Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Besættelsestiden – Skønhedsmaleri eller Glemsel?

April 5, 2013

Det startede med et telefonopkald.
Asmus Jensen sagen er grotesk. Familien har i årevis levet på 
en løgn. Og det har samfundet også. Der er gået storpolitik i sagen.
7.000 – 8.000 bøger er der skrevet om be
sættelsestiden. Men den danske selvopfattelse
er dominerende. Min far sagde: De store slap fri, og nævnte navnene
på dem. Der små skulle absolut straffes. Skal vi ikke have et Fårhus
– museum blev mødt med et arrigt blik. Et omfattende overvågningssystem
blev sat i kraft efter besættelsen. Går man imod historikerne er man
konspiratorer

 

En mand ringer

En dag oppe i butikken
ringede
Kurt Jensen, om jeg kendte en person, der hed Asmus Jensen. Det gjorde jeg ikke, men det kom jeg til. Officielt
blev han skudt af
Den danske Brigade, men i lokalbefolkningen gik det rygter om, at
det var modstandsbevægelsen.

Kurt kontaktede familien, og fik familiens fuldmagt
til at undersøge sagen i arkiverne. I første omgang blev det afvist.
Politiforeningen og PET klagede over dette, men Kurt gik videre til ombudsmanden og fik omstødt forbuddet.
Efterfølgende er registeradgang nærmest blevet nægtet, selv om der
ikke var klausuler på.

Men
ret hurtig fandt vi ud af, at et eller andet var galt. Falske politiafhøringer
og ting,
der var forfalsket. Og hvorfor
holdt man familien hen med løgne?

 

Der
gået storpolitik i den

Vi
var var så heldig at få nogle interessante anonyme kilder
og fra familien. Et ret interessant billede tegnede sig nu af korrupte
myndigheder, løgn – historier
, brandattentat og meget
mere. Det er en historie, vi lang fra er færdige med. Vi har nu søgt
indsigt andre steder. Desuden har vi fået et andet vigtigt vidne, hvor
vi ikke er afhængige af arkiver. Læs selv historierne
Mord i Padborg 1 – 3.

Vi
fik fat i b
egreber som dokumentfalsk,
vildledninger løgn af offentligheden og familien. Sandheden måtte
under ingen omstændigheder komme frem.

 

Det
var storpolitik i sagen, kontraspionage og meget mere. Men hvorfor skal
historien på den måde forvansket? En masse men
nesker sidder inde med en
viden, de ikke må fremkomme med. Det er kun et spørgsmål om tid,
inden hele historien kommer frem her på siden.

 

Historie
beskrevet ukritisk

Det
var først den store interesse for jøder og de overlevende fra KZ – 
lejrene engang i
1970erne. Holocaust og jødernes
overlevelseshistorie vakte nu ret meget interesse. Jo, det er rigtigt,
at der næppe findes et andet emne en besættelsestiden, der er beskrevet
mere i historien. Men ofte er det beskrevet meget ukritisk. De vigtigste
emner, dengang var

 

  • Overfaldet
  • Passiv modstand aktiv modstand
  • Befrielsen og udrensning

 

Scavenius
blev syndebuk

I
de første år efter besættelsestiden var der et væld af legitimations
– litteratur. Vi fordømmer Scavenius samarbejds – og forvandlingspolitik. Scavenius blev nærmest udstødt fra
1945 til hans død i 1962. Han blev i den grad gjort til syndebuk.

Men
vi glemmer vores store
landbrugs – og industrieksport til tyskerne på bekostning af englænderne, der
var sat ud af spillet.

Modstandsbevægelsen
og po
litikerne indgik en aftale,
at ingen politikere skulle tiltales for landsskadelig virksomhed. Men
en lille grupper herunder
Scavenius bleve udelukket fra det politiske
liv.

 

En kommission – 8
år undervejs

Sandelig
om, der ikke blev nedsat en kommission,
der skulle undersøge forholdende
omkring samarbejds – og forhandlings – politikken. Problemet var
bare, at de fleste af dem, der sad i dette udvalg, også havde siddet
i
Folketinget under besættelsen og var
medansvarlig for den førte politik. De var også både politisk og
kollegiealt forbundet med de politikere, som de skulle undersøge. Efter
hele 8 år med adskillige betænkeligheder og beretninger gik der yderligere
et år med udvalg, før det endelig resultat forelagde.

Som
aftalt med modstandsbevægelsen besl
uttede Folketinget, at der ikke skulle rejses tiltale mod nogen som
helst vedr. 9. april 1940 eller under besættelsen.

Men
helt så enig var man dog ikke med hensyn til 9. april. V og K
pegede på en række kritisable forhold omkring
statsminister Stauning, krigsminister
Alsing Andersen
og udenrigsminister Munch.

Det
nære samarbejde mellem danske og tyske embedsmænd under krigen, interesserede
ikke
Folketinget.

 

Danskerne
– de eneste rigtige

Danskerne
beskrives som de eneste rigtige, og tyskerne som de abs
olut onde. Landssvigere beskrives
som sociale afvigere. De har fysiske , mentale og sociale deformer.
Vi er nok flere, der har undersøgt, hvor vores forfædre befandt sig,
om det kunne have sin rigtighed, at de var landsforrædere. Og jeg er
ikke den eneste, der har gjort dette.

Hvorfor
har litteraturen ikke beskæftiget sig med, hvad der skete, da deres
borgeligere rettigheder blev dem frataget. Og hvad med den fattigdom,
som de skulle leve med?

Også 
de psykiske eftervirkninger fra krigen, var der mange, der
var plaget af. Men det danske samfund mente,
at de var selv skyld i det – de meldte sig jo selv.

Kongen
og regeringen samtykkede.

 

Det
min far fortalte, stemmer heller ikke altid overnes med det litteraturen
fortalte. Hans historier ved flyvepladsen i
Esbjerg eller kampen med med en Gestappo – officer i Hamborg er rene røverhistorier.
Men da han fortalte i
Tønder, hvad han så ved KZ – Ladegård, var der ingen, der troede
ham.

Da
de skulle hjem fra
Oksbøl efter befrielsen, truede modstandsbevægelsen
ham og hans ligesindede, med at de nok skulle finde omveje, når de
tog hjem. De ville stå bag hjørnerne og skyde dem. Næste dag fik
man far på
Torvet i Tønder tilbudt et armbånd fra modstandsbevægelsen,
så han kunne være med til at afvæbne tyskerne. Det sagde han godt
nok nej til.

 

Min
far fortalte også om store entreprenører, håndværkere, handlende
m.m., der tjente store penge på tyskerne. De blev aldrig straffet,
sagde han, men den lille, ham skulle de nok få straffet. Sagde
far.

Min
kloge far sagde, at de s
tore holdt sammen. De tjente
masser af penge. Og mange store entreprenører grundlagde deres virksomhed
ved at samarbejde med tyskerne. Men den lille måtte betale for det.
Og det konsekvenser for mange familier, mange år frem i tiden.

 

Konspiratorer

Modstandsbevægelsen beskrives på den ene side som
den ene mand mod de mange, men også på den anden side med bred tilslutning.
Vi hører om, at de lavede nogle enkelte fejl m.h.t. likvideringer.
I litteraturen hører vi om, at i
Sønderjylland tog de ikke fejl. I Kurt Jensens efterforskning er han stødt på 3 – 4 likvideringer,
der ikke kan forklares i litteraturen, ja det bliver nærmest fortiet.
Her kommer vi også ind på nærmere lidt senere. Og det sjove er, at
såfremt man antyder, at noget er forkert beskrevet under besættelsestiden,
ja så bliver man straks kaldt for konspiratorer.

 

Bevidst
manipulation eller fortrængning?

Skal
vi sætte billeder på besættelsen, ja så er det de tyske
fly, frihedskæmpere og
Montgommery i åben vogn. Vi husker også
det opstillede billede fra
Fårhus – lejren, hvor Fritz Clausen, den tidligere leder af DNSAP kører rundt med en tom trillebør.

Og
det der fylder mest i besættelsestiden, er perioden fra folkestrejken
i juli 1944 til 5. maj maj i 1945.

Var
det bevidst manipulation eller fort
rængning?

 

Det
rette billede?

Den
illegale presse havde 240 selvstændige redaktioner, der udsendte 26
millioner blade. I det sidste halve år udsendtes alene 70.000 blade.
I disse blade kunne man følge med i
tyskertøsernes gøren og laden. De blev kaldt Feltmadrasser og Syfilishopper,
og
blev ofte nævnt med navn
og adresse.

 

Modstandsbevægelsen
havde våben – monopol efter besættelsen, efter at tyskerne
var forsvundet. Og politikerne ville gerne anerkendes sammen med disse,
også dem, der tidligere havde forn
ægtet dem.

En
heftig debat mellem de grupperinger udformede sig. Politikerne talte
om, at de havde ført en politik, der skulle føre danskerne gennem
besættelses nogenlunde helskinnet. Ja
De Konservative talte om samhørighed. Andre udtalte, at den aktive
modstand havde været betinget af statens beskyttelse. Parlamentarikerne
forsøgte, at glemme, at de havde været imod modstandsbevægelsen.

 

Der
blev udsendt opråb underskrevet af
Buhl og Christian den Tiende, at indstille sabotage – aktiviteter. Opråbet
var dateret den 21. august 1943. Tidligere havde statsminister
Buhl opfordret danskere til angive
sabotører og modstandsmænd.

 

Nu blev
modstandsbevægelsen angrebet

Langt
om længe var
Danmark anerkendt som en aktiv og
allieret nation. Og dette forhold fik politikerne til at fremhæve sig
selv. Samtidig begyndte de at angribe modstandsbevægelsen for deres
fejltagelser den 5. maj 1945. Det lykkedes politikkerne efter oktober
– valget 1945, at få gensemskabt det tabte. Modstandsbevægelsen
stillede også krav. De fik et hjemmeværn, som et antikommunistisk
hjælpekorps for hæren. Deres vigtigste krav var dog udrenselasprocessen
med tilbagevirkende kraft. 

Og
snart blev kommunisterne sidestillet med tidligere nazister, selv om
det var dem, der startede den første aktiv
e modstand mod tyskerne.

 

Det
politiske overvågningssystem

Kommunister
var tidlig blevet ofret. Regeringen havde sat grundloven ud af kraft
og ikke overholdt aftaler indgået med kommunisterne. Trods alt døde
der 150 danske kommunister under krigen.
DKP var modstandsbevægelsens
pionerer, men også de mest forfulgte næst efter medlemmer af
Det Tyske Mindretal efter besættelsen.

40.000
danskere blev anholdt. Mange var blevet skrevet ned på et kort.
Mange sad længe uden rettergang. Andre sad kun inde, grundet
rygter. Men de 40.000 ledte opmærksomheden væk
fra samarbejdspolitikken over mod den nazistiske kollaboration. Man
fulgte folkestemningen.

Et
fåtal blev dømt, men nu var det baggrund for udbygningen af det politiske
overvågningsapparat. 

 

Afskyelige
og
mindreværdige

Repræsentant
for Det Tyske Mindretal, Hans Schmidt
henviste til de næsten 3.000
tysksindede nordslesvigere, der havde fulgt deres
tysksindede sindelag. Men hans argumentation vakte overhovedet ingen
genklang, men nærmere forargelse i
Folketinget.

Den
danske befolkning blev via medierne
opdraget til at tage afstand til landsforrædere,
stikkere og faktisk alt, hvad der var tysk. Herunder også medlemmer
af
Det Tyske Mindretal. I tekst og billeder blev alle disse grupperinger
i tekst og billeder fremstillet som afskyelige og mindreværdige.

 

Godt
nok havde nazisterne ikke gjort noget strafbart. Men aktive nazister
blev kriminaliserede. Og havde man skrevet en enkelt artikel, ja så 
var man dybt kriminel. Det at være nazist blev nærmest sammenligne
t med at være landsforræder. 

 

Sandheden frem for alt

Sandheden
frem for alt,
ja sådan var bladet Revisions motto. Bladet blev udgivet
af
Foreningen af 6. maj. Tidligere medelemmer af modstandsbevægelsen og
det sønderjyske efterretningstjeneste kaldte bladet for nazistisk.

Det
var det dog ikke. Foreningen talte de internerede og de fængslendes
sag. Bladet udkom helt til 1972. Det kan dog godt være, der blandt
abonnenterne var mange tysksindede og nazister. Sikkert har mange af
historierne sikkert også væ
ret overdrevne. Men hvorfor
har ingen andre medier undersøgt, nogle af de sager, bladet tog op.
Også politikkerne holdt deres mund lukket. Således stillede bladet
også spørgsmål om
Asmus Jensen mystiske drab, uden reaktioner af nogen art.

Rædselshistorier om drab, ydmygelser og overgreb, der ofte var
brud på menneskerettighederne skulle hurtig glemmes. Så var det lettere,
at kalde bladet nazistisk eller løgn.
Revisions største fjender var dog
modstandsbevægelsen og kommunisterne.

 

Hvorfor siger man det ikke, som det er?

Bladets
største fjender var kommunisterne og modstandsbevægelsen. Og bladet
var måske ensrettet. Folkedrab og KZ – lejre var overhoveder
ikke nævnt.  og samarbejdspolitikikken blev beskrevet som meget
tyskervenlig. Det var den måske også, 
men blev de tvungen til den,
eller var det en nødvendighed for at skåne befolkningen, som
Scanvenius udtalte det. Hvorfor siger
man det ikke, som det er?

 

Rosctock – myten

Rostock
– myten
blev også beskrevet i bladet.
Det blev beskrevet som en sandhed.
Udenrigsminister Munch skulle have været i Rostock. Det var han hvis også, men
for at hjælpe sin søn, der var blevet anholdt af tyskerne, antagelig
fordi han var homoseksuel.

I
1976 udsendte
Erik Haarest tidsskriftet, Ny – Revision. Det blev senere til Nationaltidende og Danske Tidende. Egentlig kom der ikke så meget nyt frem i disse
tidsskrifter.

 

Kulørte Klat blev sammenlignet
med nazister

I
forbindelse med jubilæer og mindehøjtideligheder har modstandsbevægelsen
stået som en slags pressionsgruppe, som
politikerne ofte måtte bøje
sig for, af den simple årsag, at de ville undgå avisskriverier.

Ved Befrielses – jubilæet 1985 talte Paul Schlüter. Men BZ – gruppen Kulørte Klat overdængede ham med æg, tomater og rådne æbler.
Det fik
Berlingske Tidende til at sammenligne Kulørte Klat med nazister. Deres tolerance var som Dr. Goebbels, fortalte avisen.

 

Et arrigt blik

Da
vi boede i
Padborg var jeg til en eller anden
konference i
Frøslevlejren. Jeg stillede daværende leder af Frøslevlejren spørgsmålet om, hvornår der kom et Fårhus – museum. Han kiggede ganske arrigt
på mig. Det spørgsmål, skulle jeg nok ikke have stillet.

 

Det
var herude, at man forsøgte sig med
Ferienaufenhalt in der Vergangenheit. Der var nogen, der mente, at tyskerne skulle komme
et demokratisk opdragende
ferieophold i den oprindelige tyske ferielejr.
En brochure fortalte, at
man ikke skulle glemme de fælles tysk/danske historie, selv om den
var negativ.

Hensigten
var at forene kommercielle interesser med ønsket om kulturel udveksling
og
historisk udveksling samt
historisk forsoning på tværs af den dansk/tyske grænse. Og initiativet
blev da så sandelig også omtalt i verdens førende medier. En vild
debat udspandt sig atter engang.

 

Den danske selvopfattelse

I
1960erne udkom et cirkulære
omhandlende tilgængelighed
til
Rigsarkivets arkivmaterialer, og denne tilgængelighed blev
meget restriktiv. Og det er den vel stadig, når det kommer til stykket.
Det har vi i hvert fald her på siden erfaret. Måske er dette også
årsagen til den noget kludrede beskrivelse af besættelsestiden?

Måske
er det også hensigten fra myndighedernes side? Mange punkter i
besættelsestidens historie er fortsat mørklagt trods over 7 – 
8.000 bøger om emnet.

Der
er stadig kæmpe interesse for området. Men stadig er det ofte
ensidige bøger, der udkommer. Den overvejende
del beskriver besættelsestiden set ud fra modstandsbevægelsens synspunkt.

Den
danske selvopfattelse skal det nødig røres ved. En meget stor del
af udgivelserne er ens i indhold og form. Den patriotiske fortæl
ling er dominerende.

 

Virkelighedsforfalskning

Vi
har i vores arbejde lagt mærke til, at man ikke må anvende ordet
virkelighedsforfalskning eller anføre, at historikere
fremfører fejlfortolkninger. Angrebene kommer tilbage med forstærket
kraft –
konspiratorer.

Også Frode Jacobsen ønskede på et tidspunkt
ikke mere at diskutere interneringer og stikker – likvideringer. Hans
interesser både som modstandsmand og politiker er næsten aldrig blevet
modsagt. Medierne slugte som regel hans ord råt og ukritisk. 

 

Indrømmet Frihedsrådet har ikke mere kontrol med,
hvad der bliver skrevet. Men i vores korte efterforskning er vi også
stødt på alvorlige problemer med
SOE og Det engelske Militær på den ene side og de danske myndigheder på
den anden side. Særlig ved grænsen opstod, der nogle alvorlige problemer,
som indtil nu er blevet fortiet.

Her
på siden vil vi forsøge at få adgang til engelske arkiver,
for at undersøge, hvad der egentlig skete. Myndighederne er åbenbart
ikke særlig interesseret i, at sandheden kommer
frem.

 

Se sandheden i øjnene

Tysk
TV
har netop vist Vore mødre og fædre. Det handler om historier
om oplevelser i anden verdenskrig fra 1941 til 1945. Serien var hård
for skuespillerne. Minderne har været voldsomme, og for mange vil helst
fortrænge dem. Men de fleste øjenvidner, er ved at forsvinde. De er
glade for bare at have overlevet, og vil helst glemme. Men det kan være
vigtigt, at få vide, hvorfor denne grusomhed kunne lade sig gøre.
Måske skulle man vise den tyske serie i
Danmark for at få sandheden frem.

Vi
beskylder ofte tyskerne for, at de ikke vil se sandheden i øjnene,
men atter engang er disse beskyldninger gjort til skamme.

 

Sandheden kommer frem

Og
i
Kurt Jensens og undertegnedes jagt på sandheden ved grænsen
er medierne også blevet interesseret. En udmærket tre siders artikel
blev gengivet i
Jyske Vestkysten ligesom Der Nordschleswiger flere gange har berettet om sagen. At Ritzau så misforstod det hele,
er jo sikkert nok fordi, de ikke kunne tysk. Flere medier har vist interesse.
Det sjove er, at medierne kun har gengivet den første del af vores
spændende historie. De helt afgørende beviser er på vej. Det forudsætter
uhindret arkivadgang. Anonyme og familiemæssige erindringer accepteres
ikke hos historikere.

 

Men
kære medier og andre læs
er, hav blot tålmodighed.
Vi ved, at vores historie er rigtig. Således skrev en sønderjysk politimester
til
Folketinget i begyndelsen af 1970erne.
Han var bange for at sagen igen ville skabe røre. Og det forstår man
jo så sandelig godt, når man kender historiens rette sammenhæng.
Og historien er jo grotesk.

 

Familien er blevet holdt
hen

Under
hele historien har vi underrettet den myrdedes datter og kone. Det har
myndighederne ikke ment var nødvendig efter alle de år. De har bildt
dem en løgn ind og holdt
dem hen.

Kurt
Jensens
forskning har nu bevirket,
at temaet er taget op på
Landsarkivet. Og det varer sikkert ikke længe, før der kan
føres afgørende bevis for vores påstande.

 

Vi har
alle et ansvar

Vi
har alle et ansvar for at bringe sandheden frem. Og
her har medierne også et
ansvar. Måske er sagen med
Asmus Jensen ikke moden endnu? De beviser, der blev fremlagt
dengang, kan de holde i nutidens retsal?

Man
accepterer håndskrevne notater – uden datoer. Plantede notater
i
Asmus Jensen sagen blev accepteret. Her er det mærkeligt at
medierne ikke har boret i sagen.

 

På 
eget initiativ fra den danske regerings side fragtede man tyske flygtninge
over
Østersøen til Østeuropa. Dette så man ikke med milde
øjne på fra engelsk side. Og det gjorde man heller ikke på
Asmus Jensen – sagen.

 

I
stedet for at ligge os hindringer i vejen, burde man i stedet hjælpe
os med at bringe sandheden frem. Og her burde historikerne også 
komme os i møde, i stedet for at beskylde os for at være løgnere
og sensationslystne.

Vi
får sk
yld for, at Asmus Jensen´s familie er gamle og ikke kan huske, hvad det skete.
I stedet for skal vi tro på alle historikerne. Var historikerne selv
til stede?

 

Kilde:

  • Se Litteratur Besættelsestiden A L
  • Se Litteratur Besættelsestiden M Å
  • Artiklerne: Mord i Padborg
    1
    3

 

Hvis
du vil læse mere – Om Besættelsestiden m.m. her på siden:
Læs:

 

Under
København:

  • Besættelsestidens
    fortr
    ængninger
  • Da Krigen var forbi
  • Danmark var advaret 9. april
  • De forfulgte jøder
  • Den Franske Skole i bomberegn
  • Den franske Skole nok engang
  • Dengang det
    var alvor
  • Flugten over Øresund
  • SS absurde
    grusomheder
  • Danskere i Hitlers tjeneste
  • Humor under Besættelsen
  • I Ondskabens skygge af Holocaust
  • Landsforrædere
    og Landsvigere
  • Overvåget dengang
  • Stikkerdrab
  • Tyske Flygtninge
  • Tyskeluder og drageyngel 

 

Under
Østerbro:

  • Besættelsen
    p
    å Østerbro 
    1
    4
  • Drama i Vordingborggade
    (
    Øresundsgade)
  • Hagekorset i Parken
  • Mirjams Flugt
  • Mordet i Vordingborggade(Øresundsgade) 1942
  • Riffelsyndikatet på Østerbro
  • Sabotører
    og stikkere p
    å Østerbro

 

Under
Nørrebro:

  • Besættelsen
    p
    å Nørrebro 1 5
  • Likvideret på Nørrebro
  • Nørrebro,
    9 dage i sommeren 1944
  • Nørrebro flere sabotager
  • Nørrebrogade
    156
  • Sabotage på Nørrebro
  • Varehuset Buldog på Nørrebrogade

 

Under
Sønderjylland:

  • Den Sønderjyske
    Efterretningstjeneste
  • Det Tyske Mindretal
  • En Stikker fra Sønderjylland
  • Holger Danske afdeling Eigil
  • Holocaust aldrig
    igen
  • Kampene 9.
    april 1940
  • Mindretal i brændpunkt
  • Modstand i Kolding
  • Modstand i Sønderjylland
  • Opgøret
    efter 1945
  • Sheriffen fra Tinglev
  • Stikkeren mord
    uden samvittighed
  • Tyskertøsser,
    Feltmadrasser og Horeunger
  • Vingeskudt på Mandø
  • Fritz, Nazister og et kartotek

 

Under
Aabenraa:

  • Fritz Clausen lægen
    fra Aabenraa
  • Modstandsbevægelsen i Aabenraa
  • Sabotage i Aabenraa

 

Under
Padborg/Kruså/Bov:

  • Bov Kommune under Besættelsen
  • Bov Sogn mellem
    dansk og tysk
  • Dagligliv i Frøslevlejren
  • Dramaet ved Viadukten
  • En sønderjyde
    krydser si
    ne spor
  • Frøslevlejren
  • Fårhuslejren
  • Harreslev dengang
  • Mord i Padborg 1 3
  • Rønshoved,
    Hokkerup og Gaardeby
  • Straffelejren
  • To skæbner
    i Kiskelund
  • Sandheden om de hvide busser
  • KZ lejr
    Ladelund

 

Under
Højer:

  • Baraklejren i Højer
  • Højer
    1935
    1945
  • Højer minder (2)

 

Under
Tønder:

  • Bombeangreb mod Tønder
  • Da Tyskerne kom til Tønder
  • Flygtninge i Tønder
  • Historien om Jeppe K. Christensen
  • Nazister i Tønder
  • Obersten fra Tønder
  • Sabotage i Tønder
  • Sønderjylland
    9. april 1940
  • Tønder
    og Omegn 9. april
    1940
  • Tønder
    under Bes
    ættelsen
  • Tønder efter krigen
  • Tønder Marskens Hovedstad

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København