Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Aabenraa, skibe og søfart

Marts 7, 2013

Søfart har det været i
Aabenraa, lang tilbage. Og kirken er er viet til de søfarende. Masser
af fisk har det også været i fjorden. Den første langfart er
fra 1692. Det var Frellsen, der tog til Rusland. Og det var også 
et Aabenra
a – skib, der som det første danske handelsskib
rundede Kap Horn. På et tidspunkt var 40 skibe fra Aabenraa på vej
til vestkysten. Men sejlskibs – kaptajnerne ville ikke investere i
jern – og dampskibe. Da Jebsen nærmest fik monopol på disse, man
han søge hjælp i Tyskland.

 

Søfart kendt fra før 1257

En skibbro  omtales
allere i 1257. Og byens kirke,
Skt. Nikolaj, der blev opført i løbet af 1200 – årene,
var viet til de søfarendes skytshelgen. Dette tyder på, at der blev
drevet  søfart før byen fik sine købstadsrettigheder.

Fjorden
har været rig på fisk. Dette fremgår af
Johs. Meyer, der i bykrønikken fra 1635 skriver, at fisk blev
fanget i overflod til nytte og næring for byens borgere.

I
tidsrummet 50 – 100 år før dette årstal blev der fanget så 
mange f
isk, at Aabenraa ligefrem eksporterede saltede
fisk til andre Østersø – byer.

Siden
1421 har der været tre makreller i byens segl. Og
Fiskergade er antagelig byens ældste
gade. Og der var masser af tømmer i byens skove.

 

I strid med Tønder

Nu
var
Aabenraa ikke just en storby omkring
år 1500. Der var 600 indbyggere, fordelt på 108 husstande. Byens problem
var tilkørsels – forholdene på landjorden. De høje bakker, helt
op til 70 meter, der omkransede byen, gjorde det ikke let for den kørende
trafik.

 

Allerede fik munkene i Løgum Kloster toldfrihed, når deres fartøjer anløb havnen.
Fra gammel tid havde
Tønder – borgerne udskibningsret. Det var man i Aabenraa ikke så tilfreds med. Denne
strid blev først løst i 1620 mod at borgerne fra
Tønder skulle betale de almindelige
told – og bropenge.

Omkring
1645 havde skibe fra
Sønderborg og Aabenraa en tredjedel af Gotlands – farten.

 

Den første langfart fra
1692

Den
første egentlige langfart stod
Hinrich Frellesen for, da han i 1692 sejlede af sted mod Rusland. Han vendte først tilbage
til
Aabenraa syv måneder senere.

Det
var
Flensborg – købmænd, der fik fat i Aabenraa – skibene. I 1735 berettes det om, at handelen i Aabenraa er så ringe, at skibene
må søge udenbys. De største skibe blev brugt af det islandske kompagni
i
København.

De
mellemstore skibe sejlede til
Finmarken. Det var mest byggemateriale,
de sejlede med.

 

Mange
borgere involveret

Aabenraa
– 
flåden var langt større
end den beskedne bys transportbehov. Hurtig var der udviklet en flåde,
der var relativ stor. Omkring 1750 kunne de første
Aabenraa – skibe træffes i fart på Middelhavet.

Trekantsejlads
mellem
Norge, England og Østersøen var også noget Aabenraa – skibene deltog i.

Midt
i 1700 – tallet var
Aabenraa – borgere involveret i både fragt, og køb og salg af varer
for egen regning i fremmede havne.

 

Allerede
i 1710 var 38 pct. af de 170 registrerede søfolk.

I
1748 var
Aabenraa – flåden nået op på i alt 115 skibe.

Allerede
i 1765 forsøgte
Aabenraa – skibe at forsøge sig inden for Vestindien – farten.

 

Optur
blev til nedtur

Men
udviklingen vendte. Tonnagen svandt ned til det halve. Baggrunden var
restriktioner i både
England og Sverige.

Krigen
mod
England fra 1807 til 1814 blev skæbnesvanger
for
Aabenraa. Af byens samlede flåde dengang
på 40 skibe, kaprede fjenden allerede i krigens første år, 11 skibe.

I
1815 var der kun 25 skibe tilbage i
Aabenraa.

 

Det
så ikke godt ud for
Danmark dengang. Statsbankerotten,
tabet af
Norge og en halvering af handelsflåden.

Omkring
1820 overtog
Hamborgs handelshuse en væsentlig
del af vareudvekslingen mellem
Europa og de tidligere spanske og
portugisiske kolonier i
Latinamerika. Hermed skabtes en blomstrende fragtfart til glæde
for åbenråerne. Det betød en stor fremgang for
Aabenraa – flåden.

 

40 skibe på vej til den amerikanske vestkyst

Rio
de Janerio
blev en vigtig destination
for
Aabenraa – skibene. Senere blev det almindelig at fortsætte rundt
om
Kap Horn. I sommeren 1841 kunne lokalavisen Freia fortælle at hen imod 40
skibe fra byen var på vej til den amerikanske vestkyst. Destinationen
blev efterhånden afløst af kinesiske destinationerne.

 

Aabenraa – skib rundede
først Kap Horn

Det
første danske handelsskib, der rundede
Kap Horn og anløb den sydamerikanske
vestkyst var
Aabenraa – briggen, Perlen, ført af Hans Detlef Bruhn.

I
1855 levede 7,5 pct. af indbyggerne af søfart. Men der var 487, der
levede af skibsbyggeri, og yderligere 433 der var delvist afhængige
af skibsbyggeri. Men andre var også afhængige af søfarten i
Aabenraa, og det var malere, bødkere,
slagtere og bagere, som med familie omfattede 321 personer.

 

Tilbage
– efter 1879

I
1863 havde
Aabenraa flere store skibe på 100
cl. eller derover end både
Sønderborg, Flensborg og
Haderslev
tilsammen. Toppunktet blev
opnået i 1879, hvor
Aabenraa havde 7.156 cl. fordelt på
43 store sejlskibe. Men derefter gik det hastigt tilbage. Endnu i 1885
havde man dog støre lasteevne end i 1864.

Grunden
var, at man for sent havde set dampskibenes udvikling. Og det havde
man i
Flensborg.

 

Det kneb med lokale investeringer

Nedgangen
kom meget hurtig i
Aabenraa. I 1890erne måtte de sidste
store sejlskibe afhændes.

Den
eneste, der faktisk nåede at
sadle om i Aabenraa var Michael Jebsen. Han nåede at få produceret jerndampere. Han bevarede sit lokale monopol på maskindreven
søfart indtil midten af 1890erne.

Men
det var ikke den store lyst i at investere i dampskibe i
Aabenraa, således måtte henvende
sig til venner og forbindelser i
Hamborg, Kiel og Essen.

 

I
sejlskibstiden i
Aabenraa var der relativt få partshavere
bag hvert skib. Med omlægningen til damp og jern faldt disse bort.
Man forsøgte at dele damperne op i småparter. Men det lykkedes kun
delvist. Af 158 parthavere i
Hansen og Closters første damper, Alpha var der kun 58 partshavere
fra
Aabenraa.

Sejlskibs
kaptajnerne fra Aabenraa og Løjt var ikke interesseret i at
investere i dampdrevne jernbåde.

 

18 dampskibe
i 1914

Konkurrencen
fra damperne begyndte for alvor efter at
Suez – kanalen stod klar i 1869. Aabenraa – skibene blev klemt ude på Kina – kysten.

I
1914 omfattede
Aabenraa – flåden 18 dampskibe. Det lyder måske beskeden, men tonnagen
overgik sejlskibstonnagen fra 1880.

Men
atter engang blev søfarten hårdt ramt i byen. Størstedelen af flåden
gik simpelthen tabt under 1. verdenskrig, enten som følge
af krigsforlis eller beslaglæggelse.

Ved Genforeningen i 1920 var der kun nogle
få småskibe og en enkelt damper tilbage.

 

Fremragende
skibe og søfolk

Man
kan så spørge sig selv – Hvorfor kunne en lille by som
Aabenraa sådan begå sig på verdenshavne?
Det skyldtes, at man byggede fremragende skibe i byen. Og søfolkene
fra
Aabenraa og Løjt var også af høj kvalitet.

Det
så ud som om
Aabenraa – skibene foretrak lokale søfolk. En fordel var vel så,
at kommandosproget ombord var på sønderjysk.

 

Et farligt erhverv

Det
var dog et farligt erhverv. Mindst en fjerdedel af de unge, der gik
til søs i sejlskibstiden mistede livet, inden de var fyldt 40 år.
Mange omkom ved forlis, blev dræbt eller lemlæstet ved fald fra mast
og rig eller gik overbord og druknede. Min
dst lige så stor var risikoen
dog for at blive offer for diverse epidemier.

 

Man kunne ikke finde Guds
hus

Og
søfolkene var ikke særlig religiøse. Det fik engang
Pastor Matthiesen til at over for en af Bruhnerne, at sige:

 

  • I store kaptajner kan finde
    et
    vist lille rum på skibet, selv i den mørkeste nat, men I kan ikke
    finde Guds hus ved h
    øjlys dag.

 

Skibsbyggeri

Skibsbyggeri
finder vi spor af langt tilbage i byens historie.
Aabenraas store brand i 1610 var forårsaget
af en bådebygger og hans medhjælpere. I 1670 klagede borgmester, rådmænd
m.m. til hertugen over, at
nogle af deres medborgere
opbygger skibe og så snart samme ere færdige, sælger dem til fremmede
steder.
Man mente, at dette kunne
skade byens egen søfart.

 

Mellem
1721 og 1746 blev der i
Aabenraa kun bygget 19 nye skibe.
Men i 1750 etablerede
Jacob Paulsen et værft i Aabenraa. Dette værft kom til at bestå
i 130 år.

Selv
om
Aabenraa var omgivet af skove kunne
man ikke bare hugge skoven ned.

Og
en af kendte historier fra
Aabenraa er dengang da Jørgen Bruhn købte et skibsvrag i 1820
og med store midler fik det bragt flot, så han kunne måle skibets
dimensioner. Det var et amerikansk skib. Og i samarbejde med
Paulsens Skibsværft fik Bruhn fremover fremstillet skibe
efter amerikansk byggeteknik. Det første skib, der blev fremstillet
efter denne model var
Caravane på 90 cl fra 1820.

 

Senere
fremstillede
Bruhn sine egne skibe på værftet
i
Kalvø. Det mest berømte skib var
vel nok
Cimber (2) fra 1856 på hele 570 cl.

 

I
1831 etablerede
Thorkild Andersen et værft. Det videreførtes i 1862 af sønnen Skifter Andersen. I 1841 var det så Mads Michelsen der etablerede et værft.
Også
Boy Bendixen og Reimars etablerede skibsværfter.

Efterhånden
opnåede
Aabenraa et godt ry med deres skibsbyggeri.
I 1856 averterede den østrigske krigsmarine således i lokalavisen
Freia efter en direktør for deres
skibsbyggeri.

 

Kaptajn
snurret fast til stormast

Der
kunne hurtigt opstå interesse – konflikter ombord. Kaptajnen havde
fordel af skibets omsætning øgedes. Og dette kunn
e betyde ringere forhold
for de ansatte. De skulle arbejde hårdere. De fik ringere kost, mindre
fritid og lavere løn. Mindst en
Aabenraa – kaptajn er blevet snurret fast til stormasten af besætningen.
Han blev først løsladt efter at have afgivet løfte om mådehold i
fremtiden og være lidt mere overbærende over for besætningen.

 

Inspireret
af
Tyske Socialister

Og
tænk i foråret 1873 blev tømmermændene på byens skibsværfter
inspireret af
Tyske socialister. De nedlagde arbejdet. Kravet var nedsættelse
af arbejdstiden og højere løn. Kravet blev afvist. Efter ni dage med
arbejdsnedlæggelse gik værftsejerne med til at nedsætte arbejdstiden
med en time omdagen og hæve lønnen en lille smule.

 

Ukydsk liv førte til sundhedsruin”

Mange
reddere blev meget rige, men
den mest velhavende var
nok
Jørgen Bruhn. Han nød livet. Således udtalte hans søn, Hans Bruhn:

 

  • Faders største
    Feil og vistnok ogs
    å Sundhedsruin
    var efter min Mening den, at han underholdt fleere Fruentimmere, med
    hvem han f
    ørte
    et ukydsk Liv.
    .

 

Kilde: Se

  • Litteratur Aabenraa
  • Litteratur Løjt

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Søfart i Aabenraa –
Læs:

 

  • En skibskaptajn fra Aabenraa
  • Aabenraa som
    s
    øfartsby
  • Skibe fra Aabenraa
  • Flere skibe fra Aabenraa
  • Aabenraa før prøjserne
  • Briggen Chico fra Aabenraa
  • De Tre Makreller fra Aabenraa

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Løjt:

 

  • Anekdoter fra Løjt
  • Løjt
    Land
    fra
    begyndelsen
  • Løjt
    Land
    nordøst for Aabenraa
  • Løjt mellem dansk og tysk
  • Løjt,
    L
    øjtninger
    og L
    øjt
    land


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa