Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Aabenraa – en by der hed Opnør

April 30, 2013

Det første Aabenraa opstod
omkring byen Opnør. Senere var der også en landsby, Hessel, vest
for Aabenraa, hvor der var et bispesæde. En kæmpe kanal blev etableret
i Aabenraa og isolerede kirken. Antagelig har der ligget en k
irke i Skibbrogade. Og tænk, på et tidspunkt var der tilknyttet
7 præster til kirken, de såkaldte marianere. Dette er Aabenraa –
historie fra 1200 – 1600.

 

Opnør 

Egentlig skal vi tilbage
til 1231 for at se skriftlige beviser på byens eksistens. Det
er i
Kong Valdemars Jordebog, der omtaler en landsby ved navn Opnør. Og allerede den gang omtales
en toldindtægt fra
Rise herred.

Byen Opnør forsvandt ret hurtig og navnet
betyder noget i retning af
åben strandbred. Det må dermed antydes, at denne by lå ved fjordbredden.
Her lå sikkert også en kirke. Det var måske sognekirke for
Kolstrup og den nu forsvundne landsby Hessel.

Første
gang, at navnet
Aabenraa nævnes direkte, er i forbindelse
med Løgumkloster – munkenes toldfrihed i 1257.

 

Bispegård vest for Aabenraa

Biskop
Niels
fik i 1259 byen overdraget
i pant af kongen. Det fremgår af
Aabenraas stadsret af 1335, at biskoppen
ikke havde ret til at stævne borgere til noget sted, der lå længere
borte end bispegården i landsbyen
Hessel lige vest for Aabenraa.

 

Omkring Aabenraa, i Aabenraa Landsogn, Løjt
sogn
m.v. havde biskoppen hånds
– og halsret over 15 gårde. Han havde ligeledes strand og jagtret.

 

Kirke
på Skibbrogade

Måske
har der været en kirke i forbindelse med åen. Og hvor åen løb i
fjorden i middelalder
en er det ikke rigtig nogen
der ved. Det er sikkert i området syd og øst for
Søndertorv. Her lå måske den første havn.

På Johannes Mejers kort over Aabenraa fra 1648 er kirken afsat
nord for S
kibbrogade. I Pontoppidans Danske Atlas fra midten af 1700 – tallet nævnes kirken som
indviet til
Sct. Knud.

 

I
forbindelse med anlægget af fjernvarmeværket på 
Humlehaven nord for Skibbrogade i 1958 omtales fund af skeletter.
Så måske var her
Opnør ved Å’s kirke. Tænk på det, når I går forbi Skibbrogade 5 – 9. Men om den skulle have viet til Sct. Knud, som det hævdes, er nok tvivlsomt.

Godt
nok nævnes der i byens skrå fra 1335, tre gilder,
Sct. Knuds Gilde, Sct. Nicolais Gilde og Sct. Nicolais Hvirving.

 

Det
ældste Aabenraa

Det
ældste
Aabenraa er opstået et sted i området
mellem
Mølleåen (ved Nyvej) og Skibbrogade. Der hvor åen mødte fjorden, er der opstået
en handelsplads.
Søndertorv må være byens ældste torv.
I krydset
Vestergade/Nygade lå landsherrens borg Aabenraahus. Den blev bygget engang i 1200 – tallet.

 

I
l
øbet af det første århundrede
af byens eksistens er det centrale byområde langs
Fiskergade, Skibbrogade,
Gildegade, Søndergade
og området omkring Søndertorv udviklet sig. Handelspladsen
udviklede sig til en købstad.

 

Krøniken
dramatiserer

I Danmarks Riges Krønike omtales en katastrofe i byen.
I forbindelse med kampene mellem
Abel og Erik Plovpenning skulle store dele af byen være blevet afbrændt.
Men der er ikke belæg for denne påstand. Måske har datidens historikere
brugt historien for at dramatisere.

 

Gildebrødrenes forpligtelser

Vi
omtalte byens tre gilder. Man var underlagt gildets jurisdiktion, men
man kunne regne med gildets hjælp, når man kom i problemer. Alle havde
en religiøs dimension. En eller flere præster var tilknyttet gilderne.
Kirken var
også genstand for gildernes
aktiviteter. Forud for begravelser af en gildebroder eller – søster
var alle gildets medlemmer forpligtet til at møde op og våge over
liget.

 

Der
kom mindst to andre gilder til, nemlig
Marianere og Den hellige Treenigheds Lav. I 1492 var sidstnævnte nær tilknyttet skomagerlavet i byen.

 

Bøder udmålt i øl og
voks

Alle
bøder var udmålt i øl og voks. Dog skulle man betale 9 penning, når
man udeblev fra møder.

Hvis
en udenbys født svend kom til byen og ville optages i lavet, skul
le han foruden et måltid også give en mark og
for to mark voks.

 

Et gammelt
hospital

Som
det var tilfældet med skolen var også fattigvæsenet og kirken
altid være bundet til hinanden på godt og ondt. Den katolske
middelalderkirke var kendt som for sin sto
re omsorg for de fattige
og syge.

Nu
var der ingen klostre i
Aabenraa. Men som skrevet havde byen
allerede i 1200 – tallet et hospital. På et tidspunkt var 18 ejendomme
tilknyttet dette hospital. Hospitalet gav blandt andet husly til de
gamle. Og fattigvæsnet omfattede kun sognets beboere. Der var aldeles
ingen nåde og barmhjertighed for omvandrende tiggere, afmønstrede
soldater, udstødte og utugtige kvinder var der ingen nåde for. Heller
ikke i
Aabenraa.

Byen
havde flere tiggerfogeder, der skulle checke,
at alt gik rigtig til.

 

Hospitalet,
et
Spedalskheds – hospital omtales første gang i Knud Snubbes testamente fra 1279 – 83. Heri betænker han
hospitalet med en pengegave.

I
løbet af 1500 – tallet ophørte hospitalet og overgik til andre
formål.

Omkring år 1300 fik byen en ny sognekirke. Den lå alene
oppe på bakken, lidt isoleret fra byen.

 

En stor
kanal

Man
byggede en kanal, der skulle forbinde mølledammen med voldgravene omkring
Aabenraahus. Den blev 20 meter bred og
godt fire meter dyb. Det må være sket i anden halvdel af 1300 –
tallet. Samtidig er der blevet anlagt en stor mølle. I forbindelse
hermed skete der en opstemning, der skabte mølledammen vest for
Aabenraahus.

Der
er også påvist en voldgrav omkring
Store Pottegade.

 

Lige
syd for byen lå på
en lille bakke, Sct. Andreas Kapel. Længere syd på lå omkring Årup i Ensted Sogn det store Årup Kapel, som familien Ahlefeldt tjente mange penge på.

 

Aabenraa
udplyndret

Kong
Hans
og hans bror, Hertug Frederik havde fået hver sin del
af
Hertugdømmet Slesvig. Aabenraa
by
tilfaldt kongen, og dermed
tilfaldt byen, taberens side. Jo vi taler om
Christian den Anden.

Ifølge
bykrøniken ankom i marts 1524, 200 af hertugens ryttere til
Rise, lige uden for Aabenraa. De forlangte øl udleveret
fra byen. Øjensynlig blev dette ikke efterkommet, hvorefter soldaterne
indtog byen. Desuden udplyndrede de byen, som ikke ville afsværge
Christian den Anden som konge.

 

Hele
7 præster tilknyttet kirken

Ifølge Bykrøniken var der i 1520erne tilknyttet
hele 7 præster til kirken. De havde nu ikke noget at frygte som katolikker.
Reformationen skete smertefrit i byen. 

Reformationen
var allerede blevet forkyndt i
Husum i 1522 af en mand ved navn Hermann Tast.

Den
første evangeliske præst i
Aabenraa var Johannes Brun. Man ville ikke fratage de hidtidige præster,
marianerne deres bolig, men lod dem blive der, så længe de levede.
Om en af de sidste marianere,
Hr. Louwe hedder det sig:

 

  • Han begav sig i Ægtestanden, avlede børn og blev evangelisk

 

Måske
var
Brun i begyndelsen bare en prædikant,
i begyndelsen på plattysk.
Louwe var måske andenpræst.

 

Kilde: Se

  • Litteratur Aabenraa

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa