Vi følger Tønder i dagene
4. – 8. maj. Det var jubel, da fredsbudskabet kom. Et fly over Tønder
vakte begejstring. De to piloter blev modtaget som helte. Det gjorde
den første politibetjent også. En panservogn tog på sightseeing.
Da englænderne endelig kom, var det ingen der opdagede
det. Det var drama i Skærbæk og ved Sæd Bro. Ved grænsen blev de
tyske soldater afkrævet næsten alt. Og medlemmer af det tyske mindretal
blev transporteret til Faarhus – lejren i blandt andet kødvogne.

 

Tønder den 4. maj 1945

Det var den 4. maj

På Tønder Kaserne lå en forholdsvis lille tysk styrke. Og på alle
skoler og i større bygninger var der indrettet lazaretter.

Luftsirenerne
havde i dagene forud for kapitulationen lydt flere gange dagligt. Den
dansksindede del af befolkningen
havde hørt mange rygter. Alvoren prægede deres ansigtsudtryk. For
var det nu rigtig. Ville englænderne komme?

 

Jubelskrig i gaderne

Tønders tysksindede befolkning holdt sig for det meste
indenfor. De var præget af usikkerhed. Hvad skulle der nu ske?

Gaderne
var mennesketomme, stemningen var forventningsfulde. Men så kom
budskabet om tyskernes betingelsesløse kapitulation.

Det
var overvejende ungdommen i Tønder, der gav udtryk for deres
glæde. Pludselig hørtes der jubelskrig i gaderne. Og i hjemmene var
der fest og glade dage.

 

Frem
fra skjul

Lidt
efter lidt tændtes lysene i hjemmene. Lys og fest afløste mørk og
trængsel. De tyske soldater viste sig ikke på gaderne. De var
ved at forberede deres afgang fra kasernen. Men der var en livlig færdsel af tyske
militærbiler gennem byen. De havde kurs sydpå.

 

Om
morgenen den 5. maj kunne man se motorcykler med og uden nummerplader
køre rundt og besøge deres familie rundt om i byen. Det var dem, der
havde holdt sig skjult og levet under jorden. De havde gemt sig
rundt om i landet eller i nærheden af Tønder. Også politibetjente, der
var undsluppet mødte nu frem.

 

Foran
Rådhuset

Klokken
8 samledes man på Torvet. Det var tæt pakket af mennesker.
Kirken los klokkerne ringe i lang tid. Og fra Rådhus – trappen talte
borgmester Paulsen.

Skolebørnene,
der blev undervist forskellige steder i byen samledes til en kort mindestund.
Derefter blev der givet fri på ubestemt tid. Seminarie – 
eleverne havde ikke den glæde. De skulle snart til eksamen.

 

Rådhuset
var blevet pyntet med danske, engelske og amerikanske flag. Og man kunne
ikke forstå, at englænderne ikke kom. En strøm af mennesker gik mod Sæd, for at opleve det historiske
øjeblik, når de første allierede tanks rullede ind på dansk jord.

Da den første politibetjent ankom fra oplandet
blev han båret i guldstol hen til politistationen.

 

Et fly
over Tønder

Ved
11 – tiden hørtes der larm fra en flyvemaskine. Kort efter kredsede
en R.A.F. Observationsmaskine over
byen. Da den i lav højde fløj over Tønder ville jublen ingen ende tage.
To flyvere vinkede ned. Og maskinen landede midt mellem græssende kreatur
på en mark lige syd for byen.

I
løbet af få minutter var de to R.A. F. – piloter omgivet af et bøgende menneskehav. Alle ville
give dem et håndtryk. De blev løftet på stærke skuldre og guldstol. Det gik gennem Søndergade og op til Torvet. Jubelråbene nåede næsten
orkanagtig højde.

 

De
to piloter var Thomas C. Pinkerton og J.G. Wilson. De to blev modtaget som Tønders befrier. Efter velkomst på
borgmesterens kontor, blev de budt på mad på Hotel Tønder. På vej blev de hævet op på en mælkevogn, så
flere kunne se dem. De fik blomster med dannebrogsfarvede bånd.

 

En sight seeing tur

De
to var udstationeret i Minden ved Hannover. Da budskabet om kapitulationen
kom aftenen i forvejen havde de festet sammen med deres kammerater til
hen imod de små timer. Efter et kort hvil mødtes de to om morgenen
på flyvepladsen og talte om, hvad de skulle få tiden til at gå med.
da var det Wilson foreslog en tur til Danmark. De tog et landkort frem,
målte afstanden. Så viste det sig, at en fyldt benzintank tillod en
flyvetur til Tønder. Og så viste det sig, at
den lille by mod sydvest, var den første by foruden hovedstaden, der
fik engelsk flyverbesøg den 5. maj 1945.

 

Man måtte vente på 
ørkentropperne

Ved
14 – tiden blev de i bil kørt ud til deres maskine. Efter en
rundtur på marken gik det atter syd på. 

Og
de to piloter måtte skuffende fortælle tøndringerne, at de ikke lige
havde observeret engelske tropper lige syd for grænsen. Tvært
imod havde de set masser af tyske militærkoloner og flygtninge. Så
man måtte vente lidt længere på Montgomery`s ørkentropper i Tønder.

Men
de to engelske flyvere havde været den store attraktion i Tønder.

 

Proklamation

I
de første formiddagstimer samledes
på Domhuset en kreds af mænd og kvinder,
som havde siddet i Lokalkomitéen For Frihedsbevægelsen i tiden under besættelsen. Allerede om aftenen
var tysksindede blevet anholdt og kørt gennem Tønder på åbne lastbiler. De dansksindede
havde spyttet på dem. Og på ladet stod danske frihedskæmpere med
geværer og bevogtede de anholdte. De blev kørt til Missionshotellet, hvor deres videre skæbne blev afgjort.

 

Hen
på eftermiddagen blev der overalt i byen sat følgende plakat
op:

 

Borgere
i Tønder

Den
store Time er inde. Fredens og Frihedens Klokker toner ud over vor By
og vort Land. Glæde og Tak fylder os alle.

Under
vor Konges Førerskab gaar vi værdige, rolige og tillidsfulde ind i
Arbejdet for at bygge Fremtidens Danmark paa Demokratiets faste Grund.

I
Mindet om vore Døde, som faldt i Kampen for Danmarks Frihed og Ære,
kræver vi Straf over dem, som forbrød sig mod Landsmænd og Landets
Love og over dem, som drog personlig Fordel af vort Lands Ufrihed. Men
Afstraffelsen af de Skyldige skal ske efter dansk Sæd og
Skik paa Lovens Grund og af de rette Myndigheder.

Det
danske Politi overtager nu igen Ansvaret for Ro og Orden og ingen maa
nedværdige sig til at begaa Selvtægt.

Danmarks
Frihedsraads Lokalkomité i Tønder

 

Efterhånden
havde politiet fået samlet så mange
folk, at de sammen med frihedsbevægelsens folk kunne opretholde ro
og orden.

Politimester
Bøving overtog politimester –
embedet for Modstandsbevægelsen. En bekendtgørelse blev udsendt om eftermiddagen:

 

An die
deutschen Flüchtlinge!

Alle
deutschen Flüchtlinge sollen bis auf weiteres in ihren Quartieren verblieben
und dürfen nivht auf öffentlichen Strassen und Weegen verkehren.

Übertretung
dieses Verbotes wird augenblickliche Verhaftung zur Folge haben

Danmarks
Frihedsraads Lokalkomité

Der
militärische Ortsleiter

 

Folk,
der af en eller anden grund måtte forlade Tønder vendte efterhånden tilbage.
Hen på eftermiddagen kom også de første Frøslev – fangere, deriblandt også Pastor Magle.

Nogle
af De Blå Gendarmer dukkede op, nogle af dem i gallauniform.

 

Travlhed
på trykkeriet

Da
klokken var omkring kl. 22, tændtes pludselig alle byens gadelys. På Centraltrykkeriet arbejdede man med nedenstående
bekendtgørelse som med henholdsvis dansk og tysk tekst skulle offentliggøres
næste dag:

 

OVERENSKOMST

1. Fra og med den 5. maj 1945
   kl. 8.00 er vaabenhvile mellem Feltmarskal Montgomery og Generalfeltmarskal
   Busch og generaloberst Lindemann traadt i Kraft. Herefter forbliver
   de tyske Tropper paa dansk Omraade under deres officerers Kommando indtil videre under vaaben og sørger for militær Disciplin og Orden i deres
   Enheder.
2. For at varetage den danske
   Civilbefolknings politimæssige
   Tarv træder
   Modstandsbevægelsen
   under Vaaben. Den er i Uniform og kendetegnet ved Armbind (blaat med
   rød – hvid Stribe og Stempel eller Skjold)
   og sørger for bevogtningen af livsvigtige
   Foraad og Orden paa Gaderne
3. Den tyske Værnemagt paatænker efter denne givne Befaling
   ikke at kæmpe
   mod Englænderne.
   Efter Englændernes
   Ankomst er der paatænkt
   Forhandlinger til ordning af yderligere Enkeltheder.
4. Ifølge
   Aftale med den Rigsbefuldmægtige
   er Modstandsbevægelsen
   berettiget til at skride ind imod tyske civile statsborgere, herunder
   Flygtninge, men i hvert Tilfælde
   er Modstandsbevægelsen
   forpligtet til ufortøvet
   at give Rigskommisærens Repræsentant henholdsvis Kommandanturen
   Underretning.
5. Den tyske Værnemagt er ikke berettiget
   til at skride ind mod danske Statsborgere. I Tilfælde
   af Provokationer og deslige kan der fra Værnemagtens
   Side ske Henvendelse til nærmeste
   danske Politimyndighed.
6. Bevogtningen af den danske
   Grænse
   i Tønder
   Politikreds overtages af Modstandsbevægelsen,
   hvis Styrker staa under kommando af kaptajn P. Digmann, Tønder.

Tønder
den 6. maj 1945

H.H.
Olsen  H.Munch Knudsen  E. Bøving

Der
Standortberechälteste Münkel, Major.

 

Den
Danske Brigade

Søndag
den 6. maj var der strålende solskin. I de tidlige morgentimer var Torvet blevet smykket med flagstænger
og guirlander. Rådhuset var pyntet med med de nordiske flag. Over indgangen
hang et stort Dannebrog, hvorover vajede de tre store
allierede nationers flag.

 

En
bil med højttaler kørte gennem byen og proklamerede Modstandsbevægelsens bekendtgørelser. Man meddelte samtidig, at luftsirenerne
ville lyde, når man havde fået sikker meddelelse om, at de engelske
tropper kunne ventes til Tønder.

 

Ved
13 – tiden ankom en afdeling af Den Danske Brigade. De skulle overtage vagten ved grænsen. De blev
med glæde modtaget på Torvet. Midt under modtagelsen kom
i al ubemærkethed en engelsk panservogn kørende op gennem Søndergade.

 

Engelsk
panservogn i al ubemærkethed

Mens
den ventede for at komme fremad og nordpå, punkterede dens mægtige
fordæk. I al stilhed blev vognen ført hen til Delas Mekanikerværksted. Panservognen var bemandet med en kaptajn, en premierløjtnant
og seks mand. De var kørt fra Hamborg for at kigge ind i Danmark. Som mål for deres søndags
– udflugt var Haderslev. Mens mekanikerne tumlede
med deres store dæk, gik de sig en tur i Tønder.

Undervejs
blev de budt indenfor af Tønders borgere. Og de nåede aldrig
videre. For om aftenen gik turen igen sydpå.

 

Pas
på dine cykler

Lidt
senere på eftermiddagen afholdtes en pressekonference på Domhuset. Der blev meddelt, at der
fandt forhandlinger sted angående en indkvartering af allierede tropper
i Tønder og Omegn. Opfordringen til alle beboere i Tønder lød på, at passe godt på
alle ejendele i særdeleshed cykler og lignende.

 

Papirer
blev brændt

Rømningen
af Tønder Kaserne fortsatte næste dag. Foran bygningen var der
tændt et stort bål, hvor de tyske soldater brændte en hel del papirer.
Om aftenen begyndte man at borttransportere våben og materiel. Der
blev også gjort forsøg på at stjæle danske biler belæsset med danske
værdier. Men den gik dog ikke. Grænsebevogtningen opdagede det.

 

En tur
til grænsen

Mange Tønder – borgere tog en tur til grænsen ved Sæd eller Rudbøl. Her var splitflaget hejst
over toldbygningen og ved de sænkede bomme stod en enkelt grænsegendarm,
en tolder og flere svært bevæbnede frihedskæmpere.

 

Brug
for masser af frivillige

Der
var brug for masser af frivillige
til bevogtnings – tjeneste. Dem der meldte sig fik udleveret armbind.
Våben og uniformsgenstande fandtes til at begynde med kun på Domhuset. Man gik stadig og ventede
på Ørkenrotterne, men sirenerne tav.

I
radioen kunne man dog høre, at spredte små afdelinger
af engelske soldater var kommet til landet, men de var kørt videre
gennem Sønderjylland med kurs mod København.

 

Kamphandlinger
ved Sæd Bro

Dagen
forløb dog ikke helt så stille. Ved Sæd Bro skulle en gruppe frihedskæmpere
på 6 mand overtage vagten efter deres kammerater kl. 15.30.

Afløsningen
havde lige fundet sted og de, der havde frivagt var gået hjem, da der
kom inspektion af vagtholdene. Den bestod af to civilingeniører og
en gendarm.

Næsten
samtidig dukkede en gruppe tyske soldater op bestående
af 15 mand og 2 officerer. På vejen gik de i stilling oppe på vejen
mod broen.

 

En
af officererne gik op til den danske vagtgruppe og forbød dem, at opholde
sig der. Flere af frihedskæmperne forsøgte at forklare ham, hvorfor
de opholdt sig der, men officeren
ville ikke belæres. Bag ved han lå en yngre officer. Han havde hørt
forhandlingerne, og gav udtryk for, at det ikke var andet end at skyde.
Herefter blev der givet ordre til ild. Øjeblikkelig lød der geværskud,
der faldt håndgranater og en pansernæve eksploderede.

Af
de o ingeniører fik den ene maven revet op, den anden albuen knust,
mens handelsmedhjælper B. Schøning fik højre underben revet af.

 

Så 
kom angriberne frem og arresterede de øvrige medlemmer af gruppen,
som ikke var kommet til skade, og
førte dem som fanger til Sønder Løgum. Fra dansk side var der ikke løsnet et eneste
skud. Gendarmen, hvis tilstedeværelse tyskerne ikke havde noget at
indvende imod, tog til Tønder for at tilkalde hjælp. Imens
havde tyskerne trukket sig tilbage.

 

Om
aftenen blev fangerne atter udleveret med mange undskyldninger. Noget
havde åbenbart svigtet, dog ikke den hensynsløse militære fremgangsmåde.
Og så optog Frihedsbevægelsen igen vagten på broen.

 

Dramatik
i Skærbæk 

Et
par episoder opstod også i Skærbæk, og det krævede menneskeliv.

Ved
14 – tiden lod den tyske bykommandant foretage en afspæring
af det område, hvor modstandsbevægelsens hovedkvarter lå. Omtrent
ved samme tid var der samlet 40 medlemmer af Skærbæk – grupperne i Karetmager Jensens ejendom. Nogle af dem skulle køres til Tønder for at deltage i bevogtningen
af grænsen. Den 32 årige bogholder Johan Nielsen tilbød at bringe dem dertil og gik ned til sin
bil. Men den nægtede at starte. Han bad et par kammerater om at hjælpe
med at løbe den i gang. Da de var kommet om gadehjørnet, gik bilen
i stå. Nielsen var lige kommet ud af førerhuset,
da en tysk vagtpost over for ham åbnede ild og ramte Nielsen, der sank sammen og blev liggende
på stedet.

 

Da
bylederen hørte skuddet, gik han straks over til telefonen
for at underrette Regionen. Han vidste, at det ikke var
hans folk, der havde brugt våben, da han udtrykkelig havde givet ordre
til ikke at bruge våben mod bevæbnede tyskere.

 

Fangerne
ført til Landbohjemmet

Næppe
havde han lagt telefonen før han opdagede,
tyskerne havde hentet forstærkninger fra Landbohjemmet. Disse var nu ved at omringe hans ejendom. En tysk
officer nærmede sig hans værksted. Han skyndte sig ned for at indlede
forhandlinger med ham. Men undervejs blev han standset af et heftigt
skyderi. Tyskerne brød ind i huset og arresterede alle de tilstedeværende.
Derefter blev de bragt til Landbohjemmet som fangere. I over en halv time måtte de stå
her med armene i vejret.

 

Modstandsbevægelsens
medlemmer frigivet

Så 
mødte den tyske kommandant op,
og spurgte efter den ansvarlige danske leder. Bylederen meldte sig og
blev ført til kommuneskolen. Her oplyste han den tyske officer, at
han havde handlet i overensstemmelse med den aftale, der var truffet
mellem de kompetente myndigheder. Han havde fået udleveret engelske
våben til dette formål.

Da
officeren havde overbevist sig om rigtigheden af de givne oplysninger
var han straks villig til forhandling.

Modstandsbevægelsen
overtog kommandoen klokken 18 og de arresterede frihedskæmpere blev frigivet.

 

Tre
småbørn havde mistet deres fædre

Da
man atter samlede sig hos karetmageren fandt man en af deres kammerater,
den 39 – årige mejerist Herman Svendsen liggende dræbt i værkstedet. Ha må have gemt
sig på loftet og blevet opdaget. Han var dræbt ved et nakkeskud.

Bogholder Nielsen døde kort efter, at han
med ambulance var blevet ført til Ribe.

Alle
flagene gled på halv i Skærbæk. To unge hustruer havde mistet
deres ægtefæller og tre småbørn havde mistet deres far.

 

Mandag
den 7. maj

Mandag
den 7. maj var ikke helt normal. En del tysksindede håndværkere og
forretningsfolk var blevet hjemme. De viste sig kun på gaden i
skumringen. En del Tønder – borgere var heller ikke mødt på 
arbejde, da de havde påtaget sig bevogtnings – opgaver.

 

Englænderne
overraskede igen

Klokken
19.45 rullede 6 panservogne med 30 mands besætning under ledelse af
to unge løjtnanter ind over Torvet. De tilhørte The Royal Dragoons – de rigtige ørkenrotter.
Også de kom ganske overraskende til byen. Der lød ikke nogen sirener,
og der var heller ikke nogen modstandskomité.

Først
en halv time senere lød signalerne, og så blev der ellers liv
i Tønder.

 

Engelske
soldatersange i Tønder

I
mellemtiden var afdelingen kørt op i Smedegade. Mens officererne meldte
deres ankomst i Domhuset, erobrede ungdommen de engelske
vogne. Derefter kørte englænderne på præsentationstur rundt i Tønder, anført af af to politibetjente
på motorcykler og to mænd fra Den Danske Brigade. Borgerne spyttede på bilen fra Den Danske Brigade. De troede, at det var tyskere, der havde forvildet
sig ind i kortegen. Der blev budt på mad og reception for de engelske
soldater. Og en højtalervogn kørte rundt i Tønders gader og afspillede engelske
soldatersange.

 

Ydmygende
behandling

Om
morgenen den 8. maj fortsatte Modstandsbevægelsen med at anholde folk fra Det Tyske Mindretal. De oplevede en meget ydmygende
behandling. Det var stadig på Missionshotellet, dette foregik. Om aftenen blev dagens fangere
transporteret til Faarhuslejren i Rute – eller Kødbiler.

I
dagens løb kom flere engelske afdelinger gennem byen. En større kolonne
tog optagelser fra modtagelsen på Torvet.

 

Visitation

Tyske
styrker passerede byen på vej syd på. Der var mange O.T. – folk blandt dem. Mange var
belæsset med fødevarer. Trods forbud, var mange tyske flygtninge opstillet
langs den rute, tyskerne drog afsted på.

Ved
grænsen havde englænderne, brigade – folk og modstandsfolk
en travl tid med at visitere tyskerne. Penge, smykker og fødevarer
blev beslaglagt.

På 
en enkelt dag kunne der passere 20.000
soldater på vej syd på.

 

På 
en mark lige nord for indkørslen til Tønder var undertiden flere hundrede
beslaglagte heste. På en anden mark var der adskillige beslaglagte
køretøjer. Hver dag samledes der bunker af våben og ammunition. Vejgrøfterne
i nærheden af Tønder var i forvejen fulde af bortkastede
ting. På vejene sås også bortsprængte biler og meget mere.

 

Ved Sæd Grænse lå der stålhjelme, patrontasker,
geværer, store kasser med knækbrød lå og flød alle vegne.

 

Selv
om der nærmest var hungersnød hjemme
i Tyskland tillod man ikke tyskerne,
at tage ret meget med over grænsen.

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Besættelsestidens
  Litteratur A – L
• Besættelsestidens
  Litteratur M – Å

 

Hvis du vil vide mere: Om besættelsestiden

Der
findes ca. 90 artikler om Besættelsestiden på www.dengang.dk herunder

 

• Bombeangreb mod Tønder
• Da Tyskerne kom til Tønder
• Flygtninge i Tønder
• Historien om Jeppe K. Christensen
• Nazister i Tønder
• Sabotage i Tønder
• Obersten fra Tønder
• Sønderjylland
  9. april 1940
• Tønder
  og Omegn – 9.
  april 1940
• Tønder
  under Besættelsen
• Tønder – Marskens Hovedstad