Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Danskeren, der ville dræbe Hitler

November 18, 2012

Anmeldelse af bogen, Søren Flott: Danskeren, der ville dræbe Hitler,
Gyldendal.
Egentlig findes der masser
af stof om Jens Peter Jessen – syd på. I Danmark havde man næsten
glemt ham. Det var ham, der stod bag
Operation Valkyrien. Og så er han født øst for Tinglev. Han startede som overbevist
nazist. Og nazister kan ikke være helte. Derfor har danskerne glemt
ham. Men der er en mindesten for ham på kirkegården i Tinglev, på
Altes Gymnasium i Flensborg og Plötzensee, hvor han blev henrettet.
Der Nordschleswiger og Berliner Zeitung har skrevet om ham.

 

Han var tysk statsborger

Titlen
på bogen, skal nok få mange til købe bogen. For egentlig
skulle den hedde
Den dansk fødte, der ville dræbe Hitler. For Jens Peter Jessen var tysk statsborger, da han planlagde attentatet
mod
Hitler.

 

Sønderjyden,
der ville dræbe Hitler

Det
havde været rigtig, at kalde bogen,
Sønderjyden, der ville dræbe
Hitler
, eller Nordslesvigeren, der ville
dræbe Hitler.

Man
skal se på den historiske udvikl
ing fra 1864 – 1920, men
den kender forfatteren måske ikke?

 

Kendt
i Sønderjylland

Og
det er også rigtig, at ikke mange kender til
Jens Peter Jessens eksistens. Men forfatteren vil sikkert gøre ham
mere ukendt, end han egentlig er.

 

Den
27. oktober 1979
og den 21. august 1982 havde Det Tyske Mindretals avis Der Nordschleswiger et par artikler med ham. Og Jens Peter Jessen´s søn har været i Sønderjylland og holde foredrag om sin far.

 

Omtalt
syd på 

Og
det er da også muligt, at der kun er skrevet en bog o
m vores hovedperson. Men han er omtalt i en hel
del bøger hos vores sydlige naboer. Og et utal af tyske hjemmesider
omtaler hans bedrift, men også hans videnskabelige arbejde.

Ja
og selv
Grænseforeningen har på deres hjemmeside en biografi over ham.

 

Man kan ikke koble en nazist til en helt

Grunden
til, at den danske offentlighed ikke rigtig har interesseret sig for
ham, er sikkert at han var nazist. Og det er ikke særlig populært
at koble en nazist til en heltegerning.

 

En antihelt

Det
kommer mig til
at tænke på en anden nazist
Frits Clausen. Ja, man kan ikke kalde ham helt, snarere tvært
imod. Men at betragte ham som nærmest krigsforbryder er jo også en
af paradokserne fra retsopgøret.

Og
så er det ikke populært at sætte spørgsmålstegn omkring omst
ændighederne ved Frits Clausens død.

 

En bog
kan skabe en heltestatus

Og
når nu bogen dukker op, som i indhold faktisk er ret så spændende,
så må håbet være at man gør op med fordomme.
Jessen startede med at være nazist.
Han kunne godt lide ideologien bag ved. Men hurtig så han, at måden
man forvaltede det på, var under al kritik.

 

En helt
fra Stoltenlund

Men
hvem skulle tro, at der i den lille by
Stoltenlund øst for Tinglev voksede en knægt op, der
var idemanden bag attentatet mod
Hitler den 20. juli 1944. Han var
sammen med kendte navne som
Eduard Wagner, Ludwig Beck,
Fritz Lindemann
og Claus Schenk Graf von Staufenberg. Ja det er de navne vi kender fra filmen Valkyrie med Tom Cruise i hovedrollen. Egentlig burde
optagelserne til filmen være startet i
Stoltenlund.

 

Og
vores hovedperson gik under navnet
professoren eller under dæknavnet Nordmann.

 

Familien
Jessen

Det
var et gammelt adelsgods, der blev udstykket. I 1752 kom familien
Jessen hertil. Jens Peters far og mor hed Maria og Jes Ratenburg Jessen. De ejede en stor slægtsgård,
som havde været i familiens eje i generationer.

 

Forældrene
var tysksindede, men
Jens Peter kom til at gå i almindelig
folkeskole i
Bajstrup. Trods en børneflok på 10
var der råd til at give børnene en ordentlig uddannelse. Således
kom
Jens Peter til at gå på Altes Gymnasium i Flensborg.

 

Ved
fronten under Første Verdenskrig

Under Første Verdenskrig kom Jens Peter allerede til vestfronten
i 1914, hvor han tidlig blev såret. I 1916 var han tilbage i skyttegravene
i
Nordfrankrig.

Senere
blev han sendt til østfronten. Et halvt år inden krigshandlingerne
ophørte blev han sendt hjem som krigsinvalid med en rang som løjtnant
af reserven.

 

Unge Jessen begyndte at læse økonomi
og jura på universitet i
Kiel. Senere fulgte han den udvikling
på nært hold, der førte til, at
Tyskland sank ned i kaos.

 

Vi er
herrerne i Verden

Da
han var i
Kiel meldte han sig ind i Deutschvölkischer Schutz und Trutzbund. Organisationens motto var Wir sind die Herren der Welt. Organisationen fastslog, at det var jødernes
skyld, at tyskerne tabte
Første verdenskrig.

Det
var på det tidspunkt, at der fandtes et hav af højreorienterede
småpartier i
Tyskland. Paramilitære grupper kæmpede
i gaderne mod kommunisterne.

 

Nazisterne
kom på det rette tidspunkt

Mange ønskede sig tilbage til Tyskland, som tidligere tiders storhed.
Derfor kom nazismen på det helt rigtige tidspunkt, med
Hitler som frelseren. Det var også
her, at
Jessen fandt sit ståsted.

 

Et liberalt verdenssyn

På 
universitetet i
Kiel grundlagde Jessen, Institut für Weltwirtschaft. Han var en stor tilhænger af frihandel mellem
nationerne. Han havde et liberalt verdenssyn, som senere skulle bringe
ham på kant med nazismen.

 

Nært venskab

Jessen kom meget nær på en af sine lærer, Bernhard Harms, som han blev gode venner
med. Og det samme skete med diplomaten
Ulrich von Hassel og general Ludwig Beck.

 

Fire
børn

Jessen blev gift med Käte Scheffer og de fik fire børn sammen. På et tidspunkt
arbejdede han i en afdeling af
Deutsche Bank i København. Men i 1927 vendte han tilbage
til
Tyskland. Han blev tilknyttet universitetet
i
Göttingen.

 

 

Egen
fanskare

I
1930 begyndte
Jessen en række forelæsninger
om udenrigshandel, penge – og bankvæsen og finanspolitik efter at
have taget en doktorgrad. Han oplevede en hel fanskare af studerende.

 

Deutsche
Arbeiterpatei

Han
blev tilknyttet
Deutsche Arbeiterpatei. Hitlers økonomiske rådgiver, Otto Wagener havde lagt mærke til Jessen:

 

  • Såvel
    professor Jessens videnskabelige opfattelser, som hans grundl
    æggende verdensanskuelser stemmer fuldkommen overens med nationalsocialismens
    grunds
    ætninger.

 

Ved
nazisternes magtovertagelse i 1933 fik
Jessen stor indflydelse på partiets
politik.

 

Lærdom,
viden og kultur brændt

Den
10. maj 1933 trængte en gruppe kampklædte tropper f
ra SA – Sturm – Abteillung ind i et privat bibliotek i Göttingen og plyndrede hylderne for
bøger. Talrige bøger fra hele
Tyskland blev brændt i store bål.

Jessen kunne se, at lærdom, viden og kultur blev brændt.
Det var ikke lige det, som han kunne sympatisere med.

 

Kollisionskurs

Nazisterne
fik mere og mere magt. En aktiv opbakning af hagekorset og dens motiver
var gavnlig for karrieren.

Men
allerede kort efter magtovertagelsen kom
Jessen på kollisionskurs med partiet.
Flere af hans gode kollegaer måtte trække sig, fordi de var jøder.
Det ramte
Jessen hårdt.

 

Disse
forhold var medvirkende til, at han søgte tilbage til universitetet
i
Kiel. Jessen var en meget principfast person især over for
sine egne principper. Dette gav ham også en del problemer.

 

De lange
knives nat

I
mellemtiden ryddede
Hitler op i De lange knives nat. Ledende folk i SA blev ryddet af vejen. Ja
de blev simpelthen likvideret.

 

Rapport
førte til politiundersøgelse

Jessen havde sendt en rapport til Indenrigsministeriet. Han var utilfreds med forholdene på universiteterne. Johannes Haupt, der tilhørte eliten inden
for nazist – partiet var utilfreds med det, han læste.

Sagen
førte til en politiundersøgelse. Om
Jessen bare havde skrevet under
på denne rapport eller selv skrevet den, vides ikke. Men faktum var,
at både hans hjem og kontor blev ransaget. Og ikke nok med det.
Jessen blev sendt på en tvungen
ferie. Han fik desuden at vide, at han aldrig skulle vise sig i
Kiel igen.

 

Jessen protesterede over de overgreb, han havde været
udsat for. Han blev derefter tvangsforflyttet til universitetet i
Magdeburg.

 

Økonomi
er af sekundær betydning

I
1934 blev halvdelen af de penge den tyske stat brugte på varer
og tjenesteydelser brugt til militæret. Man brugte mere eller mindre
lyssky met
oder til at få vendt den
dårlige tyske økonomi.
Jessen var stærk utilfreds med
den måde, den tyske stat greb det an på. Men føreren havde en anden
filosofi:

 

  • Økonomi er af sekundær
    betydning

 

90 pct.
bakkede op om Der Führer

Heller
ikke lederen af
Abwehr – den tyske efterretningstjeneste,
Hans Oster,
var begejstret for Hitler og nazisterne. Han sendte
flere meldinger til briterne og amerikanerne med forslag til kupplaner.

Men
det var ikke let. 90 pct. af den tyske befolkning bakkede op om
Hitler, så kupplanerne måtte opgives.

 

Jøderne
sat ud på sidesporet

Jøderne
blev efterhånden sat helt ud på et sidespor.
Nürnberg – lovene fastslog helt klart, hvornår man var jøde. Efterhånden
blev alle jøderne frataget alle deres rettigheder. Og oprustningen
fortsatte for fuld kraft.

 

De skal
bare adlyde

Det
var ikke alle officerer i den tyske
Wermacht, der kunne forstå Hitlers planer. Mange mente, at bægeret
efterhånden var flydt over.
Hitler var godt klar over det, men
som han sagde:

 

  • Jeg forlanger ikke, at
    mine
    generaler forstår mine planer, kun at de adlyder
    dem.

 

Ved
det såkaldte
Mittwochgesselschaft i Berlin mødte Jessen en række kendte personer,
som var utilfredse med
Hitler. Selskabet havde 16 medlemmer.

 

Dårlig
anmeldelse

I
mellemtiden havde
Jessens indflydelsesrige venner skaffet
ham et job på
Handelshøjskolen i Berlin. I 1935 udgav Jessen bogen Volk und Wirtschaft. I NSDAP’s Völklischen Beobachter svinede anmelderen, Jessen til.

Forlaget
fik kolde fødder og trak bogen tilbage. Den blev dog senere udgive
t med en masse rettelser, så det passede ind
i regimets filosofi.

 

Flere
af
Jessens kollegaer vendte ham nu ryggen.
Han blev igen sendt på tvungen ferie. Der opstod en del uro omkring
hans person. Det lykkedes dog for
Jessen at besvare sin stilling,
selv om mange nu betvivlede hans rette sindelag.

 

En studiereform

Jessen fik dog opgaven til at lave en studiereform. Og
det han fandt frem til, kunne ikke have vakt begejstring. Han ville
have fjernet alle ideologiske fag. Han mente også, at fysisk træning
ikke skulle foregå på studiestedet.

 

Krystalnatten

Den
9. november 1938 gik
Sa’er og Gestapo rundt omkring i byerne med økser og mukkerter
og ødelagde jødisk ejendom. Jødiske medborgere blev slået ned. Det
var den såkaldte
Krystalnat.

 

Attentat
nr. 2 gik
galt

En
bombe blev anbragt i et fly, hvor
Hitler var med. Men den sprang ikke.
For anden gang undslap han et attentat.

 

 

250.000
handicappede ryddet af vejen

Snart
begyndte
Jessen og hans sammensvorne at rejse
rundt i
Europa for at finde medsammensvorne.
Et attentat var planlagt af en gruppe omkring
Abwehr.

 

I
mellemtiden var nazisterne i gang med
Aktion T4. Det gik slet og ret ud på,
at myrde mennesker, der blev anset for at være for uværdige til at
leve. Og det var de handicappede det gik ud over.

250.000 fysisk og psykisk handicappede blev ofre
for udryddelserne.

 

Modstanden
var samlet i ”spindelvæv” 

Jessen vidste også godt, at der ved østfronten foregik
en omfattende massakre. Dette blev diskuteret, når
von Hassel, Beck og Popitz mødtes.

 

Han
var
blevet tilbudt en fin forskerstilling
i
Bonn, men han afslog. Han ville
hellere blive i
Berlin og koncentrere sig om modstanden
mod det nazistiske styre.

 

Modstanden
mod
Hitler var ikke organiseret i en
stor gruppe. Det var alt for farligt. Snarere var det forskellige spindelvæv,
der indbyrdes var forbundet gennem personlige venskaber, kontakter,
møder og diskussioner.

 

Attentat
nr. 3 mislykkedes også 

Von
Gersdorff
var parat til at tage forbryderen
med i døden. Han ville antænde en bombe han havde på sig lige i nærheden
af
Hitler. Men sikkerheden omkring Der Führer var efterhånden så stor,
at det ikke lykkedes at komme tæt på ham. For tredje gang mislykkedes
et attentat.

 

Depressiv
Jessen

En
måneds tid efter dette forsøg var
Ulrich von Hassel på besøg hos Jessen. Men professoren var meget
nedtrykt, nærmest depressiv. Familien havde mistet en søn ved østfronten.
Desuden havde
Jessen efterhånden opgivet håbet
at komme af med
Hitler.

 

Jessen
var ophavsmanden

Men
det er
Jessen, der får ideen til det mest
omtalte attentatforsøg. Den 20. april 1943 tilføjer
Ilse von Hassel en note i hendes mands dagbog. Heri fortæller
hun, at en mand, som blandt konspiratorerne er kendt som
Nordmann har udtænkt en plan:

 

  • I teorien ville det være enkelt at fjerne den
    forbryde
    r. Den officer, der skal
    forest
    å orienteringen (til Hitler),
    medbringer en mappe med spr
    ængstof, lægger den på Hitlers skrivebord, lader
    sig hente for at besvare et telefonopkald, som er aftalt p
    å forhånd og det er sket med Hitler.

 

Og Jessen mente ikke, at Hitler kunne blive ved med at være
så heldig.

 

Vigtige
papirer beslaglagt

I
mellemtiden troppede
Gestapo op hos Abwehr. De fandt en del afslørende
papirer.
Hans Oster og en jurist blev anholdt. Jessen og hans gruppe var efterhånden
blevet nervøse.

 

Generalerne
var en flok krystere

Blandt Hitlers officerer var dråben ved
at flyde over. Men de færreste turde at gøre nogen som helst modstand.
Det var
Slaget ved Stallinggrad, der skabte stor utilfredshed.

300.000
tyske soldater stod over for 1,5 millio
ner russiske soldater.

Hitler nægtede, trods gentagende advarsler, at trække
styrkerne tilbage. 250.000 tyskere omkom.

 

I von Staufenbergs øjne var generalerne en
flok krystere, fordi de ikke gjorde modstand mod
Hitler. Jessen kom godt ud med von Staufenberg. I hans øjne var han en, der lignede ham selv.

Under
en aktion i
Tunesien blev Staufenberg alvorlig kvæstet.

 

En ny
forfatning

Jessen var i mellemtiden blevet ansat på paskontoret.
Han havde fået ansat en anden modstander af regimet,
Ulrich Wilhelm von Schwerin
und Schwanenfeld.
Denne var søn af en tysk
diplomat. Og
Ulrich var faktisk også født i Danmark.

 

Jessen arbejdede også på en ny tysk forfatning, der
skulle tages i brug, efter førerens fald. Det var i bund og grund en
blanding af et autoritært militærstyre og en form for oplyst enevælde
under et nyt statsoverhovede.

 

En farlig
mission

Under
et familiebesøg i
Sønderjylland i 1944 skulle Jessen også have søgt opbakning
til et kupforsøg blandt det tyske mindretal. Det var unægtelig et
risikabelt foretagende, hvis dette har sin rigtighed.

 

Og
det tror undertegnede ikke kan have sin rigtighed. Fra
Berlin lød det hele tiden til Det Tyske Mindretal – Dæmp jer.

Hvis
de havde fået kendskab til at nogle ville dræbe
Der Führer, så havde Berlin fået besked med det samme.

 

Jessen advarede også mod, at få hjælp af Himmler og SS i kupforsøget. SS er nærmest djævlen selv,
skulle
Jessen have sagt.

 

Nervøs – dagen
før 

Den
19. juli 1944 – dagen før kupforsøget, påpegede
Jessen, at det var vigtigt at General Fromm var den første, der skulle
slås ihjel, fordi det var umuligt, at forudsige, hvordan han ville
reagere. Men
Beck nægtede kategorisk at begå Kammeradenmord.

 

Tanken
at kupforsøgets held afhang af en person, gjorde
Jessen nervøs. Og det viste sig
at være berettiget.

 

Alvorlig
uheld

I
foråret 1944 var han blevet involveret i et alvorligt trafikuheld,
hvor næsten hver knogle i kroppen var brækket. Trods dette fortsatte
han med kupplanerne fra sygesengen. Til de afsluttende møder blev han
transporteret
på båre.

 

Hvem
ejer denne mappe?

Ulveskansen lå inde i en tæt skov i det nordlige Polen, blot 150 kilometer fra fronten.
De to bomber kom gennem til
Speerkreis 2, hvor det allerhelligste lå.

Et
elektrisk pigtrådshegn omgav førerens hovedkvarter. For hv
er 30 meter gik der en vagt med en schæferhund.

 

Hitlers bunker var i stand til at modstå en fuldtræffer
fra et russisk bombefly.
Luftwaffe, Wehrmacht og Flåden havde bygninger her.

 

  • Hvem ejer denne mappe

 

Jo,
der blev lagt mærke til
von Stauffenbergs mappe. Han svarede, at i den lå det materiale
han skulle bruge, for at orientere
Hitler. Men indholdet var noget helt
andet.

 

For
sent til føreren

Von
Staufenberg
og Haeften skal have antændt syren
til bomben. De havde behov for et uforstyrret rum.
Von Stauffenberg spørger derfor, om han lige kan gå i enerum
for at skifte skjorte.

 

Den
anden bombe var anbragt i
Haeften som ikke har rang som berettiger
til at være til stede ved mødet med
Hitler.

 

Der
bliver skyndet på 
von Staufenberg. Man kan ikke lade føreren vente. På vej griber von Freund ud efter mappen. Han ville
blot hjælpe
von Staufenberg, da denne stadig er mærket af sin sygdom. Arrig
og nervøs trækker
von Staufenberg mappen til sig. Von Freund undrer sig over denne reaktion.

 

De
kommer fem minutte
r for sent til mødet med
føreren. Det vækker stor irritation.
Von Stauffenberg havde bedt om, at sidde så tæt hos føreren
som mulig. Undskyldningen var, at han efter sit uheld i
Tunesien ikke kunne høre så godt.

 

Reddede
Brandt ubevidst førerens liv?

Da von Stauffenberg bliver bedt om, at redegøre
for reservehæren afbryder
Hitler. Han vil hellere høre om
den generelle situation.
Von Staufenberg forlader derefter lokalet med undskyldningen om,
at han venter et vigtigt opkald.

 

Mappen
med bomben er skubbet
under bordet hen i nærheden
af
Hitler. Men da oberst Brandt havde svært ved at se kortet,
og skal træde nærmere, stødder han mod mappen på gulvet. Han skubber
den med foden længere ind under bordet, så den kommer til at ligge
under nogle massive ben. Måske er
Brandt ubevidst med til at redde Hitlers liv?

 

Stauffenberg
forlod området

Von
Stauffenberg
har forladt bygningen. Han
står og ryger ved kommunikationsanstalten. Kl. 12.42 sker det. Et hult
drøn ruller ud over området. En stor tyk, gulbrun sky af røg vælter
op af bygningen.

 

Von
Stauffenberg
forsøger at forlade området.
Det lykkedes kun med stort besvær at passere gennem vagterne.

 

Hitler
var ikke død 

I Berlin får folkene bag attentatet
at vide, at
Hitler var set vaklende ud af bygningen.
Hans hår var brændt, hans bukser hang i laser, og det blødte fra
hans øre – men manden var i live.

 

Operation
Valküre
kunne ikke sættes i værk, Hitler var ikke død.

 

Jessen
lyttede til radioen

Fra
sin sygeseng lyttede
Jessen til radioen. De proklamationer,
som han selv havde forfattet blev ikke læst op.
Hitler fortalte selv befolkningen,
at han var uskadt. Samtidig proklamerede han, at alle konspiratorer
ville blive afstraffet.

 

 

Hængning
30. nov. 1944

Og
som en af de sidste blev
Jessen anholdt. Han blev dømt til
døden ved hængning af
Folkedomstolen, for at have
kendt til planerne om et statskup, uden at have delt denne viden med
myndighederne.

 

Den
30. november 1944 blev
Jens Peter Jessen, idemanden bag attentatet hængt.

Hele von Stauffenbergs familie blev sat i koncentrationslejr.

 

Det
kneb med pensionen

Efter
kapitulationen flyttede enken og børnene til
Tønder. Senere gik turen til Flensborg, for så igen at flytte tilbage
til
Berlin.

Det
kneb med at få udnetalt embedsmands – pension. Først da han i
begynde
lsen af 1950erne blev anerkendt
som en af konspiratorerne, fik enken pengene udbetalt.

 

På 
kirkegården i
Tinglev er der opsat en mindesten
til ære for
Jens Peter Jessen.

 

En spændende
bog

En
spændende bog med en god historie.
Jens Peter Jessen er bestemt ikke ukendt. Mens hans rolle i Valkyrien er glemt, eller så godt
som. En mand på en båre passer heller ikke ind i en film med
Tom Cruise.

Søren
Flott
har i sin bog koncentreret
sig om
danskeren. Vi følger ikke så meget
med i, hvad der skete efter attentatet.

 

Farfar
var skam idemand, Peter Wivel

Det
som ikke står bogen er, at en af
Jens Peter Jessens sønner, Eike Jessen i dag er professor i Informatik.
Og hans barnebarn,
Jens Jessen i dag er en kendt journalist.

 

Og
denne
Jens Jessen anmeldte filmen med Tom Cruise i ugeavisen Die Zeit i en forsideartikel. Faktuel seriøsitet, skrev han.

 

Og
det fik
Politikens, Peter Wivel til at skrive:

 

  • Jens Jessen ved, hvad han
    taler om. Han har sit navn efter sin farfar, der blev henrettet som
    Stauffenbergs alliered
    e.

 

Jamen Peter Wivel, farfar var skam idemanden?

 

De har
ikke glemt ham på Berliner Zeitung

Berliner
Zeitung
bringer en minde – artikel
om
Jens Peter Jessen på 60 års dagen for attentatet. Det gør de
med en samtale med en af børnene,
Uwe Jessen.

 

Uwe
v
ar dengang 19 år, og befandt
sig i en militærlejr. Lederen havde kaldt alle sammen og fortalt, at
der var sket et anslag mod føreren, og han heldigvis ikke var kommet
noget til.
Uwe var ikke overrasket over,
at faderen nogle måneder senere blev arresteret. Han fortalte, at faderen
ofte skar ansigt, når man talte om nazisterne ved bordet.

 

Budbringer
til Beck

Men
på en eller anden måde var sønnen også involveret i attentatet.
For lige bag skole boede
Genraloberst Ludwig Beck. Og ofte fungerede Uwe som budbringer til denne Beck. Også et foredrag i Onsdags – klubben, som hans far skulle holde,
havde han været med til at forberede. Det handlede om
Romerrigets Fald.

 

Min
far reagerede med det samme

Onsdags
– klubbens
møder foregik ofte hjemme
hos familien
Jessen.

 

  • Min far reagerede med det
    samme, da Gestapo ikke holdt sig til loven.

 

Men
så fik min far problemer, sådan fortsatte
Uwe i mindeartiklen i Berliner Zeitung.

 

Jessen
kendte Ohlendorf

Også 
et møde med
Otto Ohlendorf, der gjorde karriere i SA – Sikkerhedspolitiet har gjort indtryk på Uwe. Denne Ohlendorf blev under Nürnberg – opgøret dømt for at have myrdet 90.000 civile. Uwe havde opsøgt ham, efter
at faderen var blevet arresteret. I skuffen havde
Ohlendorf en pistol liggende.

 

Desværre
havde
Ohlendorf ikke kunnet hjælpe, selv
om han kendte
Jessen godt.

 

Det
lykkedes for
Uwe af få snakket med sin far
inden han blev hængt.

 

Plötzensee

Det
fængsel, hvor
Jens Peter Jessen sad de sidste dage af sit liv blev bygget fra
1868 til 1879 på et område som havde tilhørt godset
Plötzensee.

Fængslet
blev blandt andet brugt til dem, der af
Folkedomstolen blev dømt til døden. Men her tilbagte også
mange udenlandske tvangsarbejdere deres sidste dage. Over halvdelen
af dem, der her blev henrettet, var udlændinge.

 

En guillotine

I
1936 beordrede
Hitler, at der blev anskaffet en
guillotine. Den blev brugt helt frem til 1942

 

Die
Rote Kapelle

Fra
1933 til 1945 blev her 2.891 dødsdømte henrettet. Her i blandt var
dem, der deltog i attentatet mod
Hitler den 20. juli 1944. Disse
blev i
Tyskland kaldt for Die Rote Kapelle.

 

Hvorfor
var Vesten ligeglade

Man
kan jo spørge sig selv.
Hvorfor var Vesten ligeglade?
Jessen, Oster
og andre rejste jo rundt
for at få hjælp. De vestlige allierede og danskerne bedømte i det
store og hele tyskerne som nazister over en kamp.

Måske
er det også derfor, at danskerne har glemt
Jens Peter Jessen? Bogen kan måske være med til at genoplive Jessens bedrift, selv om han startede
som nazist.

 

Søren
Flott: Danskeren, der ville dræbe Hitler (G
yldendal)

 

www.dengang.dk indeholder ca. 80 artikler fra besættelsestiden


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland