Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Flensborg – for længe siden (4)

December 26, 2012

Byens købmænd bestemte.
Mange kom syd fra med tysk kultur og sprog, men fra sognene kom det
danske sprog. Kvinder måtte ikke hænges, men der er var da undtagelser.
Slottet var beordret til nedrivning. I Flensborg var der gl
æde over Struensees fald. Flensborg skulle have en ”lærd” borgmester.
Bysekretæren havde travlt. Og Flensborgs nye populær var ikke særlig
afholdt. Og så var der ballade i Flensborg – militæret måtte sættes
ind.

 

Med tysk sprog og kultur

Mange af dem, der kom syd fra til Flensborg, havde bevaret det tyske sprog og kultur. Oppe
på slottet sad
amtmanden. Det var hans kongelige nåedes øverste repræsentant.
Fra 1523 – 1600 sad 10 forskellige herre på slottet,
Flensborghus og bestemte. De tilhørte alle den holstenske
adels førende slægter.

 

Adelsmænd på slottet

Her
var navne som
Rantzau, Ahlefleldt, von
der Wisch, Pogowisch
og Reventlow. For at føre regnskabet havde
slottets herrer ansat
skrivere. En af disse var Blasius Ekenberger. Han oversatte Jyske Lov til plattysk.

 

Byens købmænd bestemte

En
vigtig herre var
byskriveren. De var for det meste universitets – uddannede. Byfogeden var oprindelig kongens repræsentant
i selve byen. Allerede i 1413 fik
rådet lov til selv at vælge ham.

Byskrivere og byfogeder var kun embedsmænd og afhængige
af borgmestre og råd. Og i det råd var det kon folk med anseelse og
råd, der kom.

Rådets
mænd
blev i praksis udvalgt af
byens købmænd. Og de 24 rådmænd skulle tage borgerskab og eje et
hus i byen.

 

Dansk
gudstjeneste

I
15
58 begyndte man i byen at
føre et særlig borgerskabsprotokol. Indtil 1600 aflagde i alt 1.092
nye borgere
borgerskabseden. Men de var nu ikke særlig nøjagtige med at skrive,
hvor folk kom fra.

 

Man
gjorde, hav man kunne i
Flensborg for at slippe af med det
danske sprog. Men fra sognet, hvor der blev talt dansk, kom der hele
tiden nyt blod til. Tjenestefolk og daglejere kom fra
Nørrejylland. For blandt andet dem blev dansk gudstjeneste indført,
og en dansk præst blev ansat i 1588.

 

Almindelige
lovbestemmel
ser

Retsordenen
var baseret på 
Jyske Lov og Stadsretten. Men i løbet af 16. og 17. århundrede ændredes
den almindelige retstilling gennem nye
almindelige lovbestemmelser. Disse gjorde sig også gældende i Flensborg. Heriblandt var det Landesgerichtsordnung af 1573 (revideret 1636).

 

Forbud
mod Rommerretten

Peinliche
Halsgerichtsordnung (Carolina)
fik stor indflydelse i byen.
Men i praksis forlod man de gamle straffebestemmelser. Man opstillede
nye, som ikke blev skriftlig udformet. Disse havde gyldighed som fast
sædvaneret. I Tyskland anvendte man endnu rester
af
Romerretten. Denne blev dog kun i meget ringe grad benyttet
i
Flensborg og Sønderjylland.

Egentlige
skriftlige forbud mod anvendelse af
Romerretten foreligger først i 1708
og 1746.

 

Politiforordninger

Der
eksisterede også nogle såkaldte
politiforordninger. Regler omkring vedligeholdelse af bygninger
og plankeværker,
eksisterede. Og så måtte
husene ikke
tækkes med strå. Hvert år ved Mikkelsdag skulle alle fyrsteder besigtiges,
og de der ikke var i orden, sønderslås. Kæmnerne og fogeden skulle
en gang om året bese og justere alle
måle – og vægtredskaber.

 

Borgernes
næringsinteresser

I Flensborg værnede man også for borgernes
næringsinteresser. Fremmede skippere måtte kun sælge i halve og hele
skippund.

Og tiggerne blev en gang om året kaldt
ind til afhøring. De, der ikke var hjemmehørende i byen, blev jaget
ud. De andre blev forsynet med et tiggertegn.

Børn skulle gå i skole eller et ærligt håndværk. De måtte ikke drive rundt på gaderne. Hjalp
det ikke med formaninger, blev de af bødelen jaget ud af byen.

I
politiforordningerne var det lige som i mange andre byer forbud mod
luksus. Det blev nøje afmålt, hvor mange, man måtte invitere med
til
bryllup og diverse andre fester.
Befolkningen blev inddelt i tre kategorier. Det var de
mest formuende folk, de mittelmetigen, og de mest ringe.

 

Vagttjeneste

Politiforordningen
indførte også i 1600 en egentlig
vagttjeneste i byen, således at borgerne efter tur skulle
gå nattevagt. I 1633 blev denne ordning afløst af et egentligt vægterkorps
på 6 mand. De udførste tjenesten
for en vis billig løn.

 

Borgmestre
og Råd 
pådømte de sager, som var
sager omkring byens ret. Man kunne dog udskyde sagen til kongen. Byfogeden
overværede disse sager.

 

Rode
Boeck

En
in
teressant bog forefindes
i
Flensborgs gemmer. Det er den såkaldte Rode boek. Den indeholder påkendte
straffesager i tidsrummet 1560 – 1608. Kigger man i denne, får man
indtryk af, at strafferetten blev varetaget med meget større strenghed
end i middelalderen.

 

Pinligt
forhør 

Hvis
man ikke med det samme tilstod sin brøde, blev man underkastet
pinligt forhør. Det vil sige, at man blev
udsat for forhør.

Blandt
straffesagerne dominerede navnlig drabs – og tyverisager.

Manddrab
blev i middelalderen afgjort m
ed store bøder. Nu var man
i henhold til
Mosesloven dømt til døden. Henrettelsen
fandt sted med et sværd på
Koberg.

 

Mord førte til Radbrækning

Forelå 
der
mord, blev gerningsmanden derimod
dømt til
radbrækning. Forelå der større tyveri foreskrev stadsretten dødsstraf. Men noget tyder
på, at man ikke rigtig sonderede mellem lille og stor straf. Almindelig
tyveri blev straffet ved hængning. Drejede det sig om tyveri fra kirkeblokken,
ja så var det værre. Så var det dømt
radbrækning fra neden.

 

Kvinde
skull
e ikke hænges

Kvinder
skulle ikke hænges. De blev henrettet med sværd på 
galgebakken,og begravet under denne.
Men i et enkelt tilfælde fra 1595 blev en kvinde dog hængt. Hun havde
klædt sig i mandeklæder og begået tyveriet. Til skræk og advarsel
skulle hun hænges med strikken
fra livet til døden.

 

For
udgivelse af falske penge
foreskrev Carolina bålstraf. Dokumentfalsk
syntes derimod, at blive bedømt væsentlig billigere. En gang
radbrækning og bortvisning fra byen.

 

Blasfemi
første til kagstrygning

I
ti
lfælde af blasfemi anvendtes kagstrygning i forbindelse med afhugning af det ene øre, som
derefter blev naglet til kagen. Hertil kom en forvisning fra byen i
forbindelse af en
orfejde. Hvis den pågældende overtrådte
denne, skulle han være hjemfalden til bålstraf som troldkarl.

 

Truede
med Druknings – straffen

En
kvinde blev i 1583 besvangret af en anden end sin ægtemand, og således
begået
hor. Hun blev straffet med forvisning
fra byen. De hun senere indfandt sig, dømtes hun til kagstrygning.
På ny blev hun udvist. Hvis hun igen viste sig i
Flensborg, ville hun blive puttet i
en sæk og druknet.

Druknings
– straffen
for tredje gang begået hor var i overensstemmelse med
den i kongeriget gældende ret, mens de andre straffe hverken havde
hjemmel i rigslovgivningen eller i stadsretten.

 

Injurie
– sagerne

En
betydelig rolle spillede
injuriesagerne. Dengang var man temmelig ømfindtlig over for
æresfornærmelser. Måske var det fordi, der var så stor forskel mellem
ærlige og uærlige dengang.

 

Det havde taget hårdt på Flensborg

Den
Store Nordiske Krig
havde taget meget hårdt
Flensborg. Det hed sig dengang, at ingen anden by i landet havde lidt en sådan
skade i krigsårene”, hvorved borgerskabet er kommet i sådant elendigt
forfald, at den almindelige mand er ude af stand til at betale almindelige
contributions.

 

Selv
agtede borgere måtte pantsætte deres tøj, for at kunne betale denne
skat. Måske var situationen malet lidt for mørkt. Men i hvert fald
virkede byen stillestående.

Først
fra omkring 1780 skete der ige
n noget.

 

Egentlig
fandtes der ikke nogen bymur dengang. Men hvor landevejene løb ind
til byen måtte trafikken gennem byportene,
Nørreport, Friserport, Rødeport og St. Hans Port.

 

Slottet
beordret til nedrivning

Oppe
på 
Duborg Banke mod nord, havde slottet ligget siden middelalderen.
Men i 1719 var det blevet revet ned på befaling af
Frederik den Fjerde. Nu var det kun nogle triste ruiner tilbage.

Mod
øst havde byen en naturlig grænse i havnen. Den strakte sig helt ned
til bydelen
St. Hans.

 

Masser
af
skibsværfter

Mod
nord var vandstanden stor nok til, at større skibe kunne lægge til
ved
Skibsbroen eller også måtte de ligge
for anker længere ude i havnen. Men et hav af master kunne året rundt
ses i havnen. Det var her, det skete.

Et
nyt skue var den n
ye store mastekran. Den blev
opført i 1726 nord for
Skibsbroen bag Vajsenhuset. Den var i brug helt frem til 1880erne.

Her
lå en masse skibsværfter.

 

Temmelig
stor stad

I
1742 bemærkede rejsende, at
Flensborg var en temmelig stor stad og
har mange skønne bygninger.
Indtil 1770erne var der dog
plads nok inden for det gamle byområder.

Men
opgangstiderne nåede
Flensborg, og købmændene fik bygget
ret meget. Byen holdt ellers længe på, at der ikke måtte bygges uden
for portene.

 

Nystaden

I
1784 besluttede
Magistraten, at der måtte bygges mod nord, for at afhjælpe
boligmanglen. Men beslutningen blev aldrig ført ud i livet. Dem, der
søgte fik konstant afslag.

Endelig
i 1794 fik
kongelig husfoged Heinrich
Lüders
endelig lov til at ombygge
et lille pakhus nord for
Nørreport om til beboelseshus. Det
var det første hus i
Nystaden.

 

Allerede
i 1803 boede der godt 500 mennesker herude i 32 huse. Adskillige af
de folk, der flyttede herud var brændevinsbrændere.

 

Jørgensby
vokser

Mod
syd og øst lå der ved århundr
edets slutning uden for byområdet
men tæt op til byen nogle små forstæder. Bag den
kongelige vandmølle ved Mølledammene uden for Rødeport lå der ca. 30 huse. Herude
kom amtmanden til at bo fra 1802 i et nyt amtshus. Det blev opført
i den senere
Waitzgade.

Skippebyen
Jørgensby
fik efterhånden ca. 160
huse.

 

Røde
teglsten

En
englænder skrev i 1796, da han passerede byen:

  • Byen er vel bygget og har
    mange massive huse, is
    ær af
    r
    øde
    teglsten.

 

En
mand fra
Kongeriget skrev i 1804:

  • Denne by, som og er gammel, viser dog straks sin bedre tilstand ved større huse blandt de gamle og
    en stor m
    ængde nye, hvoriblandt nogle
    fortrinlig smukke.

 

To kommuner

Det
var stadig de velhavende købmænd, der styrede byen. Og byen var stadig
delt i to distrikter – 
kommuner, St. Marie og St. Hans.

De
deputerede borgere havde nedarvede rettigheder. Og dem var de på 
vagt over for. Regeringen forsøgte flere gang uden held at føre tilsyn
med byen. Enlig var det statholderen på 
Gottorp, der på regeringens vegne
skulle føre tilsyn med byerne, men dette var ikke særlig effektivt.

 

Glæde
over Struensees fald

Struensee havde planer om, at lægge byens jurisdiktion
sammen med amtets, afsætte magistraten  og gøre amtmanden til
præsident i byen. Men
Flensborg slap med skrækken og stor var glæden i byen,
da de hørte om hans fald den 17. januar 1722.

 

Flensborg
skulle have en lærd borgmester

Regeringen bestemte ved
kongelig reskript af 30. september 1777, at
Flensborg for fremtiden skulle have en lærd borgmester. Denne skulle være byens første borgmester og
have et vederlag på 400 rdl. Af byens kasse. Det blev så tidligere
ejer af
Kobbermøllen, advokat Josias thor Straten. Efter denne blev det i 1799 hans søn, dr. jur. Johann Jacob thor Straten.

 

Et nyt
fængsel

Nu blev der også 
oprettet et pol
itiembede i Flensborg.

Rådhuset, hvorfra byen blev styret, og hvor retsmøderne blev holdt, lå på
den vestlige side af hovedgaden ved grænsen mellem de to bydele, ved
senere
Rådhusgade. I løbet af det 18. århundrede kom der yderligere
tilbygninger. I en af disse tilbygninger lå det såkaldte
Kæmnerret, en anden , der kaldtes Tårnet var byens fængsel. Det blev benyttet til varetægtsfængsel
og til afsoning af bøder. I 1767 blev T
årnet afløst af en ny rummelig og velindrettet fængselsbygning.

I en anden føj indrettede man byens første teater. Og i kælderen kunne man som i
andre byer få en lille en over tørsten.

Den store rådhussal blev
udlejet til bryllupsfester eller til sammenkomster.

 

Byfogeden

Byfogeden var også 
politimester. Til sin bistand havde han na
tvægtere og nogle politibetjente bytjenere.

Ved en dødsdom skulle
man føre den dømte til retterstedet og hindre, at der opstod uorden,
hvorved
skarpretteren kunne blive hindre i at udføre straffen.

Bødelen anvendtes undertiden
også til udførelse af tortu
r, når man skulle have fremtvunget en tilståelse.
I 1767 måtte man tilkalde kollegaen fra
Rendsborg. I Flensborg havde man ikke de rigtige instrumenter.

 

En travl
bysekretær 

Bysekretæren slap for skat og indkvartering. Han skulle deltage i alle magistratens
møder. Han skulle møde op til domstolene, føre rådstueprotokollen
og skyld – og panteprotokollerne, i visse tilfælde også protokollen
i kæmnerretten.

 

Flensborg
Bypoliti

En rigtig politimester
overtog nu fogedens arbejde. Kæmnerretten blev ophævet. I
stedet blev der indført en Politiret og en Skifteret.

Straks fik Flensborg de nye tider at følge. Foruden en rigtig politimester, var det nu også en overbetjent og seks politibetjente. Nu havde man også pludselig 52 nattevægtere samt to overvægtere.

 

Flensborg Bypoliti var ikke populær i den første stykke tid. Og
for at gøre sig synlig strøede den nye politimester om sig med nye
påbud og forordninger. Det var noget med, at bønderne kun måtte køre
ind af fastlagte porte.

 

Masser
af byrder

I 1802 kom en ny burde til Flensborgs befolkning, nemlig en såkaldt husskat. Dertil kom, at den bedre stillede del af befolkningen
skulle modtage indkvartering eller eventuelt betale pengebeløb i stedet.
Fra 1720 til 1807 havde
Flensborg med få afbrydelser en garnison tilsluttet. Fra 1767 til 1842 bestod Flensborgs garnison af en eskadron fra Livregimentet Kyradserer. Fra 1789 hed de Livregimentet Ryttere.

 

Ballade
i Flensborg

I slutningen af 1795 måtte
byen have militæret til hjælp, da der var opstået uro rundt om i
g
aderne. Levnedsmidlerne var blevet meget dyrere,
og det var befolkningen utilfreds med. Man krævede maksimalpriser.

 

Den 5. juni rykkede Det Slesvigske Infanteriregiment og 120 ryttere ind i byen. En mængde arrestationer
fandt sted, ca. 60 skibstømrer blev anholdt.

Historien viser, at bag
den rolige facade gemte sig dybe sociale modsætninger, men er enestående
i
Flensborgs historie.

 

 

Artikelserien
om Flensborgs Historie fortsætter.

 

Kilde: Se

  • Flensborgs Litteratur (under
    udarbejdelse)
  • Sønderjyllands
    Li
    tteratur (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere:
Læs om Flensborg under Sønderjylland

  • Flensborg i
    begyndelsen (1)
  • Flensborg i
    hverdag og krig (2)
  • Flensborg dengang (3)
  • Flensborg i
    mere end 725
    år

 

Hvis
du vil vide mere: Om Henrettelse, Lov
og Orden: Læs –

 

  • Riber Ret (under Sønderjylland)
  • Fra Ildebrand til Kæmner (under København)
  • Henrettet i København (under Aabenraa)
  • Lov og ret om Aabenraa
    (under Aabenraa)
  • Henrettet i Tønder (under Tønder)
  • Lov og Ret i Tønder (under Tønder)
  • Æ Kachmand i Tynne (Kagmand i Tønder) (under Tønder)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland