Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Sønderjylland – efter Genforeningen

April 5, 2013

Vi dukker ned i 1923 i Sønderjylland.
Hvad skete der? Både nord og syd for grænsen blev mindretallene generet.
Rygter opstod, at der skulle dannes en selvstændig stat. Knivsbjerg
– festen samlede 2 – 3.000 deltagere. Og
så syd på var årsfesten hos det danske mindretal
godt besøgt. Der var kampmøde mod Ejder – danskerne. De tysksindede dannede frimenigheder.

 

Grænsespørgsmålet

Selv om grænsen lå 
fast, blev den stadig diskuteret. Således faldt der den 7. januar 1923
faldt
der nogle skarpe udtalelser mod grænsen. Den
12. januar udtalte overborgmester Todsen fra Flensborg, at danskerne ville besætte hele området ned
til
Ejderen. Han så hellere, at grænsen blev lagt længere
mod nord.

 

Også 
på 
Grænseforeningens møde i Sønderborg blev grænsespørgsmålet
taget op. I marts gik det rygter, om oprettelse af en selvstændig stat,
som skulle omfatte en del af
Nordslesvig og Holsten ned til kanalen. Det var
gårdejer
Cornelius Petersen fra Vester Anflod, der stod bag dette.

 

Ved Genforeningsfesten den 15. juni i Aabenraa talte H.P. Hanssen også om grænsen. Fyns Venstreblad havde en samtale med den tidligere rigskansler Dr. Michaelis under et besøg her i landet.
Han slog fast, at den dansk – tyske grænse lå fast, og at afstemningen
var anerkendt. Han trak dog senere nogle af sine udtalelser tilbage.

 

Kampmøde mod Ejder – danskerne

Den
13. juli blev der i
Slesvig afholdt et kampmøde mod Ejder – danskerne. Her faldt der skarpe udtalelser
mod grænsedragningen.

I
et opråb modsatte
Schleswig – Holsteiner
– Bund
sig yderligere mod afståelse
af
slesvig – holstensk jord til Danmark.

 

Den
25. november mødtes danske og tyske socialdemokrater i
Flensborg. Fra begge sider anerkendte
man den bestående grænse.

 

Mange udenlandske tjenestefolk

Syd
fr
a kom masser af tjenestefolk.
I
Haderslev Amt fandtes alene 1.223 udenlandske tjenestefolk.
Nærmere grænsen var tallet langt større. I 1923 skønnede man, at
der var ca. 8.000 udenlandske tjenestefolk.

I
1922 var trafikken over grænsen stærk begrænset. Pri
serne sydpå steg kraftig.

Også 
grænseoverløbere måtte man i stigende grad tage sig af. Således
havde
Aabenraa Amt en årlig udgift på 30.000 kr. til hjemsendelse
og straffefuldbyrdelse.

 

Tyske menigheder

Tyskere
blev opfordret til at bosætte sig nord for
grænsen. Den 24.3.1923 havde
de tysksindede dannet en frimenighed eller rettere en afdeling af den
Slesvig – Holstenske Landskirke i
Tinglev. En lignende menighed blev
dannet i
Løgumkloster.

 

I Toftlund ansøgte i efteråret 55
underskrivere,
der til dels ikke er det
danske sprog mægtig
om tysk gudstjeneste en gang
om måneden og på alle
anden – helligdage.

 

Tyskerne
forlangte mere

I
1923 fandtes der 11 tyske vandrelærere og – lærerinder i
Nordslesvig og 7 privatskoler. Der fandtes
mange tyske folkeskoleklasser, og der blev givet tysk sprogundervisning
i mange ellers danske skoler. Men de tysksindede krævede mere.

En
deputation var hos ministeren i 1922, og over for ham krævede de:

 

  • En tysk folkeskole, hvor
    20 pct. af de v
    ælgere,
    der havde b
    ørn
    under 14
    år krævede det, et tysk skolekommission
    for hver tysk skole og mindst 5 timers tysk religions
    og sprogundervisning ugentlig,
    hvor dette
    ønskes.

Knivsbjerg
– festen samlede 2 – 3.000 deltagere

Til
vandrelærer – virksomheden var der i 1922 indsamlet 550.000
Mk. Syd for grænsen.

I
slutningen af året blev der vedtaget, at
Den Tyske Pigehøjskole i Tinglev skulle afholde 8 dages kursus
for unge landmænd.

Den
årlige
Knivsbjerg – fest samlede
mellem 2 – 3.000 deltagere.

 

Problemer for det danske
mindretal

Det danske menighedsliv var samlet om menighedssalen Ansgar. Ved pinsetid 1923 ophørte
de danske gudstjenester i
Helligåndskirken. Det var simpelt hen mangel på tilhørerer.

En
kirkesal blev indviet i
Valsbøl. Også i Slesvig var der en stor dansk menighed.

 

Det danske oplysningsvæsen syd for grænsen havde
vanskelige kår. Myndighederne stillede sig på bagbenene. I flere byer
måtte man nøjes med at afholde dansk kursus. I
Aventoft indrettedes en dansk privatskole
med 20 børn. Den blev dog forbudt. Begrundelsen var, at læreren ikke
havde fået de nødvendige tilladelser.

Et
landbrugsmøde i
Valsbøl blev forstyrret af tyskerne,
og måtte flyttes til en privat stue.

 

I
slutningen af januar købte
Den slesvigske Forening i
Gottorp Amt
hotellet Holsteinisches Haus for 40 millioner Mk. De dansksindede indrettede
det til forsamlingshus og kaldte det for
Slesvighus. Da der skulle afholdes festlighed
i det truede politiet med at lukke det. 

 

Støtte
til Sydslesvig

Til
støtte for dansk kulturarbejde blev der på den danske fin
anslov bevilliget 200.000 kr., hvoraf 119.700
kr. gik til
Dansk Skoleforening for Flensborg
og Omegn,
50.000 kr. til højskoler
og resten til bogsamlinger, menighedspleje og sygepleje.

Som
modtræk foreslog de
tysknationale i den preussiske landdag at bevilge et beløb
til
bevarelse af tysk sprog og
kultur i det afståede Nordslesvig.

 

En
sagfører i
Flensborg blev afskediget for at have
modtaget den franske krydser,
Le Marseillaise. Først efter et år fik han igen lov til udføre
sit hverv. En redaktør i
Nibøl fik 14 dages fængsel for
at genere tyske lærere.

 

Det
danske årsmøde i
Flensborg samlede 6.000 mennesker.
Og de danskvenlige blade trykt på tysk var indtil videre forbudt af
militæret. Først i 1924 måtte man udgive dem, men under censur.

 

Bedre
økonomisk
e forhold

I
1923 gik det bedre for handelen. Indbyggertallet var stigende. Også 
penge – forholdende  fik det bedre. Et hårdt slag var de
samvirkende sønderjyske brugsforeninger, der med 10 filialer måtte
likvidere med et underskud på 75.951 kr.

 

Bedre
tr
afikale forhold

I
løbet af 1923 blev jernbanernes køreplaner udvidet så stærkt,
at der næsten var normal køreplan. Også amtsbanerne fik udvidet
køreplanerne. En del busruter var blevet indstillet. Alligevel fandtes
der i
Haderslev Amt over 30 rutebiler.

Det
første tog på småbanen på 
Als blev ført frem til Mommark Færgeleje. Også en række andre banestrækninger
blev forbedret.

 

Landevejene
blev fortsat forbedret i 1923. Alene i
Tønder Amt var der siden Genforeningen etableret 40 km ny Chaussé. Forskellige havne i Sønderjylland blev uddybet.

 

I
foråret begyndte tyskerne at bygge en dæmning fra
Klangsbøl til Sild. Foreløbig gik trafikken
over
Højer i plomberede vogne fra strækningen
fra
Sønderløgum til Højer. Men stormfloden den 30. august
gjorde stor skade på det påbegyndte arbejde.

 

Masser
af nye skoler

Ved
indvielsen af
Telegraf – og Telefonstationen den 23. april oplystes, at der var 6.729 telefonabonnenter
i
Sønderjylland mod 3.514 ved Genforeningen.

Her
i 1923 var der i folkeskolen 682 lærere og lære
rinder, deraf 417 med dansk
og 265 med tysk uddannelse. De tyske skoleafdelinger blev besøgt af
2,774 børn.

Nye
folkeskole blev der bygget flere af. I
Burkal Sogn blev der alene bygget tre,
nemlig i
Burkal, Rens og Jyndevad. Der blev også bygget skoler
i
Ravsted og Rudbøl. En ny tysk skole blev bygget
i
Jejsing.

 

Fornærmelse
mod den danske dommerstand

Redaktør
Hamann
ved Neue Tondernsche Zeitung blev ved Underretten idømt 4 måneders fængsel
for fornærmelse mod den danske dommerstand. Denne bøde blev stadfæstet
af
Landsretten med Højesteret nedsatte dommen til en bøde
på 2.000 kr.

I
oktober måned kom en af de mange krigsfangere hjem fra krigen. Det
var
Hørlück fra Varnæs. Han havde siddet 8 år i
fangenskab i
Sibirien.

 

Masser
af nyheder fra 1923

I
1923
brændte Dybbøl Præstegård. Og når vi nu er der nede, så blev Dybbøl Banke ”takseret” til fredning. Fuglefredningen
Jordsand kunne ikke forlænges, man
manglede midler.

På Løjt og i Aabenraa var der nu kortlagt 167 oldtidsminder.
Og ved kloakeringsarbejder i
Tønder fandt man rester af Gråbrødreklosteret. I Aabenraa oprettede man et Arkivdepot. Kongen besøgte Haderslev, Aabenraa, Tønder og grænseegnene, Sønderborg, Augustenborg og Gråsten.

 

Diget
ved
Højer blev forhøjet med en halv
meter. Ved
Brains i Frankrig blev der indrettet en sønderjysk
kirkegård.

 

Kilde: Se

  • Litteratur Sønderjylland

 

Hvis
du vil vide mere om det dansk/tyske forhold og Genforeningen:

 

København:

  • Overvåget
    dengang

 

Sønderjylland:

  • Det Sønderjyske
    Efterretningstjeneste
  • Det Tyske Mindretal
  • Flugten over Grænsen 1914 1918
  • Istedløven
    br
    øler
    stadig
  • Jordkamp, Vogelgesang og
    Dom
    ænegårde
  • Kongens hvide hest
  • Mere om Kongens Hvide Hest
  • Mindretallet i brænspunkt
  • Ned med de dansksindede
  • Sønderjyder
    i F
    ørste
    Verdenskrig

 

Aabenraa:

  • Folkehjem i Aabenraa
  • Løjt mellem dansk og tysk

 

Padborg/Bov/Kruså:

  • Bov Sogn mellem
    dansk og tysk
  • Første
    verdenskrig i Bov
  • Genforeningen i Bov Sogn

 

Højer:

  • En vandretur mod vest dengang

 

Tønder:

  • Dagligliv i Tønder 1910 1920
  • Drengestreger i Tønder 1920 1930
  • En rebel og hans gård
  • Hvorfor var Tønder tysk?
  • Militæret
    i T
    ønder
    1920
    1923
  • Minder fra Tønder 1864 1920
  • Tønder
    f
    ør og
    efter Genforeningen
  • Tønders
    Dansksindede

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland