Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Sønderjylland – Maj 1945

Maj 23, 2013

Vi kigger på forholdene
i Haderslev, Gråsten og Sønderborg. Syd for Haderslev angreb allierede
fly en tysk konvoj på vej syd på. Adskillige tyskere blev dræbt.
I Gråsten angreb tyske kadetter og dræbte og sårede en del mennesker.
Lederen af det tyske mindretal, Jens Møller forhindrede et sandt blodbad. I Sønderborg var situationen ret anspændt. Man var især bange
for et skib i havnen fyldt på randen med våben og sprængstof. I forvejen
var havnen fyldt op af tyske flygtninge – skibe.

 

Haderslev

Alt så ud som om,
at
Haderslev skulle forsvares inden tyskerne
skulle ville opgive. Man havde bygget panserspærringer og gravet tankgrave.

Forsmagen
for befrielsen fik man den 17 april, da de hvide busser rullede gennem
byen. De måtte ikke
standse i byen, men ud for
bagermester
Ritz gjorde de alligevel holdt.
Bagermesteren tømte alt, hvad der var af spiseligt i butikken. Den
25. april kørte en masse af statsbanernes rutebiler syd på. De var
blevet malet hvide, og forsynet med et Røde Kors mærke.

 

Opråb

Den
4. maj udsendte borgmester
Thulstrup følgende bekendtgørelse:

 

  1. Under Hensyn til Udviklingen
    lukkes indtil videre Skoler og B
    ørnehaver, undtagen de Klasser,
    der for Tiden afholder Eksamen
  2. De det for Myndighederne
    er meget vanskelig at faa g
    ennemført vigtige Telefonsamtaler,
    indsk
    ærper jeg Forbuddet mod Telefonering
    under Alarmtilstand og Flyvarsel. Af samme Grund henstiller jeg indtr
    ængende til Befolkningen i øvrigt at begrænse Brugen af telefonen til
    absolut n
    ødvendige Samtaler.
  3. Det er forbudt i beværtninger og Kaféer, at udskænke Spiritus undtagen Øl.
  4. Det er bydende nødvendigt, at Borgerne ved
    Selvdiciplin medvirker til Ro og Orden.

 

Sirener
i byen

Den
dag var meget urolig i
Haderslev. Gang på gang varslede sirenerne,
at de allierede fly var over byen. Op ad formiddagen blev en stor tysk
bilkolonne, der netop havde passeret byen i sydgående retning beskudt
af de allierede maskiner lige udenfor byen.

Tyskerne
havde adskillige døde og sårede, og mange biler var blev ødelagt.

 

Borgmesteren holdt tale

Pludselig
lød budskabet i radioen fra London om aftenen. Folk stormede ud på 
gaderne. Et par tyske soldater måbede, de havde ikke hørt engelsk
radio. Ude fra sit hjem på 
Ribelandevej holdt borgmesteren en tale til en stor folkemængde,
der havde samlet sig uden for hans hjem.

I
hjemmet blev der efterfølgende holdt et vigtigt møde med modstandsbevægelsen.
Under mødet tog borgmester
Thulstrup op til den tyske general
i
Haderslev for at forhandle om kapitulationen.
Men
General Lindemann havde endnu ikke sendt instruktioner ud til de
enkelte afdelinger.

 

Båret
besættelsestiden med værdighed

På 
mødet hos borgmesteren blev der truffet aftale om, at
Luftværnets mandskab fra om lørdagen skulle overtage den
civile vagttjeneste. I nattens løb blev der overalt i
Haderslev ophængt plakater:

 

Borgere
i Haderslev

Inden
længe vil engelske Tropper holde deres Indtog i vor By.

Indtil
nærmere Klarhed foreligger, overtager Luftværnets Personale den civile
Vagttjeneste.

I
denne for vort Land og vor By dyrebare
Stund opfordrer jeg Borgerne
til nøje at følge de Anvisninger, som gives af ansvarlige Myndigheder.
Lad ingen begaa Handlinger, som vi senere skal skamme os over.

Enhver
har Ansvar for Ro, Orden og Disciplin

Vi
har baaret Besættelsestiden med Værdighed.
Vi vil møde Freden med samme
Værdighed

Haderslev
Raadhus 5. Maj 1945

Andreas
Thulstrup, Borgmester

 

Kongen
taler

I
løbet af formiddagen blev der igen forhandlet med tyskerne. Efter aftale
med modstandsbevægelsen blev der aftalt, at ingen tyske soldater
blev angrebet.

Folk
ventede nu utålmodig på englænderne. Byens radioforretninger
havde fået indtalleret højtalere, så man kunne følge radioens
udsendelser. Klokken12 kunne alle så lytte med på kongens
tale. Derefter fulgte statsminister
Buhl.

 

Ved
21 – t
iden kom en bus med Haderslev – borgere, der havde siddet i Frøslev – lejren. Ud på aftenen kom en enkelt
engelsk bil, der skulle videre mod
Kolding.

Søndag
den 6. maj fulgte ganske få engelske biler, der fortsatte nord
på. 

 

Resolution
vedtages

Endelig mandag den 7. maj kom de engelske tropper. Det
var cirka 100 engelske kampvogne og biler, der kørte frem gennem byens
gader. Og onsdag den 9. maj kom
den Danske Brigade marcherende fra Kolding.

 

Den
15. maj holdtes der på 
Haderslev Kaserneplads et kæmpe friluftsmøde med 7 – 8.000 deltagere.
Det var her, at
Det Sønderjydske Frihedsråds resolution fandt enstemmig tilslutning. Man mindedes
også de 9 personer, der havde ofret deres liv i frihedskampen.

 

Onsdag
den 16. maj overtog politiet i
Haderslev igen deres funktioner. Politimester Hartmann rådede over 60 mand.

 

Gråsten

Enkelte
aktive grupper af modstandsbevægelsen samledes den 4. maj om aftenen
til en sidste våbeninstruktion. Bylederen og enkelte andre førere
samledes med ledelsen af
Region 3 og fik de sidste ordre.

 

Klokken
8 næste morgen lød ordren til at arrestere
de forræderiske elementer. Man så politibetjente, grænsegendarmer og civile
med rød,blå, hvide bånd om armen, bevæbnet med revolvere, maskinpistoler,
karabiner og lignende. Hurtigt startede arrestationerne.

 

Indkørslen
til byen blev besat af frihedskæmpere og over alle bygninger i
Gråsten vajede snart Dannebrog.

Byens
kommandant,
kaptajn Weber havde trukket sine tropper ind på Folkunghus.

 

Jens
Møller arresteres

En
af de første, der blev
arresteret var lederen af Det Tyske Mindretal, Dyrlæge Jens Møller. En politibetjent og to frihedskæmpere deriblandt
selve kompagnichefen , nærmede sig forsigtig hans villa, idet man ikke
var sikker på, om der har var skjult tyske officerer. Da man ringede
på, blev døren åbnet af
Fru Møller. Der blev spurgt, om dyrlægen var hjemme, og om
man kunne komme til at tale med ham.

Fru
Møller
var tydelig nervøs og gav
sig til at græde. I det samme øjeblik kom
Møller gående fra stuen til korridoren
og spurgte, hvad man ønskede. Man bad dyrlægens tage med på politistationen.
På dyrlægens spørgsmål om hvorfor, svarede man, at det var en beskyttelsesforanstaltning.

 

En upopulær
lærer

Dyrlægen
bad om lov til at tage en frakke på, hvilket blev tilladt. Derimod
nægtede
man ham, at tage tæpper
og andre ting med. Hans hustru fik dog lov til senere at komme med disse
ting på politigården.

Møller
blev ført ned til bilen og kørt til
Politigården. En tusindtallig menneskeskare havde taget opstilling
langs gaderne og foran
Politigården, og det var mange, som ikke kunne dy sig for at
råbe efter de arresterede, alt imens som de blev ført frem.

En
af dem, der var blevet upopulær i
Gråsten, var lærer Ussinger. Da en betjent og tre frihedskæmpere
kom for at anholde ham, udtalte han, at et havde han ventet. Da han
blev ført gennem byen, truede folkemængden flere gange at lynche ham.

 

Fritz Clausen

Til Bovrup blev der sendt en lastbil,
bemandet med bevæbnede frihedskæmpere og politi. Og
Fritz Clausen, der skulle arresteres. Nazisternes kontor skulle
også ransages og lukkes.

 

I
villaen blev man modtaget af fruen, der straks kaldte på 
Fritz. Da han fik at vide, at han
var anholdt, sagde han, at de sidste dages begivenheder havde ladet
ham forvente dette. Han fulgte godvilligt med.

Senere døde Fritz Clausen under mystiske omstændigheder indespærret i København (Læs artiklerne: Fritz, Nazister
og et Kartotek og Fritz Clausen, lægen fra Aabenraa )

 

Asmus von der Heide arresteres

I
den tyske skole var der anbragt flygtninge, som skreg,
da de så de bevæbnede
frihedskæmpere. Lærer
Jürgensen (Asmus von der
Heide)
hørte dette, da han var
på vej ned ad trappen. Han blev anholdt og fulgte roligt med.

Tilskuerne
var begejstrede, da de så de to anholdte.
Den Tyske Privatskole blev brugt som internat, og ikke længe var der
150 internerede.

 

Drama i Gråsten

Om
eftermiddagen blev der ud for
Kapellet afholdt en fredags – gudstjeneste,
som var besøgt af flere hundrede mennesker. Efter gudstjenesten udspandt
der sig en beklagelig episode, der kostede to frihedskæmpere livet.

I
havnen ved
Egernsund lå et tysk skib med kadetter.
Tilskyndet af hjemmetyskere beslaglagde de rutebilen, der kom fra
Broager og kørte mod Gråsten. Dette var en misforståelse,
for meningen var egentlig, at de skulle have befriet de arresterede
tyskere i
Broager.

 

Blodbad blev forhindret

Da
rutebilen med tyskerne nærmede sig skolen og de der opstillede poster,
åbnede tyskerne uden varsel ilden. Her blev to mænd dræbt næsten
med det samme. Dyrlæge
Møller forhandlede energisk med
en kaptajn
Weber, og opfordrede til, at tyskerne
øjeblikkelig trak dig tilbage. Dermed forhindrede lederen af
Det Tyske Mindretal et sandt blodbad i Gråsten trods to frihedskæmpers
død. Da tyskerne trak sig tilbage tog de to frihedskæmpere med sig,
for at
have noget at forhandle med. Det lykkedes via forhandlinger med den tyske admiral
Mørvig, at få udvirket en ordre
til, at kadetterne om at holde sig på skibet og befaling til næste
formiddag at forlade havnen.

 

Flag
på halv

Over
hele
Gråsten gik flagene på halv til
minde om de to, der havde sat livet til. De tyske kadetter, af hvilke
en del var beruset, havde inden deres tilbagetrækning blev ordnet,
kastet håndgranater ind gennem vinduerne til skolen. Håndgranaterne
faldt ind i de værelser, hvor de internerede befandt sig. Fem af disse
blev alvorlig sårede. Købmand
Fritz Møller Rinkenæs og produkthandler Asmussen fik således revet en arm
af.

Det
var også i
Gråsten, hvor oberst Paludan – Müller kæmpede mod tyskerne (se artiklen Obersten fra Tønder).

 

Sønderborg

Det
var lykkedes for
Gestapo, at opspore hele modstandsbevægelsen
i
Sønderborg, blandt andet ved hjælp af stikkere. (Se artiklerne:Stikkeren, mord uden samvittighed
, En stikker fra Sønderjylland og Modstand i Kolding)
Fra Ålborg var der kommet en hel ladning
våben til modstandsbevægelsen i
Sønderborg. De blev opbevaret i lade i Broager. Her var både maskingeværer,
granater, panserskyts og andet materiel.

Våbene
var blevet fordelt til grupperne i
Sønderborg og omegn. Det var sin sag,
at få våbene forbi de tyske vagtposter på broen.

 

Opråb 

Et
opråb til befolkningen var forberedt i forvejen. Og modstandsbevægelsen
var forberedt. Men helt ufarligt var det nu ikke. Tyskerne patruljerede
stadig i gaderne.

Om
morgenen den 5. maj kunne opråbet ses
fra plakatsøjler og lygtepæle
overalt i
Sønderborg. Lokalkomiteen forsøgte at afværge selvtægt,
som dog forekom overalt i
Sønderjylland efter besættelsen.

 

Slottet
skulle bruges

Styrkerne
med de rød – hvide – blå armbind overtog magten
den 5. maj.
Politigården fungerede som hovedkvarter. Egentlig ville man
have brugt skolerne til de internerede. Men der var ikke plads. Skolerne
blev brugt til tyske flygtninge. I stedet blev det
Slottet, der skulle afgive lokaliteter
til internerede. De første dage brugte man dog lokaler på
Ulkebøl Skole.

 

Et farligt
skib

Men
spændingerne var dog ikke over. Lørdag den 5. maj var der endnu tyske
styrker på kasernen. I havnen havde der ophobet sig bunker af
skibe med flygtninge, sårede og soldater.

Samme
dag forlangte den
tyske kommandant at få et
stort troppetransportskib gennem havnen. Men det lykkedes at stoppe
den energiske kommandant ved at påstå, at skibet ikke kunne komme
under broen.

Lige
neden for hospitalet lå et skib lastet til randen med svært armerede
granater
. Hele havnekvarteret kunne
blive ramt i tilfælde af en tysk aktion. Kort efter kapitulationen
lykkedes det at få lempet dette skib ud af havnen.

 

Tyskerpiger
blev klippet

Man
ventede længselsfuldt efter englænderne. I
Perlegade begyndte agressive mennesker,
at klippe håret af de piger, der havde haft omgang med tyskere. Tyskerne
reagerede på dette ved at sende patruljer i gaderne. Dette skabte yderligere
en spændt situation.

For
at undgå lignende situationer blev der etableret udgangsforbud
fra kl. 22 t
il 5. Dette virkede efter
hensigten.

Forbandede
danskere – I skal skydes

Om
søndagen var der endnu tyske patruljer i gaderne, selv om den tyske
kommandant efter krav fra modstandsbevægelsen havde givet løfte om
deres inddragelse.

I Jernbanegade bag Sønderjydens flagsmykkede balkon stod arkitekt Storgaard og fotograferede nogle tyske
soldater, som kom gående med nogle flygtninge.

 

En
af soldaterne gik nonchelant og slyngede med et maskingevær og et bånd
med flere hundrede skud hængende over skuldren. Han
fór pludselig ind i bygningen
og råbte og skreg:

 

  • Forbandede danskere, I
    skal skydes alle sammen.

 

Hans kammerater gjorde
deres karabiner klar nede på gaden og pegede op mod altanen. Arkitekten,
der stod og fotograferede blev hurtig lempet ud af bagdøre
n i en fart. Nogle piger lagde sig imellem soldaterne, der var ved
at gøre klar til en salut.

Det lykkedes nogenlunde
at berolige den ophidsede soldat, der løb ind i bygningen. Han forsvandt
igen med en strøm af trusler.

Andre steder kom det til
lignende
forviklinger, men heldigvis uden alvorlige følger.

 

Forhandlinger
med tyskerne

Allerede om lørdagen var
interneringen begyndt, og de fortsatte om søndagen. Anholdelserne fandt
sted under ledsagelse af politi. Politiledelsens ordre om, at de almindelige
forskrifter skulle overholdes, blev nogenlunde fulgt.

Via modstandsbevægelsens
ledelse var det lykkedes at få en række engelske forbindelses
– officerer til at komme på besøg søndag aften. Da det
rygtedes strømmede store folkemængder op foran politigården
.

Først den 8. maj kom større
styrker af englænderne til
Sønderborg.

Med de engelske styrkers
ankomst blev der sat yderligere gang i forhandlingerne med tyskerne.
Det blev forlangt, at den tyske kommandant
Berger og hans folk inden torsdag skulle have rømmet
kasernen. Kun sårede måtte blive tilbage.

 

Hvor
lå de begravet?

Med englændernes hjælp
lykkedes det at få næstkommanderende,
oberstløjtnant Pfesdorph udleveret. Man ville gerne fra dansk side have
noget at vide om de ofre, der var blevet begravet af de tyske styrker
inden for
Sønderborgs område. Det varede heller ikke længe, inden
man havde fået at vide, hvor de faldne frihedskæmpere var begravet.
På skydebanens terræn havde man nedgravet dem.

 

Kilde: Se

Litteratur
Sønderjylland (under udarbejdelse
)

Besættelsestidens
Litteratur A – L

Besættelsestidens
Litteratur M – Å 

 

Hvis
du vil vide mere:
Ca. 95 artikler omhandler
Besættelsestiden på
www.dengang.dk


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland