. Det
var i forbindelse med en eksplosion på Bonds Maskinfabrik, Biblioteksvej
66, Hvidovre, der fik facademur og en del af
tagkonstruktionen til at styrte sammen.

Ved
en hurtig indsats lykkedes det at redde beboerne i de øverste etager til beboelsesejendommen, Halmtorvet 3, der blev udsat for en kraftig trappe – og tagbrand,
som formentlig var påsat.

 

1968

Antagelig
var en svejsegnist årsag til brand i Privatbankens hovedsæde,
Børsgade 4 den 29. februar.

Den
18. april var igen en af de hårde
døgn i brandvæsnets historie.

Først
var det Gule Pakhus, Toldbodgade
36 – 38, der blev hjemsøgt af en
brand. 13 strålerør blev anvendt.

Få 
timer senere var det galt ved Rossini, Gl. Jernbanevej. En heftig brand var opstået i underste etage.
Det lykkedes at få de ca. 100 tilstedeværende bragt i sikkerhed. Folk
var gået i panik. Og 10 personer måtte en tur på sygehuset.

 

Den
15. juni blev Burmesister & Wains tre
– etagers værkstedsbygning, Strandgade 4, hærget af en storbrand.
Der skete skader for over 50 millioner kroner. Slukningsarbejdet var
vanskelig grundet dårlige adgangsforhold.

Københavns
Brandvæsen måtte assistere ved slukningsarbejdet
på K.B.’s Tennishal, Pile Allé, der dog udbrændte totalt. En brandmand omkom.

 

Den 26. august måtte man assistere ved en brand
i Roskilde Domkirke, hvor det restaurerede Margrethespir hærgedes af brand på grund af håndværkeres
skødesløshed.

I Pakhus 8 på Midtermolen i Frihavnen opstod der selvantændelse
i solsikkeekspeller. En kraftig røggas – og støveksplosion fik branden
til at udvikle sig voldsomt. Slukningsarbejdet tog 16 timer og 19 strålerør
var i gang.

 

1969

I
forbindelse med et selvmord opstod der den 6. januar en kraftig gaseksplosion
i beboelsesejendommen, Filosofvænget 7. Under fare for sammenstyrtning evakueredes beboerne
fra den stærkt beskadigede ejendom.

En
tagbrand bredte sig over 15 opgange i beboelseskomplekset Århusgade – Århusplads – Silkeborggade –
Korsørgade og Løgstørgade. Branden var antagelig påsat fire forkellige steder.

 

Det
fredede Pakhus A, Asiatisk Plads, antændtes af en væltet petroleumsovn. Ved brandvæsnets
indsats lykkedes det at begrænse brandens omfang.

 

1970

En
kraftig brand var opstået i en restaurant på 1. sal i ejendommen Lavendelstræde 17 den 1. januar. Størstedelen af lokalerne
udbrændte. To personer blev nedtaget ad en stige fra 5. sal.

En
trappebrand opstod i beboelsesejendommen, Nørrebrogade 202 den 11. januar. Otte personer blev reddet ved
hjælp af stige.

En
gaseksplosion opstod i beboelsesejendommen, Mørkhøjvej 65 den 29. januar. Formentlig
var eksplosionen opstået i forbindelse med selvmord. Der skete stor
materiel skade på bygningen.

I
det ofte hjemsøgte kompleks, St. Kongensgade 63, udbrænste en 5 – etagers mellembygning opført
1760. Den rummede diverse kontorer og lagre.

 

Dette
var blot en meget lille del af de store brande, der opstod. Men grundet
pladsmangel stopper vi her i 1970, hvor Københavns Brandvæsen kunne fejre 100 års fødselsdag som kommunal
brandværn. Vi vender sikkert nok tilbage en anden gang. 

 

Kilde: Se

Litteratur
København (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere: Om Brand – Læs

 

Under
København:

Christiansborgs
Brand 1884

Den
Franske Skole i Bomberegn

Den
Franske Skole – endnu mere

Fra
Ildebrand til Kæmner

 

Under
Østerbro:

Riffelsyndikatet
på Østerbro

Flere
sabotager på Østerbro

 

Under
Nørrebro:

Bomben
i Søllerødgade

Bomben
i Søllerødgade – endnu mere

Brand
i Brokvartererne

Nørrebro
– flere sabotager

Sabotage
på Nørrebro

Varehuset
Buldog på Nørrebrogade

 

Under
Aabenraa:

Brand
omkring Aabenraa

Sabotage
i Aabenraa

 

Under
Padborg/Kruså/Bov:

Brand
i Bov Kommune

 

Under
Højer:

Brand
i Højer

 

Under
Tønder:

Bombeangreb
mod Tønder

Brand
i Tønder

Sygdom
og andre Lidelser i Tønder