Tyske soldater gik uhindret
over grænsen ind til Kolding. Der blv anlagt skyttegrave i cement.
Jugenwehr lærte at skyde på civile. Sønderjyderne undrede sig
over, at der blev eksporteret så mange fødevarer til tyskerne. Skrev man til danmark, måtte det kun være på to sider og på
tysk. Englænderne blev meget dårlig behandlet i fangelejre og russerne
blev tortureret. Og så fortalte man, at Gud hjalp tyskerne.
Dette er første del
Hvordan var det at leve
i Sønderjylland i begyndelsen af Første Verdenskrig. Det kigger vi på i denne artikel. Vi deler den
op og bringer de sidste år i en artikel for sig selv. (Haderslev 1917 – 1918) Og vi tager udgangspunkt
i Haderslev.
1914
Det
var den 31. juli 1914, og tyskerne mobiliserede. Modersmålets Kontor var
lukket og inden danske blade. En masse personligheder blev
arresteret.
Dagen
efter stillede tyskerne russerne et ultimatum . H.P. Hanssen i Aabenraa blev arresteret, og den 2.
august var krigen erklæret. Flere dansksindede var blevet arresteret.
Heste skulle mønstres, og de fleste blev udvalgt til krigstjeneste.
Kun tyske blade til rådighed
Høsten
kunne ikke bjerges. Mange var bange for, at den med den hårde regn
var årsag til at kornet lå og rådnede. De fleste var var i krigstjeneste. Og der var visitation både ved
hen – og udrejse fra Haderslev.
Den
4. august gik rygter på, at Frankrig mobiliserede. Men man vidste
ikke rigtig, var det foregik. I Haderslev var det kun de tyske blade
til rådighed, Grenzpost, Hamburger Nachrichten,
Hamburger Korrespondent.
Krigserklæring
fra England
Som
en bombe kom Englands krigserklæring den 5. august.
I Haderslev blev der after kejserlig
anordning holdt Bet – und Busstag. De unge tyske drog gennem byen med sange som Die Wacht am Rhein og Deutschland über alles. Uden for Landråden afsang de sågar Schleswig Holstein Mehr umschlungen.
Over Haderslev kunne der ses en militærflyver.
Mange
i byen tænkte på, om byen blev skueplads for kamphandlinger mellem
englænderne og tyskerne. Og ville man respektere Danmarks neutralitetserklæring. Der
var fortsat en masse arrestationer i Sønderborg, Tønder og Flensborg.
Mistænkelige
personer skulle anmeldes
Skinner
og broer blev bevogtet. Man var bange for spionage. Overalt var der
opslag med at man ikke skulle fortælle noget,
og man skulle anmelde mistænkelige personer. Mange i byen frygtede
udvisning, og rygterne gik på, at Danmark ville alliere sig med tyskerne.
Den
2. september blev dansksindede arresteret, fordi de ikke ville rejse
sig for kejseren. Og en blev også smidt
ud af et vindue. Hele Nørregade havde spor af blod.
To
dage efter kom ordren, at man ikke mere måtte tale dansk i telefonen.
En Haderslev – borger blev arresteret, fordi han havde sagt til
stationsforstanderen, at man mere kunne stole på danske end på
tyske aviser.
Gud
hjalp tyskerne
Den
14. september havde franskmændene slået fjenden tilbage. Desværre
faldt Antwerpen den 9. oktober. Dette skabte
glæde blandt de tysksindede i Haderslev. Byen festede med fakkeltog
og flag.
To dage efter var Pastor Prahl i byen. Han holdt en såkaldt krigsprædiken.
Pastoren opfattede det som en bedrift, at skyde en by sønder og sammen.
Og i hans øjne var det Gud, der havde ført til denne
bedrift.
Got
strafe England
Kulden
var sat ind, men man kunne ikke rigtig få varme
i stuerne. Den 1. december udnævnte kejseren Hindenburg til Æresfeltmarskal. Men Hindenburg takkede nej til denne udnævnelse.
Men Alt Haderslebenerstrasse var omdøbt til Hindenburgerstrasse.
Fra
fronten var der kommet breve. En skrev bl.a.
- Hvis jeg falder, så skriv ikke, at jeg er falden
paa Slagmarken, men paa Slagtebænken.
Som Køer
bliver vi drevne frem, vore Køer
hjemme har det bedre end vi. Naar vi ser en Roemark, kaster vi os over
dem, saa forsultne er vi
Den
17 december kunne man i Grenzpost læse, at den daglige hilsen
var Got Strafe England. Hver morgen skal hele kompagniet så svare, Er strafe es.
1915
Som
under anden verdenskrig, så lukkede den danske regering også
et øje med en masse udførsel til tyskerne. Der kom masser af vogne med heste
og kreaturer. Fra Fåborg kom der en masse kolonialvarer. Nu kom der
også gummi, pølser og islandsk lammekød.
I Vamdrup var der etableret et speditionsfirma
med otte ansatte. Kun for at sende varer til Tyskland.
I Haderslev spurgte de dansksindede sig
selv, om dette nu var fair over for englænderne. Glemt havde danskerne,
at prøjserne på den måde havde mishandlet sønderjyderne.
Englænderne
blev dårlig behandlet
Den
7. januar kom meldingen at to brødre var deserterede. De havde været hjemme på orlov i julen hos forældrene, Hestehandler Iversen i Christiansfeld.
En
uge efter begyndte man i Haderslev, at kunne mærke mangel på
brød og kartofler.
Hjemme
på orlov blev der fortalt, hvordan man havde det. Der var øvelser
fra morgen til aften. Man skulle hurtig
lære en masse, inden man skulle til fronten. Man lå på en madras
på gulvet i utætte lokaler. Og i fangelejrene blev især
englænderne dårlig behandlet. Mange af soldaterne ville hellere til Rusland end til Flandern, for englænderne skød godt.
Soldater
kunne købe sig til orlov
I
slutningen af januar indtraf nye forordninger, med hensyn til aflevering
af mel. Man måtte ikke bage brød uden tilsætning af rugmel. Alt korn
over en bestemt mængde skulle afleveres.
Nu
kunne soldaterne købe sig til orlov, når
de kom med guld. En mand fra byen havde skaffet 50 Rmk. I guld og fik
otte dages orlov. En engelsk og en russisk u – båd havde været ved Rügen og beskudt og beskadiget
tyske skibe.
Store
ladninger fra Danmark til Tyskland
I Haderslev var man lidt forundret over
indførslen fra Danmark. Officielt måtte man ikke
udføre det fra dansk side. Men der kommer masser af forbudte ting.
De
dansksindede soldater må ikke tale dansk indbyrdes. Og ved patruljer
ved grænsen skal det altid være en dansksindet og en tysksindet.
Hver
dag kom store ladninger i plomberede vogne gennem Vojens. Man talte om,at det var korn.
De dansksindede i Haderslev og omegn talte efterhånden om at sønderjyderne efter
krigen ville opgive Danmark som værn og støtte.
I
slutningen af marts begyndte de tyske soldater, at skrive hjem, at de
sultede.
Skriv
til Danmark – på tysk
En
del russiske fangere blev interneret i den gamle forfaldne gård, Stokkerhoved. Nysgerrige mennesker valfartede
til stedet, gik ind i gården og gloede på og gloede på de mystiske
mennesker. I Grenzpost var der en giftig artikel
fyldt med galde, fordi medlidende mennesker
havde stukket cigaretter og brød til de stakkels fangere på Banegården.
Den
8. april blev der begravet tre stakkels russiske fangere. De kastede sig
over rå kartofler og roer, så sulten må være meget stor.
Når
man skrev til Danmark var det påbud om, at dette
skulle ske på tysk.
Dampskib
torpederet
Den
29. april kunne Grenzpost offentliggøre en liste over
de hædersfolk, der havde givet de stakkels fangere, mest russere en
forfriskning, da de var på gennemrejse i byen. Avisen gjorde sig også
tanker, om bødens størrelse. Det var sikkert at alle, der havde givet
fangerne noget, kunne forvente en bøde.
Fra Vojens forlød det, at de plomberede
godsvogne fortsatte i en lind strøm med fødevare mod syd.
Den
9. maj flagede man igen i Haderslev. Man fejrede, at tyskerne
havde torpederet et stort engelsk dampskib ud for Irland. Skibets navn var Lusitania. Hele verden var forfærdet,
men ikke i Haderslev. Næste dag fortsatte man
med at flage, denne gang for de store sejre i Galizien.
De fik
mig ikke i halmen
I Berlin havde kvinder demonstreret
foran Rigsdagsbygningen. De råbte, Wir wollen den Frieden. Politiet drev de demonstrerende kvinder bort.
En
kraftig kone i 50erne havde i toget følt sig forulempet af en konduktør.
Hun gav udtryk for, at de gerne måtte smide hende i fængsel, for nu
ville hun ikke finde sig i mere:
- Min yngste søn har jeg fået
hjem som krøbbel,
og den anden, som er gift og børn, har de nu også taget. Mit korn har de taget
fra mig, mine kreaturer sulter. Jeg har selv måttet både pløje og så. Min mand døde i fjor. Jeg har haft indkvartering.
Tyske officerer tog min seng, og sagde, at jeg skulle ligge i halm,
men det fik de mig ikke til. I
otte nætter sad jeg med klæder på i en stol og sov. Mad lavede
jeg til dem, men i æ halm fik de mig ikke.
Hvad
skal vi med sønderjyderne?
Der
var ikke mad til kreaturerne, som led meget. Og på jernbanen kom
flere vogne fyldt med våben. Vagten ved grænsen
var blevet fordoblet. Fortyskningen bredte sig. Og i Kolding fremkom nogle meget sårende
udtalelser. Hvad skal vi med sønderjyderne.
Der følger kun kævl og strid med dem.
Børnene
i skolerne fik at vide, at de skulle tage guld – og sølvgenstande med i skolen. Dem, der ikke
havde noget med, blev der set ned på.
Overlærer Katt, kommunelærer havde sagt
til børnene:
- Fruet Euch, ein grosser
Sieg gewonnen, singet und seid fröhlich,
nun ärgern
sich die dummen Dänen.
Russere
behandlet som kvæg
Oprørende
ting var kommet frem omkring fangelejren i Gabøl. Der var aldeles utilstrækkelig
forplejning til russerne. De døde i massevis. De kommer ført på hospital,
når de var halvdøde, og her blev de behandlet som kvæg.
Kirkegårdene
omkring fangelejren kunne ikke rumme
flere, nu blev de begravet på heden.
Værre
end Grenzpost
En
nyt blad var udkommet, Nutiden, udgivet for danskere i Tyskland. Det var endnu værre end Grenzpost.
Der
blev samlet ind i alle byer til Kriegshilfe. Alle kobber -, messing – og nikkelting i køkken
og husvæsen beslaglagt. Alt læder skulle bruges af hæren.
Måtte
kun skrive to sider
Den
18. august blev et nyt regulativ udsendt. Es ist verboten, at skrive mere end to sider til det neutrale udland
og skriften skal være tydelig og stor, og kuverten må være foret.
Tyskerne
dementerede russernes sejr i Riga – bugten, og de havde heller ikke mistet nogen skibe.
Den
7. november var Hejmdal igen lukket et par dage.
Luftskibshallen
ved Tønder var brændt omkring 19. november.
Og også den nye zeppeliner. Den skulle have været brugt til en London – tur. En del mennesker var omkommet.
Og det stod intet om i Grenzpost.
Der
var sendt et hefte med danske julesalmer til nogle sønderjyder ved
fronten. Men den gik ikke. Tyskerne forlangte at salmerne blev oversat
til tysk.
Måtte
ikke fritages for skolegang
En
stakkels dansksindet enke med seks børn og meget fattig søgte om,
at den ældste søn på 13 år blev fritaget for skolegang for
at hjælpe hende. Men skoledirektøren erklærer kategorisk:
- Nein, er muss erzogen werden,
um ein guter Soldat zu bleiben (werden)
Og
sådan blev det.
1916
Tyskerne
havde fået at vide, at nogle af de engelske u – både var blevet
forsynetved de danske kyster. Der var blevet forespurgt i udenrigsministeriet. Og det var ikke på den blideste måde.
Den
26. februar blev første del af Verduns fæstning stormet og taget.
Og i Vojens kom der hele 230 vognladninger
kreaturer i løbet af to dage. Også de var på vej syd på.
Hvorfor tager vi ikke Danmark?
Den
29. marts bliver næsten alle
indkaldt til session. I Haderslev spurgte man sig selv, om
man skrabede bunden. I toget diskuterede to officerer krigen:
- Wraum nehmen wir doch nicht
Dänemark,
warum warten wir, dass die Engländer
es thun, ist doch ein Skandal.
Den dag i toget, blev der også sagt:
- Nicht viel Mannschaft heute,
haben wir nicht mehr?
Byen
i oprør
Den
3. april var byen i oprør, man talte om 30 engelske flyvere ved Skræbæk.
Der havde også været engelske flyvere over flyvehallen ved Tønder.
Soldaterne er febrilske og stiller med fuld oppakning.
Ordonnanser for afsted, og flere tog afgik til grænsen. Man mente,
at sprænggranater og ammunition var opbevaret i bryggeriet Fuglsangs store lokaler.
Tyskerne
jublede
Talrige
dage blev der flaget og foretaget klokkeringning. Det
gjorde det også 20. maj, hvor østrigerne havde en stor sejr. Også
den 31. maj blev der flaget. Tyskerne havde oplevet store fremskridt
ved Verdun.
Og
jublen fortsatte. Den 3. juni var der et stort søslag med sejr til
tyskerne. Englænderne havde lidt store
tab. Men egentlig var det tale om et engelsk sejr, hvor tyskerne til
sidst flygtede. Det var det berømte Jyllandsslag.
Senere
gik et stort engelsk krigsskib ned med Lord Kitchener og hans stab ned.
Jugenwehr
skulle skydes mod civile
Den
3. august kunne der ikke opdrives mere kaffe. Jugenwehr fra Flensborg og Aabenraa samledes sammen med afdelingen
fra Haderslev. Man sagde, at der blev indøvet
det at skyde på civile, hvis der blev oprør. I Kiel var det Politiet og Jugenwehr, der skød, da det blev oprør.
Marinen og soldaterne havde nægtet det.
Den
29. august forlød det, at Rumænien havde erklæret Østrig krig, og Italien havde sendt Tyskland en krigserklæring. Grenzpost rasede mod Rumænien og kaldte det for ein Aasvogel.
Der
anlægges skyttegrave
I
september var der flyvere over byen. Man mente, at det var engelske
flyvere. Snakken gik på, hvordan man skulle forholde sig, hvis de kastede
bomber.
Den
11. september var der kommet mange soldater til byen. De var gået i
gang med at bygge en Flyverstation i nærheden af kasernen. Ved Genner og Skærbæk var tyskerne gået i gang
med at anlægge skyttegrave. De blev forsvarligt bygget med cement og
beskyttet af kolossale mængder pigtråd.
Tyskere uhindret over grænsen
Fangerne
blev bundet tik en pæl, hvis de ikke parerede ordre. Og
så blev de udsat for en frygtelig toutur
Det
gik vilde rygter om, at tyskere i massevis ville komme. På strækningen Vedsted – Skærbæk skulle der være kommet 30.000.
Tyske
soldater gik uhindret over grænsen og rundt i Kolding.
Den
7. december var Bukarest blevet taget. Smuglerbander
organiserede varer over grænsen.
Kilde: Se
Litteratur
Haderslev (under udarbejdelse)
Litteratur
Sønderjylland (under udarbejdelse)
Hvis
du vil vide mere: Om Haderslev: Læs
Et
Apotek i Haderslev (4)
Haderslev
– Handel og Søfart (2)
Haderslev
i begyndelsen (1)
Haderslevs
Historie (3)
Haderslev
1917 – 1918
Hvis
du vil vide mere: Om Første Verdenskrig/ Genforeningen:
Under
Sønderjylland:
Da
Als var republik
Flugten
over Grænsen 1914 – 1918
Krigsfangere
i Sønderjylland
Jordekamp;
Vogelgesang og Domænegårde
Ned
med de dansksindede
Sønderjylland
efter Genforeningen
Sønderjyder
i Første Verdenskrig
Sønderjylland
i Krise
Kongens
Hvide hest
Kongens
hvide hest – endnu mere
Under
Aabenraa:
Aabenraa
– under de to krige
Folkehjem
i Aabenraa
Jomfru
Fanny
Jomfru
Fanny – myte eller virkelighed
Under
Padborg/Kruså/Bov:
Første
Verdenskrig i Bov
Genforeningen
i Bov Sogn
Under
Højer:
Pigen
fra Højer
Under
Tønder:
Bombeangreb
mod Tønder
Da
Tønder igen blev dansk
Dagligliv
i Tønder 1910 – 1920
Hvorfor
var Tønder tysk
Militæret
i Tønder 1920 – 23
Minder
fra Tønder 1864 – 1920
Tønder
– på en anden måde
Tønders
dansksindede
Tønders
Historie – efter 1900
Tønders
politistyrke: 1 mand
Zeppeliner
i Tønder
Om
gamle dage i Tønder og Højer
Sagaen
om lokomotivfører Anders Andersen, Tønder