Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Barbermaleren fra Nørrebro

December 26, 2012

Allerede tidlig udviste
han talent. Faderen bestemte, at han skulle være barber. Hans salon
på Kapelvej var nærmest en smugkro. Her opstod mange af hans
værker. Det var over 1930ernes gadeliv på Nørrebro. Men det
var også om død
bag de gule murer på kirkegården lige over for.
Perspektiver og andre retningslinjer i tegnekunsten brugte Nørrebros
Chagall ikke. Hans over 200 motiver er en slags enestående lokalhistorie.
Også hans gravsted på kirkegården er et kunstværk i sig selv udført
som en anerkendelse af Heerup.

 

Nørrebros Chagall

Ja man kaldte også Barbermaleren for Nørrebros Chagall. Og det var i hans barbersalon på Kapelvej 7 A, han udfoldede sig.

 

En smugkro

Og
denne barbersalon var ikke helt almindelig. Til tider lignede
den snarere en smugkro. Her kom både den arbejdsløse
og kontormanden. Over flasken blev tidens problemer løst.

 

Motiver
fra salonen

Mange
af motiverne er malet i salonen. Og det er faktisk et stykke lokalhistorie,
der er åbenbaret på lærrederne. Det vrim
ler med Gadehandlere, cykelbude,
fulde mænd og unge elskende.
Der et mylder af detaljer,
men også en påmindelse om døde bag
Assitens kirkegårdens mure. 

 

Gravmælet
– et kunstværk

Barbermaleren døde kort før den tyske besættelse i 1940 –
knap 44 år gammel.

Lige
over for på 
Assitens Kirkegård er barbermalerens urne nedsat under Henry Heerups gravsten.

Gravmælet
er et af kirkegårdens utallige højdepunkter. Motivet viser en knælende
kvindeskikkelse, der bøjer sig ind mod en blomst, hvis hoved er udformet
so
m en gadelygte.

 

Dagligdagen
blev foreviget

Det
var dagligdagen, der optog barberen. Det ses også i hans kunstværker.
Han forevigede
De sorte nonner fra Skt.
Joseph, begravelsesfølger i snevejr, de mange trækfugle i skumringen,
skøgerne, mælkedrengene, skærsliberne, snekasterne og plattenslagere.
Her var kvinder på indkøb, motiver
fra kolonihaven, sommerhuset, gårdsangere
og meget mere.

 

Piben
var en vig følgesvend, og den er da også gengivet i flere selvportrætter.

 

Koloristerne

Koloristerne opstod i 1932, og gruppens formand var indtil
1940,
Barbermaleren, John Christensen. Navnet Koloristerne henviser til kunstnernes arbejde med farverne
mere end en eller anden holdning. Som de selv sagde i gruppen:

 

  • Vi er en del kammerater,
    der gerne vil slutte os s
    ammen. Vi ligner i øvrigt slet ikke hinanden,
    vi er s
    å forskellige indbyrdes som
    ild og vand, og enhver af os er hver for sig at betragte som en Sensation.
    Det er ikke nogen bestemt Linje.

 

Koloristerne havde en naturalistisk opfattelse af motiverne,
samt en tendens til at fokusere på socialrealistiske emner. Først
i slutningen af 1930’erne begyndte en større farveglæde at indfinde
sig. En kort overgang havde man den ære, at have
Henry Heerup som gæst.

Stor
produktion

Og barbermalerens produktion er trods hans
tidlige bortgang ret høj. Omtrent 200 kunstværker er det blevet til.

Han
var et af 12 børn, født i det gamle
København. Hans far var skræddermester.
Det var også ham, der bestemte, at
John skulle i barberlære.

 

Tudlig
viste han kreative evner

Det var ellers tidligt, at John viste sine kreative evner.
Allerede som 10 – årig gik han på museer og udstillinger og lod
sig påvirke.

 

Salon
åbnet i 1920

Han
fik svendebrev og egen forretning i
Roskilde i 1920. Året efter mødte
han københavnerpigen,
Dagny. Parret rykkede til hovedstaden
og giftede sig. Salonen på
Kapelvej blev åbnet i 1922.

 

Den
skæve naivistiske vinkel

Ret
hurtig fangede han de skæve naivistiske indgangsvinkel på 
Nørrebros rige liv, folkloren på legepladsen,
Cirkus Belli Bellina, de larmende sporvogne, de særprægede beværtninger
med billard, og ikke at forglemme det rige byliv på Nørrebros Runddel
og livet lige uden for barbersalonen.

 

Livet
på Nørrebro

Forfatteren Jacob Paludan har begået et essay om John Christensen og hans fantastiske evne
til at beskrive livet på
Nørrebro:

 

  • Her er Dickensstemning
    i disse Gader, og mest naar Dagslyset brister hen i Skumring. Her er
    Luksus og Armod, Haarhed og Brodersind, Pigesk
    ønhed
    med Orm i Blomsten allerede og den mest groteske Grimhed
  • Man skimter Ansigter, der ligner Tudser, og bemærker de nu saa sjældne, usunde Spidsmaver med
    majest
    ætiske Urkæder, samt Fjederstøvler og Lorgnetter fra før Krigen, og Øjne med det sjælløse Geddeglimt.
  • Hos Marskandiseren hænger Skov og
    S
    østykker,
    som udelukkende h
    ar deres Poesi i, at de imødekommer de af Mure halvblinde
    Byslavers Dr
    øm om Frilandets idyl….

 

Gennembrud
i 1928

Barbermaleren kunne ikke selv lide sine første forsøg. Han
kaldte det
noget forfærdeligt møg.

Men
i 1928 fik han anerkendelse. Han debuter
ede på Kunstnernes Efterudstilling.

 

Flytter
til Fyensgade

75
øre kostede en klipning og 25 øre kostede en barbering på 
Kapelvej. I 1935 fik han dog et legat
på 1.050 kr. Så var det råd til at flytte hen i en bedre lejlighed
i
Fyensgade. Her flyttede familien ind
i en fjerde sals lejlighed.

 

Ud på 
landet

To
år senere fik han
Oluf Hartmanns Legat på 2.000 kr. Det betød, at han solgte baberforretningen
Kapelvej og købte et lille bondehus
i
Vridsløsemagle.

Her
var der masser af nye motiver. Den sjælland
ske fauna og flora afløste
nu motiver fra stenbroen. Men hans talent rakte også til tegninger
og portrætter.

Ofte
var der masser af ironi og lune i hans motiver.

 

Malede
uden regler

Han
malede uden form for regler. Perspektiver var nødvendigvis ikke en
forudsætning i hans motiver. Og yppige kvinder
blev klædt af. Han var fascineret af kvindekønnet. Foruden
Chagall er det lidt Munch i hans motiver.

 

Trafikulykker
og kanariefugle

Trafikulykker,
kanariefugle, cirkusartister og knokkelmænd.
Jo, der er noget socialisme
over motiverne. Livet bliver skildret på godt og ondt. Fantasien og
den nøgne realisme kendetegnede kunstværkerne

 

Fra
fede rotter til mælkemanden

Og
fede rotter bevæger sig mellem de snedækkede grave. De erindrer om
døden som andet end opst
andelse til engel.

Vi
ser postmanden i den røde jakke, mælkemanden med hestevognen. Et demonstrationstog
og i midten et barberskilt. Jo, det er virkelighedens verden på 
Nørrebro, som vi oplever.

 

En sang
om livet på Nørrebro

Motiverne
rummer en slags sa
ng om livet på Nørrebro – dengang. På den ene side
er motiverne overromantiseret og på den enden side fokuserer de på
den rene elendighed og mangel på alt.

 

Nørrebro
1930

Barbermaleren skildrer arbejderlivet på Nørrebro i 1930’erne. Man tog de lærerpladser
man kunne få. Måske var man heldig, at få arbejde hos
General Motor eller Laurits Knudsen. Det kunne måske kun blive til et job som svajer.

 

Svajernes job blev udført på diverse special – konstruerede
cykler. De indførte nye gloser til den daværende retsskrivnings –
ordbog. Disse blev anvendt over for folk, der ikke kunne flytte sig
hurtig nok. Disse
svajer forsvandt fra gadebilledet,
men er levendegjort i
barbermalerens motiver.

 

Fattigdom,
arbejdsløshed og druk kendetegnede også 
Nørrebro dengang. Dette er også godt
skildret i motiverne.

 

Swing
på Nørrebro

Fattigdommen
forhindrede ikke
Nørrebro – borgere i at nyde swing- orkesterene på de talrige danserestauranter
dengang.

 

Det
var dette 1930’er liv, som
barbermaleren så udmærket gengav.

Barbermaleren var selvlært. Han kom fra
folket. Hurtig blev han dog respekteret af sine kollegaer.

 

Hvad
kunne det ikke have blevet til?

Tænk,
hvad det ikke kunne have blevet til, hvis han ikke var død af cancer
den 2. februar 1940 på 
Bispebjerg Hospital.

 

Kilde:

  • Se Litteratur Nørrebro

 

Andre
malere er beskrevet her på siden:
Se

  • Christen Købke en maler fra Østerbro (under Østerbro)
  • Maleren E. Brodersen Tønder
    (under T
    ønder)
  • Vadehavets maler Emil Nolde (under Tønder)
  • Emil Noldes liv vest på (under
    T
    ønder)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro