Gennem 10 år har to mænd
tilranet sig dokumenter fra Rigsarkivet, som er kulturarv.

De har solgt en del af materialet
via en historisk hjemmeside.  Hvordan har dette kunnet lade sig
gøre. De har brugt ”forsker” – begrebet, der giver adgang til unikke arkiver. Yderligere sikkerheds – anordninger gøre
det måske vanskeligheder for os amatør – historikere. Arkiverne
kan godt give ændringer i Danmarks – Historien. PET, Den Danske Brigade
og historikere er ikke så glade for vores indblanding. Vi bliver beskyldt
for at være fulde af konspirations – teorier. 

 

Du kan ikke få adgang
til det hele

Hvis du skal ind i et
arkiv, skal du lave en ansøgning. Du kan gøre det via nettet. Men
selv om medierne i forbindelse med tyveri – sagen oplyser, at
der er få afvisninger til at få aktindsigt, så
er det ikke helt korrekt. Det kommer nu an på, hvad man søger.

 

I forbindelse med vores
artikelserie Mord i Padborg 1945, har Kurt Jensen, der er vores privatdetektiv i sagen, fået fem afvisninger.

Vi
har i den forbindelse overvejet om
vi skal søge i engelske arkiver. Forskere kan søge midler til dette.
Vi andre skal betale af egen lomme.

 

En offensiv
strategi

Vi
har sikret også et vidneudsagn. Nej, vi vil ikke betale høje
summer, for at få den rigtige historie. Og vi har valgt den offensive
historieskrivning. Det vil sige, at vi fortløbende vil fortælle om
udviklingen i sagen.

 

Forskere har lettere adgang

Når
man søger, skal man angive, hvorfor man søger. Og forskere har nemmere
ved at få adgang end os almindelige dødelige amatør – historikere.

 

Overraskelser ligger og
venter

Selv
om historikere har påstået det modsatte, så er det undertegnedes
opfattelse, at det der stadig ligger og venter i arkiverne, sagtens
kan ændre Danmarkshistorien. Og det er ikke for at nedgøre historikere, at
dette siges.

 

Moral,
etik, holdning og tolkning

Se
blot på Saxo. Han blev betalt for sin forskning.
Og dem, der betalte ham skulle selvfølgelig omtales positiv. En anden
ting er etik og moral og holdning. Den ændrer sig også med tiden.
Vi forholder os også anderledes til forskellige ting, som vi har gjort.

Og
så har vi også med at tolke forskelligt.

 

Se
blot på Dobbeltmordet på Peter Bangs
Vej eller da sagen om de Tyske Flygtninge kom frem. Og nu bliver det
også stillet spørgsmålstegn ved Modstandsbevægelsens rolle.

 

Man
må ikke kritisere historikere!

Vi
har mange fantastiske historikere, der skriver lige så fantastiske
bøger. Men det er ikke særlig populært at anfægte, når de skriver
noget forkert.

 

Hvad
kan man stole på?

De
ting, der er stjålet fra Rigsarkivet er ting fra besættelsestiden
og retsopgøret. Det er også ting, der er beslægtet med disse, vi
har søgt adgang til. Og vi har allerede nu  opnået væsentlige
resultater. Men det er selvfølgelig langt fra konspiration til endelige
beviser.

Således
fortalte en historiker os, at en kirkebog kunne man ikke stole på.
Præsten kunne jo skrive, hvad han ville.

 

Jamen
det kan en læge også, når han er med i en modstandsbevægelse. Han
kunne jo forfalske en dødsattest og meget mere. I forbindelse med vores
søgen omkring vores artikelserie Mord i Padborg 1945 er vi stødt på mange løgnagtige dokumenter.
Fordi man finder et dokument i et arkiv, behøver det ikke at være
sandfærdigt.

 

Arkivloven skal overholdes

Og
så skal vi heller ikke glemme, at vi har en
arkivlov, der skal overholdes. Således måtte børn af tyske soldater
bryde loven for at finde frem til deres forældre.

 

Registerloven
skal overholdes

Vi
har i Danmark glemt, at vi har en registerlov.
Den skal vel også overholdes, når det gælder det historiske. Et besøg
på Rigshospitalet gav pludselig mulighed for at dukke ned i patientjournaler.
En masse skabe var placeret på et offentlig tilgængelig område. Her
var der fri mulighed for at kigge i diverse patienters sygdomsforløb.
Det burde ikke være muligt.

 

Danmarkshistorien
kan sagtens ændres

Men
det kan jo undre, at en chefkonsulent kan udtale, at fordi der ryger
to meter arkivmateriale, ja så ændrer det ikke slagets gang.
Historien skal ikke skrives om.

 

Ja
det kan jo undre den udtalelse. Når man
ser på, hvad indtil nu har fundet ud af med Mord i Padborg, som på en måde allerede har ændret en lille
del af Danmarkshistorien. Det er jo bare et spørgsmål om tid, inden vi
kan bevise de andre påstande, som vi har fremført.

 

Ikke alle bryder sig om amatør – forskere

Og PET, Den Danske Brigade og Politiforeningen er ikke særlig glade for det, vi har fundet frem
til. De vil sikkert også gøre deres til, at vi ikke finder frem til
den fulde sandhed.

Vi
har også her på siden oplevet historikere, som har bebrejdet
os, den måde vi beskriver forholdene i Faarhuslejren, Det Tyske
Mindretal og Den Sønderjyske Efterretningstjeneste.  Vi er blevet beskyldt for at være fulde af konspirations
– teorier

 

Via
Nettet kan adgang gives

Fra Rigsarkivet lyder det, at man har cirka
600 hyldemeter om Anden Verdenskrig. Det er så inklusive det materiale man har fra Københavns Byret og Rigsadvokaten.

 

Man
kan via nettet ansøge om indsigt i arkiverne. Det vil sige langt fra
alle kan man få adgang til. Navn og adresse, samt begrundelse
skal man give. Man kan få indblik i en enkelt kasse eller et helt bur med flere mapper.

 

Du
skriver også under på, at du ikke misbruger lovgivningen.

 

Du skal
aflevere din kasse

Du
skal aflevere din taske, som du kan placere i et aflåst skab. Når
du går ind i læsesalen må du gerne have en blok med, samt gennemsigtig
plastpose. Og den ting, du vil gennemse, skal være bestilt på forhånd.

 

Tyveri gennem 10 år 

Det
var to personer, som er sigtet for omfattende tyverier af historisk materiale fra Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland.

De
stjålne arkiver er blandt andet politirapporter, retsakter, desertør 
– sager og personlige ejendele, der er forsvundet fra arkiverne.
Materialet handler angiveligt fra danske nazister, der kæmpede på tysk side under
krigen.

 

Over
en længere årrække har mændene ifølge politiets sigtelse fjernet
uvurderligt materiale fra arkiverne. De har angiveligt gjort det under
dække af, at have en forskerlignende interesse. Og det er rystende
at få at vide, at tyverierne muligvis
er sket gennem en 10 – årig periode. Det må være tale om et professionelt
stykke arbejde og materialet må være fjernet fra læsesals – området
i små portioner over meget lang tid. Det har krævet stor tålmodighed.

Det
må have været velorganiseret og systematisk.

 

Forsker
– betegnelsen anvendt

Først
i begyndelsen af oktober blev en embedsmand gjort opmærksom på 
tyveriet. Sagen blev overdraget til Københavns Politi, der siden har efterforsket sagen. Af frygt for,
at de historiske dokumenter blev skaffet af vejen, havde politiet og Rigsarkivet forsøgt at hemmeligholde
sagen.

 

De
to mænd vidste, hvad de gik efter. Men på nettet kan man faktisk
finde frem til de unikke skuffer i arkivet. Og når man bruger ” forsker – betegnelsen” kan man få adgang til de
særlig unikke klenodier.

 

Solgt
på en historisk hjemmeside

En
stor del af det stjålne materiale er beslaglagt. Men en del mangler.
Politiet mener, at det er blevet solgt. Politiet ransagede fire lejligheder.
Her fandt man flere flyttekasser med stjålne dokumenter.

 

Umistelig
kulturarv

Antagelig
er en del af effekterne solgt via en historisk hjemmeside – nej
ikke denne. Og det var angiveligt først ved den lejlighed, man fandt
ud af, at noget var rovruskende galt.

Pludselig
lå dokumenter, der manglede i Rigsarkivet til salg på denne hjemmeside.

 

Begge
de anklagede kendte den danske nazist Kaj Burchard. Antagelig skal de have fjernet nogle dokumenter,
der dokumenterede at den danske nazist flygtede fra fronten og først
vendte tilbage mod krigens slutning.

Det
er materiale som er fremlagt i Østre Landsret under retsopgøret efter krigen, ligesom der er
materiale vedrørende Danmarks Nationalsocialistiske
Arbejderparti (DNSAP) og Frikorps Danmark, der er stjålet.

 

Mange
af tingene er umistelig kulturarv.

 

Hvad
med sikkerheden?

Derfor
rejses der tvivl om sikkerheden på landets arkiver er tilstrækkelig.
Samlingerne skal selvfølgelig sikres bedst muligt.

 

Mange
af arkiverne i Danmark gør ikke løbende status
over, hvad de har i deres samlinger. Det er kun de færreste arkiver,
der undersøger om det man får udleveret også bliver afleveret igen.

Det
er sjældent, at man har det fulde overblik over det, der ligger i en
kasse. For arkivernes personale kan det være svært at få overblik
om, hvad der mangler af dokumenter.

Man
checker heller ikke arkiverne, når man er gået fra læsesalen.

 

Forvirring
på Rigsarkivet

Tyvene
kan stikke dokumenterne under jakken. Man kan også ligge dokumenter
ned i mappen til sin computer, som man gerne må tage med ind i læsesalen.

Ved
udgangen er der intet sikkerhedscheck. Tvært imod særlig på Rigsarkivet er der en del forvirring.
De gange, som vi har været der, stod der her en del turister, der ventede
på, at få rundvisning i Folketinget. Ligeledes stod folk i kø, for at få afleveret
deres ansøgning.

Vores
indtryk var, at pigen ved skranken var overbelastet.

 

Det
er undertegnedes indtryk, at de dokumenter, der er forsvundet kræver
en særlig tilladelse, som langt fra gives til alle.

 

Tilgangen skal ikke besværliggøres

Nu
må vi så ikke håbe, at tyveriet gør det vanskeligere for
os amatør – historikere at få adgang til arkiverne.
De systemer, der angiveligt nu, skal have indføres, skal ikke gøre
det vanskeligere for os, at finde ind til sandheden.

 

Nye sikkerhedstiltag

For
at undgå tyverier i fremtiden nævnes muligheden før og efter
, at arkivpakker er udleveret vejes. Men kan det egentlig fungere i
praksis?

Der
tales også om, at læsesalen skal videoovervåges. Ja sådan siger
politikerne. Men undertegnede mener, at den bliver videoovervåget
i forvejen.

 

Det
kan vel også blive tale om, at man skal visiteres, når man forlader
området. Det kræver efter vores mening så en del omorganisering,
når det er Rigsarkivet, det drejer sig om.

 

Man
bliver overvåget i forvejen

Men
når man skal finde sig i, at blive filmet og overvåget med en kikkert,
når man besøger sin kone på kirkegården, der tilfældigvis
ligger op af Den amerikanske ambassade, kan man vel også vende sig til mere overvågning
på Rigsarkivet.

En
klage over overvågningen på kirkegården
førte ikke til noget.

De
ved sikkert ikke, at undertegnede for ca. 17 år siden skrev en række
artikler om det amerikanske samfund, som ikke var særlig positiv.

 

Scanning
og fingeraftryk

I USA gennemlæses ens tasker af
en bevæbnet vagt. De besøgende føres gennem en kropsscanner. Andre
steder skal besøgende aflevere fingeraftryk.

 

Kulturministeren
har nu bedt Rigsarkivet om en redegørelse, som Kulturministeriets Sikringsudvalg skal kigge på.

 

Det
er svært at gardere sig

En
ting er sikkert, og det er at
sikkerheden ikke er god nok. Ellers ville sådan et tyveri ikke kunne
forekomme.

På 
den anden side, så er det svært at gardere sig mod dem, der er
opsat på at stjæle ting fra arkivet. Dem, der har onde hensigter,
kan vel i dag stjæle materiale.

Men Arkivernes fornemste opgave er at sikre
de unikke materialer for eftertiden.

 

Man
checker åbenbart ikke

Den
ene af de anklagede, er særdeles kendt af politiet. Og her troede man,
at ens strafferegister bliver gennemgået inden man får lov til at gå ind i et register. Men sådan fungerer
det åbenbart ikke. Når man laver en ansøgning skal man blandt andet
opgive navn og adresse.

 

De kongelige
også ramt

Den
ene af de to mænd har stjålet fortrolige dokumenter, som til hørte Ordenskapitlets arkiv på Amalienborg. Ordenskapitlet har vi skrevet om her på siden. Dette arkiv indeholder
person – følsomme oplysninger om dekorerede personer fra anden verdenskrig.

 

Disse
papirer var sendt til en såkaldt sikkerhedsdestruktion på Amagerforbrænding via renovationsselskabet Renoflex, hvor den ene sigtede arbejde.
Når dokumenter skal makuleres, er det fordi, de aldrig nogensinde skal
komme til andres kendskab. Så er den en alvorlig sag.

 

Hård straf

Arkivet har modtaget henvendelser fra borgere, der siger,
at de ligger inde med historiske dokumenter, som muligvis kan stamme
fra det omfattende tyveri.

Ifølge
straffeloven kan man slippe for straf, når hælervarer er købt i god
tro.

På 
et tidspunkt talte politiet om, at man ville indføre en frit lejde aktion. Men den har man hvis opgivet
igen. Hæleri straffes ellers med bøde eller fængsel i op til halvanden
år. Strafferammen er dog helt op til halvanden år, hvis den er af
særlig grov karakter.

 

De
to anklagede, kan risikere op til seks års fængsel.

 

Hvis
du vil vide mere: I artiklen henvises til følgende artikler:

 

Under
Padborg/Kruså/Bov:

• Mord i Padborg 1945
• Mord i Padborg 1945 andel
  del
• Mord i Padborg 1945 tredje
  del
• Fårhuslejren
• Straffelejren

 

Under
Sønderjylland:

• Den sønderjyske
  efterretningstjeneste
• Landsforrædere
  og Landssvigere
• Det Tyske Mindretal
• Modstand i Sønderjylland
• Mindretal i brændpunktet

 

Under
Østerbro:

• Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej

 

Under
København:

• Tyske Flygtninge
• Stikkerdrab
• Tyskerluder og Drageyngel
• Overvågning – dengang

 

www.dengang.dk indeholder ca. 80 artikler fra Besættelsestiden