Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Danskere i Hitlers tjeneste

April 5, 2013

12.000 danskere havde meldt
sig til Waffen SS. 6.000 gjorde tjeneste. En tredjedel var fra Det Tyske
Mindretal. Hvervningen var fuld lovlig under det meste af besættelsestiden,
men blev kriminaliseret med tilbagevirkende kraft.
Frikorps Danmark blev godkendt af regeringen –
eller gjorde den? Det Tyske Mindretal mente, at retsopgøret ikke tog
hensyn til deres specielle kulturelle og sociale forhold. Danskerne
var ikke mere tilbageholdende end andre og mange ”vidste noget”.

 

Fuld lovlig hvervning

Omkring 12.000 danskere
meldte sig til
Waffen SS, og af disse gjorde 6.000
tjeneste. De blev med tilbagevirkende kraft udnævnt som landsforrædere.
Blandt
Det Tyske Mindretal i Sønderjylland var det almindeligt, at de unge mennesker skulle
melde sig til fronten. Selv om der var specielle danske enheder, så
kunne man opleve frivillige danskere i så godt som alle store enheder.
I
Luftwaffe var der 317 danskere og i Marinen var der 356.

 

De
ca. 6.000 danskere fyldte ikke meget i en hær på en
kvart million. De fleste fra Det Tyske Mindretal blev sendt til Division Todenkopf eller 1. SS – Brigade.

Og Todenkopf leverede personale til KZ – lejrene.

 

Hvervningen
var fuld lovlig under det meste af besættelsen. Det foregik efter en
form for regeri
ngs – godkendelse. Regeringen
var også klar over de ting, der foregik fra
NSDAP – N´s side nede i Sønderjylland.

 

Derfor meldte de sig

I La Cour´s storværk Danmark under besættelsen, som udkom i 1946 – 1947, blev de frivillige
inddelt i fire grupper:

 

  1. Officerer, der p.g.a. manglende
    d
    ømmekraft meldte sig oven på det chock over den nationale
    ydmygelse den 9. april 1940.
  2. Kriminelle
  3. Sociale udskud og begavede
  4. Eventyrnaturer

 

Dette
er typisk for den litteratur, der kom lige efter besættelsen. Undersøgelse
r har vist, at det var et bredt udsnit af den
danske befolkning, der meldte sig. Selvfølgelig var der mange fra
Det Tyske Mindretal og DNSAP.

Faktisk
så blev 44 frivillige fra
Frikorps Danmark hjemsendt på grund af deres kriminelle fortid.

 

KU var på udflugt til Dachau

Hvordan
var det i
Danmark den gang?

Meget
interessant er det, at
DNSAP ved Folketingsvalget fik seks gange så mange stemmer, som de havde
medlemmer.

I
1943 var der over 20.000, der stemte på 
DNSAP uden at være medlemmer.
På et tidspunkt havde partiet 43.000 medlemmer.

 

Danske
KU’er besøgte
Dachau – lejren. De udtrykte stor begejstring især for den orden
og systematik, der prægede stedet. Organisationen flirtede også med
nazismen, og fik ret så mange tilhængere – 30.000 voksede KU til
– dengang.

Højskole
– idrættens førstemand, som mange så op til, hentede
sin inspiration hos
Hitler. Vi vil senere bringe en artikel
om ham. Og i
Jyllands Posten blev der udtrykt forståelse for det der skete
under
Krystalnatten.

Flere
jøder i
Danmark blev chikaneret, blandt andet
sangerinden
Raquel Rastenni.

 

Stauning
ville internere kommunister

Stauning gik ind på de tyske krav, at afbryde de diplomatiske
forbindelser til
Sovjet. Endvidere gik han ind på
kravene om at internere navngivne kommunister. Dette var imod den danske
grundlov.

Ja
den danske regering ønskede endda tyskerne held og lykke med deres
krig mod
Sovjet og håbede, at tyskerne vandt.

Tyskerne
stillede ingen krav om, at danskerne skulle stille med en styrke. Trods
dette blev
Frikorps Danmark oprettet.

 

Nationale
legioner

SS-
Wiking
skulle have tre regimeter,
tyske
Germania, skandinaviske Nordland og hollandske Westland.

Man
dannede nationale legioner, henholdsvis
Den Norske Legion og Frikorps Danmark. Bevæbnet med mindre våben, blev nordmændene
sendt til
Lenningrad i det tilfrosne Rusland. Her tilbragte de 18 måneder
i kamp mod russerne i noget, der lignede første verdenskrig.

Danskerne
fik det endnu værre. De blev sendt til for at forstærke
SS – Todenkopf – divisionen i Demyansk.

 

For
D
anmarks ære, for vort folks
frihed

Landsmændene
i Wiking
blev uddannet og forberedt
til fronten. De var med i
Operation Barbarossa – invasionen af Sovjet.

De
var med i erobringen af
Ukraine. Tæt ved eventyrbyen Astrakham ved Det Kaspiske Hav blev skandinaverne standset.

 

De
nordiske nationale legioner blev mere eller mindre tømt for mænd,
utilfredse og udmattede. Legionærerne blev tilbudt at melde sig ind
i
SS Nordland.

I
begyndelsen var det kun 480, der meldte sig til
Frikorps Danmark:

 

  • For Danmarks ære, for vort folks frihed og vort fædrelands fremtid slutter vi
    os sammen i et v
    åbenbroderskab mod de nationer,
    der allerede er tr
    ådt an til kamp mod Europas
    og dermed ogs
    å vort eget lands fjender.

 

Ja
sådan fastslog
oberstløjtnant C.P. Kryssing formålet med Frikorps Danmark. Og den fælles fjende var Bolsjevikkerne.

 

Bevilliget
orlov

Kryssing blev ikke fyret fra den danske hær. Han fik bevilliget
orlov lige som de andre danske officerer, der tilsluttede sig korpset.

Den
danske regering fastslog også, at der
ikke måtte ligges hindringer
i vejen for dem, der ville tilmelde sig korpset.

Desuden
åbnede man statsradiofonien for korpsets hvervepropaganda Således
fik
Kryssing for åben mikrofon lov til
at tale om
Den Moderne asiatiske fare. Såsent som i april 1943 fik K.B. Martinsen lov til i æteren at skamrose Frikorps Danmark.

 

De
endte med, at være 1.164 mand. Korpset var efterhånden i krig med
sig selv. Og
Kryssing endte med at blive forflyttet
fra korpset. Mange af korpsets officerer udmærkede sig dog andre steder.

Han opnåede selv som ikke – tysker, at være den
første, der blev udnævnt som general i
Wermacht.

Det
skete, da han blev udnævnt som leder af den 9.000 mand store
Oranienbaum.

Kryssings ledelsesstil var gammeldags og aristokratisk.
Han mistede efterhånden overblikket. Der fremkom masser af tyveri og
også drikfældigheden bredte sig.

 

Schalburg
stabiliserede korpset

Von
Schalburg
blev udnævnt som leder.
Han blev dekoreret med jernkorset, og som
SS – Sturmbannführer overtog han kommandoen over Nordlands 1. bataljon. Ikke overraskende
overtog han kommandoen over
Frikorps Danmark.

 

Fra
en usikker organisation forvandlede han korpset til en sikker organisation
forstærket med 10 erfarende tyske officerer som instruktører.

Danmark havde nu tre infanteri – kompagnier og et kompagni
med tunge våben.

Efter
at have meldt sig klar, blev korpset sendt i krig fra dag et.

 

Mindehøjtidelighed
transmitteret i statsradiofonien

Kommandøren von Schalburg blev dræbt under et angreb
og en nær ven fra
Finlands – krigen K.B.
Martinsen
overtog straks kommandoen.

Von
Schalburg
fik en heltebegravelse i Danmark og blev begravet med fuld
militær honnør.

Han
blev martyr for de danske nazister.

Mindehøjtideligheden
i forbindelse med
von Schalburgs død blev også transmitteret i Statsradiofonien. Og det gjorde såkaldte ønskekoncerter også
i forbindelse med
Frikorps Danmarks orlov.

 

Både
statsminister
Buhl og udenrigsminister Scavenius deltog sammen med ledende
SS – folk i mindehøjtideligheden.

 

En uheldig
parade

I København gik Frikorps Danmark i en velkomst – parade, hvor flere hundrede 
mennesker deltog.

Mange
steder på turen blev soldaterne mødt med tilråb og ukvemsord.
Under marchen opstod der mange episoder. Således blev en tilskuer ramt
af en bajonet. I den tid
Frikorps Danmark havde orlov opstod der en del episoder rundt om
i landet. Det var belært af de dårlige erfaringer sidste gang, at
korpset på samme tid holdt orlov.

 

Efter
et par uger med planløse aktiviteter ved
Lovat tog Berlin beslutningen, at Frikorps Danmark skulle opløses. Martinsen var taget hjem for at oprette Schalburg – korpset. Frikorps Danmark blev officielt opløst den 20. maj 1943 efter
lidt mindre end to års levetid. En anden dato er nævnt, nemlig den
6. juni, hvor
Felix Steiner selv deltog ved en parade.  Danskernes tab
var ni officerer, 17 befalingsmænd og 133 menige, foruden talrige sårede.
Fritz Clausen protesterede voldsom mod
beslutningen.

 

I
februar 1943 begyndte i
Bad Tölz et seks måneders kursus
målrettet til udlændinge , herunder danskere.

SS
– Panzergrenadier – Regiment 24 Danmark
bestod således af danske
frivillige. 1.896 danskere havde meldt sig for livstid til
DNL og Frikorps Danmark.

 

Nordland

Nordland blev betragtet som en stærk pansergrenader –
division.
Viking blev i Nordland sluttet sammen med deres
landsmænd. Og egentlig var det i det besatte
Jugoslavien at Nordland blev oprettet og folkene
uddannet.

Den
skulle være en af tre elite – divisioner i det netop grundlagte
3. Germanske SS – Panserkorps under kommando af den berygtede Felix Steiner.

 

Nordland blev reddet fra en usikker skæbne af en tilbagetrækningsordre,
der førte dem tilbage til
Tyskland, hvor mændene fik til opgave
at forsvare de østtyske provinser,
Pommern og Østprøjsen.

Oppe
i
Nordtyskland deltog Nordland sammen med andre europæiske
kampfæller i en offensiv , hvor de prøvede at trænge de russiske
styrker tilbage. Men russerne smadrede de angrebene. Efterhånden bestod
Nordland kun af 1.089 danskere. Dem,
som ikke undslap russerne, endte i de berygtede
Gulag – lejre.

De
danskere, der var med i
Viking måtte sætte kursen mod
de ventende amerikanere eller englændere.

 

Under
krigen skete det også, at de mange danskere efterhånden nedlagde våbnene,
andre tilsluttede sig det paramilitære
Schalburg – korps, nogle gik mod nord og forsøgte at hjælpe finnerne,
og andre danskere deltog i andre af
Waffen – SS mange grupperinger.

 

Den
Danske Brigade

Omkring
5.000 danskere var flygtet til det neutrale
Sverige og havde med myndighedernes
accept dannet den såkaldte
Danske Brigade. De ville vende tilbage til Danmark, når tiden var moden. I historiebøgerne
er der lutter ros til brigaden, men vi har tidligere her på siden dokumenteret,
at de i hvert fald i et tilfælde har deltaget i en stor løgn ved grænsen.
Måske er der flere lig i lasten.

Vi
har via vores kontaktmand forgæves forsøgt at få en forklaring
fra
Den danske Brigade. Da det nu åbenbart
ikke mere er mulig for os, at få tilgang til de arkiver, hvor der er
noget at komme efter, har vi vendt blikket mod britiske arkiver.

Den Danske Brigade påtag sig en politimyndighed,
som de måske ikke havde. Vi har tidligere i artikler beskrevet brigadens
forhold til englænderne ved grænsen.

 

Heller
ikke i
Fårhuslejren var Den danske Brigade særlig populær. Her blev de kaldt Reservesvenskere og Frihedsberøver. Ifølge erindringer kunne de om natten finde på,
at trække fangerne op af sengen og lade dem halvnøgne kravle rundt
i gangene afvekslende med kolde styrtebade. Fangerne måtte i timevis
stå ret i gården i bagende solskin. Mange andre chikanerier berettes
det også om. Undertegnede har set historikere benægte, at dette skulle
være forekommet.

 

100.000
danskere i Tyskland

I
foråret 1943 arbejdede ikke mindre end 100.000 danskere i
Tyskland. Mange af disse var beskæftiget
i våbenproduktion. Også herhjemme deltog mange i befæstningsarbejde
for tyskerne. Det man så glemmer at fortælle i historiebøgerne er,
at mange var tvunget til dette af deres A – kasse med regeringens
accept. En ide opstod hos Himmler at rekruttere nogle af disse til
Waffen SS. Men kun 119 danskere meldte
sig. 

Holdningen
fra danskerne side var efterhånden, at man ikke accepterede kollaboration
med våben men godt kunne acceptere økonomisk kollaboration dog med
begrænsninger. Således var det ikke den store modstand mod, a
t man hjalp tyskerne med at opbygge befæstnings
– anlæg ved vestkysten. 

 

Juridisk
dilemma

Da
krigslykken var vendt stod den danske regering over for et juridisk
dilemma. Det oprindelige
Frikorps Danmark var officielt blevet godkendt. Danskerne havde
modtaget begrænset, men dog alligevel afgørende opmuntring fra deres
egen regering til at gøre tjeneste for tyskerne.

Frikorpsets allerførste kommandant C.P. Kryssing havde kun påtaget sig denne rolle, efter at han
var blevet bedt om det af regeringen.

 

Var danskerne tilbageholdende?

I
historiebøger bliver danskernes indsats beskrevet som tilbageholdende.
Ligeledes har undertegnende endda set, at ingen fremmed magt har bedt
Danmark om, at udlevere en krigsfange
til retsforfølgelse. Dette er ikke korrekt. Danskerne var hverken bedre
eller dårligere end andre nationaliteter.

Således
nedbrændte
Regiment Danmark landsbyer og partisaner i Jugoslavien. Og også i KZ – lejre har danskere fungeret som bødler. Og ja, mange
danske firvillige vidste, hvad der foregik under krigen. Måske kendte
de ikke til de systematiske mord i udryddelses –  lejrene.

 

Danskere
har også befundet sig i det såkaldte
Einsatz – grupper. Disse grupper stod for bizarre og uhyggelige episoder
under krigen.

Frivillige
fra
Wiking var også med i direkte nedskydninger
af jøder. Således også danskere. Af breve fra fronten kan det ses,
at mange danskere tilsluttede sig jødernes udryddelse.

 

1.200 ”idioter” 
blev skudt

Da Frikorps Danmark befandt sig på en kasserne,
fik de at vide, at få at gøre plads havde
SS nedskudt 1.200 patienter,
såkaldte
idioter.

I
1942 kunne justitsminister
Thune Jacobsen berette om danskere, der havde været med til
nedskydning af 30.000 jøder. Det skulle være foretaget af medlemmer
fra
Frikorps Danmark.

 

Division
Todenkop
f opholdt sig i længere perioder
i
Warzawa. Det var den division, som
medlemmer af
Det Tyske Mindretal blev overført til. De har næppe kunnet undgå
at bemærke den store ghetto i byen, hvor indbyggere levede en kummerlig
tilværelse omgivet af pigtråd. Med jævne mellemrum, blev der skudt
til måls efter jøderne i ghettoen.

 

Ure
– fra hvem?

Og
danskerne i
Division Nordland stillede sig vel også selv nogle spørgsmål. Hvor kommer disse ure fra? De blev nemlig betænkt med
750 lommeure, 115 vækkeure og 140 armbåndsure, som stammede fra
KZ – lejr Oranienburg. Her lå en samling på 27.000
ure stammende fra de jøder, der var blevet myrdet.

 

Den
mest racistiske film, der nogensinde er fremstillet – 
Der Ewige Jude blev forevist for de danske
frivillige. Mange danskere mente, at det var en god film, der på fin
vis viste problematikken omkring jøderne. I breve omtalte de filmen,
som en god film.

 

Vi bliver
behandlet som polakker og jøder

Der
var kort proces, når man deserterede og blev snuppet. Man blev dømt
til døden f
or faneflugt. Det skete også
i
Frikorps Danmark. Og det var sjældent, at myndighederne fik kendskab
til dette.

Havde
man fortrudt, at man havde valgt at gå ind i
Waffen SS og nægtede at aflægge ed,
så var det lige til en
KZ – lejr. Og i breve herfra kan man læse:

 

  • Vi bliver behandlet som
    polakker og j
    øder

 

Mediernes
holdninger ændrede sig

Mediernes
holdning forandrede sig ligesom befolkningens efter krigslykken. Til
sidst fordømte medierne Landsforræderne. Men i 1941 var
Børsen positiv og også Kristelig Dagblad. De skrev således den 8. juli 1941:

 

  • Flere fronter, forskellige
    strategi, men kun en krig. Danskerne m
    å uanset,
    hvad de ellers mener v
    ære
    taknemmelig over, at linjen tr
    ækkes
    s
    å klart
    op for endhver, som herefter vil deltage i den store strid.

Chikaner

Chikaner
opstod. Således havde en familie fra
Det Tyske Mindretal mistet to af deres pårørende. Foruden sorgen
måtte familien finde sig i konstant chikane med had og spot fra de
dansksindede.

Familier
til medlemmer af
Frikorpset blev efterhånden også chikaneret.
Statsminister
Buhl lovede tyskerne, at det ville
blive skredet ind over for chikane mod familierne i
Danmark.

 

Lov
med tilbagevirkende kraft

Den
danske ordning var en lov, der blev hastet igennem i slutningen af maj
1945. Man tilbagekaldte
den oprindelige beslutning,
om at tillade frivillig tjeneste og kriminaliserede den med tilbagevirkende
kraft.

I
alt 15.724 danskere blev arresteret for en eller anden form for samarbejde.
3.641 kom i fængsel i mere end fire år. Og af disse mistede 2.936
deres borgerlige rettigheder. Men vores undersøgelser
tyder på, at folk med mindre straf også var udsat for, at deres borgerligere
rettigheder mere eller mindre blev frataget dem.

 

Kigger
vi nøje efter blev hele 40.000 danskere i kortere og længere tid an
holdt i kortere og længere tid af Modstandsbevægelsen. Arrestationerne førte i
nogle tilfælde til mishandlinger og drab. Trusler og tæv hørte til
dagens orden. Der tales om 25 drab i forbindelse med befrielsen, men
tallet er langt større.

 

Dødsstraffen
bl
ev genindført. 112 domme
blev afsagt og 46 af disse blev eksekveret. En af dem, der blev henrettet
var
K. B. Martinsen.

 

Syndebukke
for stemningsskift

Mange
af de dømte, følte sig som syndebukke for et stemningsskift, der langsom
havde bredt sig i befolkn
ingen.

1.500
fra
Det Tyske Mindretal tjente i løbet af krigen i Waffen SS. I Deutsche Jugenschaft prædikes det for at krigstjeneste var en pligt
man skyldte sit folk.

Man
skønnede, at der i 1942 var ca. 6.000 våbenføre mænd i
Det Tyske Mindretal. Senere da det viste sig,
at der ikke var nok soldater blev skønnet forhøjet til 7.000. men
hovedparten meldte sig aldrig. Frem til 1944 havde alt i alt 2.000 tysksindede
meldt sig.

I Februar 1944 kunne man i Nordschleswigsche Zeitung læse om en opfordring til
at alle medlemmer i årgangene fra 1909 – 1926 opfordredes til at
gå ind i
Tyskernes kamp for livet. Men aktionen forblev en fiasko.

 

I
forhold til deres sociale og kulturelle baggrund adskilte de frivillige
fra
Det Tyske Mindretal sig i forhold til de rent danske frivillige. Men
det denne problematik ville de danske myndigheder ikke tage stilling
til i retsopgøret.

 

1.200
danske statsborgere havde mistet livet, 1.300 var hjemsendt, såret
eller invalideret. 56 danske krigsfangere omkom i russiske krigsfangel
ejre i tidsrummet 1942 – 1950.

 

Kryssings familie led stor overlast. Selv blev han idømt
fem års fængsel. Han følte sig meget uretfærdig behandlet af den
danske regering og døde i
Haderslev den 7. juni 1976.

Tyskerne
nægtede i 2006 at udlevere
Søren Kam for mordet på Carl Henrik Clemmensen. I 2009 figurerede han på
en krigsforbryder – fortegnelse i
The Times.

Poul
Sommer
fik bevilliget orlov af det
danske marinekorps, så han kunne fortsætte i
Luftwaffe. Her blev han nærmest en
helt – 29 nedskydninger. Da han kom hjem til
Danmark, indtrådte han ikke i hæren,
men blev leder
Sommer – korpset, som var et vagtselskab, der beskyttede flyvepladser.

 

Kilde: Se

  • Litteratur Besættelsestiden A L
  • Litteratur Besættelsestiden M Å

 

Hvis
du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder ca. 90 artikler fra Besættelsestiden
  • I forbindelse med Den Danske
    Brigade anbefales artiklen Mord i Padborg 1
    3


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København