Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Aabenraa – maj 1945

Maj 13, 2013

Nazister skulle ikke have
adgang til danske læreanstalter. Derfor skulle man på Det tyske
Gymnasium ikke have lov til at gennemføre eksamen. Modstandsbevægelsen
stillede store krav. Stadttheater blev til Hotel Monty og Håndbog i
Kanina
vl blev fundet frem. Bernadotte overnattede på
Brundlund Slot. Leipzig lå i havnen med kanonerne vendt mod byen. Udenrigsministeriets
repræsentaant måtte ikke modtage englænderne og Festung Blume blev
indtaget.

 

Den første hjemmetysker
opgiver

Allerede midt i april måned kapitulerede den store hjemmetysker, Fürsen ude ved Skelbækken. Han fjernede det store hagekors på hans gavl
ud mod
Hovedvej nr. 10.

De
næste, der kapitulerede var
Zeitfreiwillig og Heimwehr. Korpsene afleverede deres
våben og uniform, samtidig med at
dyrlæge Møller og hans lille politiske råd ved et møde på Dibbernhaus den 22. april besluttede
at træde i
Ruhestand.

 

Leipzig
og to skydestillinger

I
havnen lå den beskadigede
Leipzig med flygtninge. Den kunne
let bestryge
Sdr. Chausse, når de allierede kom. På Nørretorv –  ude for Blumes Kiosk og ved Skolen i Nygade havde tyskerne fuldendt bygningen af to skydestillinger,
der ragede ud midt på vejen.

 

Bernadotte
på Brundlund Slot

Gennem
byen kørte hvide busser ustandselig med
KZ – fangere. Og denne Bernadotte, somfik æren for de hvide
busser, var hædersgæst ude på
Brundlund Slot. Amtmand Refslund
Thomsen
havde hentet greven ved grænsen
og budt på frokost. Det var den 22. april. Greven aflagde også et
visit i
Frøslevlejren. Obergruppenführer
Kaltenbrunner
havde ellers forsøgt at
lægge alle mulige hindringer i vejen. Mens
Brigadeführer Schellenberg på alle mulige områder havde hjulpet med at
få danske og norske fangere fri.

Men
sandheden om de hvide busser var, at det var danskere og nordmæ
nd, der egentlig startede hele evakueringen af
de danske KZ – fangere, men af en eller anden grund var det svenskerne,
der fik hele æren.

 

Fritz
Clausen fik penge

Denne
brigadefører oplyste senere under
Nürnberg – processen, at han under besættelsen havde forhandlet med Fritz Clausen og andre ledende danske nazister.
Gennem hans kontor udbetaltes der månedligt 12 – 15.000 kr. til anvendelse
for
Fritz Clausens virksomhed. Over for brigadeføreren havde Fritz Clausen udtalt, at han ønskede at
blive statsminister og erklæret sig villig til at bistå tysk spionage.
Men det var vel ikke rigtig nogen, der troede på
Fritz Clausen. Hans dødsfald i fængslet i København er også omgivet af megen
mystik.

 

Var
det Gestapo?

Man
var gået til ro kl. 22. på 
Brundlund Slot. Men ved 3 – tiden blev amtmanden vækket ved
støj nedenunder. Man hørte højrøstet tale. Det var
Gestapo, troede man. Men det var stuepigen.
Det var telefon til
Bernadotte fra Stockholm.

 

Kapitulations – rygter

Masser
af kapitulations – rygter bredte sig
hurtig i Aabenraa. Folk begyndte at hente cigarer
og flasker frem fra deres gemmer. Og folk stimlede sammen uden for
Hejmdals ruder. Man havde hørt, at
der kom en ekstra udgave næste morgen. Men ind gennem sprækkerne kunne
man kun se to personer tale i telefon.

Store
tyske transporter var gået nord på gennem byen, men standset
i
Havnegade og dirigeret ind på markedspladsen.

Fra Stubbæk var en ekspedition blev udrustet
med præst og skolelærer i spidsen. De ankom til
Rådhusgade tidsnok til at komme med
i den almindelige panik, der opstod, da tyske vagtposter gav sig til
at skyde i luften for at jage mængden bort.

Delegationen
fra
Stubbæk blev spredt for alle vinde.
Men de blev dog samlet inden hjemkomsten ikke meget klogere.

 

Var
det Brundlund Slot, der a
larmerede?

Aktiviteten
i luften blev mere nærgående. Luftalarmerne fulgte hastigt hinanden.
Nervøsiteten bredte sig, al toggang og trafik var næsten standset.

 

En
historie går på, at det danske udenrigsministerium modtog kapitulations
– budskabet fra slo
ttet i Aabenraa. Det skulle angivelig være
den daværende afdelingschef
Franz Hvass, der via Udenrigsministeriets direktør og Fru amtmand Thomsen fik beskeden. På slottet havde man hørt det
glade budskab i radioen fra
BBC.

 

Endelig kom englænderne

Næste
m
orgen ringede Skt. Nikolai og Skt. Jørgens klokker. Frihedskæmpere med armbind og maskinpistoler
dukkede frem. Hel byen flagede, selv
Festung Blume. Hele dagen blev der ventet på englænderne. Først
hen mod aftenen dukkede en lille fortrop op.

 

Ved 19 – tiden opholdt englænderne sig i haveanlægget ved den gamle danske
højborg, Folkehjem. Her opholdt sig også et par hundrede lokale.

I
begyndelsen bestod englænderne kun af fem mand, tyve personer og fire
officerer. To af vognene led af diverse motorskader.

Englænderne
virkede lidt udmattede. De trængte til hvile. Og det blev skaffet dem
i
Hotel Danmark – meget passende, skulle man mene.

 

Så kom General Blücher

Mandag
middag drog
Ørkenrotterne for alvor gennem byen. Man parkerede på pladsen
over for
Grand, hvor tyskerne endnu holdt
til.
Major Carryer sendte bud til den tyske General Blücher, der hade grænsebevogtningen under sig, og bad
ham komme til forhandling. Generalen lod svare, at Majoren kunne komme
til ham.
Carryer gav så en panservogn ordre
til at køre frem foran hotellet med skytset pegende mod generalns vinduer.
Så kom
Blücher.

 

På vej til Faarhuslejren

Slag
i slag foregik begivenhederne, mens den tyske udmarch var i gang. Det
tyske Gymnasium,
Dibbernhaus og Stadtteater blev beslaglagt af Modstandsbevægelsen.

Anholdelserne
tog fart. En stor menneskemængde stod opstillet ved
Politigårdens port for at se et glimt af de anholdte, når de
blev ført i arrest. I politikredsen var der hen ved 700 personer, der
skulle en tur ind. Og så gik det ellers i pendulfart til
Faarhuslejren

 

Hotel
Monty

Der
blev også tid til at fejre befrielsen på 
Friluftsscenen Knapstien den 13. maj i strålende
sommervejr. Og på
Stadtteater fejrede de engelske soldater.
Straks blev teatret omdøbt til
Hotel Monty. Englænderne fejrede også på Folkehjem, hvor Frihedsbevægelsen havde installeret sig.

 

Håndbog
i Kaninavl
blev nu fundet frem igen.
Det var bogen om
Jomfru Fanny og hendes forudsigelser, som havde været forbudt
under krigen.

 

Krav fra Modstandsbevægelsen

Da
modstands
bevægelsen skulle modtage
englænderne, ville udenrigsministeriets repræsentant, der befandt
sig på
Brundlund Slot gerne være med. Men det sagde Modstandsbevægelsen nej til. Og det var også Modstandsbevægelsen i Sønderjylland der stillede nogle krav lige efter kapitulationen.
De krævede:

 

  1. at alle særlige
    Rettigheder, der er tilstaaet de tyske Nordslsvigere i deres Egenskab
    af nationalt Mindretal, straks oph
    æves
  2. at alle tyske Statsborgere,
    der har haft Opholdstilladelse i Danmark, og som af fri Vilje har han
    dlet mod danske Interesser, straks udvises
  3. at alle af det tyske Mindretal,
    der i Bes
    ættelsestiden
    har baaret tysk Uniform, har v
    æret
    Stikkere, Marinev
    ægtere,
    Sabotagevagter, eller som ved tysk Ausweiss eller paa anden Maade har
    skaffet sig en saadan retss
    tilling, at de ikke har kunnet
    unddrage sig Dansk Retsforf
    ølgning fratages deres danske
    Statsborgerret og udvises af Danmark. For Krigsforbryderes vedkommende
    skal Straf afsones f
    ør Udvisning. Som Forudsætning for Udvisningskravet
    kr
    æver vi, at den danske Stat ved Fredsforhandlingerne søger gennemført Krav om, at Tyskland forpligtes
    til at modtage de tysksindede Personer, der udvises af Danmark
  4. at alle tysksindede Embeds og Tjenestemænd i Statens, Amternes og
    Kommunernes Tjeneste i Nordslesvig straks afsk
    ediges, medmindre de godtgør at have været loyale over for danske
    Interesser, og at der, for saa vidt de i henhold til de i
    øvrigt fremførte Krav udvises, fratages
    dem Pensionsret
  5. at det tyske nazistiske
    Parti og alle dertil knyttede Foreninger og Organisa
    tioner opløses, og at Formue og Ejendom
    beslagl
    ægges af den danske Stat. Der
    henvises i den Forbindelse ogsaa til de Midler, der er tilfyldt Partiet
    gennem Procentsatser af Entrepriser i Bes
    ættelsestiden
  6. at tyske Forsamlingshuse,
    Skoler og lignende overtag
    es af den danske Stat
  7. at den danske Stat overtager
    alle Ejendomme og V
    ærdier
    tilh
    ørende
    Kreditanstalt Vogelgesang, H
    öferverwaltungsgesellschaft
    og andre lignende tyske Kreditfinanciereingsvirksomheder
  8. at der umuliggøres udenlandske Statsborgere
    og Institut
    ioner direkte eller indirekte
    at erhverve Jord eller anden fast Ejendom i de s
    ønderjyske Landsdele.

 

Lokalkomitéerne arrangerede rundt om i landsdelen møder, hvor
man udbredte disse krav. Og de fandt bred anerkendelse i befolkningen.

I
det berømte eller
berygtede retsopgør fik
modstandsbevægelsen mange af deres krav gennemført, men dette kan
du læse om andre steder her på siden

 

Nazister
skulle ikke have adgang

I Aabenraa beklagede man over for ministrene
over, at
det tyske gymnasium havde fået tilladelse til at afholde studentereksamen, og derved give Nazister Adgang til danske Læreanstalter
og dermed til danske Embeder.

 

Englændere på kirkegården

Ja
englænderne havde også tid til at besøge deres kammerater på 
Aabenraa Kirkegård. Det skete sammen med den
deputation fra byrådet med borgmester
Holger Fink i spidsen. Hele 132 allierede
flyvergrave var der her.

Efter
at borgmesteren havde talt, var det den gamle præst
Kallenbach – Pedersen, der havde været med til de første Englænder – begravelser. Dem, der gerne ville med
til disse begravelser blev nægtet adgang af tyskerne. De måtte fra
en nærliggende mark stiltiende tage del i højtideligheden. Som tavse
vidner stod de der, indtil tyskerne var borte. Så samlede pastoren
den trofaste lille skare i
Kapellet. Der fortalte han det, han
ville have sagt ved selve begravelsen.

 

Kilde: Se

  • Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
  • Litteratur Aabenraa
  • Besættelsestidens
    Litteratur A
    L
  • Besættelsestidens
    Litteratur M
    Å

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Besættelsestiden

ca.
90 artikler om besættelsestiden indeholder
www.dengang.dk , bl.a.

 

  • Fritz, Nazister og et kartotek
  • Aabenraa under
    de to krige
  • Fritz Clausen lægen
    fra Aabenraa
  • Modstandsbevægelsen i Aabenraa
  • Sabotage i Aabenraa
  • Jomfru Fanny fra Aabenraa
  • Jomfru Fanny myter eller virkelighed
  • Løjt mellem dansk og tysk

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa