Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Gamle huse på Christianshavn

Januar 30, 2013

Christian den Fjerde svigtede
Christianshavn, og da man protesterede, ja så måtte en Rådmand
og en Borgmester i fængsel. Og kongen glemte lige at betale et lån
tilbage. Vi besøger Amagergade, Bådsmandsstræde og dets kaserne.
H
er ligger også et glemt minde – resterne af
skydeskuret. Vi besøger Lille Mølle, Ravelinen, Dronningensgade, Stanleys
Gård, Christianshavns Døtreskole og Rabeshave.

 

En ny by på Amager

Der blev bygget meget
nede ved havnen, dengang. Hver konge havde sin
ide om, hvordan København skulle sikres. Og diverse udenlandske bygmestre
har været i gang. Masser af forsvarsværk er blevet bygget.

I
slutningen af 1600 – tallet var
København en befæstet søstad med
fæstningsring, som beskyttede hele byen. Her var også slot og havn.

Men
det er nok mest
Christian den Fjerde, vi husker. Han begyndte på Slotsholmen.

 

Men
allerede i 1618 blev de første fundamenter lagt til den nye by på 
Amager. Og svenskerne havde fået
lavet spionkort over den nye by. Natten mellem den 10. og 11. februar
angreb de
Christianshavn, men blev tvunget tilbage.

 

Borgmester
og Rådmand fængslet

Men
allerede 8 år after, at man var begyndt på den nye by, stod fæstningsbyen
Christianshavn færdig, bortset fra at man
manglede en del fæstnings – arbejder. Af en synsforretning fra 1635
fremgår det, at 19 ud af 57 byggegrunde var bebygget.

En
masse bastioner så dagens lys,
Kalvebod Bastion, Elefanternes
Bastion, Enhjørningens Bastion, Panterens bastion, Løvernes Bastion
og Tigerens bastion.

 

Christian
de
n Fjerde lovede beboerne meget dengang,
for at lokke dem til at bo på
Christianshavn, men langt fra alt overholdt han. De fik friheden
og retten til selv at vælge præst. Men kongen valgte selv en tysk
præst. Ham, kunne den danske menighed ikke lide.

En
bo
rgmester og en rådmand overbragte
kongen beboernes mishag. Det kom dem til at koste dyrt. De blev kastet
i fængsel, og gamle sager blev gravet frem. Majestæten lod af
højkongelig mildhed nåde gå for ret. De slap
med livet i behold. Men borgmesteren kunne godt vinke farvel til de
6.044 rigsdaler, han havde lånt kongen.

 

Glad for Wains Bro

Gennem
1700 – tallet blev der bygget nye boliger som erstatning for
de ældre. Nybyggeriet var præget af det erhvervsliv, der udviklede
sig i tilknytning med havnen. Her v
ar skibsbygning, oversøisk
handel og fabrikation af forskellige ting.

 

I
slutningen af 1800 – tallet kom jernindustrien til at præge
Christianshavn. Burmeister & Wain etablerede sit nye store skibsværft i 1872. Nu
gjaldt det ikke lægere skibe at træ, nu var det jer og stål.

I
1866 havde
Wain konstrueret en jernbro til
erstatning for
Knippelsbro. Og denne måtte vige for en lidt mærkelig brokonstruktion
i 1908. Denne er også væk i dag.

Wain havde været så smart at lægge jernskinner til
hestesporvogne i broen. Også Amager – bønderne var glade for
Wains bro. De kørte hver morgen
ind til
Amagertorv med grøntsager.

 

Mistede
sin selvstændighed

Christianshavn mistede faktisk sin selvstændighed allerede i
1674.
Torvegade fungerede som en slags hovedgade.
Mange af de oprindelige huse var lave. De blev erstattet af høje huse
eller blev forhøjet.

 

Tugt – og Børnehus

Ved Helligåndskirken nedlagde Frederik den Tredje Stadens
Tugt – og Børnehus.
Måske lå den på et for fint sted. Dette hus blev flyttet til Christianshavn. Så snart var det parat til
at optage
ulydige, vanartede eller
forældreløse
børn. De blev indfanget af stodderfogeder, mens de tiggede. Snart blev det tillige tvangsanstalt
for voksne tiggere og tyvagtige og løsagtige kvinder. Vigtig var det,
at alle fra 6 år og opefter kunne arbejde i tekstilindustrien. For
staten skulle ikke have udgifter af denne
anstalt.

Og
denne plan lykkedes. Allerede i 1669 kunne
Københavns og Helsingørs garnisoner beklædes af Børnehuset.

Anlægget
blev 1739 – 41 udvidet med end
nu en bygning, de dækkede
den østre del af
Torvet. Fængslet blev revet ned
i 1928. 

Christianshavnerne fik i stedet Lagkagehuset.

 

Historien
om
Børnehuset fortjener egen artikel. Heri
vil også forekomme fangeoprøret i 1817, hvor store dele af anstalten
brændte.

 

 Christiania – ikke Danmarks første fristad

Og
også historien om
Christiania fortjener sin egen artikel.
Dem, der gerne ville have en bolig dengang, måtte nøjes med at se
på alle de tomme lejligheder. Det måtte nødvendigvis føre til utilfredshed.
I samlet flok oplevede man så, at de unge indrettede sig i de tomme
huse. Disse
slumstormere var ikke let at have med at gøre.

 

I
1973 valgte politikerne at give fristaden en frist på tre år
som
socialt eksperiment. Det var selvfølgelig ulovligt at bryde gennem
et plankeværk til en offentlig plejet grund. Men de offentlige myndigheder
nølede, og snart var besættelsen en urokkelig kendsgerning.

 

Nu
er
Christiania ikke Danmarks første fristad. Således var Fredericia det i lange tider. Og en
krig forhindrede, at den sønderjyske landsby
Rudbøl ikke også blev udnævnt
til fristad.

 

I
1989 vedtog
Folketinget en lov om anvendelse af Christiania. Loven var forelagt med det
sigte, at
de ulovlige forhold blev
bragt til ophør.

Og
disse forhold er vel endnu ikke br
agt til ophør. Men den historie
vender tilbage.

 

Christianshavn
et besøg værd

Det
blev dårlige år for
B & W. Hele maskinfabrikken blev
solgt til
MAN i 1980. Endnu i 1982 var
der 1.100 ansatte. Men fabrikken lukkede på
Christianshavn, da produktionen ophørte den 20. oktober 1987.

 

Men
lad os tage en tur op og ned af
Christianshavn. Vi kan af praktiske grunde ikke have det hele
med, og vi interesserer os mest for historien bag de gamle huse.Og det
er nok til flere artikler. God fornøjelse,
Christianshavn er bestemt et besøg værd.

 

Amagergade

Gaden
er en del af det oprindelig
Christianshavn. Huset på
Christianshavn
foregik i denne gade, og
man kan endnu se skiltet på
Rottehullet.

 

Amagergade
1

Vi
gør holdt ved nr. 1. Det er en gammel og stor grund, som i
1622 blev erhvervet af møntmester Nicolaj Swabe. Huset, der blev bygget dengang
er antagelig blevet nedrevet i begyndelsen af 1700 – tallet.

I
1756 lå her et hus, svarende til nuværende
Amagergade 1 A. Her må have været et forlystelsessted. I haven
var der to lysthuse og en keglebane.

Forhuset,
som er den nuværende bebyggelse omtales i 1789 som en
Høkerbod.

 

Amagergade
2

Grunden, Amagergade 2 blev først bebygget i 1847.
Bygherre var
Det Kjøbenhavnske Asylselskab. Bygningen virkede som børneasyl. Et skilt med
årstallene 1837 og 1987 fortæller os, at her var der
Asyl for Småbørn.

 

Amagergade
4

I
1689 omtales
Amagergade 4 som øde. I 1739 overtages grunden
af
ekvipagemester ved Asiatisk Kompagni, Niels
Sørensen.
Og det hedder sig endvidere, at først da han havde det vansirende og ildelugtende
morads
opfylde og indhegne, var
stedet modent til bebyggelse.

Det
nuværende forhus blev opført i 1746 for
voksbleger Peder Nielsen
Faaborg.
Det var et stort 11 fags
hus med gennemgående kvist.

På 
bagsiden opførtes fø
r 1761 en lille tilbygning
– også i bindingsværk med fuld kælder. På et tidspunkt blev bygningen
forlænget til seks fag. Her har også på et tidspunkt
voksstøberi og pibeværksted.

Det
eksisterende baghus har afløst den ældste bebyggelse, der var opført
i t
o etaper. Heraf var den ældste
opført mellem 1776 og 1786 af skibskaptajn
John Glender.

 

Amagergade
7 – 9 – 11

På 
grunden
Amagergade 7 – 9 -11 lå et værtshus med keglebane i haven. Grunden
var allerede bebygget i 1635.

I
nummer 11 har det været vognmand
sforretning. I midten af
1700 – tallet indrettede vognmand
Ole Josephsen sin virksomhed her. Senere har det været både
slagteri og smedevirksomhed på ejendommen.

 

Amagergade
15

Amagergade
15
var bebygget i 1689, og i
1817 omtales en butik. Siden 1925 har ejendommen kun været brugt til
beboelse.

 

Bådsmandsstræde

 

Bådmandsstræde
21 – 31

Grosserer H.P. Lorenzen stod bag opførelsen af flere
udlejningsejendomme, blandt andet nr. 10 A og 10 B. Disse to forhuse
er opført i 1847.

 

Indtil
1863 udgjorde grunden
, Bådsmandsstræde 21 –
31
en del af haven til Søkvæsthuset. Grunden blev i 1851 oprettede Foreningen til opførelse af friboliger for enker
efter ansatte i Søetatens faste tjenester (Foreningen for Tilvejebringelse
af en Fribolig for Enker efter Mænd af Søetaten)
friboliger her. Der blev
indrettet 11 små lejligheder i ejendommen.

 

Som
vi har skrevet så opfatter folk i dag
Christiania som Bådsmandsstrædes Kaserne. Men egentlig hed den også Prinsessegades Kaserne. Den var kaserne fra 1836.

Og
her holdt
Kongens Artilleriregiment til. Her var også Hærens Materielkommandos
Rekrutskole og Ammunitionsarsenalet. Livgardens Vagtkompagni
var her også engang. Den 1968 har bygningerne
ikke været i militær brug.

 

Christiania – en
gammel kaserne

I
området omkring
Christianshavns Vold lå en del krudthuse. Det der i dag kaldes Fredens Ark Christiania er opført 1835 – 37. Men
egentlig blev hele den planlagte kasernebygning aldrig opført.

 

Operaen blev opført i 1830erne, og var egentlig hømagasin. Den Grønne Hal, er egntlig ridehal opført
i 1847, og den er hvis nok fredet. Og så har vi
Mælkebøtten – det minder lidt om Dansk Vestindien. Her holdt Landetatens Laboratorium til. Den er opført i 1845 – 47. Også denne
bygning er hvis nok fredet. Ja så har vi
Den grå Hal, hvor min afdøde kone arrangerede støttekoncerter
for porcelænsarbejderne – dengang. Bygningen blev egentlig flyttet
fra
Holcks Bastion ved Vestervold hertil og genopført i 1891.
Og de tre magasinbygninger,
Laden, Loen og Grisestien blev opført under de slesvigske krige. De blev
flyttet fra
Fredericia Voldterræn til Landetatens Laboratorium.

 

Vi
skal ikke glemme
Artillerimagasinet ved Prinsessegade. Det er Loppen fra 1863. Ja og så har vi
også
Multihuset, som var Landetatens Hovedmagasin. Og klyngen af fabriksbygninger, Fabrikken, Månefiskeren
og Bade – og Sundhedshuset
bliver også i dag flittig
benyttet af
christianitterne.

Løvehuset var oprindeligt officersboliger. Og området Mælkevejen bestod af forlægnings bygninger.

Psyak er en række barakker i et bestemt mønster.

 

Under
besættelsestiden angreb tyske tropper
Bådsmandsstrædes Kaserne. Under protest blev kasernen overgivet til tyskerne.

 

Skydeskur

 Mange danske officerer fra Frikorps Danmark blev henrettet her i det arkitekttegnede Henrettelsesskur (Skydeskur). Også en mængde andre
blev henrettet i det såkaldte
Henrettelsesskur, som også er kendt under benævnelsen Skydeskuret.

 

Jo
det foregik på 
Christianshavns ydre fæstningsvold. Her blev blandt andet Flemming Helweg – Larsen, en af de tre danske SS –
soldater, der havde skudt og dræbt redaktør
Carl Henrik Clemmensen – selv skudt af ti danske politibetjente.

I
dag kan man endnu se et svagt hældende betonfundament og den rist,
som blodet løb ned i. Skuret blev taget ned efter den sidste henrettelse.
Det er s
å et minde, som man ikke
ser på en rundvisning i
Fristaden.

 

Det
var også her de syv
Brøndum – medlemmer blev henrettet. De havde ca. 150 mennesker på
samvittigheden. Natten mellem den 8. og 9. maj 1947 blev de skudt her.

 

Christianshavns
Voldgade

 

Christianshavns Voldgade 50 – 54

En
gammel mølle har ligget på 
Christianshavns Voldgade
50 – 54.
Det drejer sig om Lille Mølle. Den ældste mølle var en
stubmølle, der blev lagt på øverste bolværk ved
Amagerport. Den blev anlagt i 1669. det
var i hvert fald det år
Hans Hoppe fik lov til at sætte en
vejrmølle op.

 

Lille Mølle

Lille
Mølle
er den sidste af de gamle
voldmøller på
Christianshavns vold, beliggende mellem Torvegade og Bådsmandsstræde.

Den
ligger her ved
Løvens Bastion. Tænk engang var der 16 vindmøller på Københavns volde. På Møllebastionen Breslaus Mølle fra 1670 til 1842.

 

Det
var dengang, der ikke voksede træer på voldene. Der var masser
af frisk luft omkring.

 

I
1700 – tallet forlød det, at stubmøllen stod på fire
grundmurede piller. Den hø
rte sammen med møllerens
gård eller bolig, der lå nede i
Sankt Annægade. Den gamle mølle blev adskilt fra virksomheden
i 1783. En ny møllerbolig blev opført på selve volden.

Lige
efter, at
Andreas Jensen Hallander havde overtaget grunden, lod han den nye, hollandske
vindmølle opføre. Den stod færdig i 1783. Møllen var ottekantet
og på tre etager.

 

Møllen
blev hærget af en brand i 1838, men atter istandsat. Den fortsatte
sin funktion til 1890. I 1897 blev overdelen fjernet og bygningen blev
beklædt med et
tag af tagpap.

Møllegården
blev i 1783 beskrevet som som et grundmuret syvfags his i en etage.

 

Halmdepot

Mod
øst blev en stor grundmuret bygning opført i 1831. Året efter blev
her installeret en dampmølle. Bygningen blev genopført efter branden
i 1838.

Dampmøllebygningen
var på fire etager. Den har sammen med vindmøllen fungeret som
kornmølle og produceret mel. Produktionen fortsatte til 1909. En overgang
fungerede komplekset som militær halmdepot. Og hvorfor nu det?

Hos
naboen var der heste i
Bådsmandsgades Kaserne. Og soldaterne skulle have skiftet sengehalmen
i madrasserne engang imellem.

 

En driftig
sønderjyde

I
1916 blev møllen købt af en ung ingeniør 
Ejnar Flach – Bundegaard, som indrettede komplekset til kombineret bolig
og fabrik. Igen en driftig sønderjyde, der satte sit præg på København.
Sammen med sin kone drev han
Dansk Instrument og Apparatfabrik. Han døde i 1949 og hans enke i 1974. Kort før
hendes død skænkede hun komplekset til
Nationalmuseet.

 

Ved
siden af lå 
Christianshavns Gasværk. Den lignede den man i dag kan finde på Østerbro. Men i 1948 rev man den bare
ned.

 

To bastioner
tilbage

Og
hvordan er det med disse bastioner? Ja vi skal tilbage til 1618, hvor
Christian den Fjerde startede sit store projekt.
Fæstningsbyen
Christianshavn skulle bestå af en fæstningsring med 5 bastioner.
Så skulle der være en kanal i midten og en række sumpede grunde.

Og
der i dag kun to bastioner tilbage.

 

Ravelinen

Og
så skal vi vel lige, når vi er på volden, skal vi da ikke
glemme
Ravelinen. Det er i dag et traktørsted
med både servering ude og inde. Egentlig var det et bomhus og en militær
vagtstue opført i 1728. Og dette mærkelige ord betyder faktisk:

 

  • vinkelbøjet
    udenv
    ærk
    mellem to bastioner.

 

Egentlig
lå den på en lille kunstig ø ude midt i voldg
raven . Før var det en lille smal vej fra Amager til Ravelinen og videre fra Ravelinen men en træbro til Christianshavn. Og tænk man betalte bompenge
helt til 1915.

 

 

 

Dronningensgade/

 

Stanleys
gård

Den
store grund hørte til
Stanleys Gård. Den bestod af Dronningensgade 3, Store
Søndervoldstræde 2, Lille Søndervoldstræde 3 – 5.
I sin tid var det nærmest
tale om et haveanlæg. I 1900 havde det ændret karakter til industriområde.

I
1784 var der opført en sidefløj til
Stanleys Gård mod Lille Søndervoldstræde. Da jernstøber Løwener i 1840 overtog ejendommen,
påbegyndtes opførelsen af en række større fabriksbygninger. Dette
danner i dag grundstammen i den nuværende bebyggelse.

 

Ja
egentlig ligger palæet på adressen
Overgaden oven Vandet 6.

 

Simon
Carl Stanley
var født i Danmark af engelske forældre i Danmark. I sine unge år boede han
i
London og giftede sig med en englænder.
I 1746 vente han tilbage til
Danmark og blev mester – billedhugger
Holmen. Formentlig har han selv været
arkitekt på huset. Huset blev i 1755 forsikret for 4.600 rdl. I
Brandkassen.

 

Sønnen, Carl Frederik Stanley havde endnu større talent
end faderen. Selv om han fik
Kunstakademiets guldmedalje, havde han ikke noget at lave. Derfor
måtte han i 1782 sælge
Stanleys Gård.

 

I
1800 – tallet
blev gården ejet af jernstøber Daniel Fr. Løwener. Senere boede her en række
kunstnere, blandt andet landskabsmaleren
P.C. Skovgaard.

 

Kirken
overtager

Da Christians Kirken i 1901 blev dansk folkekirke,
skulle man også have en sognegård. Valget faldt på
Stanleys Gård. Den blev i 1916 købt af Christians Kirkens Menighedsråd.

I
1994 købte
Kirkeministeriet det gamle palæ. I 1998 efter en omfattende renovering
var
Stanleys Gård klar til at fungere som kombineret kirkekontor
og menighedshus/sogneråd for de to menigheder i henholdsvis
Vor Frelsers Kirke og Christians Kirke.

 

Palæet
har været fredet siden 1918.

 

Forhuset
til
Lille Søndervoldsstræde nærmest Stanleys Gård omtales i 1784 som en bygning på 14 fag og i
tre etager. Ved opførelsen af huset var bygningen indrettet til vaskehus,
vognremiser og stald i underetagen, mens de overliggende etager blev
brugt til beboelse. Øverst var der foderloft.

Pakhuset
til
Lille Søndervoldsstræde blev opført i 1852 for jernstøber Løwener.Den var på 4 etager. Den
blev indrettet til smedeværksted og lager for støbegods. Omkring århundredeskiftet
var der stald i en del af stueetagen. I 1916 blev der indrettet stolefabrik
i bygningen. Bygningen blev ombygget og istandsat i 1960erne, og blev
anvendt som filmskole.

 

Bygningen på hjørnet af Dronningegade og Store Søndervoldsstræde er den ældste af Løweners eksisterende bygninger. Den
blev bygget i 1848.

 

Dronningensgade
6

Ejendommen
på 
Dronningensgade 6 ligger på det oprindelige voldområde, som efter
flytningen af volden mod vest i 1660erne blev inddraget i bydelen. I
1689 lå to store grunde herude.

Den
yderste tilhørte fra 1685
møller Michel Schult. Han havde bygning, have og gårdsplads i tilknytning
til møllen, som lå på den vestre runddel under volden. Denne såkaldte
Store Mølle var opført omkring 1670
til afløsning for den tidligere mølle på den gamle vold, som var
opført 1646.

Fra
den gamle møllegrund er siden udstykket flere ejendomme. I midten af
1700tallet hørte den nærværende bygning endnu sammen med møllen.

 

Den
eks
isterende bygning er opført
for
møller Niels Nielsen Hiort i 1741 som en 10 fag lang bindingsværks – bygning
i to etager, over en muret bygning.

 

Dronningensgade
9

Dronningensgade
9
var en del af renteskriver Anders Olufsens store grund. Allerede mellem
1622 og 1635 blev grunden bebygget med lejeboliger. Huset stod åbenbart
ubeboet efter pesten i 1711, og fik lov til at forfalde. I 1740 blev
grunden omtalt som en indhegnet plads.

Det
spændende er, at der i huset omkring 1675 har boet en
Abel Cathrine von der Wisch, enke efter proviantskriver Hans Hansen. Navnet kommer fra en slesvigsk adelsfamilie, der
huserede meget i
Sønderjylland.

 

I
1788 blev den eksisterende bygning opført for
linned – vævemester Casper
Køhlert,
efter at den gamle forhøjede
bodebygning var revet ned. Vi er i
Dronningensgade 11.

Det
nye hus blev opført i tre etager og var på fire fag. I tredje
etage blev der indrettet et væverværksted og på loftet var der
pakrum.

En
omfattende ombygning skete i 1830. Her blev det tidligere værksted
og butik i kælderen indrettet til beboelse.

 

Dronningensgade
12 b

Dronningensgade
12 b
er en del af en storgrund
som ved
Christianshavns grundlæggelse kan føres tilbage til Johan Post. Her lå i 1635 en indhegnet
have. Før 1671 er der opført fire lejeboliger, hvor nu nr. 10, 12
og 14 ligger. Disse var alle i fire fag og på en etage.

Den
nuværende  bygning er et resultat af diverse ombygninger. Efter
1743 er bygningen blevet forhøjet til tre etager i bindingsværk.

 

Dronningensgade
13

Egentlig
lå der på s
trækningen en sammenhængende
række udlejningsboliger i fem fag og en etage. Omkring 1676 blev nuværende
nr. 9, 11, 13 og 15 solgt til
skipper Boysen, der solgte bygningerne hver for sig.

Forhuset
til
Dronningensgade 13 blev opført mellem 1622 og 1635. Omkring 1735
blev huset forhøjet til to etager. I 1844 blev bygningen forhøjet
med endnu en etage. Ejendommen blev fuldstændig moderniseret engang
i 1970erne og er i dag fredet.

 

Dronningensgade
14

Også Dronningensgade 14 er fredet. I 1705 omtales
en fire – faget bygning på stedet med fritliggende gavl mod øst. I
1731 blev bygningen udvidet til seks fag som den nuværende bygning.
Forhuset er opført for brændevinsbrænder
P. L. Gorre i midten af 1730erne. Bygningen
ligner, det vi ser på
Gråbrødre Torv, men har med bindingsværks – facaden og sine kun
to etager et mere provinsielt præg.

Helt
til 1831 har der her boet brændevinsbrændere.

 

Dronningensgade
15

I
1775 – 76 blev det nuværende grundmurede forhus,
Dronningensgade 15 opført for parykmager Mathias Christian
Hansen
efter nedrivning af den gamle
bodebebyggelse. Bygningen stod som i dag med fem fag og tre etager med
kælder.

Baghuset
blev opført samtidig med forhuset. Ejendommen blev gennemgribende moderniseret
i første halvdel af 1980erne. Den er i dag fre
det.

Der
er indmuret en plade:

 

  • Det Borgerlige Laane  og Livrente  Selskab 2det Eiendom. 1798
    No 212.

 

Dronningensgade
21

Dronningensgade
21
er også fredet. Det er en
del af en stor- grund. I 1675 var stedet bebygget med to gamle
lejevåninger fra tiden før 1635. De to
fire – fagsboliger overgik i 1696 samlet til privateje.

Forhuset
blev nyopført for skibstømmermand
Peder Andersen Engelsky i 1756 efter nedrivning af det gamle brøstfældige
ottefags – hus. Det nye hus er opført med kælder og i tre etager.

Omkring
år 1800 var der snedkerværksted i loft – etagen, hvor der mod gården
var opsat syv fabriksvinduer.

 

Dronningensgade
23

Dronningensgade
23
var oprindelig sammenbygget
med nr. 21 som en samlet leje – ejendom. Men allerede før 1675 blev
bygningen udskilt.  Som en selvstændig ejendom. I 1735 beskrives
forhuset som værende i fire fag og to etager med en lille kælder under
et kammer.

Det
eksisterende forhus er mere eller mindre nyopført i 1764 for brændevinsbrænder
Peter Sivertsen Hammer. Huset er opført som et fire
– fagshus.

Baghuset
var indrettet til beboelse, og i 1735 fremstod det som fem – 
fag og i en etage. Men i 1764 var den blevet udvidet til to fag.

 

Dronningensgade
25

Dronningensgade
25
er en del af en stor –
grund. Den var i 1635 tillagt
Friederich Gynther, men var dog stadig ubebygget. Hovedbygningen blev
lagt på hjørnet af
Overgaden oven Vandet og
Sofiegade,
hvor der længe lå en større
bryggergård.

På 
grundens bagarealer opførtes før 1675 en række på syv lejeboliger
ud til
Sofiegade.

Mellem
1675 og 1689 opførtes derefter ud til
Dronningensgade de tre lejeboliger, som siden er ombygget til
det nuværende nr. 25.

Hen
imod midten af 1800 – tallet blevet indrettet butik i huset,
og senere var der vognremise i underetagen.

Den
eksisterend
e bygning i øst stammer
fra 1787, hvor
spækhøker Anders Andersen fik tilladelse til at ombygge de to gamle boder
på hver fire fag. Huset fremstod derefter som en otte – fags bygning.
Den blev ligeledes forhøjet til tre etager.

Her
lå også en brændevinsbræ
nderi, som blev nedlagt i
1897 og erstattet af destillations –  virksomhed. I 1899 omtales
to butikker, blandt andet kødudsalg.

I
1974 – 75 blev begge forhuse gennemgribende restaureret.

 

Christianshavns
Døtreskole

Christianshavns
Døtreskole
ligger i nr. 67. Her lå
også
Christianshavns Frie Skole. Grunden var i 1675 blevet udparcelleret i en række
smågrunde bebygget med
våninger i bindingsværk. Den omtalte
grund var i 1689 ejet af
caneliråd Hiort og var lejet ud.

Disse
blev i 1778 overtaget af
Christianshavns Frie Skole, der blev grundlagt i 1771. De havde indtil da
haft til huse i lejede lokaler.

Den
nuværende bygning blev opført som friskole – og arbejdshus
for fattige børn i 1778. Huset stod i seks fag og tre etager. En ramme
i huset siger følgende:

 

  • No. 253 Frie Skolen i Vor
    Frelsers Sogn opbygt af Christlige Velgi
    øre
    i 1778. Gudsfrygt forenet med Arbeydsomhed er Grunden til al Lyksaglighed.

 

Den
sidste rene pigeklasse forlod skolens 10. klasse i 1984.

 

Langebrogade

 

Rabes
Have

Her
i nummer 8 og
8 A lå Rabeshave. På det gamle voldterræn
blev grundende efterhånden som militæret nedprioriterede brugt til
civile formål. Med tiden opstod der en hel industri herude ved
Enhorns bastion.

Dobbelthuset
består af to sammenbyggede huse i fem fag og tre etag
er, og er opført i 1802.
Ved opførelsen indeholdt bygningen en række små lejligheder.

I
1851 var der i hvert fald indrettet en lille butik. Den blev senest
i 1885 afløst en beværtnings – lokale. Desuden var der et brolagt
gårdsrum og en have med frugttræe
r og – buske. I haven var
der en periode en teglhængt keglebane.

 

Ja
egentlig var
Rabeshave et bryggeri. De Forenede Bryggerier opkøbte det i 1891, og i
1905 blev produktionen lukket ned. Men i dag holdes minderne ved lige,
for
Rabeshave er en beværtning og et spisested.

 

Til
glæde for hollænderne

Helt
tilbage i hollændernes tid på 
Amager, lå her et genever – destilleri og udskænkningssted for hollænderne. I midten
af 1700 – tallet blev her oprettet et hvidtølsbryggeri af
Peder Rabe Holm, deraf navnet.

Og
i 1851 var det så greve
Knuth og glarmester Friedel, der oprettede et professionelt
bryggeri. Også ejendommen
Wilders Kanal 4 var en del af bryggeriet. 

 

Bygningen
er fredet.

 

Vi vender
selvfølgelig tilbage med ”Flere Gamle Huse på Christianshavn” 

 

Kilde: Se

Litteratur
Christianshavn (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Christianshavn og Amager.
Se:

Amager
– for længe siden

Anekdoter
fra det gamle Christianshavn

Christianshavn
– dengang

Dragør
og Store Magleby – dengang

Lodsen
fra Drag
ør

 

Hvis
du vil vide mere:
Om møller – Se:

 

Jagtvejens
Mølle (under Nørrebro)

Ølunds
Mølle (under Nørrebro)

Kobbermøllen
ved Kruså (under Padborg/Kruså/Bov)

En
vandmølle i Tønder (under Tønder)

En
mølle i Højer (under Højer)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København