Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Haderslevs Historie (3)

November 18, 2012

Vi tager på en byvandring
i slutningen af 1500 – tallet. Halvdelen af byen brændte i 1627.
Man måtte sende byskriveren til København efter de gamle vedtægter.
10 år måtte man vente på et rådhus. Men det kneb med fremmøde.
Tre dage e
fter Hertug Hans død, blev guld, penge og sølv
bragt til Tønder. To gange var svenskerne på besøg. Tønders borgmester
blev tvunget på besøg. Det gik hårdt ud over slottet. Og det brændte
i 1644.

 

En Borgerskole

Der eksisterede en gang
en borgerskole i by
en. Hertug Christian bestemte nemlig 1533, at skolemesteren skulle
have 40 Mark lybsk.

Han
skulle også have fri kost.

 

En højere skole

I
1567 blev en højere skole grundlagt af
Hertug Hans. Byens borgere var glade for, at de ikke mere skulle
sende deres børn til fremmede skoler. Tidligere måtte de sende deres
børn helt til
Ribe, Lybæk eller Hamborg.

 

Flammernes bytte i 1627

Fattige
folks børn skulle have fri adgang. Dem der kunne betale, skulle første
gang yde 6 Skilling lybsk, siden hvert halve år 4 Sk
illing lybsk.

 

I
1571 gav H
ertug Hans yderlige 3.000 Mark lybsk
til skolen. Ved kirkegårdens nordlige side købte hertugen nogle huse,
for at skaffe plads til en anseelig bygning. Et stort hus blev bygget
(
Smedegade 3).

Men
desværre blev huset flammernes
bytte i 1627. Et nyt hus
blev bygget i 1631, men revet ned i 1732. En ny bygning blev bygget,
og fungerede som skolehus til 1854.

 

Et hospital
var planlagt

Allerede
i 1567 havde hertugen købt en grund, hvor han planlagde at bygge et
hospital. Hovedbygnin
gen og hospitalskirken blev
bygget i 1569. I 1726 blev hovedbygningen ombygget.

 

En byvandring
– dengang

Men
hvordan så 
Haderslev ud dengang? Vi tager på
en lille byvandring. Byen lå tildels endnu på en stor ø. De 4 gamle
kvarterer, kaldet
Ny Haderslev var omgivet af vand.

Det
nordlige vandløb gik syd for
Graverne gennem den nuværende Jomfrusti og løb så ud i fjorden.
Denne arm gik fra begyndelsen næsten lige ud.

 

Nordens
Venedig?

Byens
fire kvarterer syd for
Graverne lå på en ø mellem to vandløb
som forbandt
Dammen og fjorden.

Latinskole
– eleverne kaldte deres by for
Venetia parva (det lille
Venedig).
Nu havde Haderslev dog ikke160 kanaler som Venedig, men de havde dog 2.

 

Hansborg
Slot

Hansborg
Slot
lå her med haven og lysthuset Sparpfennig. Syd fra lå der på begge
sider af landevejn små huse, næsten alle med gavlen til gaden. På
højre hånd lå hospitalet. Bag hospitalet kunne man ane spredt bebyggelse.

 

Byens
ældste gade: Højgade

Forbi
skibsbroen kommer vi ind over
Sønderbroen ind i den gamle by. Vi går gennem Sønderporten, hvor toldeftersynet foregår.
Til høre har vi
Slotsvandmøllen.

Vi
kigger over
Møllepladsen til byens ældste gade, Højgade.

 

Vi
er nu i
Lavgade. Det går op ad bakke til Torvet (Forum). I gamle dokumenter blev Lavgade kaldet for Sidegade.

 

Vandet
sprang fra en fontæne

På Torvet springer vandet i en smuk
fontæne med to springvands – kummer. Ved hjørnet af
Torvet og Nørregade ligger måske Rådhuset. Indtil reformationen var
her
kalenderhus og Raadsvinkælderen. Huset er højere end de almindelige borgerhuse
og har en trappegavl.

 

Gennem Nørregade ser vi Nørreporten, omtrent der, hvor i mange år Haderslev Bank lå. Nord for porten på østsiden af den gamle
landevej fandtes kun enkelte huse.

 

Landet
øst for denne vej i retning mod
Aastrup hører til den kongelige Ladegaard. Nord på fører i fortsættelse
af slottets vindebro, kongevejen til
Koldinghus.

 

Klosteret

Vi
vender os nu fra
Torvet til venstre og kommer til Klosteret Damhalvøen. Der står den gamle Klosterkirke, hvorfra Sortebrødrene blev fordrevet i 1527, da de kom fra messen. Kirken
har et lille gotisk tårn, der blev brugt til ligprædikener indtil
1627, da den brændte, sammen med en stor del af byen.

 

Klosterbygningen
havde
Hertug Hans ladet rive ned i 1552. Men
en del blev stående. På
Dam – næssets nordlige side stod Tønnies Rantzaus hus. Husets grundmure blev udgravet af Nationalmuseet i 1923.

 

Den ny lære fra Wittenberg

Fra
dette hus er der kun få skridt til den gamle
bispegård. Man antog også, at dette
var den gamle præsteskole. Det var her
Johan Vandal holdt sine forelæsninger over den nye lære,
som han kendte fra
Wittenberg.

 

Vi
overser ikke
Frue Kirkes mægtige bygning. Den var
domkirke i den lille lutherske kirke – provins, som
Hertug Christian oprettede i 1528. I katolsk tid har kirken ikke
været
katedral.

 

Den
gamle landsby – nævnt i 1285

Gennem Bispeporten og Bispebroen kommer vi til de fire bykvarterer
nord for
Gravene, som kaldtes Gammel Haderslev. Gennem Storegade når vi snart byens grænse.
Derfra kaster vi et blik ud til landsbyen
Gammel Haderslev, med den gamle Skt. Severin Kirke.

 

Denne
landsby,
Gammel Haderslev er, som navnet udtrykker det, ældre end købstaden.
Første gang dette navn forekommer skriftligt er i et brev af
Kong Erik, skrevet den 28. maj 1285.

 

Guld,
penge og sølv til Tønder

Allerede
den tredje nat efter
Hertug Hans død, havde Hertug Adolph varet på Hansborg Slot. Han havde meget indtrængende bedt om nøglerne
til kasserne og pengeskrinet. Omsider fik han nøglerne.

 

Så 
havde han ladet guld – 
og pengekassen, hvori der
lå klæder og klenodier bære ud af
Gemakket, hvor Hertug Hans´s lig stadig lå. Det hele, guld, penge og sølv
var så på en rustvogn blevet kørt til
Tønder.

 

Slottet
i Haderslev var usikker

Kongen
protesterede i et brev af 10. okto
ber 1580 mod denne fremgangsmåde,
men
Hertug Adolph undskyldte sig med, at slottet i Haderslev var usikker.

 

  • weil im Sommer gebaut sei
    und viel seltsam Gesinde unter dem Arbeitsvolk zu finden

 

Ja
sådan skrev man åbenbart tysk, dengang.

 

Kongen
kom ofte ti
l Haderslev

Arven
efter
Hertug Hans førte til gnidninger. Man
kunne simpelt hen ikke nå til enighed. Vi har omtalt denne arvedeling
et andet sted. Det hele betød, at kongerne kom hyppigere til
Haderslev.

Om
livet på slottet i
Kong Frederik den Andens tid (1581 – 1588) får vi et ganske godt begreb
om i hans dagbøger.

 

Vi
kan læse om besøg af slægtninge, om fremmede gesandtskaber, som kommer
til hoffet, om retsdage, der blev afholdt på slottet og mange
andre ting.

I
amtsregnskaberne kan man se de forbedri
nger, som Christian den Fjerde lod udføre ved slottet. Således anlagde han
en væddeløbsbane i 1595. Her afholdtes ringridning og
Stikning efter Tyrkerhovedet. Disse lege afløste middelalderens
turneringer ved Fyrste – hofferne.

 

En væddeløbsbane
ved slott
et

Allerede
i 1600 blev en ny væddeløbsbane opført foran slottet langs urtegårdsmuren.
Et boldhus blev også etableret. Her blev der spillet boldspil,
som stammede fra
Frankrig. Således leverede Hans Skomager, 100 små læderbolde.

 

Mange udvidelser ved slottet

I
1604 rejstes en poststald foran slottet til brug for udvekslings – 
heste for postvognene. Men omkring slottet blev der også bygget
et fiskerhus, en jægergård, brygger – og bagerhuset, slagterhuset,
destillerehuset, smedehuset, vaskehuset, vognhuset
, berider – huset, agerhønsehuset,
ishuset, skydebanen, vildtbanen og ”Lusborgen” (die Lusburg). Vildtbanen
lå mellem slottet og
Aabenraa – vejen. Det vil sige på sydsiden af fjorden.

 

I
urtegården var der en brønd med en kumme. Og vandet løb fra 24 kobbe
rpiber. Fra året 1595/96 var der 42 slots –
tjenestemænd på lønningslisten, lige fra amtmanden til kokkedrengen.
Alle fik føde og læder fra slottet. Amtmanden fik 422 daler og køkkendrengen
fik 3 daler.

 

Riddersalen

Det
vigtigste rum på slottet var
Riddersalen. Her blev fester holdt, og givet audienser. Her
stod kanonerne i krigstid og skød på fjenden gennem de smalle vinduer.

Og
på slottet var der hemmelige gange. I 1630 omtales

 

  • der geheime Gang nach der
    Kirche

 

Enlig
var møbleringen beskeden. Men der
blev lagt stor vægt på
himmelsenge. De var meget store og blev opfattet som vidnesbyrd om beboernes
velstand og smag.

 

Eleverne
måtte kun tale latin

Eleverne
i
Latinskolen skulle opvarte med sang i Slotskirken. Derfor fik de middagsmad kl. 11 og aftensmad kl.
6. Her måtte de kun tale latin, ikke tysk eller dansk.

 

Kornet
skulle blive i landet

Kongen
og hoffet gav arbejde til mange i byen. Byen havde torveret for
Haderslev Amt. Men i Tørning kom det til stridigheder
med
Ribe. Hertug Hans forbød sine undersåtter, at købe der. Kongen
forbød borgerne i
Ribe at sælge træ, fisk og korn
til de hertugelige.

 

Byens
borgerlige udførte korn, svin og stude. Således bragte et
Haderslev – skib i 1622, 35 laster rug til Hamborg. Men i samme år forbød kong Christian den Fjerde Landsretsdagen i Haderslev al udførsel af rug, byg,
malt, havre m.m. fra hertugdømmerne, både den kongelige og hertuglige
del. Kornet skulle blive i landet.

 

Stor
handel til Norge

Studehandelen
var betydelig. Og handelen til
Norge var betydelig. Hvert år
bosatte borgere sig fra hertugdømmerne sig i
Bergen. På sin Nordlandsrejse i 1599 mødte Christian den Fjerde således et skib fra Haderslev.

 

Danset
på holstensk vis

Et
halvt århundrede efter hertugens død varede byens velstand endnu.

I
158
3 blev der udsendt en forordning
om stoddere, tryglere og andre
lediggængere i Haderslevhus Len.

 

I
1594 var et spansk – nederlandsk gesantskab i
Haderslev. Efter middagen blev der danset
Holstensk vis indtil midnat under deltagelse af husfruen og seks adelige Jomfruer.

 

Arbejdsløse sendt til København

I
1597 omtales en heks, der blev brændt i
Haderslev.

I
1607 blev alle løsgængere og arbejdsløse i
Haderslev samlet, og sendt som arbejdsfolk
til
Københavns Befæstning.

 

Ingen
udførsel af øl 

Og
sandel
ig i 1622 blev al indførelse
af øl brygget i
Fyrstendømmet forbudt indført i Riget. Det gik så ud over Haderslev – øl, Flensborg – øl, Eckernførde
– øl, Kakebille
m.m.

 

Året
efter fik
Haderslevs borgere få tilladelse til
at besøge
Ribe Marked med deres varer.

 

Og
i
Årøsund blev der i 1595 forbud mod
at udskibe, men overfarten til
Assens fik lov til at bestå.

 

Forordning
om postvæsnet

Den
24. december 1624 udkom
Christian den Fjerdes forordning om Postvæsnet. Blandt de ni ruter, der skulle indrettes, gik
den ene over
Haderslev. Det var ruten København – Hamborg over Middelfart, Kolding og Itzehoe.

Forordningen
indeholdt også angivelse af porto. Den første postmester i
Haderslev var Gottfried Schumacher. Han blev ansat i juni 1649.

 

Den
store brand i 162
7

Men
den 18. september 1627 skete der en katastrofe. En brand ødelagde halvdelen
af byen.

 

Nogle
bygninger blev ikke angrebet af flammerne, og det var blandt andet
Slottet, Hospitalet, Ahlefeldternes gård i Præstegade
og den østlige del af Slotsgade.

 

Særlig husene omkring Fru Kirke i Smedegade, Katsund, i Højgade, Lavgade,
Klosteret
og Apotekergade var tilintetgjort, men ilden havde bredt sig videre
til
Gammel Haderslev, hvor man endnu 42 år efter kunne betegne 150
hussteder som
øde og wüste.

 

Wallensteins tropper i Haderslev

Wallensteins tropper havde forfulgt den flygtende danske hær.
Hansborg Slot kom kommandanten over alle tropper på den jyske
halvø til at bo.

 

Tønders
borgmester mødte ikke op

I
februar havde kommandanten forlangt, at
Tønders borgmester, Hans Werkmeister mødte op på Hansborg. Kommandanten havde sendt
en vogn, men borgmesteren lod den returnere – tom. Han var ikke meget
for at møde op på slottet.

 

Krydderier,
øl og vin fra Hamborg

Fire
dage efter holdt selve fyrstens vogn l
edsaget af 30 soldater foran
borgmesterens hus i
Tønder. Werkmeister måtte nu følge med.

Man
forlangte, at borgmesteren skulle forsyne
Hansborg Slot med krydderier, vin og øl fra Hamborg mod god betaling i stude,
køer, heste og penge.

Borgmesteren
svared
e, at han hverken havde forbindelser
eller kredit i
Hamborg.

 

Tvunget
til handel

I
indkvarterings – stedet i
Provstegården Naffet, Werkmeister, hvordan man i provstens fraværelse havde ødelagt
huset. Ligeledes var værdifulde bøger bare smidt på gulvet.

 

Borgmesteren
bad oberstløjtnanten om, at man pakkede bøgerne ind, ellers ville
de blive ødelagt. Oberstløjtnanten svarede, at han ikke ville have
noget med de kætterske bøger, at gøre. Men hvis borgmesteren ville
give ham 14 alen fløjl med guld – ga
loner og de 14 hvide ræveskind,
som han havde set i borgmesterens hjem i
Tønder, kunne man da godt snakke
om det. Den handel ville
Werkmeister ikke gå med til.

 

Men
ikke længe efter, at borgmesteren var kommet tilbage til
Tønder, holdt der tobagagevogne foran
hans hus belæsset med provstens 400 bøger. Borgmesteren blev nu nødt
til at aflevere ræveskindet og fløjlet.

 

Borgmesteren
døde

Dan
var indtruffet bad borgmesteren pastoren i
Haderslev, om at hente sine bøger for
100 rigsdaler. Men pastoren havde ikke så mange penge. Forgæves forsøgte
amtmændene
Georg von Ahlefeldt i Haderslev og Wolf Blome i Tønder at mægle.

Den
gottorpske hertug tog sig af sagen. Men inden bøgerne var kommet tilbage,
døde
Werkmeister, 71 år gammel. 

 

Slottet
først i stand i 1642

I
efteråret 1628 afkrævede
Wallenstein hele den jyske halvø eden
til kejseren. I januar 1629 befalede kejseren dog, at dette ikke var
nødvendigt, da fredsforhandlingerne var i gang. I juni 1629 samledes
alle de kejserlige  tropper i
Jylland og drog til Haderslev for at modtage nærmere befalinger.

 

Slottet
så ikke godt ud, efter at fjenden havde forladt det. En masse
bly var forsvundet. Dørhængsler og låse var ligeledes væk. Det hele
så aldeles forfalden ud. Det var ikke et behageligt syn for oberst
Jørgen Ahlefeldt, som kongen havde udnævnt
som amtmand i 1629.

 

Først
omkring 1642 var det stolte slot sat i stand.

 

Heller
ikke
Vor Frue Kirke slap for ødelæggelser. Næsten hele inventaret
var borte. Således var døbefonten af bronze også forsvundet.

 

Rådhus først færdig efter 10 år

Det
varede 10 år inden byens borgmestre og
Raad kunne flytte ind i det nye
rådhus i
Lavgade. Indtil da holdt man møderne
i kirken. Rådhuset var de sidste offentlige bygning, som blev opført
i staden efter den store ildebrand i 1627.

Præsten
ved
Vor Frue Kirke og apotekeren kom i krigens tid til at bo i Ahlefeldernes Gaard  i Præstegade, som var bevaret.

 

I
1633 blev præstegårdens genopbyggelse påbegyndt. Men det varede tre
år, inden den var færdig. Rektors hus blev bygget, og lati
nskolen fik en ny bygning.

 

Ja,
og rådhuset var på hele 22 fag – et to etagers tværhus
med 2 – fags karnap. I kælderetagen var hovedvagten, brændselsrummet,
seks arrestlokaler og retstjenerens bolig.

Her
på rådhuset var også retssal. Og her var justering
skammermed en uendelighed af mål, vægte og stempler,
som var anskaffet i henhold til en masse kongelige forordninger.

 

Til
København efter byvedtægter

Efter
at man havde påbegyndt rådhusets opførelse sendte borgmester og råd
–  byskriver
Joachim Berens til København for at hente en afskrift
af den gamle byret fra 1292, som sammen med de andre arkiver blev flammernes
bytte i 1627.
Skomagerlauget betalte færgebilletten. De var også interesseret
i afskrifterne, for de havde mistet nogle privilegier.

 

I
den
første halve snes år efter
købstadens ødelæggelse havde
Magistraten fundet sig til rette uden
denne ærværdige grundlov.

Først
med året 1629 begyndte
Retsprotokollerne på højtysk. Byfogedens protokoller var endnu
på plattysk hen imod midten af det 17. århundrede. Men i
Magistratens protokoller findes også
indlæg på dansk.

 

Det
kneb med fremmøde

Møderne
i byens råd blev holdt regelmæssig. Men det kneb gevaldigt med rådmænd
og borgmestre. Der var fem rådmænd og to borgmestre. Men det var yderst
sjældent, at
de alle var til stede.

Den
19. oktober 1636 var der foruden byens to borgmestre samlet fem rådmænd,
de deputerede og menige borgere sammenkaldt for at bringe orden i byens
økonomi. Man skulle inddrive skatterestancer.

 

Magistraten
fik mere magt

I
1689
besluttede man, at alle civilsager
skulle bringes for rådet. Bødesager og kriminalsager
vor Ding und Recht, det vil sige, at de skulle på Bytinget.

Men Frederik den Fjerde bestemte at elle civil -,
kriminal – og blodsager skulle afgøres af
Magistraten. Byfogeden skulle i fremtiden kun varetage statens interesser.

Aller
V
erbal – Realinjurier og andre bødesager skulle afgøres af Bytinget. Hvis parterne var utilfredse
kunne man klage til
Stadsretten (Stadtgericht).

Bytinget skulle også sørge for eftersyn af skorstene.

 

Dengang
var det dyrt, at slå vinduer i stykker. Det kostede 40 mark.

 

Svenskerne
kommer igen

I
juni 1643 fik feltmarskal
Lennart Torstenson den befaling fra det svenske Rigsråd, at han hen imod
vinteren skulle falde ind i Holsten og Jylland.

 

Den
13, december gik han så over grænsen. I begyndelsen af 1644 rykkede
han op i
Slesvig og Jylland.

Han
mødte ikke meget modstand. Den danske hær lå i en halvfærdig
lejr på den jyske kyst lige over for
Middelfart. Her kom Fredericia senere til at ligge.

 

Slottet
brænder

I
foråret  blev
Haderslevhus befæstet af svenskerne med bastioner. Men general Christian Rantzau og en dansk styrke tvang
den 6. september den svenske besætning på
Haderslevhus til overgive sig på Naade og Unaade. Borgerne håbede nu på fred og tryghed.

 

Men
ak, det gik ikke lang tid inden
Torstenson sendte en ny hær mod nord
under ledelse af general
Helmut Wrangel. I december besatte han Haderslev, og efter fire dages kamp
havde svenskerne atter erobret
Haderslevhus.

Men
under kampe
ne brød det stolte slot
i brand. Med et var byens betydning som residensby forsvundet.

 

Sagnet
fortæller, at det var danskerne, der havde stukket slottet i brand.
Andre kilder angiver, at det var uforsigtighed i en kælder, hvor der
blev opbevaret krudt, d
er var årsag til branden.
En tredje kilde, siger, at det var en svensk kaptajn, der sprængte
slottet i luften.

 

Vi fortsætter
snart med fjerde del af Haderslevs historie

 

Kilde:

  • Se Litteratur Haderslev
    (under udarbejdelse)
  • Se Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland