Grev Bernadotte og svenskerne
får hele æren for redningen med De Hvide Busser. Og i Kruså 
er der rejst en mindesten for dette. Men fortæller denne sten hele
sandheden. Ikke mange ved, at da svenskerne kom, havde Det Danske Hjælpekorps/Jyllandskorpset allerede gennemført 10 transporter. Svenskerne
ville ikke samarbejde, men da over halvdelen havde fået nok og rejste
hjem, ja så bad de danskerne om hjælp. Her er atter en ukendt historie
fra dengang.

 

Svenskerne får æren

Det er svensk røde kors og Folke Bernadotte  der får æren af, at have reddet adskillige tusinder
af fanger fra Hitlers helvede. Undertegnede vil dog ikke forklejne denne
indsats. Men egentlig var det et norsk initiativ, der startede hele
redningsaktionen. Det blev fulgt op af Socialministeriets departementschef, H.H. Koch.

 

Glemt er danskernes indsats

Ja
egentlig var den danske indsats et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, Socialministeriet og Statens Seruminstitut . Også flådeofficer Karl Hammerich var en af initiativtagerne.

 

Glemt
er også danske præsters og lægers indsats. To danske præsters
indsats i Tyskland, Sophus Boas i Hamborg og Axel Jeppesen i Berlin er også glemt. Vi vil ved en senere lejlighed
forsøge at finde frem til noget mere om de to præsters indsats.

 

Danske
præster havde stor betydning

De
to besøgte danske modstandsfolk i KZ – lejrene og smuglede godbidder ind til dem. Også et fangekartotek
opbyggede de to præster. Dette fangekartotek havde afgørende betydning,
da redningsaktionen med De Hvide Busser begyndte.

 

Første tur i december 1944

Den
første tur blev kørt i dagene 5. til 11. december 1944 med danske
busser og dansk personale. Og glemt er også, at organisationen hed Det danske Hjælpekorps. Det var også dem, der fandt
på, at male busserne hvide. De allierede fly angreb alt, hvad der bevægede
sig. Ja egentlig startede organisationen med at hedde Jyllandskorpset.

 

Jyllandskorpset

Planen
var at Jyllandskorpset skulle bestå af 400 mand, hovedsagelig rekrutteret
blandt militæret. Der skulle være en overordnet stab på 10 mand.
De skulle overvåge grupper af chauffører af chauffører, transportledere
og samaritter. Man fik knyttet stærke samarbejdspartnere til korpset.

Korpset
skulle sættes ind, når Das Dritte Reich brød sammen.

 

Chokerende besked fra London

Man
forsøgte, at få et samarbejde i gang med den engelske regering. Men her fik man i september
1944 den foruroligende besked om, at militære fangere havde første
prioritet ved hjemsendelse. Alle andre fangere skulle blive tilbage
i de respektive fængsler og koncentrationslejre. Det kunne først komme
på tale, når de allierede var etableret efter Tysklands kapitulation.

 

Stor
hjælp til Det danske Hjælpekorps

Det
Danske Hjælpekorps var ikke noget uden DSB og private vognmænd. Store
firmaer som bryggerierne Carlsberg, Tuborg og Stjernen, brødfabrikkerne Schulstad og Arbejdernes Fællesbageri,
NESA, fiskeeksportører m.m. hjalp til.

 

 

De er
glemt

Omkring
6.000 danskere var af nazisterne sendt i fængsler, tugthuse og lejre.
Og det udviklede sig til et enormt hjælpearbejde,
som var en helte – aktion værdig. Mange var involveret i disse aktioner.
Og de er i dag glemt.

 

198
politifolk og 33 urner til Frøslev

200
syge politifolk blev transporteret hjem fra KZ – lejren Buchenwald. Transporten foregik med en konvoj bestående af
fire DSB – busser med påhængsvogn, tre store ambulancer, en lastvogn
og en personvogn.

Det
vil sige 198 politifolk og 33 urner blev bragt til Frøslev.

Senere
kom andre politifolk fra andre lejre til Frøslev.

 

Halsoperation under turen

På 
turen var man udstyret med mælkejunger med drikkevand, sæbe, toiletpapir,
brækposer, gryder, skeer, lommelygter og meget mere. Carlsberg havde leveret øl, og der
var masser af snaps med til bestikkelse.

Sundhedsstyrelsen havde skaffet medicin og stillede med læger og
sygeplejersker.

 

Bilerne
kørte under turen fast i snedriver. Undervejs måtte der foretages
en halsoperation i en af ambulancerne. Desværre endte den med dødelig
udgang. Og at man skulle ende i Frøslevlejren var ikke med politibetjentenes gode vilje. Men
sådan var aftalen med tyskerne.

 

Man
ventede i fire dage

På 
den anden tur skulle der hentes internerede grænsegendarmer i Neuengamme. I sidste øjeblik forsøgte
tyskerne at lægge hindringer i vejen. Hoffmann, Gestapo – chefen i København havde åbenbart glemt at
fortælle, hvor mange, der skulle til Danmark. Efter fire dages venten kunne
man forlade Neuengamme med fem syge gendarmer og
tre civile.

 

Men
allerede fra efteråret 1943 udførte Socialministeriet et kolossalt arbejde med at sende pakker til danskere
i KZ – lejre. Ministeriet sørgede selv for indkøb og forsendelse.

Pakkerne
blev pakket af Røde Kors. De blev kørt med lastbiler,
udlånt af private firmaer. I krigens sidste år var jernbanedriften
nedbrudt.

 

10 danske
transporter inden svenskerne
begyndte

Da Bernadotte i februar 1945 blev involveret
i planerne, havde danskerne allerede gennemført seks operationer. Og
da den første svenske bus rullede ind i Tyskland den 15. marts, havde danskerne
gennemført 10 transporter. De havde i småpotioner hentet 600 hjem
fra helvedet.

 

I
alt blev 10.000 danske og norske KZ – fangere befriet fra Hitlers helvede

 

Danske
læger stod over for muselmænd

Det
var danske læger, der først stod over for udhungrede muselmænd. Og
det var danskere, der ved hjælp af bestikkelse
og overtalelse over for brutale lejrkommandanter banede vejen for fangernes
frigivelse.

 

Bernadotte
sagde Nej tak

Bernadotte udvidede aktionen ved at forhandle med Himmler. Hans indsats skal sandelig
ikke nedvurderes. Der kom frisk svensk personale til. Men da de havde
fået nok, trådte der igen dansk personale til.

Hjælpekorpsets organisation var overtaget af svenskerne, ja sådan
hedder det i den officielle version.

 

Men Det danske Hjælpekorps havde opereret sideløbende.
Og i begyndelsen ville svenskerne kun operere som et rent svensk foretagende. Det Danske Hjælpekorps var slet ikke med i svenskernes
tanker.

Dansk
Røde Kors kunne via Udenrigsministeriet 
den 22. februar tilbyde Bernadotte 40 busser, 30 lastbiler, 18 ambulancer,
en halv snes personbiler samt mandskab, læger, sygeplejerske, foruden
al nødvendig udrustning.

Men Bernadotte sagde nej tak. Nu skulle aktionen kun være helt svensk.

 

Svenskerne
var i knibe

Svenskerne
havde bundet sig for en måneds arbejde, og da den måned var over,
rejste halvdelen hjem. Nu var svenskerne kommet i knibe, og denne gang
blev Det danske Hjælpekorps ikke afvist som hidtil.

 

Sverige
havde brug for propaganda

Sverige havde hårdt brug for propaganda, og fra dansk
side ville man ikke modsige broderfolket. Ingen havde lyst til at pille
ved myten. Danskerne følte, at svenskerne havde gjort så mange tjenester
under krigen. De tog blandt andet imod 7.000 jøder.  Derfor er
den danske indsats blevet underspillet i den kollektive erindring.

 

Og
var svenskerne nu helt neutrale? Nogle vil sikkert mene, at de deltog
i den tyske krigsindustri, med det de foretog i Narvik og Kiruna.

 

200
danske busser med dags varsel

Det
svenske hjælpekorps slog sig ned i Friedrichsruh ved Bergedorf i Hamborg. Men allerede omkring den
1. april var det svenske hjælpekorps blevet halveret. Man var nu pludselig
ude af stand til at gennemføre rømningen af Neuengamme.

Omkring
200 danske busser fra De Danske Statsbaner og private vognmænd blev med dags varsel sendt
til Padborg. De blev malet hvide og kørte
i pendulfart mellem Neuengamme og karantænestationen i Padborg.

 

Svensk
nej til befrielse af danske jøder

Samarbejdet
med Bernadotte var ikke uden problemer.
For pludselig havde den svenske greve besluttet, at de ca. 400 danske
jøder i Theresienstadt alligevel
ikke skulle hentes.

Fra
dansk side besluttede man derfor, at gennemføre dette som en ren dansk
aktion. Men aktionen var risikabel. Den danske vognpark havde ikke samme
standard som den svenske. Men det endte med, at de danske jøder
blev reddet, hovedsagelig med svensk materiel.

 

Tip
– top materiel

Redningsaktionen
kunne ikke være gennemført uden svensk hjælp. De havde tip – 
top rullende materiel, der kørte på benzin.

De
danske busser havde nedslidte dæk. Der var mangel på reservedele.
Og bøgebrænde i påmonterede kakkelovne (gengas) som drivmiddel var
ikke godt til langfart.

 

Bestikkelse
af tyskerne

 Og Bernadotte gjorde indtryk på Himmler. En bog om 1600 – tallets
nordiske runer gjorde stor indtryk på Himmler.

 

I
hovedkvarteret i Wannsee diskede danske embedsmænd
op med et bestikkelsesmåltid, bestående af de lækreste ting med øl og snaps
til. Man fik nu de nødvendige papirer og stempler. Jøderne blev også
reddet takket være en god dansk frokost.

 

 

Den
norske/danske indsats ikke nævnt

En
hvidbog udkom i 1945 om Bernadottes oplevelser. Den norske og
danske indsats blev knap nok nævnt. Myten om helten, Bernadotte blev forstærket.

 

Masser
af frivillige i Padborg/Kruså 

I Kruså blev mejeriet omdannet til
et kæmpe feltkøkken, varm mad kom i mælkejunger fra sygehuset i Sønderborg. En masse frivillige meldte
sig, sygeplejeelever, lottekorpset,
Danske Kvinders beredskab, læger, husmødre, spejdere, mekanikere m.m. Endelig var Bernadotte blevet imponeret af danskernes
indsats.

 

Karantænestation
i Padborg

En
karantænestation blev anlagt i Padborg i efteråret 1943. Det var
tænkt sm en gennemgangsstation for de danske arbejdere, der vendte
hjem fra Tyskland. Man forventede, at arbejderne
hjembragte sygdommen, som man ikke ønskede i Danmark. Måske var det også noget
psykologisk i det. De skulle ikke have den bedste hjemkomst.

 

Barkkerne
blev stillet klos op af lokomotiv – remisen. Det var der to årsager til. Man forventede, at
arbejderne kom med tog, og så kunne man også bryge dampen fra lokomotiverne
til aflusning. Og desinfektion af tøj.

Da
barakkerne ikke slog til, brugte man jernbanevogne. Man ryddede dem
for alt inventar og installerede madrasser og senge.

 

Spøgelsestoget
fra Ravensbrück

Der
skete mange ting i Padborg dengang. Således kom et spøgelsestog fra Ravensbrück med 2.800 kvinder. De hylede af sult. Og så vidt
vides var det lejrkommandanten, der for at redde kvinderne fra sultedøden
sendte kvinderne nordpå. Det var fortrinsvis kvinder fra Polen og Rusland. Kvindernes skæbne, kan vi
senere komme ind på.

 

Rædselsgerningerne
skulle slettes

Hitlers oprindelige ordre var, at ingen fange måtte falde
levende i de allieredes hænder. Rædselsgerningerne skulle slettes
og overlevende fanger skulle myrdes. I dette regnerok var det et forunderligt
samspil mellem danske, norske og svenske kræfter, der var årsag til
at vriste 20.000 mennesker ud af nazisternes kløer.

 

En mageløs
indsats som svenskerne fik æren for

Siden
december 1944 havde 17.300 fangere passeret to karantænestationer ved grænsen.
De var blevet bespist, lægeundersøgt, behandlet og sendt videre med
tog og bus ud i friheden. Det var en mageløs indsats, som svenskerne
fik æren for.

 

Taler
mindestenen sandt?

Ved
Kruså er det med fuld ret, rejst en mindesten, om Bernadotte – aktionen. Men der står ikke noget om den danske indsats.

Man
kan også undre sig over, at hverken den danske eller den svenske
regering har været interesseret i, at viderebringe sandheden om De Hvide Busser.

 

Et ubesvaret
spørgsmål 

Hvorfor
har man i den grad forbigået Det danske Hjælpekorps?

 Det er godt nok længe siden, at jeg har besøgt Frøslevlejrens Museum, Men jeg mener ikke, at være
stødt på hverken Jyllandskorpset eller Det danske Hjælpekorps. Men de er som skrevet ikke nævnt på mindestenen
i Kruså.

 

Dette
er et af besættelsestidens ubesvarede spørgsmål?

 

Kilde: Se

• Besættelsestidens
  Litteratur A – L
• Besættelsestidens
  Litteratur M – Å

 

 

Hvis
du vil vide mere: Læs

• ca. 85 artikler fra Besættelsestiden her på siden
• herunder Besættelsestiden i Bov Kommune, Frøslevlejren m.m.