Det er sjældent at historiebøgerne
beskæftiger sig med den periode, hvor sønderjyske borgere gjorde oprør,
fordi de ikke fik nok mad. De store fjender var herremænd og købmænd.
Bønder, karle, kådnere og Inderste og især skibstømrer stod sammen. Vi beretter om dramatiske episoder fra Ballum, Schakenborg,
Trøjborg, Aabenraa, Haderslev, Flensborg, Løjt, Tønder, Ribe m.m.
Myndighederne slog hårdt ned på oprørerne uden at løse korn –
og sult – problmerne. 

 

Sociale spændinger

Det var stor forskel på rig og fattig, også dengang.
Adelsmanden og bonden havde ikke meget at tale om. Mange følte sig
forulempet. Der var masser af stærk social spænding som man bare ikke
kan se i historiebøgerne. En gang imellem kom kom uretfærdigheden
i kog. Det gav sig udslag i oprør og demonstrationer, ja endog i vold.

Et bondeoprør i 1670
endte med et optog til København. Det var bønder under Schackenborg, der følte sig magtesløse
(se artiklen Oprør i Møgeltønder).

 

Dramatisk episode i Aabenraa

Bønderne
tog altid karlenes parti med
godsejerne eller amtmandens udsendinge . Man reagerede voldsomt over
for overgreb fra herremændenes side i Sønderjylland. I 1755 sendte godsejer Lange til Rødkilde sin fuldmægtig afsted for
at hente to af sine stavnsbundne karle, som opholdt sig i Aabenraa og Løjt. Karlen var af de udsendte
folk ført til Aabenraa. Men næste morgen skete følgende
ifølge et brev som Lange selv sendte til Amtmanden:

 

• Næste
  morgen sammenrotter sig en mængde
  af Løjt
  sogns beboere eller unge karle, som besætter portene for Apenrade,
  hvor de vidste mine folk skulle ud af, mens en del af komplottet strejfede
  om i byen at opsøge mine folk, og da de derom
  havde fået kundskab, samler de sig
  udenfor logementet, efter beretning 80 i tallet og indfalder derpå samtidig med et med fyrrighed
  både af port og døre og oversvømmer huset og gården med økser og andet gevær, gør alarm, bryder døren op med magt og heftighed,
  og da en af mine folk ville holde på karlen….sætter en af komplottet sin økse for panden, sigende, dersom han ikke straks slap og uden hinder lod
  drengen fare, skulle den sidde fast i hans hjerne.

 

Karlen
slap væk. En klage til Amtmanden blev afvist af formelle grunde.
Man kunne så få den fornemmelse at Amtmanden var på bøndernes side,
men det havde nok noget at gøre med Nørrejysk arbejdskraft kontra Sønderjysk arbejdskraft.

 

Ballade
ved afskibning

I
tiden før Den Franske Revolution skete der også en episode i Aabenraa den 2. oktober 1782. Tømrer
og andre håndværkere ville tvinge en skipper til at sælge noget smør,
som var beregnet til København og derfra videre til Vestindien.

Der
fandt forskellige forhandlinger sted mellem håndværkere på den
ene side og amtmand og borgmester på den anden side. Der blev
stillet krav om konfiskation af smørret. Kravene blev dog ikke efterkommet.
Den 12. november kom skipperen tilbage fra København. Da kom der atter til uroligheder.
En af skibstømrerne blev anholdt, og bragt til detentionen, den såkaldte Bürgerhorsam. Tømrerne demonstrerede derefter
foran borgmesterens hus og forlangte den pågældende sat på fri fod,
hvilket også skete.

 

Efter
at skipperen havde klaget til Tyske Kancelli, blev der rejst sag mod de implicerede, og det
endte med, at kancelliet indstillede til kongen, at de skyldige blev
straffet med mindre fængselsstraffe, bl.a. fem dages fængsel til oldermændene.
I 1780erne forekom der også en del uroligheder på øerne Før og Amrum.

 

Nærmere
den store verden

Den
franske Revolution gik ikke Sønderjylland ram forbi. På en måde var det et afkrog af monarkiet,
men hertugdømmet var også nærmere den store verden med den brand,
som lighedens og frihedens evangelium havde tændt i den vestlige kulturverden. Aabenraa – amtmanden, von Schmettaus udtalte:

 

• Men saadan var nu den Folkeaand,
  Den Franske Revolution udbredte.

 

I
det ellers fredelige Ærøskøbing blev der udtalt, at her skulle det gå langt vildere
til end i Frankrig og England. Endvidere blev det sagt til Bytjeneren, at at man snart skulle blive
færdig med soldaterne. Det var i 1794, hvor de lokale
var utilfredse med de økonomiske forhold.

 

Revolutionen
i Frankrig betød højere priser og
mere velstand for bønderne, men sult, nød og elendighed for den store
flok af Småhus – mænd.

 

Ballade
på Schakenborg

Det
store oprør efter den franske revolution fandt sted i Tønder Amt den 13. februar 1790. Samme
dag havde administrator Holm på Schackenborg udsendt følgende beretning om begivenhederne:

 

• Her har i Dag været et meget uroligt Optog,
  som foranlediger, at én Estafette
  afgaar till København
  og Gud give det icke maa have vildere Følger.
• Nogle hundrede Mennisker
  af Søefolck,
  Huusmænd
  og Inderster have været
  hos Hr. Greven og forlangt Udførselen
  af Korn forbuden, samt nogle Skibe, som nu lades, forhindred at gaae
  bort. De ere efter at de fick Fortrøstning
  om, Sagen skulde blive forestilt,
  gangne till Tønder, hvor deres Antall vell
  er stegen till 1000de. Ruugen koster allerede imod 5 Dl. Tønden og bliver Udførselen ved, vill der virckelig
  blive Mangell.

 

Regeringen
forstod alvoren

Demonstrationerne,
der omfattede kådnere i Højer, Daler, Ballum, Emmerlev,
Hjerpsted og Skast havde i en ansøgning gjort
gældende, at manglen på korn skyldtes, at

 

• købmændende og landprangerne
  over den hele egn haver opkøbt
  alle slags kornvarer og allerede begyndt at bortføre
  og udskibe det til fremmede lande saasom
  Frankrig og andre steder.

 

Regeringen
forstod også alvoren. Kongelig statholder, prins Carl af Hessen, kronprinsens onkel og svigerfar fik ordre til
at foretage en undersøgelse. Også dette har Holm kommenteret. Han slutter
med ordene:

 

• Gud være
  lovet, at alting hidtill er gaaet af uden nogen Voldsomhed eller Uorden.
  Den allerhøyeste
  benare Land og Riiget for Fremtiden, at icke Oprørsaanden
  skulde blive almindelig

 

80 dragoner
i Tønder

Prins
Carl nedsatte en kommission på
tre mand, bestående af amtmændene Bertouch og Urne (Tønder og Ribe) og Grev Shack. Den havde til opgave at undersøge
kornspørgsmålet og finde ophavsmændene til urolighederne.

Af
deres undersøgelser fremgik det, at hovedmændene var Jacob Winter i Stokkebro,
Hans Fr. Paulsen i Hjerpsted samt Hans Post fra Ballum, der dog flygtede.

De
to førstnævnte blev arresteret, men først den 6. og 9. marts efter
at der var ankommet 80 dragoner til Tønder.

De
førtes til Rendsborg Fæstning. Og de slap forholdsvis billig med 12 uger til
den ene og 14 dage til den anden.

 

Urolighederne
var ikke ophørt

Egnen
vest for Tønder var uden tvivl det største
urocenter i disse år, men man mødte også bevægelser andre steder.

Men
den 13. december 1794 skrev amtmand Møsting i Haderslev til Johan Bülow, at nu var alle uroligheder ophørt.

 

Ballade
i Ribe

Allerede
året efter, var det galt igen. Og det var igen ude vest på, det startede.
I  Ribe kom der i marts og april
til opløb på grund af manglende rug. Man forsøgte at få militæret
over på deres side, men det mislykkedes. Men så henvendte man sig
til husmændene i Lustrup og Seem, for at få disse til at komme
til byen i store flokke.

Sammen
med borgerne holdt de vagt ved købmændenes korn. På voldelig måde forhindrede man, at
rugen blev udskibet. Både borgeradjudanten, en borgerkorporal samt birkedommer Niels Olsen var involveret i sagen.

 

Fra
myndighedernes side slog man hårdt ned. 38 mand blev anklaget. Ved
en højesteretsdom, der blev afsagt i 1800, dømtes 3 mænd til seks
måneders fæstningsarbejde, 5 stk. til tre
måneder af samme skuffe og endelig måtte 2 stk. 8 dage i fængsel.
Birkedommeren måtte betale 100 rd. til de fattige.

 

Ballade
i Ballum

Omtrent
samtidig var der atter uro på Tønder – egnen, hvor 40 husmænd fra Ballum den 31. marts havde opløb
foran birkedommeren. Oprørerne stillede krav om forbud mod udførsel
af smør, flæsk og andre fødevarer.

Birkefoged Arentzen gik med til et forbud, men
kun ind til, der var indhentet højere ordrer. Men overinspektør Holm ophævede forbuddet samme
dag. Efter hans mening var det ulovligt. Sagen blev indberettet til Danske Kancelli. Men da der ikke var udøvet
vold slap de skyldige med en alvorlig irettesættelse.

 

Digearbejdere
laver oprør 

Flere
byer havde anmodet om eksportforbud. Som begrundelse havde man anført kornspærringer
i andre lande. Rentekammeret anmodede kongen om eksportforbud, og dette
blev iværksat.

Mern
det kunne dog ikke hindre uroligheder. I maj kom der til uroligheder,
idet 300 – 500 digearbejdere fra Faaretoft i Tønder Amt samt ved Ockholm i Bredsted Amt lod fire skibe undersøge.

Grunden
til dette var, at der i den forgangne tid var blevet foretaget store
opkøb af rug, formentlig til Altona, hvor priserne var steget
stærkt.

 

Da
demonstranterne fik at vide, at befragteren, ejeren af Vadgaard, også havde opkøbt rug,
begav de sig til denne og tvang ham til at betale en bod på 50 rd.
Og love at levere de 150 td. rug i Faaretoft til en pris af 4 rd. pr.
td.

Fra Overrettens side var man ivrig efter
at få digearbejdet gennemført, og fik derfor Kancelliet til at lade arbejderne slippe
med en alvorlig advarsel, idet der blev anerkendt, at der virkelig havde
været grund til uro.

 

Uroligheder
i Flensborg

Uroligheder
i Flensborg fik en endnu mere dyster
karakter. Den 1. juni 1795 stillede skibstømrerne krav om, at få brød
i stedet for penge. Byens daglejere sluttede sig til dem, og sammen
mødte de op på Rådhuset.

Demonstranterne
forsøgte også at få gennemført maksimalpriser på 
kød, smør og flæsk. Magistraten lovede at få fastsat brød 
– og kødtakster.

 

I
en skrivelse som ritmester Hedemann, den lokale kommandant sendte
til statholderen udtalte han, at man efter hans mening kunne komme langt
overfor urostifterne med det gode, men deres krav var ikke billige.

Købmændene,
der egentlig var årsag til uroen forlangte, at
man skulle gribe ind med magt.

 

Hedemann tog købmændenes parti og skrev samme dag til
statholderen:

 

• Vi må have
  tropper så hurtigt
  som muligt, og så mange,
  som i hast kan bringes til veje, idet oprørernes
  tal er utroligt stort.

 

Et helt
regiment

Og Statholderen tøvede ikke . Han sendte
hele Det Slesvigske Infanteriregiment under kommando af oberstløjtnant von Wildenradt og 120 ryttere under ritmester von Backmann.

Fra Rendsborg rekvirerede man 4 kanoner
og 16.000 skarpe patroner. I Rendsborg holdt man desuden flere tropper
klar.

 

Det
tilkaldte militær rykkede ind kl. 9.30 om formiddagen den 5. juni.
I de følgende dage gennemførtes omfattende arrestationer blandt urostifterne
på forlangende af Magistraten. I alt 60 skibstømrer blev anholdt. Der var domme
fra 1 – 8 års tugthus.

 

Ængstelse
i Haderslev

Kort
tid efter kom der også til tumultagtige scener i Haderslev på grund af de høje kornpriser.
I et brev til prins Carl af Hessen gav amtmand Møsting udtryk for sin ængstelse.

 

Advarsel til beboerne

Den
11. september 1795 blev der udstedt et patent til Hertugdømmerne. Det var nødvendigt at give befolkningen her en
advarsel og lægge en dæmper på deres urolige sind. Man opfordrede
befolkningen i stærke ord til ro og lydighed. Man truede ligeledes
urostifterne med strenge straffe.

Man
måtte ikke henvende sig til forbudt virksomhed og selvtægt. Man skulle heller ikke lade sig forlede til fejltrin
eller overtrædelser.

 

Man
kan jo så undre sig, for grunden til at man lavede oprør var jo, at man ikke kunne få nok mad.

Høsten
i 1800 slog fejl, og der vare for hungersnød mange steder.

 

Problemer
på Trøjborg

Den
gamle herregård, Trøjborg blev på den tid ejet af Bendix Holst, en præstesøn fra Nybøl på Sundeved. Han havde i 1777 overtaget
gården for en købesum af 74.000 rd. Han skulle af hovedgården og
bøndergodset levere en del korn. Man søgte på forskellig måde at
slippe fri eller få lempelser. Da rughøsten på egnen slog helt fejl,
slap han med delvis at levere byg i stedet.

Amtmand Moltke i Ribe var ham dog ikke velvillig
stemt, og beskyldte ham, der måske var den rigeste mand på egnen,
at handle for egen vindings skyld.

 

Opfordring
til oprør 

Holst var en dygtig mand, men han forstod ikke at komme
i et godt forhold til sine bønder. Hoveriet var blevet genindført.
Og der skete nu ting og sager her vest på igen engang.

En
af de første dage i december udsendtes i Tønder Amt og enklave – sognene sedler,
der blev hængt op på alle døre, med følgende ordlyd:

 

• Gode Venner alle sammen
• Efterdi I samt og vi lider stor
  Nød og Mangel paa Korn, Smør samt Meer, det skeer af
  den Aarsag, at di forbandede mennesker, som køber det meget Korn at feede
  deres Stude med samt og at skibe det. Udskiben angaar die store Korn
  Puger i Tønder og andre adskillige meere, og di som fede deres Stude dermed, er
  navnlig Cancillie Raad Holst paa Troyborg, Hr. Detlefsen i Ballum samt
  og adskillige Bønder i Ballum Sogn, hvilke
  foraarsager den forskrækelig dyre Tid, og om det
  saa skal bortholde denne Fortgang, saa bliver det i det nye Aaar aldrig
  en Skippe tilkiøbs., derfor maa forfindes
  Raad, før det bliver for silde, ellers
  maa vi alle med hinanden ynkelig omkomme af Hunger og Nød.Det er det at disse grove
  Blodhunde tragter efter., derfor giøre eder reede alle sammen
  ingen undtagne, som er istand
  til at uddrage noget Gewærligegodt hvad heller det
  er Fint, Økse eller Stav og mødde ved Trøjborg præcis den 5. December 1800 Vester – Jylland……
• Tilsiges alle samtlige
  Kaadner og Lejefolk, at møde
  ved Trøjborg
  alle Mandfolk, ingen understaar sig at blive
  hjemme eller ikke at komme barhaandet, men beruste sig dog ikke skade
  nogen Mands Liv men sine fede Stude og Bygninger og det den 5te Septbr.(!)fra
  Nabo til anden i Sønder og Nør – Sejersleff.

 

Der
fandtes også en tysk version af brevet, stilet til Viding Herreds beboere med cirka samme indhold.
Mødestedet her var dog Kogsbøl. Det hedder her, at hvis man
ikke møder

• so könntIhr
  uns erwarten den 6. December, og slutter:
• Wir müssen
  Rathe finden vor dem grossen Hunger.

 

En trussel mod Trøjborg

Det
var en stærk trussel om at brænde Rantzaus stolte borg ned. Og hadet
mod Holst har åbenbart været meget
stærkt.

Men
fra myndighedernes side, blev der straks grebet ind. Embedsmændene
på Schackenborg og amtmand Bertouch undersøgte sagen. De fandt
ud af, at arnestedet til oprøret var i Sdr. Sejerslev i Emmerlev Sogn.

 

Protester
fra Hjerpsted Sogn

Der
kom dog ikke yderligere ud af eftersøgningen. Men kådnerne og indersterne i Hjerpsted Sogn henvendte sig til amtmanden i Tønder med en klage over, at Holst og hans efterlignere i Ballum fedede stude med byg. Det
betød, at kornpriserne blev hevet i vejret. Man foreslog at landmanden
skulle dyrke jorden i stedet for at dyrke spekulationshandel. Endvidere
fremsatte de ønsket om, at der i alle amter måtte blive oprettet kornmagasiner
, så der derfra under dyrtid kunne udleveres korn.

 

Klagen
førte til et angreb fra Holst. Han fremhævede studefedningens
betydning. Og angiveligt fik han lov til at fortsætte med dette.

 

De
omtalte eksempler på oprøret i Sønderjylland handlede om, at få noget at spise. Men dengang
som nu, var der forskel på folk.

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Tønder
• Litteratur Møgeltønder
• Litteratur Løjt
• Litteratur Sønderjylland (underudarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere: Læs

 

Under
Sønderjylland:

• Enklaverne i Sønderjylland
• Flere artikler om Haderslev,
  Flensborg og Ribe

 

Under
Tønder:

• Bondeslægten
  fra Trøjborg
• Bondeslægten
  fra Trøjborg – endnu mere
• Digebyggeri i Tøndermarsken
• Hertugen af Tønder
• Møgeltønder – dengang
• Oprør i
  Møgeltønder
• Schackenborg i Møgeltønder
• Trøjborg
  Slot – nord
  for Tønder