Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Mord i Padborg 1945 – Anden del

Oktober 10, 2012

Asmus Jensens kone blev gift med et medlem af Den Danske Brigade. Det var dem, der officielt tilstod nedskydningen af hendes mand. Men på det ”såkaldte gerningssted” luftede modstandsfolk Den Danske Brigades heste. Og ingen af disse modstandsfolk blev nogensinde afhørt. En nyt mord fandt sted i Padborg i juni 1945. Det skrev præsten i kirkebogen. Man har forsøgt at skjule det. I provstibogen, står det at det var tale om selvmord.

 

Åbenhed

Vi havde egentlig gerne ville vente med offentliggørelsen af vores efterforskning. På denne hjemmeside havde vi desuden nævnt, at vi gerne ville samarbejde med medierne. JV havde bebudet, efter at vi havde offentliggjort, hvad vi var i gang med, at de kørte deres egen efterforskning.

 

Frit valg for medierne

Derfor lagde vi del 1 ud på vores side. Det var så frit valg for medierne, at bringe uddrag af artiklen. Og Der Nordschleswiger valgte så at bringe en længere artikel om fredagen. En udmærket artikel, der sådan set fulgte vores efterforskning. Artikel fra Ritzau behæftet med fejl

JV valgte så på deres net – del, at bringe en artikel fra Ritzau. Deres kilde var Der Nordschleswiger. Men trods det var artiklen behæftet med alvorlige fejl. Således var Asmus Jensen ikke nazist, snarere tværtimod, som det vil kun læses her i anden del. Asmus Jensen blev pludselig til Asmus Jepsen og udnævnt til bagermester, hvilket han aldrig har været.

For en god ordens skyld skal vi lige nævne, at vi aldrig her på siden har beskyldt Asmus Jensen for at være nazist. Det fremgår heller ikke af artiklen i Der Nordschleswiger, at han skulle være nazist. Det er også en betegnelse som Asmus Jensens familie heller ikke bryder sig om. Overskriften var:

  • Dansk nazist dræbt: Familien venter stadig på en opklaring

Den bebudede artikel fra JV selv er endnu ikke blevet bragt. Det kunne være, at den havde bragt nye ting frem. Men herfra fortsætter Kurt og undertegnede vores efterforskning. Efterforskningen er blevet sværere Ja, kære læsere, vi fortsætter vores opklaring af mordet i Padborg i 1945. Eller rettere sagt, vi forsøger. Kurt Jensen kan nemlig ikke få adgang til alle registre. Men vi samarbejder stadig med familien – datteren og Asmus Jensens kone.

 

Et mord mere

Ja og så har vi fundet ud af, at der halvanden måned senere yderligere blev begået et mord i Padborg. Vi har dermed at gøre med et dobbeltmord. Antagelig er gerningsmændene de samme, eller i hvert fald gruppen omkring gerningsmændene.

 

Forsøgt at lægge låg på

Alt tyder også på, at myndighederne har vidst alt om disse mord, men man har forsøgt at fortie omstændighederne og ligge et låg over begivenhederne. Og når vi taler om myndighederne, så er det tale om de sønderjyske politimestre og statsadvokat Kirk i Sønderborg. Man har samarbejdet med Justitsministeriet.

 

Mere og mere mystisk

Politiafhøringer og vidneforklaringerne forekommer efterhånden mere og mere mystiske jo længere vi kommer ned i sagen.

 

Rejste først til København i 1947

Asmus Jensens kone rejser først til København i 1947. Hun bosætter sig i Vanløse med en ny mand. Det var dog først efter de havde boet i Tietgensgade. I Kruså havde hun mødt en ny mand BJ (navnet er redaktionen bekendt).

 

Nye mand – i Den Danske Brigade

Højst overraskende har BJ været medlem af modstandsgruppen Holger Danske. Han var flygtet til Sverige. I juli 1945 kommer han til grænsen, sammen med Den Danske Brigade. Her
møder han Asmus Jensens kone. Da BJ i 1947, følger Asmus Jensens kone med. De bliver gift, og får to børn. BJ døde i 1987. Han kan ikke have undgået at høre om sagen med Asmus Jensen. Han var kommet til Kruså inden Asmus Jensen var blevet fundet.

Som det er læserne bekendt fra første del, så påtog Den Danske Brigade sig skylden for nedskydningen.

 

Skilt i 1960

Ægteparret blev skilt i 1960 efter at BJ havde været indlagt på forskellige psykiatriske afdelinger. Det var BJ, som Renate troede var hendes rigtige far. BJ var med til Renates konfirmation, som foregik hos bedsteforældrene. Her forsøgte de, at få BJ genforenet med Asmus Jensens kone, men det lykkedes ikke. Renate husker, at BJ var meget populær hos bedsteforældrene,
hvor han kom og gik. Havde bedsteforældrene vidst, at Den Danske Brigade havde stået for nedskydningen, havde det nok ikke været tilfældet. De havde ligesom en stor del af den lokale befolkning fornemmelsen af, at det var den såkaldte Undergrundshær, der stod bag. I 1962 var Asmus Jensens kone taget tilbage til Frankrig med Renate.

 

Dansk pas – med det samme

Og det var i 1966, at Renate var kommet tilbage med to børn. En fætter havde været nede at hente dem. De overnattede hos en onkel og en tante på Smedebyvej. Og det var her politiet pludselig dukkede op med tre mand og fjernede dem med magt. Og det til trods for, at de alle havde gyldigt rejsebevis. Man skulle tro, at fortiden indhentede dem. Da onklen begyndte at true politiet med at fortælle offentligheden , hvem der myrdede Renates far, bliver børnene pludselig forsynet med dansk pas.

 

Uoverensstemmelser i datoerne

Vi har fundet store uoverensstemmelser på datoerne. Således skulle Asmus Jensen være blevet fundet den 22. juni. Ligsynsrapporten er fra den 22. juli.

 

Graven er nedlagt for syv år siden.

I kirkebogen skrev præsten. Asmus Jensen er skudt af modstandsbevægelsen.

 

Et nyt mord forsøgt fortiet

Og ved et kig i kirkebogen åbenbarer der sig pludselig et nyt drama. Præsten, pastor Karnøe skrev:

  • 18 – 6 – 1945, R.C. (navnet er redaktionen bekendt) chauffør, Østergade dræbt med revolverskud den 14.6. kl. 14.20 på åben gade.

Så kunne det jo være, at man kunne finde noget i kirkegårdsbogen (graverbogen). Det kan vi også, men her er notatet med urnenedsættelsen forsøgt fjernet med en tusch – overstregning.
Det kan også forekomme mærkværdigt, at liget er blevet brændt fire dage efter episoden. Man skulle jo tro, at der burde have været et ligsyn og diverse undersøgelser.

Mystikken bliver endnu større, da der i provstibogen i Aabenraa er anført, at vedkommende er død som følge af selvmord!

 

Stammede
fra København

Vi har fundet frem til at R.C. stammer fra København. Hans far var vintapper.

 

Journalisten var fra Der Nordschleswiger

Og så har vi fundet ud af, at den journalist der i 1971 henvendte sig til politimester Ivar Møller var fra Der Nordschleswiger. Tidligere havde lederen af Det Tyske Mindretal, dyrlæge Jens Møller henvendt sig i sagen om Asmus Jensen.I 1946 blev sagen forsynet med et særlig stempel. På et tidspunkt var sagen bortkommet.

 

Sagen var i Folketinget

Hele sagen blev efter mindst to møder med de engelske myndigheder henlagt. Det sidste møde har antagelig været afholdt den 21. maj 1949. Men den har dog været kigget på, flere gange efter. Både i 1966, da Renate kom hjem fra Frankrig, og da politimester Møller i 1971 fik henvendelse fra en journalist.

Politimesteren var bange for, at sagerne omkring de mystiske dødsfald ville ende i Folketinget. Og det gjorde den faktisk. Folketingsmand Johannes Burgdorff forespurgte omkring Lausten – sagen. Det var ham, der døde under et mystisk hjerteanfald i et fængsel ligesom læge Frits Clausen.

  • Denne sag med Lausten har vi også senere beskrevet her på vores hjemmeside 

 

Heste blev luftet på ”det såkaldte gerningssted”

En anden højst ejendommelig ting, har vi også fundet ud af. Se Feltpolitiet kom til grænsen, da tyskerne var væk. Kaptajn Batholdy havde kommandoen over modstandsbevægelsen.
Og Den Den Danske Brigades Parkkompagni blev installeret på Kollund Strandhotel. Men glemt er at dele af Den Danske Brigade den 14. eller 15. maj fik anbragt deres heste på Simondys. Her var anbragt ca. 9 heste. Hver dag kom modstandsbevægelsen for at trække dem gennem det geled, hvor Asmus Jensen skulle være blevet skudt af Den Danske Brigade. Det skulle være gang være sket med en grænsegendarm, da hestene blev luftet på tysk territorium.

Ingen har lagt mærke til noget, hverken der, hvor Asmus Jensen skulle være blevet skudt, eller hvor han var blevet gravet ned. Og det mest mystiske er, at ingen af disse personer er blevet afhørt.

Mon ikke gerningsstedet var et helt andet sted. Og det har politiet sikkert også kendt.

  • Efterfølgende fandt vi også gerningsstedet. Dette er blevet bekræftet af udenlandske arkiver

 

Hvem fandt egentlig Asmus Jensen?

Ingen steder har vi kunne finde nøjagtige henvisninger til, hvem der fandt Asmus Jensen. Rygterne ville vide, at det var en tysk gendarm med sin hund. Men herfra lyder beskeden, at de ikke har været i området efter 5. maj 1945. Da han var blevet fundet, skulle Den Danske Brigade have påvist over for fire engelske militærfolk, hvor det skete.

 

Hvem var Søren Jensen?

Og den Søren Jensen, vi omtalte, der i fuldskab skulle have sagt, at han vidste, hvor man kunne få penge for at have lavet sabotage, boede i Jernbanegade 9 i Padborg og var fyrboder. Det var i den mappe, der var plantet en seddel omkring Asmus Jensen.

 

Hvad lavede Asmus i Hamborg?

Noget tyder på, at det som Asmus Jensen foretog sig i Hamborg ikke var helt uskyldigt. En udenlandsk kilde afslører nogle interessante detaljer. Og når de er interessante, er det fordi kilden nævner navne på mellemmænd. Disse vil ikke blive nævnt med navns nævnelse her, men kun med forkortelser, men de er redaktionen bekendt. Når man får sådanne interessante detaljer, skal det selvfølgelig efterprøves. Vi skal kunne bevise, at det virkelig er fundet sted. Og dette er vi i gang med.

 

Spændende kontakter

I Hamborg kommer Asmus Jensen i forbindelse med Frede Birkelund. Andre navne bliver også nævnt, Troels Hoff, N.B. Schou og Jenny Holm. Vi kommer senere tilbage, hvem disse personer er. Med andre ord Asmus Jensen bliver angivelig involveret i den engelske kontraspionage i Hamborg. Amerikanerne og englænderne planlagde i 1943 en landgang på den jyske vestkyst. Asmus Jensens opgave var, at samle materiale omkring Flensborg Fjord og Kollund. Hvilke batterier havde tyskerne opsat? Hvilke våben og hvilke forsvarsværker var det her?

Asmus Jensen havde en mellemmand i Aabenraa (Er.), som han skulle rapportere tilbage til. Vedkommende var overbetjent. De var på en eller anden måde underlagt Den engelske efterretningstjeneste i Hamborg,

 

Helvede bryder løs

Da disse erfarer, at Asmus Jensen er blevet skudt, bryder helvede løs. En person forlanger, at de skyldige bliver draget til ansvar og dømt for mord. Men det var Undergrundshæren i Padborg, der ved en fejltagelse havde foretaget likvideringen. Det ville de danske myndigheder ikke gå med til. Det var så åbenbart derfor, at man opfandt rapporten om, at det var Den danske Brigade, der skulle stå for skud. De danske myndigheder håbede så, at de engelske myndigheder ville købe den forklaring. Men det ville de ikke uden videre. Der opstod direkte en krise.

 

Skulle stå skoleret

Bjerre, Brix og Kirk blev beordret til at stå skoleret for major Battagel i Flensborg. De engelske myndigheder forsøgte at få de rigtige skyldige udleveret og stillet over for en engelsk militærdomstol. Var det blevet gennemført havde det betydet døden for de skyldige. Og egentlig havde den engelske overkommando ret til at få de skyldige udleveret. Vi forsøger, at finde beviser for at mødet i Flensborg, har fundet sted. Og også hvordan de danske myndigheder kunne forhindre at de virkelige skyldige kun undgå udlevering.

  • Vi har efterfølgende fra udenlandske kilder fået bekræftet. at et møde har fundet sted i Wassersleben på en bestemt dato. Her truet englænderne dansk politi. 

Var chaufføren en del af det?

Den chauffør, vi omtalte, som blev skudt, var åbenbart også en del af historien. Dette efterforsker vi i øjeblikket. Vi skal nok engang pointerer, at vi i øjeblikket efterforsker denne del
af historien. Men vi har vanskeligt ved at komme til bunds i sagen.

 

Spidserne flyttet til København

De engelske myndigheder var desuden utilfredse med den måde, de danske myndigheder behandlede medlemmer af Det Tyske Mindretal i Fårhuslejren Derfor besluttede de danske myndigheder, at flytte nogle af disse samt Frits Clausen til København.

 

Rapport udfærdiget af Kirk

Den rapport, som vi omtaler blev udfærdiget af Statsadvokat Otto Dines Kirk fra Sønderborg. Han var kommet til byen via Esbjerg. Han døde så sent som i 1988. Han hadede alt, hvad der var tysk. Således havde han udtrykkeligt frabedt sig navnet Otto, da det var tysk.

 

Troels Hoff

Det landsdækkende efterretningsvæsen SIPO (Sikkerhedspolitiet) blev oprettet i 1939. Dette blev opløst af tyskerne i 1944. Efter krigen genopstod det under navnet REA, Rigspolitiets Efterretningsafdeling. Og leder af denne blev tidligere statsadvokat og byretsdommer Troels Hoff. Man ansatte blandt andet tidligere nazister. Den 9. juli 1949 blev Troels Hoff suspenderet, da han havde været involveret i den såkaldte Edderkoppesag.

 

Ernst Brix

REA fik navneforandring til PET (Politiets Efterretningsvæsen). Den ny leder blev tidligere politimester fra Aabenraa, Ernst Brix. Denne havde i høj grad også været involveret i sagen omkring Asmus Jensen. Brix var PET – chef fra 1950 – 1957. Ligeledes havde han været regionschef i den sønderjyske modstandsbevægelse. Fra 1943 havde han været politimester i Tønder.

 

Den Sønderjyske Efterretningstjeneste

Forløberen for PET var Den sønderjyske Politiadjudantur, der blev oprettet i 1933. (Se artiklen ”Den Sønderjyske Efterretningstjeneste). De kørte bevidst efter Det Tyske Mindretal. Og det var ikke altid, de handlede efter ordre fra Justitsministeriet. (Se eksemplet To skæbner fra Kiskelund) Den Sønderjyske Politiadjudantur holdt mange møder med englænderne omkring Asmus Jensen sagen. Hidtil havde vi kun troet at det drejede sig om det sted, hvor Asmus Jensen blev fundet. Men møder havde åbenbart en helt anden alvorlig karakter.

 

Jenny Holm

Og hvem var så Jenny Holm?

Ja både danske, tyske og britiske efterretningsfolk beskrev hende som en fremragende, handlekraftig og modig agent. Hun lod sig infiltrere i Secret Intelligence Service i Hamborg. Meget tyder på, at Jenny Holm havde andel i optrævlingen af store dele af det engelske efterretningsvæsen i Danmark. Den konkurrerende organisation SOE havde via den danske militære
efterretningstjeneste fået monopol på indsamling af efterretninger i Danmark.

Jenny Holm arbejdede i 1944 for Gestapo i Kolding sammen med den berygtede Johannes Rasmussen (læs artiklen Modstand i Kolding). Hun blev igen i 1946 overført til Hamborg sammen med to kriminalbetjente. Her blev hun også præsenteret for Frede Birklund. Han var som dansk statsborger, sendt fra Stockholm over Danmark til SOE’s tyske afdeling. Begge var landet hos den britiske kontraspionage Field Security.

 

N.B. Schou

N.B. Schou var fra Generalstabens Efterretningstjeneste.

Det var angiveligt major Battagel fra Regional Intelligence Office i Hamborg der havde sat sig imod, at Jenny Holm blev udleveret til Danmark. Det var også denne person, der havde forlangt, at Asmus Jensens drabsmænd skulle stilles til ansvar. Hvilken forbindelse Asmus Jensen havde til disse personer, efterforsker vi stadig.

 

Skud gennem hovedet i Fårhuslejren

Under vores efterforskning har vi nu fundet ud af, at blikkenslager Jørgen Hansen fra Tinglev blev skudt i Fårhuslejren den 30. juli 1945. Han blev begravet i Tinglev den 4. august. Blikkenslageren, der er fra Burkal var officielt død af et hjerteanfald. Det var samme dødsårsag som Lausten fra Toftlund og Frits Clausen fik konstateret efter deres død i københavnske
fængsler.

Men officielt skete der ikke nogen dødsfald i Fårhuslejren. I den tyske kirkebog i Tinglev står der mord. Men i provstibogen, står der selvmord. Ifølge Henrik Skov Kristensen, manden bag bogen Straffelejren skete der 10 – 12 selvmord i Fårhuslejren og adskillige blev indlagt på psykiatriske afdelinger.

 

En billig dom for et mord

Vi omtalte i først del også nedskydningen af en lærerinde i Løgumkloster. Det var natten til den 28. december 1948. Fra gaden skød en lokal modstandsmand, det som amtsretten betegnede som advarselsskud. Vedkommende skød fra gaden ind i en hotelsal, hvor 350 medlemmer af Det Tyske Mindretal var forsamlet til Juletræsfest.

Lærerinde Sasse fra Aabenraa blev ramt i hovedet og døde øjeblikkelig. Selv danskere undrede sig over den dom, Amtsretten fandt frem til. – seks måneders fængsel. Landsretten dømte dog senere modstandsmanden til 18 måneders fængsel. Det er vel også billig sluppen for et mord.

 

Mystik omkring nedskydningen i Tinglev

De andre mystiske dødsfald, vi omtalte forsker vi stadig i. Og det samme gælder Sheriffen fra Tinglevs skud på Tinglev Banegård. Alt tyder på, at det var dræbende. Men også i den sag kommer vi sikkert videre med i vores tredje del af Mordet (Mordene) i Padborg 1945.

 

Kilde: 

  • Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
  • dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

  • www.dengang.dkindeholder 1.783 artikler
  • Under Padborg/Kruså/Bov (63 artikler): 
  • En villa i Kollund 
  • En Villa i Kollund – endnu mere
  • Mord i Padborg 1-4
  • To skæbner i Kiskelund
  • Asmus  Jensen – opdateret 2020
  • Under Sønderjylland (207 artikler) 
  • De Mystiske mord ved grænsen 1-2
  • Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) (362 artikler) 
  • I Kollund Østerskov lå to villaer
  • Under Grænsen er overskredet (6 artikler): 
  • Forord (1)
  • Grænsen er overskredet – anmeldelse og omtale
  • Var det et hævnmotiv?
  • Asmus Jensen – et mord efter 5. maj 1945 (Opdateret september 2021)

Redigeret 17.10.2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov