Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Nørrebro 1890 – 1910

Januar 7, 2013

Dengang kunne man gå 
til teaterforestilling i
Folkets Hus på Jagtvejen. Efterfølgende
var der bal. Så kunne man for en kort stund glemme arbejdsløshed og
fattigdom. Lige overfor lå den berømte kirkegård. Her havde arbejderne
store problemer. De mente, at præsterne var borgerlige og så måtte
de ikke tage deres røde flag med. Det offentlige Damark havde svært
ved at håndtere problemet.

 

Det startede med en teaterforestilling

Der var mange ludfattige
og mange børn. Stor nød var der over
alt. Børne – dødeligheden var meget stor.

Men i forsamlingshuset Folkets Hus Jagtvejen fortsatte festlighederne.
Det startede med en teaterforestilling. Derefter var der bal til klokken
tre om morgenen.

 

Feststemning

Den
åbenstående fløjdør førte ind
til forhallen. Og en meget
bred trappe førte op til balkonen. Skulle man snyde sig ind, fordi
man ikke havde råd til at betale entre, så skulle man lige forbi en
uhyggelig stor kontrollør med en fedtet, sølvbesat kasket.

 

Her
var masser af mennesker, båd
e nede på gulvet og oppe
på balkonen. Her var løssluppen feststemning og masser af bajere.

Hvis
man nu havde snydt sig ind, kunne man lige så godt få noget
ud af det. Flasker blev samlet, så så det ud som man hjalp
tjeneren. Man kunne nu sætte sig i en kr
og og drikke sjatterne.

 

Esmeralda

Og
så begyndte forestillingen. Og hovedpersonen var
Esmeralda, datidens kvindeideal –
fuldbarmet, lidt kraftig og veldrejet, fuld af humor og livslyst og
fuld af kærlighed.

 

Disse
forestillinger var meget populære deng
ang. De var ægte og menneskelige
og fri for opstyltethed.

 

Tid til bal

Og
så var der ellers tid til bal. Borde og stole blev slæbt ind
til siderne i salen. Orkesteret tog plads oppe på scenen. Der
var ikke plads til alle i salen, så de trængtes i sidegan
gene. I de tilstødende lokaler var der servering.

 

Så 
begyndte dansen. Musikken larmede, og pludselig var hele gulvet som
en myretue af dansende par. Der blev vrikket, spjættet og meget mere.
Først den ene vej og så den anden vej. Ikke alt så lige
elegant
ud. For nogle kneb det allerede
med at holde ligevægten.

Men
det var et strålende, folkeligt og farverigt eventyr, med et væld
at glade, leende og løsslupne mennesker, der morede sig uhæmmet af
hjertens lyst. Glemt var fattigdom og arbejdsløshed.

 

Ud af fjerde klasse

Det
var dengang, at mange kun nåede at gå op til fjerde klasse, for
så at blive konfirmeret. Så var det ellers ud af skolen
for at tjene penge. Hvis man så kunne få en lærerplads,
ja så var lykken gjort.

Og
tænk, hvis man kunne blive ansat
i kommunen med blanke knapper,
kasket og uniform.

 

Men
når vi nu er ved skolerne. Så besluttede byens vise skolemyndigheder,
at skille fårene fra buggene.
Husumgades Skole blev gjort til betalingsskole for de fine. Hans Tavsensgades
Skole,
som tildels var bygget på
et fundament af gamle dødningeknogler blev gjort til
slyngelskole for gadedrengene. Her skulle tugt få eleverne til at blive bedre
mennesker. Ja ofte grænsede dette til mishandling.

 

Prygl
har de respekt for

Det
var jo i 1906, at landets justi
tsminister, Peter Adler Alberti fremsatte sin berømte prygellov. Han mente, at
det eneste de unge mennesker, havde respekt for, var prygl. Han blev
for øvrigt kørt ned af en sporvogn på
Nørrebro.

 

Arbejderbevægelsen
ville manifestere sig

Vi
hørte før om
Folkets Hus. Lige over for ligger Assistens Kirkegården. Allerede dengang var kirkegården berømt. Her
forsøgte arbejderbevægelsen at manifestere sig. Det var ikke altid
blot en afsked med familie og venner. Arbejderbevægelsen ville vise
offentligheden, at de havde magt og indflydelse. Det førte dog ofte
til konflikt mellem arbejderne og myndighederne. Særlig de gejstlige
myndigheder havde svært ved at håndtere arbejderbevægelsens symboler
i begravelsesritualet.

 

Præsterne
ikke begejstret for røde faner

Præsterne var ikke begejstret for de røde faner.
Og arbejderne var ikke begejstret for præsternes ligtale. De betragtede
den som borgerlig.

 

Politiet
stjal liget

Harald
Brix,
der var medstifter af 1.
Internationale og en af pionererne i den danske arbejderbevægelse måtte
ikke hyldes. Det bestemte myndighederne.
Brix’s lig blev natten til den 1.
juni fjernet af politiet og låst inde på Garnisons
Kirkes kapel for at forhindre at hans partifæller gik i ligtog
med røde faner.

 

Evig
fordømmelse – han var social
demokrat

Optog
med røde faner blev opfattet som en trussel mod den offentlige orden.
Ak ja, også på 
Assistens Kirkegård havde præster overgivet den afdøde til evig
fordømmelse blot fordi han var
Socialdemokrat.

 

Man
havde fra myndighedernes side påpeget,
at hvis ikke bestemte normer
for opførsel blev fulgt, ville begravelsen ikke blive gennemført.

 

Folkets
vilje er højeste ønske

I
efteråret 1891 diskuterede man i
Københavns Præstekonvent diskussionen om faner. Pastor la Cour mente, at fagforeningsfaner ikke burde forbydes,
men derimod den socialdemokratiske fane med indskriften
Folkets Vilje er højeste Lov.

Flere
præster mente, at forbud imod faner ville skubbe arbejderne længere
væk fra kirken, hvilket ikke var ønskeligt, fordi
at selv under den røde Fane
findes der Menigheder.

 

Pastor
Steen

Vi
har tidligere her på siden beskrevet en begravelse på 
Assistens Kirkegård i 1887. Den skulle besørges
af en af arbejderbevægelsens største fjender den indremissionske præst
Pastor Steen. I avisen Social – Demokraten blev det omtalt, at selve ligtoget foregik stille
og rolig:

 

  • der var den tavse Højtidelighed over Forsamlingen
    som D
    øden
    altid plejer at indgive. Saa kom Pastor Steen og br
    ød Freden.
    Han kom som en Mand, der har Sv
    ærdet.
    Han havde med sig et Forbud m
    od at der blev bragt den
    fattige, h
    æderlige gamle Arbejder et
    Farvel ved Graven af en af hans mange Venner, og Pr
    æsten benyttede sig af sin
    Myndighed.

 

En provokation

Det
faldt også avisen for brystet, at præsten efter jordpåkastelsen
udtalte:

 

  • Jeg henstiller til Hr. Politiassitent
    Rantzau at s
    ørge for Forbuddets overholdelse

 

Dette
blev af arbejderne betragtet som en provokation.

 

Så 
mange som mulig skulle deltage

En
begravelsesannonce kunne lyde:

 

  • Medlemmer af 6. kreds`
    socialdemokratiske V
    ælgerforening anmodes om at give Møde ved vor Partifælle A. Mundbergs Begravelse,
    som foregaar i Morgen kl.1 fra det store kapel paa Assistens Kirkegaard.

 

For Arbejderbevægelsen var det vigtigt, at så mange
som mulig deltog. Og alt efter indflydelse mødte der mellem 200 og
50.000 op til sådanne begravelser. Følgets størrelse var et signal
til omverdenen om
Arbejderbevægelsens styrke.

Arbejderbevægelsen udfordrede kirkens egne symboler og værdier samt
rummelighed. Og arbejderne er både blevet mødt modstand og langsom
eftergivelse af folkirkens præster.

 

Kilde: Se

  • Litteratur Nørrebro

 

Hvis
du vil vide mere om:
Arbejdere på Nørrebro Læs:

  • Arbejdere og Industri på Nørrebro
    2
  • Arbejderkamp på Nørrebro
  • Arbejderne på Nørrebro
  • En vandring på Ydre Nørrebro
  • Flere arbejdere på Nørrebro
  • Gamle virksomheder på Nørrebro
  • Louis Pio på Nørrebro
  • Stauning på Nørrebro
  • En arbejder i København (under København)
  • Historien om Første Maj (under København)
  • Når jeg
    ser et r
    ødt
    flag sm
    ælde
    (under K
    øbenhavn)
  • Stjernen Arbejdernes
    Brygg
    eri (under København)

 

Hvis
du vil vide mere om:
Assistens Kirkegård Læs:

  • Assistens Kirkegård 250 år
  • Begravelse på Assistens Kirkegaard 1887
  • Kejserinde Dagmar på Nørrebro
  • Livet på Assitens
    Kirkeg
    ård
  • Under jorden på Assistens
    Kirkegaard


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro