Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Dengang – på Sønderborg Slot

April 30, 2013

I den gamle Danmarks – 
Historie bliver det påstået, at Christian den Anden nærmest var muret
inde på Sønderborg Slot. Men sådan var det ikke. Han levede
forholdsvis frit, havde egen have og måtte gå en tur i byen.
Han havde et
vanskeligt sind og et godt synk. Det varede længe,
inden man fik en aftale med kongen. Det skyldtes især døtrene , der
håbede på arveretten.

 

Et dyrt maleri

I november 2012 lykkedes
det ved hjælp af tre store fonde at sikre sig et hidtil ukendt maleri
a
f Christian den Anden. Det er udført af den kendte tyske renæssancemaler Lucas Cranach den Ældre. Og denne Cranach var borgmester i Wittenberg. Her boede Christian den Anden, da han opsøgte Martin Luther for at diskutere med ham.

 

Overbevist
lutheraner

Samtalerne med Luther gjorde kongen til overbevist
lutheraner. Men det skabte problemer til svogeren
Kejser Karl den Femte.

 

Flygtede
fra Danmark

I
1523 måtte
Christian den Anden flygte fra Danmark efter det Jyske Oprør. Og i 1531 blev han nødt til at afsværge lutheranismen
for at få støtte til sit krigstogt mod
Danmark – Norge. Dette endte med, at han sad 17 år på Sønderborg Slot.

Luther havde dog heller ikke glemt kongen, og skrev trøstende
ord til ham. 

 

Adelen
ville bestemme

Christian
den Anden
måtte allerede i 1513 underskrive
en håndfæstning, der understregede adelens eneret til lensmands –
embedet og forbød kronen at opkøbe adelsgods. Magten skulle ved kongens
død tilfalde rigsrådet, som så frit kunne vælge ny konge. Til sidst
i håndfæstningen blev det fastslået, at undersåtterne uden at bryde
deres ed til kongen havde lov til at belære ham, såfremt rigsrådet
fandt, at han overtrådte håndfæstningens bestemmelser.

 

Erobrede
Sverige

Det
var også 
Christian den Anden, der erobrede Sverige. Han beundrede hollænderne,
og importerede 184 hollandske familier til
Amager.

I
januar 1523 proklameredes oprøret fra
Viborg Landsting. Adskillige rigsråder opsagde Christian den Anden ”hudskab
og troskab”
og beskyldte kongen for
at være et viljeløst redskab i hænderne på
Sigbrit, som de antydede var troldkvinde.
En officiel alliance mellem hertug
Frederik og Lübeck begyndte at føre krig mod Christian den Anden.

Den
26. marts blev
Frederik hyldet som Frederik den Første Viborg Landsting.

 

Adelen
fik deres vilje

Frederik
den Første
måtte underskrive, at kun
danskfødte adelsmænd kunne blive bisper Desuden måtte herremændene
nu frit ansætte og afsætte deres bønder  uden kongens indblanding.
Og hvis kongen ikke rettede sig efter dette kunne rigsrådet afsætte
ham. Adelen havde sandelig fået deres vilje.

 

Kongen tog ikke imod

Det er over 400 år siden,
at
Christian den Anden forlod Sønderborg Slot for at tage ophold på Kalundborg Slot resten af sit liv. Da kongen i 1532 troede han
skulle til forhandling med
Frederik den Første vidste han ikke, at rejsens egentlige mål var Sønderborg Slot. Han troede, at kunne få
frit lejde. Men
Rigsrådet ville ikke uden videre lade
sig en fange slippe af hænde.

Man
havde bildt
Christian den Anden ind, at han kunne træffe Frederik den Første i Flensborg.

 

Christian den Anden blev
klar over situationen

Først
da de nåede
Alssund blev Christian den Anden klar over situationen. Endnu tydeligere blev det,
da selskabet blev modtaget af
Knud Pedersen Gyldenstjerne. Det var kongens gamle fjende. Han trak kongen
i skægget, og rev den gamle nederlandske ordenskæde af ham. Den blev
senere fundet blandt
Frederik den Førstes efterladenskaber. Kun den gamle krigskarl, Mikkel fik kongen lov til at beholde
hos sig.

 

Han
blev ikke behandlet hårdt

Forlydender vil vide, at Christian den Anden blev behandlet hårdt. Man sagde, at han blev
muret inde, og fik maden leveret gennem en luge i muren. På et gammelt
maleri ser man kongen gå rundt omkring det runde bord.

Det
var hvis nok i
Hvidtfelds gamle Danmarks – krønike denne opfattelse, bliver videregivet. Men denne
opfattelse blev afmystificeret i 1892 i
Sønderjyske Årbøger af A.D. Jørgensen. Man fandt nemlig regnskaber fra det meste af fangetiden
Sønderborg Slot. Her i disse regnskaber fremgik det, at kongen
var anbragt i det såkaldte
Blå Tårn.

Han
havde dog mere end et rum til rådighed. Ja man taler endda om hans
Gemak.

 

En tur
i byen og haven

Han
skulle kun være indelukket om natten. Ellers havde han fri udgang,
endda også til at gå sig en tur i by
en. Ja kongen havde endda
sin egen have, for i regnskabet 1533 er der følgende udgiftspost:

 

  • Endvidere (betalt) gamle
    Peter Hansen 4
    ½ skilling
    for 3 rafter til Kong Christians Urtehave.

 

Et vanskeligt
gemyt

Til
at begynde med havde han fire adelsmænd ti
l selskab, men de forsvandt
hurtigt, og udgifter til dem figurerede ikke i regnskaberne. Den gamle
krigskarl,
Mikkel blev aflønnet som tjener
for  mark lybsk årligt. Det var en ret så lav løn.

Kongen
var ikke så let at omgås, så jobbet var ikke så eftertr
agtet.

 

Et
brev fra 1546 til
Christian den tredje fra slotsherren Bertram Ahlefeld er bevaret:

 

  • Han anstiller sig saare
    s
    ælsomt
    med sin Bortgang og udridende
    ...Thi
    han rider ud, naar det behager ham og siger ikke sine Tjenere et Ord
    om det, f
    ør han
    gaar
    i Slotsgaarden og er i Støvlerne. Saa rider han sin
    Vej. De kan komme efter, om de kan. Forleden ville han engang ride ud
    om Natten, hvad der ogsaa skete. Han red fra Slottet, f
    ør jeg vidste om det. Da sendte
    jeg efter ham og kom ogsaa selv afsted. Jeg tr
    af ham mellem de to Porte
    og s
    øgte at tale ham til Rette.
    Da blev han vred og sagde, at eders kgl. majest
    æt havde tilladt ham at gå og ride, hvor han ville,
    og skulle det ikke holdes ham, ville vel andet og mere ikke blive holdt.
    Jeg svarede med spagf
    ærdige Ord for ikke at opirre
    ham. Men han af sted og red sin Vej.

 

Forholdsvis
frit

En
anden gang sad han og drak øl med lejetropsføreren på slottet
til langt ud på natten, til tårnet skulle lukkes, da ville han
ikke gå op, men adlød dog til sidst i vrede på 
husfogedens lempelige henstilling.

Christian
den Anden
stod uhindret i forbindelse
med omverdenen efter
Frederik den Førstes død i 1533. Der er bevaret breve både til Kejser Karl den Femte, hans børn og til Christian den Tredje

 

Et godt
synk

Christian
d
en Anden forsøgte dog også en enkelt
gang en flugt. Det var lige efter interneringen, men det mislykkedes.
Bagmændene blev pågrebet og henrettet. Blandt dem var præsten i
Lysabild. Skarpretteren tjente ved
denne aktion 1 mk. Lybsk.

Kongen fik ved den lejlighed besøg af fire rigsråder, som læste ham teksten. Bagefter
styrkede de sig med en tønde hamborgerøl. Den fornøjelse kostede
kongen 4 mk. 12 sk.

 

Den
tilfangetagende konge levede et forholdsvis fyrsteligt liv i det daglige.
Der blev gjort en del, for a
t gøre ham det så behageligt
som muligt. Regnskabet for 1533 indeholdt poster for rosiner, grøn
olie, oliven, grøn ingefær og sidst med mindst drikkevarer. Til personligt
forbrug indkøbtes der i 1533, 27 tønder
kakebille (en stærk tysk
øltype)
a 131 liter og godt 200 stob
vin a 4 ½ liter, så det personlige forbrug har ikke været så lille.
Men han har sikkert også skænket for sine gæster.

Drikkevarerne
blev hentet i særlig
Flensborg og Eckernførde. Disse byers øl kunne kongen godt lide. Vinen
blev hentet i
Hamborg.

 

En
enkelt gang er der udgift til brændevin, sandsynligvis har det drejet
sig om et sygdomstilfælde. Dengang var brændevin også medicin.

 

Drikkevandsforbruget
steg med årene. I 1537 forbrugte kongen foruden 43 tønder
Kakebille også et mindre kvantum af andre
sorter og godt 260 stob vin, foruden en mindre mængde malmasie og brændevin.
Forbruget steg stødt i alle årene. Det kan tænkes, at kongen blev
psykisk påvirket af opholdet.

 

Levede
sundt

Han
fik meget sødt, således var der masser af sukkerk
andis i kosten. Men kosten
var ellers varieret. Der var masser af sild,
skånske, flamske, ferske
og salte, torsk, makrel, ”skull” og ”bott”, vildsvinesteg, hummerfisk
og krydderier, muskatblomme, ingefær, nelliker, peber, kanel og saffran.
De sidste varer skulle helst være fra apotekeren
i
Slesvig. Rejsesvendene tjente mangen
en skilling for at hente dem.

 

I flot
tøj 

Sit
tøj behøvede kongen ikke at skamme sig over, heller ikke hans folk.
En skrædderregning fra 1533 lød således:

 

  • For at sy 2 par bukser
    og
    1 damas vams 1 gylden
  • For endnu 2 par bukser,
    4 sk.
  • 1 alen lærred
    4
    hvide for at sy 4 sokker 1 sk.
  • 1 omhæng
    til sengen 4 sk.
  • 1 damask tæppe
    4 sk.
  • 1 par bukser, 1 vams, 1
    foret skjorte til tjeneren 8 sk.
  • 1 alen fordug 14 pfennig
  • 5 alen lærred
    5 sk.
  • Syløn for
    1 frakke til Bernt kok (Kongens personlige kok) 8 sk.
  • 3 alen klæde
    til samme 4 mk. 2 sk.
  • 1 par bukser og 1 vams
    at sy 8 sk.
  • 1 alen Hardewicker klæde
    9 sk.

 

I
løbet af året brugte kongen og hans tjenere 65 ½ alen lærred,
bl.a. til lagener og
skjorter, 16 alen damask,
8 alen sindal og 2 alen
westerländisch, det vil sige fra Westerland.

Kongens
fornemste erhvervelse var ellers en silkejoppe, hvortil der gik 7 alen
tøj og
Laurens Guldsmed i Flensborg lavede sølvbeslag til den
for 1 ½ mk.
Sindal – vamsen fik han foret med pelsværk.

 

Værelser
sat i stand

Hans
værelser blev også jævnligt efterset. I 1533 gik
Claus snedker og reparerede og fornyede i 4 dage og tjente sin gode dagløn derved.

Imidlertid
havde
Christian den Andens fangenskab også en udenrigspolitisk side. Man
turde ikke af hensyn til
Kejser Karl den femte af
Tyskland
behandle ham for dårligt. Christian den Anden havde jo været gift med
kejserens søster. De overlevende af deres børn levede nu i
Tyskland.

 

Endelig
en aftale i stand

Selv om Christian den Anden i 1523 og de følgende år ikke havde kunnet opnå
ordentlig støtte til tilbageerobring af sine riger, havde kejseren
ikke glemt ham. Måske håbede kejseren stadig på, at kunne opnå indflydelse
i de nordiske forhold.
Christian den Tredje og hans mænd lå i stadige forhandlinger for
at finde en løsning på sagen. Den kom først i 1544 – 46 og afsluttedes
med
Christian den Andens højtidelige afkald på alle sine riger og lande
mod at han fik underhold fra
Kalundborg len og Sæbygård Sjælland samt Samsø.

 

Af
indtægten skulle han selv lønne en kongelig lensmand og de øvrige
embedsmænd. Han skulle desuden aflægge ed til den regerende konge.
Men døtrene og deres mænd ville ikke være med til det og forsøgte
at trække tiden ud. Måske håbede de
på, at kongen ville dø,
så arveretten gik videre til dem.

Men
efter nytår 1549 opgav kongen og skrev under på en aftale.

 

Endnu
10 år i forholdsvis frihed

I
februar 1549 blev flytningen iværksat under fyrstelige æresbevisninger
gennem
Als til Assens. Fire rigsråder ledsagede kongen. Den regerende
konge og
Hertug Hans den Ældre modtog ham. Senere stødte kronprinsen også til.

10
år lykkedes det for
Christian den Anden at leve her under forholdsvis frie former.

 

Kilde: Se

  • Litteratur Sønderjylland

 

Hvis
du
vil vide mere om Sønderborg: Læs

  • Sønderborg i begyndelsen (1)
  • Da Als var republik
  • Stikkeren  – mord
    uden samvittighed
  • Modstand i Sønderjylland
  • i øvrigt
    siger vores s
    øgemaskine,
    at 94 artikler indeholder navnet S
    ønderborg


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland