Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

En skibskaptajn fra Aabenraa

Januar 30, 2013

Egentlig kunne artikel have
heddet En skibskaptajn fra Løjt. Men vi skal også kigge på 
redere og værfter. På et tidspunkt overhalede Aabenraa både
Flensborg og Sønderborg m.h.t. antallet af skibe. På et tidspunkt
lå der 14 Aab
enraa – skibe i Hongkong. Vi skal møde Hans Mathiesen, Familien Bendixen, Jørgen Bruhn og mange flere. I Aabenraa udgjorde rederne og
kaptajnerne eliten. Men egentlig kom en stor del af disse fra Løjt.

 

To sønner blev derude

Han var født i Dyrhave i 1818. Vi taler om skibskaptajn Hans Matthiesen. Også hans far,  Johan Conrad Matthiesen, der stammede fra Sundeved tjente penge på havet. Og
det var så meget, at han kunne købe sig en mellemstor gård.

Det
ville sønnerne, da også prøve. De tog alle til fire ti
l søs, men de to af dem, blev derude. Men for
sønnerne
Hans og Johan var det en succes.

 

Hans
Matthiesen
tog i 1856 hjem på besøg.
Han var kun 38 år, men havde de sidste 12 år ført skibe på de store
have. Det var lige fra kaptajn på barken
Orion til at føre fregatten Wodan.

 

Part
i Wodan

Nu
var det sådan, at jobbet som kaptajn på 
Orion havde han overtaget af sin
far. Da han var hjemme i 1850/51 havde
Hans allerede tjent så meget,
at han kunne købe ¼ part i
Wodan. Og så giftede han sig også
med en datter af
Boy Bendixen i Stentoft. Denne Boy var bror til skibets redder, Jacob Bendixen Stolliggård.

På 
denne måde kom
Hans så i forbindelse med Aabenraa og Monarkiets største skibsredder, agent Jørgen Bruhn. Han var tilfældigvis svoger
til
Jacob Bendixen.

 

Hans
Matthiesen
var kendt for sin dygtighed,
med krigsårene 1848 – 1850 havde været meget vanskelige. De første
år med
Wodan gik dog heller ikke for godt.
Men efterhånden voksede overskuddet og redderne var godt tilfredse
med
Hans. Han var altid blandt de skibsførere,
der fik de bedste fragter.

 

Større
ambitioner

De
fleste skibsfører nærmest flygtede fra
Sydamerika i 1851 til nye jagtmarker
i de kinesiske farvande. Men
Hans fandt en god indtægtskilde
i fragtfart mellem
Sydamerika og Australien. Til sidst i begyndelsen af
1856 accepterede han en fragt fra
Melbourne til Batavia og derfra til Bremen.

I
juli havde han afmønstret folkene og senere tog han hjem. Han havde
større ambitioner.

 

Det
gode skib – Caroline

Wodan, der var bygget i 1838 var på 116 cl. Hans Matthiesen tænkte på et betydelig
større skib – eventuelt på 180 cl.
Boy Bendixen skulle være redder og ham selv kaptajn. Han tog
selv ¼ part i skibet. Der var to parthavere mere i skibet. En dansker
ved navn
D. Lange, der boede i London og en mægler fra Hamborg, W. Braun.

Skibet
fik navn efter
Brauns datter – Caroline. Aabenraas ældste skibsværft Paulsen skulle bygge skibet.

 

 Den 3.2. 1857 skrev Matthiesen således til Lange:

 

  • Min Svigerfar B. Bendixen
    og jeg og en Ven mere ere Deres eneste Medrh
    edere, og jeg haaber, at
    dersom vi maa have nogenledes Held, at vi alle skal tjene gode Penge,
    thi det bliver et udm
    ærket stærkt og godt Skib, alt bygget
    af dansk Eeg, som nu er en stor Fordeel. Skibet bliver cirka 180 Commertzl
    æster, 500 Tons, Bygmetseren faar for hver Læst 224 Rbdlr. som De vil se
    i Contrakten, derfor leverer han Skibet i Vandet, siden har vi selv
    at anskaffe Kobber, Tauv
    ærk, Seil, Ankere, og Kjæder pp. Skibet vil komme paa
    320 Rbdlr. pr. L
    æst færdig til Søs, med Udproviantering og
    2
    Maanedspenge udbetalt, og Assuranse, maaske lidt mindre
    eller mere, som nu ikke kan beregnes s
    å helt nøie.

 

Dårligt træ skulle
kasseres

Men selv om redderne var
velhavende, var det ikke helt så let at skaffe pengene. Det var
en anseelig sum på 57.600 rbdlr.,
der skulle fremskaffes. Man måtte foretage ekstra
lån, særlig da det viste sig at skibet blev på 196 cl.

 

Mester Paulsen var god til at bygge skibe, men han var også interesseret i, at så
lidt tømmer som muligt gik til spilde. Hvad gavnede gode fragter, når
skibet var dårligt? Dagligt gik
Hans Matthiesen derfor ud til Tømmergaarden ved Sønderport, for at checke, at hvert dårligt stykke træ blev
kasseret.

 

Mange
skibe blev bygget

80 mand var beskæftiget.
Det var ikke alene
Caroline, man arbejdede med. Men også det store fragtskib, Himalaya på 287 cl. Det blev bygget for Jacob Bendixen Stolliggaard. Men også andre skibe var man i gang med at bygge
i
Aabenraa.

 

Gode
år for
Caroline

Ude på Tømmergaarden skred arbejdet godt fremad på Caroline. Den 27. juli 1857 kunne Hans Matthiesen berette til London, at der kun var 4 uger tilbage til skiben kunne
løbe af stabelen. Desuden kunne han oplyse, at han allerede havde sikret
sig fragt fra
Hamborg til San Francisco. Den 15. sept. skete stabelafløbningen og den
25. oktober ankom
Caroline til Hamborg.

 

I december 1857 forlader Caroline Hamborg på vej til San Francisco. Men det bliver ikke nogen rekord – rejse. Ud for den engelske kyst bliver skibet ramt af
uvejr, der varede i mange uger. Først den 11. juni ankommer
Caroline til bestemmelsesstedet. Efter endnu et par ture
kan
Hans Matthiesen sende sine reddere veksler på i alt 1.920 Pd.
Sterl.

 

Skibsredder

I 1863 bliver Hans Matthiesen skibsredder. Først i 1904 afsluttede den aktive
mand sit liv.

Hans Matthiesen var blot en af utallige foretagsomme kaptajner, der i næsten 200
år satte deres præg på
Aabenraa og Løjts liv. De satte sig deres præg på områdets udvikling
i godt og ondt.

 

Kaptajner
fra Løjt

I 1855 levede 368 personer
af søfarten i A
abenraa. Det svarede til 7,5 pct. af befolkningen. Det
sjove er, at når vi kigger på
Rise Herred, så levede 619 eller 11,9 pct. af søfarten.

Og af 56 nybagte kaptajner,
ja så var kun 22 født i
Aabenraa.

 

Det kan fastslås, at det
gennemgående var sønner eller efterkommere a
f større gårdmænd på Løjt, der blev kaptajner. Det var jo nødvendigt at
have kapital for at erhverve en skibspart, og uden en sådan blev man
næppe kaptajn.

Ofte var det den ældste
søn, der fik gården, mens de andre gik til søs. Når de så 
havde tjent en pa
ssende sum penge, vendte de tilbage og købte
sig en større eller mindre landejendom, som de så drev som en slags
bierhverv.

Ofte var man beslægtet
ved indbyrdes giftemål. På den måde udgjorde kaptajnerne en
særpræget race.

 

Hertugdømmets
største handelsf
låde

Således stammede Niels Hohlmann fra en stor gård i Løjt Kirkeby. Da faderen døde blev gården udstykket, og alle
sønner drog til søs.
Niels blev gift med en datter til Jacob Bendixen, og i 1855 solgte denne for 4.800 rbd. Goft 18
tdr. land til sin svigersøn til oprettelse af et familiested. Her byggede
Hohlmann gården Valhalla. I 1862 købte han yderligere et stykke land for
2.650 rbd. Sine penge anbragte han i
Gustav Rabens skibe.

 

Hans Matthiesen købte under sit ophold hjemme i 1857 afdøde kaptajn Jes Jessen Ravns ejendom i Stentoft for 5.630 rbd.

Og sådan kunne vi blive
ved med eksempler.

 

I 1863 havde Aabenraa hertugdømmet Slesvigs største handelsflåde, og der var 26 skibe over
100 cl.

 

Skjulte anpartshavere fra
Hamborg

Antallet af dampskibe voksede, men det gik langsomt. I 1863 var der 16 stk. i Aabenraa. I 1850erne oplevede sejlskibene deres storhedstid.
Men pludselig kunne en
fragtdamper fragte mange gange mere end et sejlskib.

 

I historiebøgerne kan
vi læse, at
Aabenraa – skibene blev ejet af lokale. Men det er ikke helt korrekt.
Forretningsforbindelser fra
Hamborg har haft en betydelig andel i skibene. Således
kunne
Hamborg – firmaet, Bolten og Pinckernelle foruden deres investeringer i Aabenraa – skibe, også skaffe disse bedre fragter.

Mange Aabenraa – redere havde også penge stående i handelshuse i Hamborg.

 

12 Aabenraa – skibe
i Hongkong

Bemærkelsesværdigt er
det dog, at
Aabenraa – skibe med mandskab fra området og bygget i byen tog
så stor andel i oversøisk fart. Man kunne på et tidspunkt finde hele
12
Aabenraa – skibe på en gang i Hongkong Havn.

I Kina blev Aabenraa – skibene, Chico og Canton engageret af et engelsk handelshus til at sejle
op af
Yangtze – Floden. Chicos skæbne har vi tidligere omtalt her på siden.

 

Problemer
med pass
agerer

Hans Matthiesen førte Aabenraa- skibet, Orion fra 1844 – 1850. Det var dengang man sejlede
med, brænde, okser, mel og passagerer. Losse – og lastetiden tog
dengang også flere uger.
Caroline gik den 7. 11 . 1858 fra Melbourne til San Francisco med 80 passagerer. Rejsen forløb godt, og skaffede Caroline et godt ry som passagerskib. Man kan godt forstå,
at kaptajnerne dengang ikke altid regnede passagerer som den bedste
fragt. Således berettede kaptajnen fra turen dengang:

 

  • Mit unsern Passagieren ging alles so weit gut ab, freilich machten sie es
    bisweilen etwas schlimm, bliessen die Lampen aus und schlugen sich mit
    Revolvers und Messern, doch kamen sie mit dem Leben davon und gaben
    der Caroline einen guten Ruf hier, was uns viel geholfen hat, wieder
    P
    assagiere zurück zu bekommen…….

 

Først ved jernskibenes
ankomst måtte
Aabenraa – værfterne give fortabt. Disse konstruktioner krævede så
meget kapital og teknik, at her kunne man ikke være med.

 

 

Personlig
forhold mellem partshavere

Men en anden ejendommelighed springer i øjnene. Og det er det personlige forhold mellem
parthavere som ofte var slægt og venner.

Et fåtal af familier var
kapitalstærke nok til at nedsætte sig med rederi – virksomhed.
Vi har allerede hørt lidt om
Jacob Bendixen. Han var født i Stollig, hvor han overtog en beboelse efter Nis Bendixen.

 

Creole
– dengang Aabenraas største skib

I 1809 blev han fører
for en galease fra
Helsingør. Senere førte han flere danske og norske skibe.
I 1813 blev han gift med
Jørgen Bruhns søster Margrete Marie. I 1824 byggede han sammen med Jørgen Bruhn, fregatten Creole (143 CL). Den var dengang, Aabenraas største skib.

Bendixen blev venner med Kejser Pedro i Rio. Dette førte til gode fragter. Og Bendixen fik også et stykke land foræret af kejseren.

I 1829 købte Bendixen den store Stolliggaard.

 

Bendixen
døde fattig

Bendixen blev redder for fregatskibene Wodan (116 CL), Napoleon (151 CL), Hindoo (235
CL), Hindostan (259 CL), Himalaya (296 CL).
I 1858 var han monarkiets næststørste redder.

Hans største nybygning kostede ham penge. Han måtte låne
i alt 11.200 rbd. Og
Himalaya var hvis nok et svagt skib. Det kørte så dårlig for Jacob Bendixen til sidst, at han var en fattig mand, da han døde.

 

Jørgen
Bruhn var den største

Han blev langt overgået
af s
in svoger, Jørgen Bruhn. Denne spillede en stor rolle i Aaabenraa i det 19. århundredes første halvdel. De ældste Bruhner, var præster. Historien om Jørgen Bruhn og hans fangenskab, har vi tidligere berettet
om.

Jørgen Bruhn ejede på et tidspunkt syv møller. Blandt disse var Nymølle og Slotsmøllen. Han overtog også Knappen.

 

I sin skibsreder – virksomhed
var han lige så omsorgsfuld, som i sine andre investeringer. Han
indførte den moderne amerikanske skibsbygningsteknik. Det første af
31 skibe, der blev b
ygget efter denne metode var Caravane fra 1823. Den driftige mand, der byggede på sit
eget skibsværft døde i 1850. Han var monarkiets største skibsreder
og
Aabenraas største skatteyder.

 

Allerede før 1848 var
han blevet udnævnt som
agent. Når Frederik den Syvende overnattede i byen, var det hos Jørgen Bruhn. Da han var omkring 70 år, gik han i gang med
endnu et projekt,
Kalø – værftet.

Han fik seks sønner. Og
ved hans død fulgte 300 hans sidste rejse. Hans virksomheder stod og
faldt med ham. Således gik d
et ikke mange år efter hans død, før værft
og rederi blev likvideret.

 

Rederne
var de sande hersker

Rederne var de sande hersker
i
Aabenraa. Mange indbyggere i byen var afhængige af dem.
Både
Sønderborg og Flensborg blev sejlet agterud af Aabenraa.

I 1863 grundlagde Julius Ebsen en privat navigationsskole i Aabenraa. Før den tid underviste en privatlærer Peter Boysen i navigation i Løjt Skovby. Imponerende var det, at hvert år gik 2 – 300
søfolk op til eksamen.

Måske var Aabenraa – værfterne også årsag til Aabenraas sejr ude på de store have.

 

Kilde: Se

  • Litteratur Aabenraa
  • Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
  • Litteratur Løjt

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Søfart i Aabenraa –
Læs:

Aabenraa
– som søfartsby

Flere
skibe fra Aabenraa

Skibe
fra Aabe
nraa

Aabenraa
– før Prøjserne

Briggen
Chico fra Aabenraa

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Løjt – Læs:

Anekdoter
fra Løjt

Løjt
Land – fra begyndelsen

Løjt
Land – nordøst for Aabenraa

Løjt
– mellem dansk og tysk

Løjt,
Løjtninger og Løjt Land


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa