Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Haderslev – under Første Verdenskrig

Maj 13, 2013

Tyske soldater gik uhindret
over grænsen ind til Kolding. Der blv anlagt skyttegrave i cement.
Jugenwehr lærte at skyde på civile. Sønderjyderne undrede sig
over, at der blev eksporteret så mange fødevarer til tyskerne
. Skrev man til danmark, måtte det kun være på to sider og på
tysk. Englænderne blev meget dårlig behandlet i fangelejre og russerne
blev tortureret. Og så fortalte man, at Gud hjalp tyskerne. 

 

Dette er første del

Hvordan var det at leve
i
Sønderjylland i begyndelsen af Første Verdenskrig. Det kigger vi på i denne artikel. Vi deler den
op og bringer de sidste år i en artikel for sig selv.  (
Haderslev 1917 – 1918) Og vi tager udgangspunkt
i
Haderslev.

 

1914

 

Det
var den 31. juli 1914, og tyskerne mobili
serede. Modersmålets Kontor var
lukket og inden danske blade.
En masse personligheder blev
arresteret.

Dagen
efter stillede tyskerne russerne et ultimatum .
H.P. Hanssen i Aabenraa blev arresteret, og den 2.
august var krigen erklæret. Flere dansksindede var blevet arresteret.
Heste skulle mønstres, og de fleste blev udvalgt til krigstjeneste.

 

Kun tyske blade til rådighed

Høsten
kunne ikke bjerges. Mange var bange for, at den med den hårde regn
var årsag til at kornet lå og rådnede. De fleste var var i
krigstjeneste. Og der var visitation både ved
hen – og udrejse fra
Haderslev.

Den
4. august gik rygter på, at
Frankrig mobiliserede. Men man vidste
ikke rigtig, var det foregik. I H
aderslev var det kun de tyske blade
til rådighed,
Grenzpost, Hamburger Nachrichten,
Hamburger Korrespondent.

 

Krigserklæring
fra England

Som
en bombe kom
Englands krigserklæring den 5. august.
I
Haderslev blev der after kejserlig
anordning holdt
Bet – und Busstag. De unge tyske drog gennem byen med sange som Die Wacht am Rhein og Deutschland über alles. Uden for Landråden afsang de sågar Schleswig Holstein Mehr umschlungen.

Over Haderslev kunne der ses en militærflyver.

Mange
i byen tænkte på, om byen blev skueplads for kamphandlinger mellem
englænderne og tyskerne. Og ville
man respektere Danmarks neutralitetserklæring. Der
var fortsat en masse arrestationer i
Sønderborg, Tønder og Flensborg.

 

Mistænkelige
personer skulle anmeldes

Skinner
og broer blev bevogtet. Man var bange for spionage. Overalt var der
opslag med at man
ikke skulle fortælle noget,
og man skulle anmelde mistænkelige personer. Mange i byen frygtede
udvisning, og rygterne gik på, at
Danmark ville alliere sig med tyskerne.

 

Den
2. september blev dansksindede arresteret, fordi de ikke ville rejse
sig for kejs
eren. Og en blev også smidt
ud af et vindue. Hele
Nørregade havde spor af blod.

To
dage efter kom ordren, at man ikke mere måtte tale dansk i telefonen.
En Haderslev – borger blev arresteret, fordi han havde sagt til
stationsforstanderen, at man mere kunn
e stole på danske end på
tyske aviser.

 

Gud
hjalp tyskerne

Den
14. september havde franskmændene slået fjenden tilbage. Desværre
faldt
Antwerpen den 9. oktober. Dette skabte
glæde blandt de tysksindede i
Haderslev. Byen festede med fakkeltog
og flag.

To dage efter var Pastor Prahl i byen. Han holdt en såkaldt krigsprædiken.
Pastoren opfattede det som en bedrift, at skyde en by sønder og sammen.
Og i hans øjne var det
Gud, der havde ført til denne
bedrift.

 

Got
strafe England

Kulden
var sat ind, men man
kunne ikke rigtig få varme
i stuerne. Den 1. december udnævnte kejseren
Hindenburg til Æresfeltmarskal. Men Hindenburg takkede nej til denne udnævnelse.
Men
Alt Haderslebenerstrasse var omdøbt til Hindenburgerstrasse.

Fra
fronten var der kommet breve. En
skrev bl.a.

 

  • Hvis jeg falder, så skriv ikke, at jeg er falden
    paa Slagmarken, men paa Slagteb
    ænken.
    Som K
    øer
    bliver vi drevne frem, vore K
    øer
    hjemme har det bedre end vi. Naar vi ser en Roemark, kaster vi os over
    dem, saa forsultne er vi

 

Den
17 december
kunne man i Grenzpost læse, at den daglige hilsen
var
Got Strafe England. Hver morgen skal hele kompagniet så svare, Er strafe es.

 

1915

Som
under anden verdenskrig, så lukkede den danske regering også 
et øje med en masse udførsel til tyskerne. Der kom
masser af vogne med heste
og kreaturer. Fra Fåborg kom der en masse kolonialvarer. Nu kom der
også gummi, pølser og islandsk lammekød.

I Vamdrup var der etableret et speditionsfirma
med otte ansatte. Kun for at sende varer til
Tyskland.

I Haderslev spurgte de dansksindede sig
selv, om dette nu var fair over for englænderne. Glemt havde danskerne,
at prøjserne på den måde havde mishandlet sønderjyderne.

 

Englænderne
blev dårlig behandlet

Den
7. januar kom meldingen at to brødre var deserterede. De havde v
æret hjemme på orlov i julen hos forældrene, Hestehandler Iversen i Christiansfeld.

En
uge efter begyndte man i
Haderslev, at kunne mærke mangel på
brød og kartofler.

 

Hjemme
på orlov blev der fortalt, hvordan man havde det. Der var øvelser
fra morgen ti
l aften. Man skulle hurtig
lære en masse, inden man skulle til fronten. Man lå på en madras
på gulvet i utætte lokaler.
Og i fangelejrene blev især
englænderne dårlig behandlet. Mange af soldaterne ville hellere til
Rusland end til Flandern, for englænderne skød godt.

 

Soldater
kunne købe sig til orlov

I
slutningen af januar indtraf nye forordninger, med hensyn til aflevering
af mel. Man måtte ikke bage brød uden tilsætning af rugmel. Alt korn
over en bestemt mængde skulle afleveres.

 

Nu
kunne soldatern
e købe sig til orlov, når
de kom med guld. En mand fra byen havde skaffet 50 Rmk. I guld og fik
otte dages orlov. En engelsk og en russisk u – båd havde været ved
Rügen og beskudt og beskadiget
tyske skibe.

 

Store
ladninger fra Danmark til Tyskland

I Haderslev var man lidt forundret over
indførslen fra
Danmark. Officielt måtte man ikke
udføre det fra dansk side. Men der kommer masser af
forbudte ting.

De
dansksindede soldater må ikke tale dansk indbyrdes. Og ved patruljer
ved grænsen skal det altid være
en dansksindet og en tysksindet.

 

Hver
dag kom store ladninger i plomberede vogne gennem
Vojens. Man talte om,at det var korn.
De dansksindede i
Haderslev og omegn talte efterhånden om at sønderjyderne efter
krigen ville opgive
Danmark som værn og støtte.

I
slutningen af marts begyndte de tyske soldater, at skrive hjem, at de
sultede.

 

Skriv
til Danmark – på tysk

En
del russiske fangere blev interneret i den gamle forfaldne gård,
Stokkerhoved. Nysgerrige mennesker valfartede
til stedet, gik ind i gården og gloede på
og gloede på de mystiske
mennesker.
I Grenzpost var der en giftig artikel
fyldt med
galde, fordi medlidende mennesker
havde stukket cigaretter og brød til de stakkels fangere på
Banegården.

 

Den
8. april blev der begravet tre stakkels russis
ke fangere. De kastede sig
over rå kartofler og roer, så sulten må være meget stor.

Når
man skrev til
Danmark var det påbud om, at dette
skulle ske på tysk.

 

Dampskib
torpederet

Den
29. april kunne
Grenzpost offentliggøre en liste over
de hædersfolk, der havde givet de stakkels fangere, mest russere en
forfriskning, da de var på gennemrejse i byen. Avisen gjorde sig også
tanker, om bødens størrelse. Det var sikkert at alle, der havde givet
fangerne noget, kunne forvente en bøde.

Fra Vojens forlød det, at de plomberede
godsvogne fortsatte i en lind strøm med fødevare mod syd. 

 

Den
9. maj flagede man igen i
Haderslev. Man fejrede, at tyskerne
havde torpederet et stort engelsk dampskib ud for
Irland. Skibets navn var Lusitania. Hele verden var forfærdet,
men ikke i
Haderslev. Næste dag fortsatte man
med at flage, denne gang for de
store sejre i Galizien.

 

De fik
mig ikke i halmen

I Berlin havde kvinder demonstreret
foran
Rigsdagsbygningen. De råbte, Wir wollen den Frieden. Politiet drev de demonstrerende kvinder bort.

En
kraftig kone i 50erne havde i toget følt sig forulempet af en konduktør.
Hun gav udtryk for, at de gerne måtte smide hende i fængsel, for nu
ville hun ikke finde sig i mere:

 

  • Min yngste søn har jeg fået
    hjem som kr
    øbbel,
    og den anden, so
    m er gift og børn, har de nu også taget. Mit korn har de taget
    fra mig, mine kreaturer sulter. Jeg har selv m
    åttet både pløje og så. Min mand døde i fjor. Jeg har haft indkvartering.
    Tyske officerer tog min seng, og sagde, at jeg skulle ligge i halm,
    men d
    et fik de mig ikke til. I
    otte n
    ætter sad jeg med klæder på i en stol og sov. Mad lavede
    jeg til dem, men i
    æ halm fik de mig ikke.

 

Hvad
skal vi med sønderjyderne?

Der
var ikke mad til kreaturerne, som led meget. Og på jernbanen kom
flere vogne fyldt med
våben. Vagten ved grænsen
var blevet fordoblet. Fortyskningen bredte sig. Og i
Kolding fremkom nogle meget sårende
udtalelser.
Hvad skal vi med sønderjyderne.
Der følger kun kævl og strid med dem.

Børnene
i skolerne fik at vide, at de skulle tage guld – 
og sølvgenstande med i skolen. Dem, der ikke
havde noget med, blev der set ned på.

 

Overlærer Katt, kommunelærer havde sagt
til børnene:

 

  • Fruet Euch, ein grosser
    Sieg gewonnen, singet und seid fr
    öhlich,
    nun
    ärgern
    sich die dummen D
    änen.

 

Russere
behandle
t som kvæg

Oprørende
ting var kommet frem omkring fangelejren i
Gabøl. Der var aldeles utilstrækkelig
forplejning til russerne. De døde i massevis. De kommer ført på hospital,
når de var halvdøde, og her blev de behandlet som kvæg.

Kirkegårdene
omkring f
angelejren kunne ikke rumme
flere, nu blev de begravet på heden.

 

Værre
end Grenzpost

En
nyt blad var udkommet,
Nutiden, udgivet for danskere i Tyskland. Det var endnu værre end Grenzpost.

Der
blev samlet ind i alle byer til
Kriegshilfe. Alle kobber -, messing – og nikkelting i køkken
og husvæsen beslaglagt. Alt læder skulle bruges af hæren.

 

Måtte
kun skrive to sider

Den
18. august blev et nyt regulativ udsendt.
Es ist verboten, at skrive mere end to sider til det neutrale udland
og skriften skal være tydelig og stor, og kuverten må være foret.

Tyskerne
dementerede russernes sejr i
Riga – bugten, og de havde heller ikke mistet nogen skibe.

Den
7. november var
Hejmdal igen lukket et par dage.

Luftskibshallen
ved
Tønder var brændt omkring 19. november.
Og også den nye zeppeliner. Den skulle have været brugt til en
London – tur. En del mennesker var omkommet.
Og det stod intet om i
Grenzpost.

Der
var sendt et hefte med danske julesalmer til nogle sønderjyder ved
fronten. Men den gik ikke. Tyskerne forl
angte at salmerne blev oversat
til tysk.

 

Måtte
ikke fritages for skolegang

En
stakkels dansksindet enke med seks børn og meget fattig søgte om,
at den ældste søn på 13 år blev fritaget for skolegang for
at hjælpe hende. Men skoledirektøren erklærer kate
gorisk:

 

  • Nein, er muss erzogen werden,
    um ein guter Soldat zu bleiben (werden)

 

Og
sådan blev det.

 

1916

 

Tyskerne
havde fået at vide, at nogle af de engelske u – både var blevet
forsynetved de danske kyster. Der var blevet forespurgt i udenrigsminister
iet. Og det var ikke på den blideste måde.

Den
26. februar blev første del af
Verduns fæstning stormet og taget.
Og i
Vojens kom der hele 230 vognladninger
kreaturer i løbet af to dage. Også de var på vej syd på.

 

Hvorfor tager vi ikke Danmark?

Den
29.
marts bliver næsten alle
indkaldt til session. I
Haderslev spurgte man sig selv, om
man skrabede bunden. I toget diskuterede to officerer krigen:

 

  • Wraum nehmen wir doch nicht
    D
    änemark,
    warum warten wir, dass die Engl
    änder
    es thun, ist doch ein Skandal.

 

Den dag i toget, blev der også sagt:

 

  • Nicht viel Mannschaft heute,
    haben wir nicht mehr?

 

Byen
i oprør 

Den
3. april var byen i oprør, man talte om 30 engelske flyvere ved Skræbæk.
Der havde også været engelske flyvere over flyvehallen ved
Tønder.

Soldaterne er febrilske og stiller med fuld oppakning.
Ordonnanser for afsted, og flere tog afgik til grænsen. Man mente,
at sprænggranater og ammunition var opbevaret i bryggeriet
Fuglsangs store lokaler.

 

Tyskerne
jublede

Talrige
dage blev der flaget og foret
aget klokkeringning. Det
gjorde det også 20. maj, hvor østrigerne havde en stor sejr. Også
den 31. maj blev der flaget. Tyskerne havde oplevet store fremskridt
ved
Verdun.

Og
jublen fortsatte. Den 3. juni var der et stort søslag med sejr til
tyskerne. Eng
lænderne havde lidt store
tab. Men egentlig var det tale om et engelsk sejr, hvor tyskerne til
sidst flygtede. Det var det berømte
Jyllandsslag.

Senere
gik et stort engelsk krigsskib ned med
Lord Kitchener og hans stab ned.

 

Jugenwehr
skulle skydes mod c
ivile

Den
3. august kunne der ikke opdrives mere kaffe.
Jugenwehr fra Flensborg og Aabenraa samledes sammen med afdelingen
fra
Haderslev. Man sagde, at der blev indøvet
det at skyde på civile, hvis der blev oprør. I
Kiel var det Politiet og Jugenwehr, der skød, da det blev oprør.
Marinen og soldaterne havde nægtet det.

Den
29. august forlød det, at
Rumænien havde erklæret Østrig krig, og Italien havde sendt Tyskland en krigserklæring. Grenzpost rasede mod Rumænien og kaldte det for ein Aasvogel.

 

Der
anl
ægges skyttegrave

I
september var der flyvere over byen. Man mente, at det var engelske
flyvere. Snakken gik på, hvordan man skulle forholde sig, hvis de kastede
bomber.

Den
11. september var der kommet mange soldater til byen. De var gået i
gang med at bygge en
Flyverstation i nærheden af kasernen. Ved Genner og Skærbæk var tyskerne gået i gang
med at anlægge skyttegrave. De blev forsvarligt bygget med cement og
beskyttet af kolossale mængder pigtråd.

 

Tyskere uhindret over grænsen

Fangerne
blev bundet tik en pæl, hvis d
e ikke parerede ordre. Og
så blev de udsat for en frygtelig toutur

Det
gik vilde rygter om, at tyskere i massevis ville komme. På strækningen
Vedsted – Skærbæk skulle der være kommet 30.000.

Tyske
soldater gik uhindret over grænsen og rundt i
Kolding.

 

Den
7. december var
Bukarest blevet taget. Smuglerbander
organiserede varer over grænsen.

 

Kilde: Se

Litteratur
Haderslev (under udarbejdelse)

Litteratur
Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Haderslev: Læs

Et
Apotek i Hadersle
v (4)

Haderslev
– Handel og Søfart (2)

Haderslev
i begyndelsen (1)

Haderslevs
Historie (3)

Haderslev
1917 – 1918

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Første Verdenskrig/ Genforeningen:

 

Under
Sønderjylland:

Da
Als var republik

Flugten
over Grænsen 1914 – 1918

Krigsfangere
i Sønderjylland

Jordekamp;
Vogelgesang og Domænegårde

Ned
med de dansksindede

Sønderjylland
efter Genforeningen

Sønderjyder
i Første Verdenskrig

Sønderjylland
i Krise

Kongens
Hvide hest

Kongens
hvide hest – endnu mere

 

Under
Aabenraa:

Aabenraa
– under de to krige

Folkehjem
i Aabenraa

Jomfru
Fanny

Jomfru
Fanny – myte eller virkelighed

 

Under
Padborg/Kruså/Bov:

Første
Verdenskrig i Bov

Genforeningen
i Bov Sogn

 

Under
Højer:

Pigen
fra Højer

 

Under
Tønder:

Bombeangreb
mod Tønder

Da
Tønder igen blev dansk

Dagligliv
i Tønder 1910 – 1920

Hvorfor
var Tønder tysk

Militæret
i Tønder 1920 – 23

Minder
fra Tønder 1864 – 1920

Tønder
– på en anden måde

Tønders
dansksindede

Tønders
Historie – efter 1900

Tønders
politistyrke: 1 mand

Zeppeliner
i Tønder

Om
gamle dage i Tønder og Højer

Sagaen
om lokomotivfører Anders Andersen, Tønder 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland