Da nazisterne overtog magten
syd på, skete der noget. Det tyske mindretal blev massivt overvåget.
Det gjorde tidligere indsatte i Faarhuslejren også. Men foruden nazister
var også kommunister, den store fjende. Planer lå parat
til at isolere kommunisterne. Visse hjemmeværns – grupper
havde en likvidations – lister parat. Det tyske mindretal var glad
da Brix blev PET – chef. Så svandt overvågningen af dem ind. Men
Brix holdt ikke så længe, samarbejdsproblemer opstod. Og forgængeren
Hoff (fra REA) blev offer for Edderkoppe – sagen.

 

400 mand på Folkehjem

Den 12. april 1933 samlede
der sig 400 deltagere på Folkehjem i Aabenraa. Det var et tillidsmandsmøde
arrangeret af Sprogforeningen og Skoleforeningen. En anspændt stemning var opstået omkring grænsespørgsmålet.

 

Indtil
dette år var utilfredsheden blandt Det Tyske Mindretal stor med grænsedragningen efter 1920 – men
dog afdæmpet. Men efter nazisternes overtagelse, ændrede denne stemning
sig. En række nazistiske øvelser, demonstrationer og forsamlinger
fra påske hen over juni, skabte bekymring hos sønderjyderne.

 

Fire krav til statsmagten

På 
mødet på Folkehjem talte redaktør H.P. Hanssen om frygten for en grænseoverskridelse.
De forsamlede vedtog en resolution med fire krav til danske regering.
De forlangte også en handling over for de embedsmænd, der deltog i
aggressionen mod Danmarks integration. I resolutionen
krævedes der blandt andet, at de danske statsmyndigheder:

 

1. sikrer Nordslesvig imod,
   at irregulære
   Tropper overskrider Grænsen
2. skarpt overvaager alle
   Handlinger, som tager Sigte paa Grænseflytningen
3. skrider hurtigt og kraftigt
   mod Urostiftere,hvad enten det drejer sig om enkelte Personer eller
   Organisationer
4. drager danske Embedsmænd, som deltager i en mod
   Danmarks Integritet rettet Agitation, til Ansvar.

 

Man holdt øje med tyskerne

Man
beklagede Det Tyske Mindretals grænsepolitiske vildfarelser. Måske var dette
startskuddet på den massive overvågning af Det Tyske Mindretal i Sønderjylland, som fortsatte endnu kraftigere
efter besættelsen.

Retsopgøret
kom til at ramme især Det
Tyske Mindretal. Og
fratagelse af de borgerlige rettigheder varede i mange år fremover.
Og man holdt øje med alle tysksindede.

 

Politiets samarbejde med
tyskerne

Det var vanskeligt, for
politiet, at skabe en myndighed efter tyskernes besættelse, som
skulle stå for den indre sikkerhed. Der var skepsis over for embedsmænd,
der havde samarbejdet med tyskerne. Og politiets rolle, da kommunisterne
blev arresteret var tvivlsom i mange borgeres opfattelse.

 

Generalstabens Efterfosknings – sektion

Man havde noget, man kaldte GE – Generalstabens Efterforsknings – sektion. I fredstid skulle man holde øje med fremmede
agenter og overvåge personer, der kunne udgøre en trussel under urolige politiske fohold.

 

Under Rigspolitiet lå også efterretningsmæssige
forhold. Lederen af Rigspolitiet var den senere justitsminister Eigil Thune Jacobsen.

 

Den
sønderjyske Efterretningstjeneste

Vi
har tidligere her på siden beskæftiget os med Den Sønderjyske Efterretningstjeneste. Denne stammer tilbage fra 1934. Det var en særlig
stilling inden for politiordningen i Sønderjylland, der gjorde det muligt at overvåge farlige personer. En politiadjudant i Aabenraa var blevet udnævnt.

Afdeling
D

Men
allerede i 1927 havde Københavns Politi oprettet en såkaldt Afdeling D. D skulle blandt andet overvåge
de partier, der mere eller mindre arbejde illegalt. I 1931 havde man
registeret 13.000 personer. Men ved besættelsen var kartoteket vokset
til 50.000 personer. Og mellem 60.000 og 70.000 kom kartoteket op på
i 1947.

 

Oplysninger
til Gestapo

I
1939 kom kartoteket i offentlighedens søgelys. Man havde fra dansk
side åbenbart givet oplysninger videre til Gestapo om tyske emigranter. Lederen
af afdeling D blev omgående fyret, da dette kom frem.

 

Tyske kommunister i Danmark

Og
i 1933 havde politiinspektør Thune Jacobsen henvendt sig til justitsministeriet for at søge
oplysninger om tyske kommunister, der var flygtet fra Tyskland og taget ophold i Danmark.

 

Afdeling
D havde meddelere både i det
nazistiske og kommunistiske miljø.

 

Stigende fokus på 
Sønderjylland

Det
kom i stigende grad fokus på de sønderjyske landsdele, hvor man
frygtede forbindelse med det nazistiske styre i Tyskland og det tyske mindretal i Sønderjylland.

Dokumenter
blev stjålet fra det Socialdemokratiske partikontor. Nogle af disse dokumenter
blev trykt i Nordschleswigsche Zeitung i januar 1939.

 

SIPO

Et
centraliseret landsdækkende sikkerhedspoliti (SIPO) blev i 1939 dannet
under Rigspolitichefen. Deres formål var at

 

• skabe et Værn mod Foretagender eller
  Handlinger, som kan antages at være rettet mod Rigets selvstændighed og den lovlige Samfundsordning,
  samt Gennemførelse af et effektivt Tilsyn
  med Fremmede og rejsende.

 

Grundlag
for ekstra indsats i Sønderjylland

Den
nye leder hed Emil Strøbech, og han havde store ambitioner. Han ville etablere
en civil informationstjeneste, skygning, telefonaflytning, brevkontrol
og ransagninger. Man skulle desuden udvide brugen af informanter og
meddelere. Og han betonede, at især i Sønderjylland var der grundlag for en ekstra indsats.

Sikkerhedspolitiet etablerede hurtigt et samarbejde med Rigspolitiets Fremmed – og Visumafdeling.

 

Tæt samarbejde med Gestapo

Allerede
i februar 1940 aflyttede man 130 mistænkte personer. I januar 1940
havde SIPO allerede opbygget et kartotek
med 4.000 kort.

Senere
undersøgelser viser, at forløberen for PET før krigen havde et nært
samarbejde med Gestapo. Vi har været lidt inde på
det.

 

Beundring
for den tyske fører

Man
havde fokus på tysk propaganda. Det havde en hvis effekt
hos håndværkere, handlende, arbejdsmænd og skoleelever. Således
konstaterede SIPO: 

 

• De fleste af disse Personer
  røber
  i deres Breve blind beundring for den tyske Fører
  og for hans Arbejde i Tyskland.

 

SIPO var især foruroliget over, at en sympatisør
fra Norge havde videregivet oplysninger
til det tyske efterretningsvæsen om norske skibe i konvoj.

 

Rivaliserende
grupper

Indtrykket
var, at afdeling D og SIPO var rivaliserende i stedet
for at samarbejde. Det lykkedes aldrig at få et rigtigt samarbejde
i gang.

De
to afdelinger kørte parallelt med hinanden frem til politiets internering
den 19. september 1944.

 

11
af de 21 politifolk i provinsen var i SIPO beskæftiget i Sønderjylland.

 

Afdeling
D’s kartotek hjalp

Da
de danske kommunister den 22. juni 1941
blev interneret, skete dette i vid udstrækning på grundlag af de oplysninger,
som forelå, indsamlet af SIPO og Afdeling D.

 

REA
blev dannet

På 
et møde den 7. maj 1945 blev modstandsbevægelsens rolle i forhold
til politiet. Man var også enige om, at der
ikke skulle genetableres en genetablering af SIPO.

Der
blev besluttet, at etablere et landsomfattende sikkerhedspoliti under Rigspoliti – chefen.

 

Som
politimæssig leder valgtes H.C. Andersen. Han havde gjort store fortjenester i modstandsbevægelsen
og i Frihedsrådets arrestations – udvalg. Som leder konstitueredes
statsadvokat Troels Hoff.

 

Den
nye efterretningstjeneste fik navnet REA (Rigspolitichefens Efterretningsafdeling). Men Københavns Politis direktør lagde hindringer imellem. Han frygtede,
at Københavns Politi fik mindre indflydelse.

 

Politidirektøren
vandt magtkampen

Resultatet
blev, at Politidirektøren vandt magtkampen. Det blev til en lidt svag centralafdeling,
som havde til formål at

 

• være
  Central for Oplysninger fra hele Landet, idet disse
  efter nærmere Regler skal indsendes,
  ligesom Afdeling selv maa vise Initiativ med Hensyn til at faa Politikredsene
  til at indhente og indsende Stof, der har Betydning.
• Dette Stof bearbejdes og
  videregives til Kredsene, saaledes at disse altid bliver gjort
  bekendt med, hvad der har almindelig Interesse og er af speciel Betydning
  for saa vidt angaar Kredsene.

 

Sønderjyske
politimestre kørte deres eget løb 

I
virkeligheden var REA ikke andet end en koordinations
– central. Måske var det årsag til, at de sønderjyske politimestre
kørte deres helt egen stil over for det tyske mindretal efter besættelsen.
Således er det her på siden historier om, at de ikke rettede sig efter
justitsministerenes afgørelser.

 

REA blev forbindelsesled til CIC, som afhørte tyske krigsfangere. REA blev etableret ved de lokaliteter,
hvor det britiske Field Securtity havde sektioner. Og det var i Århus, Odense, Haderslev og i Fårhuslejren.

 

REA overtog navnene på 21.000 personer fra modstandsbevægelsen,
som havde foretaget landsskadelig virksomhed.

 

Endnu
i januar 1946 frarådede politikommandør Ernst Brix en nedlæggelse af hans hverv i Sønderjylland. Man var endnu i gang med at finde ud af, hvem
der havde hjulpet Gestapo og SD (Sicherheitsdienst).

 

Ifølge Brix så var spændingerne mellem
befolkningsgrupperne blevet forstærket under besættelsen. Derfor var
det brug for en stærk, centraliseret og fast politimæssig ledelse,
for at sikre ro og orden.

 

Afgørende betydning at
overvåge Det Tyske Mindretal

 Brix mente, at det var af afgørende
betydning at overvåge Det Tyske Mindretal. Politikommandøren ønskede derfor bevarelsen af betydelige centralistiske
beføjelser, således skulle der eksistere en udvidet efterretnings
– og oplysningstjeneste. Der skulle ligeledes være ensartede afgørelser
for alle sager i landsdelen. Man skulle have rådighed over det i landsdelen
stationerede politi.

 

Men
politimestrene i Haderslev, Sønderborg, Graasten og Toftlund var ikke af den mening. De
fandt at politikommandøren i Aabenraa var et overflødigt mellemled
mellem politimestre og rigspolitichefen.

De
vendte sig kraftigt imod, at politiet som etat, skulle tage aktiv del
i nationalitetskampen og understregede, at der allerede fandtes efterretningskartoteker
i politikredsene.

 

Da
politikommandørordningen den
29. juni 1946 blev afviklet, fastholdt man alligevel den særlige ordning
for grænselandet. Og Brix kunne derfor fortsætte sin
omfattende overvågning og registrering af Mindretallet.

 

Centralafdelingens
kartotek burde tilintetgøres

Afdeling
D blev ikke genetableret efter
besættelsen. Derimod blev der etableret to afdelinger, som arbejdede
med henholdsvis almindelige landsforræderisager og juristdiktionssager
samt politiske drap og HIPO – sager.

 

I
1947 rejste dagbladet Information spørgsmålet om politiets
kartotek i forbindelse med arrestationerne af kommunisterne. Bladet
mente, at centralkartoteket burde tilintetgøres. Man mente også, at
politiets politiske afdeling, som havde samlet oplysninger om 100.000
danskere, burde tilintetgøres.

 

Men Rigspolitichefen og Københavns Politidirektør kendte ikke til sådan et register, påstod de. REA’s tidligere leder, Troels Hoff, nægtede, at der havde været
et kommunist – register.

 

Chefen
måtte gå af

Ak,
ja i 1949 måtte Troels Hoff gå af. Det var hans rolle
i den såkaldte Edderkoppe – sag, der fældede ham.

 

Omfattende
overvågning

Den
20. februar udsendte Martin Nielsen og Robert Mikkelsen, begge DKP en pressemeddelelse gennem Ritzau, hvori de afslørede, at de
fra modstandsbevægelsen var kommet i besiddelse af forskellige dokumenter
vedrørende politiets virksomhed under besættelsen. Materialet viste
eksempler på efterretnings – indhentninger fra SIPO og Afdeling D.

 

Man
havde brugt meddelere, telefonaflytning, telegram – censur, avisudklip og brevcensur. Man havde overvåget  lovlig
politisk virksomhed. Den daværende justitsminister, Thune Jacobsen havde desuden givet en skriftlig ordre til internering
af DKP’s formand, Axel Larsen.

 

I Rigsdagen den 5. marts 1947 udspandt
der sig en heftig debat omkring overvågning. Åbenbart var flere rigsdagsmedlemmer
blevet aflyttet. Ligeledes skulle Niels Bohr, Aksel Schiøtz og andre været blevet aflyttet.

 

Politiet
overvåger ikke uden grund

Justitsminister Elmquist svarede at

 

• Politiet fører
  eller bruger ikke, uden at der foreligger
  Mistanke om Forbrydelser eller Mistanke om Planlæggelse af Forbrydelse – dette maa selvfølgelig med – Kartotek over ustraffede
  danske Borgers lovlige politiske Virksomhed og har i hvert Fald ikke
  ført eller brugt saadanne Kartoteker siden 5. maj 1945. Der har heller ikke
  været foretaget Telefonaflytninger
  eller skaffet Oplysninger gennem betalte Meddelere eller ved en for
  Adressaten skjult Kontrol gennem Post – og telegrafvæsnet af nogen Persons lovlige
  politiske Virksomhed efter 5. maj 1945.

 

Senere
kom det frem, at politiet skam førte kartotek over personer, man mente,
blev mistænkt for at føre landsskadelig virksomhed, for at tilhøre vareulvbevægelsen. Det kom også frem, at politiet
havde kartoteker over dem, der måske kunne finde på, at danne grupper
med det formål, at skabe uro og uorden i samfundet, eller bare foretage
en ulov handling! Således var store dele af Det Tyske Mindretal overvåget.

 

Nødvendighed for efterretningsvæsen

Robert
Mikkelsen fra DKP erkendte nødvendigheden,
af at have  efterretningsvæsen. Men han var imod, at det skulle
fortages af et almindeligt politi. Han foreslog at et folketingsudvalg
skulle undersøge sagen. Dette forslag blev støttet af samtlige ordførere
undtagen Dansk Samlings fire mandater.

 

Man
oplyste, at nogle politiske møder blev overvåget. Det gjaldt især DNSAP’s og Det Tyske Mindretals møder. Også 6. maj – foreningens møder blev overvåget. Man lagde vægt på, at
sådanne bevægelser var af særlig Karakter.

 

Rigets
sikkerhed

Justitsministeriets cirkulære af 31. maj 1947
fastslog at arbejdsområdet for REA’s arbejde skulle afgrænses
til foretagender og handlinger, der måtte antages at være rettet mod Rigets selvstændighed.

Ministeriet anmodede politikredsene om, at såfremt, der fandtes
bevarede kartoteker fra tiden før den 5. maj 1945 skulle dette indberettes
og kartotekerne tilintetgøres.

 

Men
man skulle stadig være opmærksomme på nazistisk prægede organisationer. REA, det nye efterretningsvæsen
beskæftigede sig kun i begrænset omfang med kommunisterne. Det var GE, der skulle gøre dette af
hensyn til rigets sikkerhed.

 

Kommunister
var farlige

Mellem
december 1947 og marts 1948 koncentrerede man sig meget om 6. maj – foreningerne og straffede landssvigere,
samt efterforske våbenfund, grændeoverløbere, flygtninge, radioamatører
m.m. Om kommunisterne hed det i en beretning:

 

• En almindelig Registrering
  af Partiets Medlemmer finder ikke Sted i nogen Politikreds. Man holder Øje med de Kommunister, som
  man anser for ”farlige”, men det er mit Indtryk, at man herved kun sigter til Kommunister,
  som er særlig ivrige eller aktive i
  propagandamæssig Henseende. Såvidt jeg kan se, har man intetsteds
  i Provinsen Opmærksomheden henvendt paa Kommunister,
  som kan anses for egentlig farlige.

 

Den
nye afdeling E

I Københavns Politi genopstod der belastede Afdeling D ikke. Den ny afdeling kom
meget opfindsom til at hedde Afdeling E, normalt også kaldet KE. Afdelingen blev etableret
i forbindelse med Påskekrisen. Det forblev lidt uklare linjer mellem REA og det københavnske politis
efterretningstjeneste.

 

De havde
velsingnelser fra højeste sted

En
af de første opgaver for REA var at opbygge et nyt kartotek.
Og den indeholdt sikkert mange kommunister. For nu gik man efter alle
kommunister. Justitsministeriets påbud var ophævet. Også Brix i Sønderjylland syntes at have frit spil.

 

For
her rettede man sig ikke efter Justitsministeriets cirkulærer. Havde man en speciel aftale? Man
havde åbenbart fået meget frie hænder i overvågningen af Det Tyske Mindretal. Hvorfor er der ingen, der
her har givet udtryk for betænkeligheder, bortset fra de fire politimestre,
vi tidligere har omtalt?

 

En
gruppe der langt om længe fik bevågenhed, var de såkaldte A.K. – grupper, som en politimester udtrykte
det:

 

• De havde velsignelser fra højeste sted.

 

Disse
grupper havde rødder til modstandsbevægelsen og levede i omegen af
hjemmeværns – miljøet. A.K. – grupperne var antikommunistiske grupper.

 

AIC
– Arbejdernes Informations Central

Men
ellers var det som om det ikke rigtig var opbakning til REA. Politimestre og kriminalpolitiet havde begrænset forståelse
for REA’s arbejde.

 

Socialdemokratiet og De Samvirkende Fagforbund oprettede Arbejderbevægelsens Informations
– central. (AIC). På et tidspunkt følte bevægelsen
sig presset af DKP.

På 
et tidspunkt vedtog man, at AIC skulle kortlægge kommunisternes
arbejde. REA tog kontakt til AIC. Her kunne man få nyttig
viden om kommunisterne. Og REA gav alle deres oplysninger
videre til CIA.

 

DKP planlagde sabotage?

Efterretningsvæsnet
var i 1948 efter bevæbnede kommunistiske
grupper. Angiveligt skulle DKP på et centralkomite – møde have nedsat
et udvalg, der skulle tilrettelægge sabotage i Danmark under en evt. amerikansk
eller engelsk besættelse. Senere undersøgelse viser, at dette muligvis
er noget som efterretningsvæsnet selv har kogt sammen.

 

Man
udsendte en erindringsliste, hvem man skulle følge i 1949 – 
1950. heri hed det sig:

 

• Særlig
  udtrykkelig var dokumentet med hensyn til tidligere nazister, 6 – maj – foreninger
  og øvrige
  nazistiske organisationer skulle følges, og de betydende og ledende
  folk registeres. Også folk, der var straffet efter
  straffelovstillægget, dvs. nazister, østfrivillige, landsforrædere osv. skulle følges med henblik på at konstatere, hvorvidt de
  genoptog gamle vaner eller ”faldt til ro”. Også her skulle der føres lister med adresser mv.,
  indtil man havde konstateret, hvem der særlig burde følges.

 

CIA
vidste besked

I
februar 1949 kunne man i en rapport fra CIA’s hovedkvarter læse, at af
det danske kommunistpartis 40.000 medlemmer lå de 3.000 inde med våben.
Endvidere kunne man oplyse at blandt De Samvirkende Fagforbund var de seks procent kommunister.

AIC havde ca. 6.000 meddelere rundt om på arbejdspladserne.
Således fik Den Amerikanske Ambassade oplysninger om, at 17 pct. af bestyrelsesposterne
i den danske fagbevægelse tilhørte kommunisterne.

 

I
de første år af Den Kolde Krig var det den militære – ikke politiets – efterretningstjeneste,
der spillede hovedrollen i myndighedernes overvågning og registrering
af danskernes lovlige, politiske virksomhed.

 

Arne Sejr’s ”Firmaet” 

Der
forekom langvarige rumaflytning af kommunister. De blev udført af Arne Sejrs ”blikkenslager – bande”. Denne private efterretningsvirksomhed blev også
kaldet Firmaet.

En
kamp udspillede sig også mellem militærets
og politiets efterretningsvæsen. Dette er så udmærket beskrevet i
bogen Obersten og kommandøren.

 

I
en af de talrige rapporter står følgende:

 

• Således
  måtte
  hensynet til statens sikkerhed stå over
  hensynet til den enkelte borgers rettigheder , og alle kommunister
  burde registreres for, at myndighederne kunne holde dem væk fra sensitive stillinger.

 

Misinformation
af den danske offentlighed

Misinformation
af den danske offentlighed var allerede fra starten et kendetegn for
efterretningstjenesten og justitsministeriet,
såvel som krænkelser af borgerrettigheder og retssikkerhed.

I
slutningen af 1950erne forelå en plan om internering af op mod
tusinde kommunister i tilfælde af krigs – eller krisesituationer.
Ja enkelte hjemmeværns – organisationer havde ligefrem
likvidationslister i begyndelsen af 1950erne. Disse lister var kendt
af PET, men blev dog ikke påtalt.

 

Overvågningen
af Det Tyske Mindretal aftog

Efter
at Brix forlod Sønderjylland i 1950 aftog overvågningen af Det Tyske Mindretal. Efterfølgeren Schaumburg – Christensen decentraliserede informationsarbejdet, og den
kolde krig nærmede sig.

Spørgsmålet
er, om Brix ikke kastede ild på bålet
med sin omfattende overvågning. Men det danske samfund belønnede ham.
Han blev chef for PET.

 

Barske
udtalelser fra kommende PET – chef

Da
han skiftede til København havde han endnu en klar anti
– tysk holdning. Kort før, han tiltrådte sit hverv som PET – chef, holdt han et foredrag på Politiskolen:

 

• De tyske metoder og deres
  ekspansionstrang ændrer sig vel aldrig. Det
  farlige perspektiv er de 50 millioner tyskere, som lever i Vesttyskland,
  og som nu har brug for Lebensraum. Øst for Oder – Neisse – Linjen er det ikke mere muligt.
  Hvad er så muligt?
• De 20.000 medlemmer af
  det tyske mindretal i Nordslesvig og deres nazistiske
  ledelse er som Tysklands forpost en latent fare.

 

Og
med de holdninger blev Brix den ny efterretningstjeneste PET’s første chef.

 

Interne problemer i PET

I
1957 måtte han træde tilbage efter afsløringer om embedsmisbrug i Ekstra Bladet. Forinden måtte han dog samarbejde med det nye
vesttyske efterretningsvæsen – med de tyskere, han hadede så meget.

Allerede
fra 1956 opstod der interne problemer i PET omkring samarbejde.

 

Politikarrieren
begyndte som politimester i Aabenraa i 1945 og endte som politimester
i Gentofte fra 1960 – 1972.

 

Chefen
bestemte

En
kriminalassistent Christian Madsen havde direkte kontakt til amerikanske efterretningsvæsen.
Amerikanerne fik alt REA’s materiale. Denne praksis
forhindrede Brix ved sin ansættelse. Christian Madsen blev forflyttet til Fremmedpolitiet.

Alle
oplysninger, der skulle videregives til andre myndigheder skulle fremover
gå gennem chefen selv.

 

400.000 var registeret

Det
var virkelige hårde argumenter som efterretningsvæsnet fandt frem til. I PET – Kommissionens Rapport hedder det fra en redegørelse fra 1950:

 

• Efter kuppet i Prag, havde
  partiet reorganiseret dets efterretningsvirksomhed og kampgrupper, en
  del medlemmer var i besiddelse af lærerbøger i gadekampe, kommunisterne overvågede våbenleverancer fra USA, der
  var konstateret infiltration i en lang række samfundsvigtige institutioner
  (hjemmeværnet, skytteforeninger, stadsadministrationen,
  kommunerne, DSB, P&T, visse direktorater, gas – vand – og elektricitetsværkerne) og ledende kommunister videregav
  oplysninger om danske forhold til østlige legationer.

 

Og
registreringen blev bestemt ikke mindre. Således var over 400.000 borgere
ved starten af tresserne optaget i hemmelige kartoteker.

 

Kilde: Se:

• Litteratur Besættelsestiden A – L
• Litteratur besættelsestiden M – Å
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur København (under udarbejdelse)

 

Og
vi vender senere tilbage med flere artikler omkring overvågning og PET. Indtil da kan vi henvise
til følgende artikler, hvor overvågning sikkert har fundet sted:

 

Under
København:

• Historien om Første Maj
• Landsforrædere
  og Landssvigere

 

Under
Sønderjylland:

• Den sønderjyske
  efterretningstjeneste
• En stikker fra Sønderjylland
• Jordkamp, Vogelgesang og
  Domænegårde
• Modstand i Kolding
• Modstand i Sønderjylland
• Opgøret
  efter 1945
• Stikkeren – mord
  uden samvittighed
• Mindretal i brændpunkt
• Det Tyske Mindretal

 

Under
Aabenraa:

• Fritz, nazister og et kartotek

 

Under
Padborg/Kruså/Bov:

• Frøslevlejren
• Fårhuslejren
• Straffelejren
• Dagligliv i Frøslevlejren
• Harreslev – dengang
• To skæbner
  i Kiskelund
• Mord i Padborg 1945 1 – 3

 

Under
Nørrebro:

• Bomben i Søllerødgade
• Byggeren på Nørrebro – nok
  engang
• BZ – bevægelsens historie på Nørrebro
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Fristeder og Ungdomshus
• Hvorfor skulle Janne dø?
• Louis Pio på Nørrebro
• Nørrebro
  Beboeraktion og kampen om Byggeren
• Nørrebro – 9 dage i sommeren 1944
• Røde
  Rose på Nørrebro
• Ungdomshusets historie
  1 – 2
• Ungeren set fra 6. klasse
• Slumstormere, Besættere og Autonome

 

www.dengang.dk indeholder ca. 80 artikler fra Besættelsestiden