Asmus Jensens kone blev
gift med et medlem af Den Danske Brigade. Det var dem, der officielt
tilstod nedskydningen af hendes mand. Men på det ”såkaldte
gerningssted” luftede modstandsfolk Den Danske Brigades heste.
Og ingen af disse modstandsfolk blev nogensinde afhørt.
En nyt mord fandt sted i Padborg i juni 1945. Det skrev præsten i kirkebogen.
Man har forsøgt at skjule det. I provstibogen, står det at det var
tale om selvmord.

Åbenhed

Vi havde egentlig gerne
ville vente med offentliggørelsen af vores efterforskning.
På denne hjemmeside havde vi desuden nævnt, at vi gerne ville samarbejde
med medierne.

JV havde bebudet, efter
at vi havde offentliggjort, hvad vi var i gang med, at de kørte deres
egen efterforskning.

Frit valg for medierne

Derfor lagde vi del 1
ud på vores side. Det var så frit valg for medierne, at
bringe uddrag af artiklen. Og Der Nordschleswiger valgte så at bringe en længere artikel om fredagen.
En udmærket artikel, der sådan set fulgte vores efterforskning.

Artikel
fra Ritzau behæftet med fejl

JV
valgte så på deres net – del, at bringe en artikel
fra Ritzau. Deres kilde var Der Nordschleswiger. Men trods det var artiklen
behæftet med alvorlige fejl. Således var Asmus Jensen ikke nazist, snarere tværtimod, som det vil kun
læses her i anden del.

Asmus Jensen blev pludselig til Asmus Jepsen og udnævnt til bagermester,
hvilket han aldrig har været.

For
en god ordens skyld skal vi lige nævne, at vi aldrig her på siden
har beskyldt Asmus Jensen for at være nazist. Det fremgår heller ikke
af artiklen i Der Nordschleswiger, at han skulle være nazist.

Det
er også en betegnelse som Asmus Jensens familie heller ikke bryder sig om. Overskriften
var:

• Dansk nazist dræbt: Familien venter stadig
  på en
  opklaring

Den
bebudede artikel fra JV selv er endnu ikke blevet bragt. Det kunne være,
at den havde bragt nye ting frem. Men herfra fortsætter Kurt og undertegnede vores efterforskning.

Efterforskningen er blevet
sværere

Ja, kære læsere, vi fortsætter vores opklaring
af mordet i Padborg i 1945. Eller rettere sagt, vi forsøger. Kurt Jensen kan nemlig ikke få adgang til alle registre.
Men vi samarbejder stadig med familien – datteren og Asmus Jensens kone.

Et mord mere

Ja
og så har vi fundet ud af, at der halvanden måned senere yderligere
blev begået et mord i Padborg. Vi har dermed at gøre med
et dobbeltmord. Antagelig er gerningsmændene de samme, eller i hvert
fald gruppen omkring gerningsmændene.

Forsøgt at lægge låg
på

Alt
tyder også på, at myndighederne har vidst alt om disse
mord, men man har forsøgt at fortie omstændighederne og ligge et låg
over begivenhederne. Og når vi taler om myndighederne, så er det tale
om de sønderjyske politimestre og statsadvokat Kirk i Sønderborg. Man har samarbejdet med Justitsministeriet.

Mere og mere mystisk

Politiafhøringer
og vidneforklaringerne forekommer efterhånden mere og mere mystiske
jo længere vi kommer ned i sagen.

Rejste først til København
i 1947

Asmus
Jensens kone rejser først til København i 1947. Hun bosætter sig
i Vanløse med en ny mand. Det var dog
først efter de havde boet i Tietgensgade. I Kruså havde hun mødt en ny mand BJ (navnet er redaktionen bekendt).

Nye
mand – i Den Danske Brigade

Højst
overraskende har BJ været medlem af modstandsgruppen Holger Danske. Han var flygtet til Sverige. I juli 1945 kommer han til
grænsen, sammen med Den Danske Brigade.

Her
møder han Asmus Jensens kone. Da BJ i 1947, følger Asmus Jensens kone med. De bliver gift, og får to børn. BJ døde i 1987.

Han kan ikke have undgået at høre om sagen med Asmus Jensen. Han var kommet til Kruså inden Asmus Jensen var blevet fundet.

Som det er læserne bekendt fra første del, så
påtog Den Danske Brigade sig skylden for nedskydningen.

Skilt
i 1960

Ægteparret
blev skilt i 1960 efter at BJ havde været indlagt på
forskellige psykiatriske afdelinger. Det var BJ, som Renate troede var hendes rigtige
far.

BJ var med til Renates konfirmation, som foregik
hos bedsteforældrene. Her forsøgte de, at få BJ genforenet med Asmus Jensens kone, men det lykkedes ikke.

Renate husker, at BJ var meget populær hos bedsteforældrene,
hvor han kom og gik. Havde bedsteforældrene vidst, at Den Danske Brigade havde stået for nedskydningen, havde det nok
ikke været tilfældet. De havde ligesom en stor del af den lokale befolkning
fornemmelsen af, at det var den såkaldte Undergrundshær, der stod bag.

I
1962 var Asmus Jensens kone taget tilbage til Frankrig med Renate.

Dansk
pas – med det samme

Og
det var i 1966, at Renate var kommet tilbage med to
børn. En fætter havde været nede at hente dem. De overnattede hos
en onkel og en tante på Smedebyvej. Og det var her politiet pludselig
dukkede op med tre mand og fjernede dem med magt. Og det til trods for,
at de alle havde gyldigt rejsebevis. Man skulle tro, at fortiden indhentede
dem.

Da
onkelen begyndte at true politiet med at fortælle offentligheden ,
hvem der myrdede Renates far, bliver børnene pludselig
forsynet med dansk pas.

Uoverensstemmelser
i datoerne

Vi
har fundet store uoverensstemmelser på datoerne.
Således skulle Asmus Jensen være blevet fundet den 22. juni. Ligsynsrapporten
er fra den 22. juli.

Graven
er nedlagt for syv år siden.

I
kirkebogen skrev præsten. Asmus Jensen er skudt af
modstandsbevægelsen.

Et nyt
mord forsøgt fortiet

Og
ved et kig i kirkebogen åbenbarer der sig pludselig et nyt drama. Præsten, pastor Karnøe skrev:

• 18 – 6 – 1945, R.C. (navnet er redaktionen
  bekendt) chauffør, Østergade dræbt
  med revolverskud den 14.6. kl. 14.20 på åben
  gade.

Så
kunne det jo være, at man kunne finde
noget i kirkegårdsbogen (graverboen). Det kan vi også, men her er
notatet med urnenedsættelsen forsøgt fjernet med en tusch – overstregning.
Det kan også forekomme mærkværdigt, at liget er blevet brændt fire
dage efter episoden. Man skulle jo tro, at der burde have været et
ligsyn og diverse undersøgelser.

Mystikken
bliver endnu større, da der i provstibogen i Aabenraa er anført, at vedkommende
er død som følge af selvmord!

Stammede
fra København

Vi
har fundet frem til at R.C. stammer fra København, hvor han var gift med M.C. (født Schultz) Hans far var vintapper.

Journalisten
var fra Der Nordschleswiger

Og
så har vi fundet ud af, at den journalist der i 1971 henvendte
sig til politimester Ivar Møller var fra Der Nordschleswiger.

Tidligere
havde lederen af Det Tyske Mindretal, dyrlæge
Jens Møller henvendt sig i sagen om Asmus Jensen.

I
1946 blev sagen forsynet med et særlig stempel. På et tidspunkt
var sagen bortkommet.

Sagen
var i Folketinget

Hele
sagen blev efter mindst to møder med de engelske
myndigheder henlagt. Det sidste møde har antagelig været afholdt den
21. maj 1949. Men den har dog været kigget på, flere gange efter.
Både i 1966, da Renate kom hjem fra Frankrig, og da politimester Møller i 1971 fik henvendelse fra
en journalist.

Politimesteren
var bange for, at sagerne omkring de mystiske dødsfald ville ende i Folketinget. Og det gjorde den faktisk.
Folketingsmand Johannes Burgdorff forespurgte omkring Lausten – sagen. Det var ham, der døde under et mystisk hjerteanfald
i et fængsel ligesom læge Frits Clausen.

Heste
blev luftet på ”det såkaldte gerningssted”

En
anden højst ejendommelig ting, har vi også fundet ud af. Se Feltpolitiet kom til grænsen, da tyskerne
var væk. Kaptajn Batholdy havde kommandoen over modstandsbevægelsen.
Og Den Den Danske Brigades Parkkompagni blev installeret på Kollund Strandhotel.

Men
glemt er at dele af Den Danske Brigade den 14. eller 15. maj fik anbragt deres heste
på Simondys. Her var anbragt ca. 9 heste.
Hver dag kom modstandsbevægelsen for at trække dem gennem det geled,
hvor Asmus Jensen skulle være blevet skudt af Den Danske Brigade. Det skulle være gang være sket med en grænsegendarm,
da hestene blev luftet på tysk territorium.

Ingen
har lagt mærke til noget, hverken der, hvor Asmus Jensen skulle være blevet skudt, eller hvor han var
blevet gravet ned. Og det mest mystiske er, at ingen af disse personer
er blevet afhørt.

Mon
ikke gerningsstedet var et helt andet sted. Og det har politiet sikkert
også kendt.

Hvem
fandt egentlig Asmus Jensen?

Ingen
steder har vi kunne finde nøjagtige henvisninger til, hvem der fandt Asmus Jensen. Rygterne ville vide, at det
var en tysk gendarm med sin hund. Men herfra lyder beskeden, at de ikke
har været i området efter 5. maj 1945.

Da
han var blevet fundet, skulle Den Danske Brigade have påvist over for fire engelske militærfolk,
hvor det skete.

Hvem
var Søren Jensen?

Og
den Søren Jensen, vi omtalte, der i fuldskab skulle have sagt, at
han vidste, hvor man kunne få penge for at have lavet sabotage, boede
i Jernbanegade 9 i Padborg og var fyrboder. Det var
i den mappe, der var plantet en seddel omkring Asmus Jensen.

Hvad
lavede Asmus i Hamborg?

Noget
tyder på, at det som Asmus Jensen foretog sig i Hamborg ikke var helt udskyldigt.
En kilde fra Flensborg afslører nogle interessante
detaljer. Og når de er interessante, er det fordi kilden nævner navne
på mellemmænd. Disse vil ikke blive nævnt med navns nævnelse her,
men kun med forkortelser, men de er redaktionen bekendt. Når man får
sådanne interessante detaljer, skal det selvfølgelig efterprøves.
Vi skal kunne bevise, at det virkelig er fundet sted. Og dette er vi
i gang med.

Spændende
kontakter

I Hamborg kommer Asmus Jensen i forbindelse med Frede Birkelund. Andre navne bliver også nævnt, Troels Hoff, N.B. Schou og Jenny Holm. Vi kommer senere tilbage,
hvem disse personer er.

Med
andre ord Asmus Jensen bliver angivelig involveret i den engelske kontraspionage
i Hamborg. Amerikanerne og englænderne
planlagde i 1943 en landgang på den jyske vestkyst. Asmus Jensens opgave var, at samle materiale omkring Flensborg Fjord og Kollund. Hvilke batterier havde tyskerne
opsat? Hvilke våben og hvilke forsvarsværker var det her?

Blev
opfordret til at spionere i Sommer – korpset

På
et tidspunkt blev han opfordret
til at melde sig i Sommer – korpset. Englænderne og amerikanerne var interesseret
i at vide noget om flyvepladserne, som Sommer – korpset skulle bevogte.

Asmus
Jensen havde en mellemmand i Aabenraa (Er.), som han skulle rapportere
tilbage til. Vedkommende var overbetjent.

De
var på en eller anden måde underlagt Den engelske efterretningstjeneste i Hamborg

Helvede
bryder løs

Da
disse erfarer, at Asmus Jensen er blevet skudt, bryder helvede løs. Han forlanger,
at de skyldige bliver draget til ansvar og dømt for mord. Men det var Undergrundshæren i Padborg, der ved en fejltagelse havde
foretaget likvideringen. Det ville de danske myndigheder ikke gå med
til.

Det
var så åbenbart derfor, at man opfandt rapporten om, at det var Den danske Brigade, der skulle stå for skud.
De danske myndigheder håbede så, at de engelske myndigheder ville
købe den forklaring. Men det ville de ikke uden videre. Der opstod
direkte en krise.

Skulle
stå skoleret

Bjerre,
Brix og Kirk blev beordret til at stå
skoleret for major Battagel i Flensborg. De engelske myndigheder forsøgte
at få de rigtige skyldige udleveret og stillet over for en engelsk
militærdomstol. Var det blevet gennemført havde det betydet døden
for de skyldige.

Og
egentlig havde den engelske overkommando ret til
at få de skyldige udleveret. Vi forsøger, at finde beviser for at
mødet i Flensborg, har fundet sted. Og også
hvordan de danske myndigheder kunne forhindre at de virkelige skyldige
kun undgå udlevering.

Var
chaufføren en del af det?

Den
chauffør, vi omtalte, som blev skudt, var åbenbart også en del
af historien. Dette efterforsker vi i øjeblikket.

Vi
skal nok engang pointerer, at vi i øjeblikket efterforsker denne del
af historien. Men vi har vanskeligt ved at komme til bunds i sagen.

Spidserne
flyttet til København

De
engelske myndigheder var desuden utilfredse med den måde, de danske
myndigheder behandlede medlemmer af Det Tyske Mindretal i Fårhuslejren Derfor besluttede de danske myndigheder, at flytte
nogle af disse samt Frits Clausen til København.

Rapport
udfærdiget af Kirk

Den
rapport, som vi omtaler blev udfærdiget af Statsadvokat Otto Dines Kirk fra Sønderborg. Han var kommet til byen via Esbjerg. Han døde så sent som i
1988. Han hadede alt, hvad der var tysk. Således havde han udtrykkeligt
frabedt sig navnet Otto, da det var tysk.

Troels
Hoff

Troels
Hoff, som vi også nævner. Det
landsdækkende efterretningsvæsen SIPO (Sikkerhedspolitiet) blev oprettet i 1939. Dette blev opløst af tyskerme
i 1944. Efter krigen genopstod det under navnet REA, Rigspolitiets Efterretningsafdeling. Og leder af denne blev tidligere statsadvokat
og byretsdommer Troels Hoff.

Man
ansatte blandt andet tidligere nazister. Den 9. juli 1949 blev Troels Hoff suspenderet, da han havde
været involveret i den såkaldte Edderkoppesag.

Ernst
Brix

REA fik navneforandring til PET (Politiets Efterretningsvæsen). Den ny leder blev tidligere politimester fra Aabenraa, Ernst Brix. Denne havde i høj grad også
været involveret i sagen omkring Asmus Jensen. Brix var PET – chef fra 1950 – 1957. Ligeledes havde han været
regionschef i den sønderjyske modstandsbevægelse. Fra 1943 havde han
været politimester i Tønder.

Den
Sønderjyske Efterretningstjeneste

Forløberen
for PET var Den sønderjyske Politiadjudantur, der blev oprettet i 1933. (Se artiklen ”Den Sønderjyske
Efterretningstjeneste). De kørte bevidst efter Det Tyske Mindretal. Og det var ikke altid, de
handlede efter ordre fra Justitsministeriet. (Se eksemplet To skæbner fra Kiskelund)
Den Sønderjyske Politiadjudantur holdt mange møder med englænderne
omkring Asmus Jensen sagen.

Hidtil
havde vi kun troet at det drejede sig om det sted, hvor Asmus Jensen blev fundet. Men møder havde
åbenbart en helt anden alvorlig karakter.

Jenny
Holm

Og
hvem var så Jenny Holm?

Ja
både danske, tyske og britiske efterretningsfolk beskrev hende som
en fremragende, handlekraftig og modig agent.

Hun
lod sig infiltrere i Secret Intelligence Service i Hamborg. Meget tyder på, at Jenny Holm havde andel i optrævlingen
af store dele af det engelske efterretningsvæsen i Danmark.

Den
konkurrerende organisation SOE havde via den danske militære
efterretningstjeneste fået monopol på indsamling af efterretninger
i Danmark.

Jenny
Holm arbejdede i 1944 for Gestapo i Kolding sammen med den berygtede Johannes Rasmussen (læs artiklen Modstand i Kolding). Hun blev igen i 1946 overført til Hamborg sammen med to kriminalbetjente.
Her blev hun også præsenteret for Frede Birklund. Han var som dansk statsborger, sendt fra Stockholm over Danmark til SOE's tyske afdeling. Begge var
landet hos den britiske kontraspionage Field Security.

N.B.
Schou

N.B.
Schou var fra Genralstabens Efterretningstjeneste.

Jenny
Holm

Det
var angiveligt major Battagel fra Regional Intelligence Office i Hamborg der havde sat sig imod, at Jenny Holm blev udleveret til Danmark. Det var også denne person,
der havde forlangt, at Asmus Jensens drabsmænd skulle stilles til ansvar.

Hvilken
forbindelse Asmus Jensen havde til disse personer, efterforsker vi stadig.

Skud
gennem hovedet i Fårhuslejren

Under
vores efterforskning har vi nu fundet ud af, at blikkenslager Jørgen Hansen fra Tinglev blev skudt i Fårhuslejren den 30. juli 1945. Han blev
begravet i Tinglev den 4. august. Blikkenslageren,
der er fra Burkal var officielt død af et
hjerteanfald. Det var samme dødsårsag som Lausten fra Toftlund og Frits Clausen fik konstateret efter deres død i københavnske
fængsler.

Men
officielt skete der ikke nogen dødsfald i Faarhuslejren. I den tyske kirkebog i Tinglev står der mord. Men i provstibogen,
står der selvmord.

Ifølge Henrik Skov Kristensen, manden bag bogen Straffelejren skete der 10 – 12 selvmord
i Faarhuslejren og adskillige blev indlagt på psykiatriske afdelinger.

En billig
dom for et mord

Vi
omtalte i først del også nedskydningen
af en lærerinde i Løgumkloster.

Det
var natten til den 28. december 1948. Fra gaden skød en lokal modstandsmand,
det som amtsretten betegnede som advarselsskud. Vedkommende skød fra
gaden ind i en hotelsal, hvor 350 medlemmer af Det Tyske Mindretal var forsamlet til Jultræsfest.

Lærerinde
Sasse fra Aabenraa blev ramt i hovedet og døde
øjeblikkelig.

Selv
danskere undrede sig over den dom, Amtsretten fandt frem til. – seks måneders
fængsel. Landsretten dømte dog senere modstandsmanden
til 18 måneders fængsel.

Mystik
omkring nedskydningen i Tinglev

De
andre mystiske dødsfald, vi omtalte forsker vi stadig i. Og det samme
gælder Sheriffen fra Tinglevs skud på Tinglev Banegård. Alt tyder på, at det var dræbende. Men også
i den sag kommer vi sikkert videre med i vores tredje del af Mordet (Mordene) i Padborg 1945.

Research:
Kurt Jensen Redigering: Uwe Brodersen

www.dengang.dk indeholder 75 artikler fra Besættelsestiden