Medierne har fattet stor
interesse for vores forskning. Således har der været større artikler
i Der Nordschleswiger, Jyske
– Vestkysten og Ritzau. Jørgen Hansen blev myrdet i Fårhuslejren efter et håndgemæng – familien
fik at vide, at det var byldepest. Præsten skrev, at det var mord. Richard Christensen blev skudt på åben gade i Padborg. Han røbede en kommende sabotageaktion
mod Padborg Banegård. Ingen af disse mord har tidligere været omtalt
– og der er et par flere mord.

 

Flere uopklarede mord

Velkommen til tredje del
af vores mordsag fra Padborg. Under efterforskningen af
mordet på Asmus Jensen dukkede der flere mord op. Disse forsøger vi
sideløbende også at opklare. Men det er uhyre vanskeligt. Der er ikke
alle, der ønsker at samarbejde i opklaringen. Vi er også underlagt
arkivregler. Og så er myndighederne ikke begejstret for vores opklaring.

 

Mediernes interesse

Vores
artikler og Kurt Jensen´s efterforskning har vakt mediernes interesse. Det
har vi beskrevet i anden del af vores fortløbende artikel. I denne
artikel kommer vi ind på JV’s ellers udmærkede tre siders
artikel, som indeholder nogle unøjagtigheder.

 

Stadig uopklaret

Vi
er ikke kommet videre med mordet på de to, der drev i land ved Kollund og blev begravet på Bov Kirkegård som ukendte.

Og
der er heller ikke nyt om den person, der blev skudt ved Lydersholm ved Tønder.

 

Mordet
på lærerinde fru Sasse fra Aabenraa, der blev skudt i Løgumkloster blev omtalt i anden del.

Og
sagen om personen fra i nærheden af Toftlund, der døde af et hjertetilfælde i et københavnsk fængsel,
følger vi stadig.

 

Historikere
har ellers skrevet, at der ikke forekom likvideringer foretaget af modstandsbevægelsen
i Sønderjylland.

 

Mordet i Faarhuslejren

VVS
– lærlingen Jørgen Hansen fra Burkal blev dræbt i Faarhus – lejren. Han var meget utilfreds med
at være anbragt i lejren. Han var ikke særlig samarbejdsvillig. Der
skulle være kommet til håndgemæng med vagtmandskabet. Dette er baseret
på rygter på hjemegnen.

 

Præst skrev, at det var mord

 Den tyske præst skrev i kirkebogen, at det var
mord. I Provsti – bogen stod der anført, at der var tale om selvmord.

Vi
har ikke kunnet finde noget som helst litteratur om dette mord.

 

Jørgen
Hansen var lærling hos blikkenslager Vind i Bolderslev. Modstandsbevægelsen fandt
ud af, at han arbejdede for tyskerne. Så han skulle bures inde i Faarhus – lejren. Og det skulle lærlingen
så også. Jørgen Hansen blev kun 19 år.

 

Familien
fik at vide, at det var byldepest

Den
afdøde var søn af Johan Peter Hansen på Midtholm. Han var en af 18 børn. Vi
har ved hjælp af Rens Lokalhistoriske Forening været i forbindelse med en bror til den afdøde.

Han
forklarer, at familien havde fået at vide, at Jørgen var død af en smitsom sygdom
– byldepest.

 

Aldrig
byldepest i Faarhuslejren

Vi
har i den forbindelse talt med en tidligere overlæge. Han fortæller
os, at hvis, der havde været byldepest i Faarhuslejren så var den blevet lukket øjeblikkelig. De ramte
ville være kommet i karantæne andre steder.

 

De
dårlige hygiejniske forhold og de
alt for mange indsatte i forhold til lejrens dimensioner ville bevirke
katastrofale forhold, hvis der virkelig var udbrudt byldepest.

Sygdommen
ville have bredt sig som en hvirvelvind på grund af overbefolkningen.

 

Den
tidligere overlæge fortalte, at
han mener, at det er absolut utænkelig, at det har været byldepest i Faarhuslejren. Han havde dog hørt om flere tilfælde af selvmord.

 

Hvor
er lægeattesten?

Det
kan være spændende at få fat i lægeerklæringen. Men måske
er den forfalsket. Vi forfølger i hvert
fald sagen.

 

Omtales
ikke i bog

I Henrik Skov Kristensens bog Straffelejren omtales lærlingens død eller mord overhovedet
ikke, ligesom byldepest heller ikke omtales.

 

Richard
Christensen var lokomotivfører

Den
person, der åbenbart blev skudt i Padborg, længe efter Asmus Jensen, hvis navn vi forsøgte at
skjule, var ikke som først antaget chauffør men lokomotivfører. Da JV nu har offentliggjort hans
navn, har vi også valgt at gøre det.

 

Han
hed Richard Christensen og var ansat hos DSB. Han var udstationeret i Vamdrup, men boede i en lejlighed
som DSB havde i Østergade i Padborg.

Han
havde kone og børn i København.

 

Drabet
forsøges skjult

Igen
har vi sagen med, at præsten i Bov Kirke, taler om mord, mens provstibogen
taler om selvmord. Fire dage efter forbrydelsen er liget blevet brændt.
Dette har man forsøgt skjult i gravebogen med en fed tuschstreg.

 

 Mordet foregik den 14. juni 1945 kl. 14.20.

 

Røbet
til tyskerne

Ifølge
historikeren Henning D. Nielsen likviderede modstandsbevægelsen ingen i Sønderjylland. Vi har allerede fundet en
håndfuld.

 

Også Richard Christensen blev likvideret af den lokale
modstandsbevægelse. Hans brøde var, at han over for tyskerne havde
røbet et sabotageforsøg mod Padborg Banegård. Likvideringen var en hævnaktion. Det hjalp måske
også, at han var kommunist.

 

Den
lokale modstandsbevægelse forsøgte flere gange at sabotere viadukten
i Nørregade og Padborg Banegård.

 

Sagen
forfølges

Tilbage
til den oprindelige sag om Asmus Jensen. Som vi skrev i anden del, så siger vores kilde,
at han var spion for englænderne. Og når man beskæftiger sig med
historie skal man altid have oplysninger forskellige steder fra. Vi
kan hurtig blive beskyldt for konspiration. Men egentlig giver dette
en god forklaring, hvorfor Den Danske Brigade skulle påtage sig skylden.

 

Som
vi skrev i anden del, så blev de sønderjyske politimestre kaldt
til afhøring i Flensborg. De engelske myndigheder forlangte,
at de skyldige fra undergrundshæren blev udleveret til de engelske myndigheder. Her
ville de angiveligt være blevet stillet over for en engelsk krigsdomstol.
Det ville have fået alvorlige følger. Og det ville de sønderjyske
politimestre hindre.

 

En kilde
i baghånden

Vi
forfølger denne sag. I øvrigt har vi en vigtig kilde, som vi grundet forskellige omstændigheder og hvis
eksistens og udsagn, vi endnu ikke kan offentliggøre. Og vi er sikker
på at vedkommende kan udpege helt nøjagtig, hvor Asmus Jensen døde.

 

En seriøs
hjemmeside

Dette
er en seriøs hjemmeside. Vi forfølger ikke konspirations – teorier.
Men vi mener, at befolkningen har krav på, at få sandheden at vide. Kurt Jensen og undertegnede har ud fra
disse sager fundet ud af, at sandheden er uhyggelig svær at komme i
nærheden af.

Derfor
har vi brug for dig, kære læser. Og vi har brug for medierne.

 

Vi ønsker
samarbejde

Egentlig
ville vi ikke have offentliggjort vores viden endnu. Som det vil kunne
ses er vi ikke noget helt til bunds i alle sager endnu. Men medierne
har presset på. Vi håber fremover på et samarbejde, så alle kan få sandheden.

Og
vi følger ikke en bestemt retning eksempelvis for og imod Det Tyske Mindretal som nogle historikere har
skudt os i skoen.

 

Var
i Kruså, da Asmus Jensen blev fundet

Som
vi tidligere i denne tredjedel har påpeget, så havde JV en udmærket 3 – siders
artikel omkring mordet på Asmus Jensen. Men vi vil lige forsøge i en god tone, at påpege
nogle unøjagtigheder i denne artikel.

 

Den
person, som Asmus Jensens kone blev gift med, var i Kruså den dag, hvor liget af Asmus Jensen blev fundet. Han var i København, da Asmus Jensen blev skudt.

 

Flere
gange forespurgt i Faarhuslejren

Der
er flere gange blevet forespurgt i Faarhuslejren, om nogle havde kendskab til Asmus Jensen. Men han havde aldrig været der.

 

Antagelig
har faderen, Peter Jensen aldrig set sin søn, efter at han blev skudt.
Liget var opløst og hovedet var skilt fra kroppen. Han identificerede
liget ud fra en jakke.

 

Han
var ikke nazist

Til JV udtaler historikeren Henrik Skov Kristensen, at Det Tyske Mindretal bruger drabet på Asmus Jensen for at påstå, at der skete overgreb mod de tilfangetagende
i Fårhuslejren. Men også Det Tyske Mindretal havde indtrykket af, at Asmus Jensen var ført hertil. Men han har aldrig været her.
Han tilhørte heller ikke Det Tyske Mindretal. Han var heller ikke nazist, som Ritzau har påstået.

 

Han
blev bedt om, at indtræde i Sommer – korpset

Asmus
Jensen var i Sommer – Korpset i en kort periode på tre måneder. Det var ikke
fordi han var nazist. Han var antagelig blevet bedt om at indtræde
i korpset via det engelske efterretningsvæsen i Hamborg.

 

Det
var faktisk Himmler, der ønskede oprettelse af
et Schalburgkorps. Og Sommer – korpset har ikke altid været en underafdeling af Schalburgkorpset.

 

På 
Broager Kirkegård

Sommer
– korpset blev startet af Poul Sommer efter hans hjemkomst fra Nordafrika. Så det er ikke helt rigtig,
det der står i JV. Han har aldrig været på
østfronten.

 

Poul
Sommer var jagerpilot, og stod
for 29 nedskydninger. Han var krigshelt i Tyskland. Han var uddannet i det danske
marinekorps og med tilladelse fra dem søgte han ind i Luftwaffe.

Han
døde i 1971 og hvad mange ikke ved, så ligger han begravet på Broager Kirkegård.

 

Landmand
måtte bukke sig

JV har selv været inde i arkiverne og har talt med
en 80 – årig landmand i Ellund. Han mener, at kan huske,
at Asmus Jensen blevet fundet nogle hundrede meter vest for det
gerningssted, som politiet udpegede. Han husker også, at modstandsfolk
skød hen over grænsen. Selv måtte han kaste sig, for ikke at blive
ramt.

 

Fagforening:
Find arbejde i Tyskland

Det
bageri, hvor Asmus Jensen arbejde i Tinglev, blev eksproprieret. Der var
ingen arbejde at få. Asmus Jensen blev af sin fagforening opfordret til at søge
arbejde i Tyskland. Det var her han mødte sin
kone og det engelske efterretningsvæsen, som vi skrev i anden afdeling.

 

Kurt
arbejder videre

Vores
utrættelige privatdetektiv, Kurt Jensen arbejder videre i Sønderjylland. Men efterhånden kniber det
med at få adgang.

 

Vi har
et vidne

Og
m.h.t. vores første mord med Asmus Jensen har vi fundet frem til et vidne, som vi skrev
her på siden. Og vedkommende vil fortælle os, om hvad det virkelig
skete. Men grundet specielle omstændigheder kan vi endnu ikke bringe
dette vidneudsagn.

 

Men
vi kan da sige så meget, at der kommer og så en fjerde del af Mordet i Padborg 1945, eller skal vi sige mordene.

 

Og
vores arbejde bliver ikke videre værdsat af professionelle historikere.
De kalder os for konspiratorer.

 

Kurt
Jensen – Uwe Brodersen

 

Hvis
du vil læse mere: Læs

Mord
i Padborg 1 – 2

www.dengang.dk indeholder ca. 80 artikler fra Besættelsestiden.