Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Frits, Nazister og et Kartotek

August 18, 2012

Frits Clausen blev gjort til syndebuk for de tyske nazisters grusomheder. Han var nok ikke Danmarks største krigsforbryder. Modstandsbevægelsen ønskede ham dømt til døden. De blev forarget over, at så mange nazister slap for straf. De konservative nærmede sig nazismens ideologi. Retsopgøret straffede den lille mand. Politikerne slap fri. Regeringen kunne ikke drages til ansvar. Frits Clausen nåede aldrig at få sin dom. Han blev chokeret, da han så anklageskriftet.

 

En taxachauffør – for 12 år siden

Da vi forleden undersøgte en sag efter besættelsen, dukkede pludselig Frits Clausens kontrafej frem. Og en konspirations – teori opstod pludselig. Antagelig skulle han være død af et hjertetilfælde i fængslet. Men han var fundet med et hul i baghovedet.

 

En taxachauffør, som undertegnede kørte med for vel omkring 12 år siden, fortalte en grufuld historie om hans død. Han påstod, at han havde været i modstandsbevægelsen. Og hvorfor skulle han – Frits Clausen pludselig dukke op, nu hvor vi undersøgte en anden mands likvidering. Så længe der ikke kan bevises noget, må det være konspiration. Det kunne være interessant at få fat i ligsyns – rapporten.

 

En borgerlig baggrund

Frits Clausen var født i Aabenraa. Hans far var købmand. Han opgav sig selv til at være født konservativ. Han gav også udtryk for, at hans forældre var dansksindede. Men efter alt at dømme var faderen tysksindet.

 

Han siger selv, at han fik indblik i fattigdommen. Men han tænkte ikke over, at han kunne gå til et veldækket bord, mens hans fattige legekammerat stod og ventede udenfor.

 

Flensborg 1921

Vi har tidligere omtalt Frits Clausen. I denne artikel vil vi også omtale DNSAP og det tyske NDSAP. Vi kigger også på Bovrup – kartoteket.

 

Vi går tilbage til en episode i Flensborg den 4. januar 1921. Under begravelsen af kommunisten og arbejderen, Poul Hoffmann, der døde under mystiske omstændigheder i politiets varetægt, opstod der ballade. 11 demonstranter og 22 blev såret, da sikkerhedspolitiet fra Duborg – kasernen åbnede ild mod en ophidset folkemængde.

 

NDSAP – største parti

Denne episode har sikkert været medvirkende årsag til, at da Hitler kom til magten i 1933 så var NDSAP det største parti i Flensborg.

Slesvig – Holsten var fra starten en af nazismens kernestationer. Stemmeprocenten lå her væsentlig over tilslutningen end i det øvrige Tyskland. I 1932 fik nazisterne 45,6 pct. af stemmerne i Flensborg by, mens landskredsen nåede op på 70,1 pct.

 

Den store tilslutning til nazismen lige syd for grænsen, smittede efterhånden af på Det Tyske Mindretal nord for grænsen. Men det kom dog langt senere. Og det var de tyske nazister de i sidste ende tilsluttede sig. I begyndelsen var der mange forskellige organisationer og retninger, der opstod, men til sidst blev det hele samlet.

 

Begrænset succes

Det danske nazist – parti fik kun begrænset succes. DNSAP fik aldrig mere end 2,1 pct. af medlemmerne. Man forsøgte at benytte den nationale krisesituation til at overlade regeringsmagten til tyskerne, lige som Quisling i Norge.

Man oprettede også hvervekontorer til den tyske værnemagt.

 

Biografi aldrig udgivet

I fængslet nåede Frits Clausen at skrive sin biografi, men den blev dog aldrig udgivet. På Frihedsmuseet blev han vist frem som sprællemand. Det var egentlig anklageren, der havde bedt ham om, at skrive nogle ord ned. Han havde allerede skrevet ca. 450 sider, men var kun nået til 1940.

Og i diverse bøger om besættelsestiden kan man se karikaturtegninger af ham. Det er også det berømte billede af ham, hvor han går rundt i jakkesæt med en trillebør i Faarhuslejren.

 

Skulle udstilles i aviserne

Mange forlangte, at nazisterne skulle offentliggøres med navn og foto i aviserne og udstødes af samfundet. Det samme skulle ske med alle de hjemmetyskere, der havde meldt sig ind i NDSAP.

 

Bovrup – kartoteket

I 1946 blev det såkaldte Bovrup – kartotek udgivet. Det er en liste over 22.700 nazister, geografisk og alfabetisk opstillet med angivelse af fødselsår, erhverv, bopæl og indmeldelses – dato.

Bag udgivelsen stod tidligere modstandsfolk, der mente at nazisterne ikke have fået nok straf. Derfor tog de sagen i egen hånd, og skaffede sig en kopi af de nazistiske medlemslister.

 

Kartoteket indeholder kun halvdelen af navnene på de mennesker, der på et eller andet tidspunkt har været medlem af det danske nazist – parti – ca. 39.000.

 

Ingen redigering

Det blev ikke registeret, hvis et medlem meldte sig ud, om det var i 1934 eller 1944. Men forræder – stemplet hang på. Og det mente modstandsbevægelsen var vigtigt at få frem. Det havde en hvis lighed med modstandsbevægelsens egen kartotek. Her kneb det også med redigeringen af forkerte oplysninger.

 

Mange steder tillægger man Bovrup – kartoteket stor betydning. men det er grundet manglende registrering vanskelig at gå til.

 

Psykopater og intelligensdefekte

Var det så kun nazister, der var såkaldte landsforrædere? Det er der nogen, der prøver at overbevise om. Man fortalte også, at det kun var sociale afvigere, der meldte sig under de tyske faner. De skulle have været psykopater og intelligensdefekte.

 

Min bedstefar var hverken nazist eller social afviger. Og sådan var det for de allerfleste.

Ca. 8.000 mænd fra Danmark meldte sig for at kæmpe på tysk side mod Sovjetunionen.

 

Forfulgt – efter retsopgøret

Endnu den dag i dag males der et sort/hvidt billede af, hav der skete før, under og efter retsopgøret. Massekulturen var jo helt klart på vindernes side. Tyskerpiger blev udstillet, fik håret klippet af, og enkelte steder fik det tøjet hævet af. Det blev spyttet på dem, ligesom på mange, der blev anholdt og løsladt igen.

Nogle måtte finde sig i, at få foto og navn i de lokale ugeaviser.

 

Mange fik beslaglagt deres formue og mistede deres borgerlige rettigheder. Således måtte de ikke søge et offentlig job. Dette fulgte dem helt op til 1970erne.

 

Nazister ville ikke samarbejde

Nazisterne havde ikke rigtig nogen, de kunne samarbejde med. Det var partiets image, at de var det eneste rigtige parti, så derfor var det ikke nødvendig at samarbejde.

Mange var fascineret at det, der skete i Tyskland Det udenlandske forbillede gav håb, selvtillid og opmuntring. Men det kneb gevaldig for DNSAP at skaffe resultater.

 

Vikingernes sande efterkommere

Meget tankevækkende er det, at halvdelen af dem, der søgte optagelse i DNSAP og som oplyste omtidligere partiforhold, nævnte det Konservative Parti eller Konservativ Ungdom.

Nazisterne tog patent på gravhøje, lurer, runesten. De betragtede sig som vikingernes sande efterkommere.

 

DNSAP brugte ellers de samme symboler som NSDAP. Til lyden af lurmusik, skridtede den danske førere fronten af.

 

Konservativ Ungdom

KU importerede noget af dette. De havde ca. 30.000 medlemmer på højdepunktet i 1935. Medlemmerne skulle stå i rad og række iført uniform. De ønskede aktivisme og en handlekraftig optræden , herunder konfrontation med politiske modstandere. Og deres hilsen med højre arm lignede i høj grad nazisterne. Måske var KU med til at trække tæppet væk under DNSAP.

Kigger man i det konservative studieblad, Studium, så kan man læse, at det i høj grad var præget af strømningerne syd fra.

Men på et tidspunkt kom der vink med en vognstang lægere op fra i partiet. Var KU fortsat linjen, kunne det have haft meget større betydning end DNSDAP. .

 

Mange var fascineret af Det Tredje Rige

Men der var dog også mange andre danskere, der var fascineret af Det Tredje Tyske Rige. Således kunne man i mange rejsebeskrivelser fra den tid ikke skjule fascinationen.

Man var begejstret over fireårs – planerne, motorvejene, den herskende orden og effektivitet og folkevognen. Det var et moderne industrisamfund.

 

Uenighed om grænsen

Det tyske mindretal i Sønderjylland vejrede morgenluft ved Hitlers magtovertagelse. Her var der NSDAP, der havde magten. De ville i Det Tredje Rige. Frits Clausen mente, at grænsen lå fast. Helst havde han set den ligge ved Dannevirke.

 

Politisk Propaganda

I oktober 1940 kunne man i det nazistiske dagblad, Fædrelandet læse, at Verdens højeste Bjerg trykkes i København. Den største politiske propaganda, der nogensinde havde været i Danmark blev sat i værk.

 

Det så ud som om, at DNSAP havde åbenbart uanede midler til diverse udgivelser. Man havde flere trykkerier i brug, bl.a. i Toftlund, Gråsten og Christiansfeld. Senere kom andre til i Fredericia, Slagelse, Aabenraa, Kolding og København.

Den første pjece havde Gråsten Bogtrykkeri som udgiver.

 

Massiv støtte ophørte i 1943

Officielt havde partiet eget forlag fra 1. oktober 1936. Og det første hovedsæde blev henlagt til Aabenraa.

Partifører Frits Clausen var den mest skrivende af de danske nazister.

 

Den massive økonomiske støtte fra tysk side udeblev fra 1943. Antallet af nazistiske blade blev derefter kraftig indskrænket.

 

Importeret en anderledes kultur

Clausen mødte op til internationale fascist – møder i 1934 – 35. Den norske Quisling mødte op til DNSAPs landsstævne i Kolding i 1939.

Man vil gerne gøre hans person som forklaring på DNSAPs ringe succes. Han var korpulent og havde en ringe politisk begavelse. Ja sådan vil historikere gerne fremstille ham. Men han var særdeles afholdt i Bovrup og omegen.

 

Partiet havde importeret en anderledes kultur, selv om man brugte mange nordiske symboler. Fascismen og nazismen var 10 år undervejs i Tyskland og Italien. Der var åbenbart ikke plads til egne ideer i Danmark.

 

Stadig mange nazister i 1945

Krigslykken vendte som bekendt, men i 1945 var der stadig et forholdsvis stort antal danskere, der betalte kontingent til DNSAP.

 

Manglende indhold

DNSAP var måske et teaterstykke, der blev instrueret til fordel for pressen. Der manglede noget indhold i partiprogrammet.

Frits blev indkaldt til tysk krigstjeneste. Men den varede kun kort. Han blev taget til fange ved østfronten i 1915. Senere påstod historikere, at han var rendt over til russerne – frivilligt. Han ville hellere være russisk krigsfange end tysk soldat.

 

Hans oplevelser i Rusland gjorde ham til antikommunist.

 

Til Dannevirke

Han agiterede for at den danske grænse skulle gå ned til Dannevirke. Det kom den ikke til. Han var dybt skuffet over grænsedragningen efter Genforeningen. Han var hel sikker på, at der var begået alt for mange fejl.

 

Bristede ambitioner

Fakta er, at han gennem sin indsats fik danske krigsfangere løsladt. Omkring 1920 havde han meldt sig ind i Det Konservative Folkeparti. Han forlod det igen omkring 1930. De store ambitioner, som han havde, gik ikke i opfyldelse. Mod syd fik han øje på nazismen.

Det lykkedes for Frits Clausen, at få væltet spejderfører Lembcke af pinden.

 

Frits Clausen og hustru havde været til et møde i Sønderborg, hvor de havde hørt spejderføreren tale. Og de var blevet begejstret. Det var den 16. januar 1931.

 

Talte sønderjydernes sag

Frits Clausen optrådte som talsmand for sønderjyderne på universitetet i København. Her videreuddannede han sig.

 

Vellidt i Bovrup

Han mente selv, at det var en sygekassekonflikt, der var årsag til at han måtte opgive sin praksis i Aabenraa. Andre tunger hævdede, at det var flasken, der var skyld i det. Der blev snakket om, at han var beruset ved offentlige begivenheder i Aabenraa.

 

I Bovrup bliver han hurtig landsbyens midtpunkt. Han bliver midtpunkt for talrige aktiviteter og initiativer. Interessen spænder vidt, ja selv kaninavl interesserer ham.

Også radioen – det nye medie fascinerer ham. Han bliver en af de første, der taler fra studiet i Aabenraa.

 

Når han praktiserede, agiterede han aldrig for DNSAP. Kunne folk ikke betale, så han gennem fingrene med det. Han blev i lokalområdet betragtet som en god læge.

 

Stor præsentabel villa

Lægeboligen i Bovrup var en stor præsentabel bygning. Her var både garage og stald.

Konsultationen var i en del af stueetagen. Moderen boede til hendes død i 1938 på førstesalen.

 

Men Frits var en verdensmand. Han havde et overdådigt pengeforbrug, og var altid i pengemangel. Han skyldte mange penge væk. Og når kreditorerne smækkede kassen i, ja så lånte han andre steder. Gang på gang bevægede han sig på konkursens rand. Han kunne ikke betale sine lån tilbage.

 

Ikke flere penge

Det var godt, at familien Clausen var formuende. Faderen havde ejet købmandsgården, Storegade 36 i Aabenraa. Moderen var stadig i besiddelse af den, da Frits kom hjem fra russisk fangenskab. Men moderen og en søster til hende boede i Nygade 4, og havde lejet gården ud. Men efterhånden havde hun heller ikke flere penge. Frits havde brugt dem.

Enkefru Clausen havde ved en række lejligheder kautioneret for lån. Men i 1929 var der ikke flere penge tilbage.

 

Smidt ud eller gik han selv?

Som tidligere nævnt meldte han sig ind hos  Den Konservative Vælgerforening i Aabenraa. Men han var ret kritisk . Han mente, at der var for meget bal, og for lidt politik. Men der var dog fremgang for De Konservative i Aabenraa. Men det mente, Frits Clausen, at det skyldtes den lokale presse.

 

Han var en meget benyttet taler. Jydske Tidende roste således han foredrag om de sønderjyske soldater i tysk krigstjeneste.

 

Kongen i Bovrup

Han kæmpede også for den nationale sag i Sønderjylland.

 

Ja tænk selveste Kong Christian den Tiende standsede op i Bovrup under sin Sønderjyllands – rejse den 13. juni 1928 for at hilse på Frits Clausen.

 

Skuffet og bitter

Men han blev mere og mere sur på De Konservative. Han mente at idealerne kom i anden række, og at de alle sammen var levebrøds – politikker Det var ikke en profession at være politikker, det var et kald, sagde han.

 

Frits var blevet skuffet og bitter. Han havde håbet på en stor karriere hos De Konservative. Men partiet kunne ikke bruge en person, der ikke havde orden i økonomien, var forgældet og ikke kunne lade flasken stå. Han kunne hellere ikke rette sig ind. Sådan en havde de Konservative ikke brug for.

 

Men Frits mente, at partiet gik glip af hans talenter. Dem ville de åbenbart ikke gøre brug af.

 

Tidligere havde Frits, HP Hanssen som sit store forbillede. Frits kendte udmærket familien.

 

Amibitioner – større end formatet

Frits brugte meget energi fra førerbunkeren i Bovrup. Efter tysk forbillede blev der afholdt politiske stormøder og landsstævner.

Men ambitionerne var større end formatet. Den store tilslutning udeblev.

 

Nu kunne han få hævn

Det var ideologien i DNSAP, der spillede den store rolle. Men egentlig skulle DNSAP først finde ud af, hvad de ville bruge deres parti til.

Men nu kunne han hævne sig på det Konservative Part. Han havde truet med hævn over for dem, der ikke viste ham , den fornødne forståelse. Nu kunne han få realiseret sine politiske ambitioner. Nu kunne han få hævn og kæmpe for den nationale sag.

 

Frits Clausen var blevet nazist inden han og andre vidste, hvad det indebar.

 

Frits Clausen fylder 40 år

Den 12.11. 1933 fyldte Frits Clausen 40 år. Det afstedkom en hyldestartikel i National Socialisten:

 

       Dr. Frits Clausen

       I øvrigt er Frits Clausen af ældgammel sønderjydsk Slægt, baade paa fædrene og mødrene Side. Han blev født i Aabenraa i et Købmandshjem og blev døbt ved Faderens Kiste. Hans Moder lever endnu. Morfaderen var en ivrig Forkæmper for Danskheden og Ven med Mænd som Fr. Fischer og Jacob Michelsen. Traditionen Tro fik Frits Clausen en udpræget dansk Opdragelse. For at dygtiggøre sig til en Gerning i sit Hjemland, studerede han efter at have taget Studentereksamen i Flensborg, i de tyske Universitetsbyer Heidelberg og Freiburg. Har blev han afbrudt ved Verdenskrigens Udbrud, han blev indkaldt og sendt til Østfronten, blev taget til fange og levede et par Aar i Rusland, hvor han oplevede den russiske Revolution. Han flygtede paa falsk Pas og naaede København, hvor han studerede videre og fik sin Eksamen. Frits Clausen deltog i øvrigt i Afstemningsagitationen og i det danske Arbejde i de bevægede Aar før Genforeningen.

       Derefter nedsatte han sig som Læge i sin Fødeby og flyttede i 1924 til Bovrup. Frits Clausen var ”født” til at være Konservativ og var blandt de første, der meldte sig til et konservativt Arbejde efter Genforeningen.

       Han følte sig dog aldrig tilfreds i Partibaasen og hørte sammen med andre til ”Oprørerne” indenfor Partiet, indtil han for godt tre Aar siden brød helt ud, fulgte sit Hjertes trang og blev national Socialist, Sønderjyllands første.

 

Valgt til Folketinget

Den store kamp blev ført internt i partiet. Konkurrerende nazist – partier dukkede også op. Mange eksklusionerne fulgte. Falske anklager mod rivaliserende blev fabrikeret.

 

Ville ikke besøge Frits

I foråret 1939 lykkedes det endelig. Han og to partifælder blev valgt til Folketinget. Men det var dog en stor skuffelse, at Hans Frank og Göring under deres besøg i Danmark i samme år ikke tog kontakt til Frits.

 

 

 

Medlemsfremgang efter 9. april

Frits kendte ikke til tyskernes planer om at besætte Danmark. Han blev ikke sat ind i det militæriske planer. Han mente, at kunne hjælpe besættelsesmagten ved at besætte Christiansborg. Men han blev bedt af besættelsesmagten at tale sine folk til rette.

 

Det var glædeligt for Frits, at konstatere en medlemsstigning efter 9. april. En del officerer fra den danske hær havde indmeldt sig. Kunne man ikke slå fjenden, måtte man tilslutte sig den.

 

Himmler takkede for gave

Danmark havde ikke så stor militærisk betydning for Hitler. Det var for at nå Norge, at landet blev besat, og for at få så mange produkter ud af landet som muligt. Danmark blev derfor af tyskerne behandlet som venligsindet. Industriprodukter og landbrugsvarer blev derefter eksporteret til tyskerne i massevis. Det havde Frits det lidt vanskeligt ved.

 

Hitler – lærlingen fra Danmark sendte fire bronzelurer til Himmler. Som tak for dette fik Fritz Clausen lov til at møde SS – rigsføreren til et kort møde i Kastrup Lufthavn i februar 1941.

 

Ikke enig med den tyske besættelsesmagt

Flere gange forsøgte Frits at få fortræde for Hitler. Det lykkedes aldrig. Han havde åbenbart ikke noget at tilbyde Hitler.

Men Frits øjnede nu muligheden. Han kunne tilbyde soldater til den tyske hær. Nu var det dog ikke ham alene, der fik 7 – 8.000 danskere til at melde sig under de tyske faner.

 

Frits Clausen var dog ikke helt enige med den tyske besættelsesmagt. Han var ikke meget for den terrorpolitik som tyskerne anvendte efter 1943, og han hadede stikkeri.

Egentlig kunne Fritz være blevet brugt efter august 1943, men det skete ikke. Han var allerede blevet sat ud på et sidespor i efteråret 1942, da Werner Best, var kommet til landet.

 

Frataget førerrollen

Frits har sikkert følt sig sat ud på et sidespor. Flasken blev efterhånden hans ven. Men det blev skjult for offentligheden. I sommeren 1943 blev han uofficielt frataget rollen som leder af det danske nazistparti. Men det blev dog først officielt for medlemmerne den 5. maj 1944.

 

Læge i Waffen SS

Han bibeholdt sit folketingskandidat. Men det havde ingen betydning efter 29. august. Et førerråd på tre overtog rollen.

I august 1943 tog Frits Clausen til østfronten. Men egentlig var han uegnet til tjeneste. Han havde ikke fysik til det, men blev udtaget til et læge – job i Waffen SS.

 

Men Frits krigsindsats var ikke glorværdigt. Han kunne ikke lade flasken stå, og overfaldt nogle sygeplejerske på lazarettet i Minsk. Han blev derefter indlagt på nervesanatoriet i Würtzburg.

 

Sprængning af partiet

I foråret 1944 returnerede han til Danmark som en politisk færdig mand. Han havde inden sin afgang opfordret til sine partifælder at melde sig ind i Schalburgkorpset. Og egentlig var den opfordring årsag til en sprængning af DNSAP. Måske var Frits ikke klar over, hvad dette korps udviklede sig til.

 

Frits til grin

I Information den 24. juli 1944 kan man fornemme ironien:

 

       Frits Clausen, som nu hverken Danskere eller Tyskere vil kendes ved, bor atter i sit Hus i Bovrup og kan hver Dag beses uden Entré, bl.a. paa Lugearbejde i sin Have. Der skal være Planer om at tilbyde ham Kontrakt paa Forevisning paa Dyrehavsbakken og paa Markeder.

 

Grundlovsbrud

Frits Clausen blev anholdt den 5. maj. Han var dømt på forhånd. Ja han blev vel en slags syndebuk. Ingen andre politikere blev dømt. De meldte sig heller ikke under de tyske faner, men de begik grundlovsbrud ved

 

       at internere kommunisterne

       ved at udlevere kommunister til tyske KZ – lejre

       at tillade opstilling af Frikorps Danmark

       at tillade dansk krigsdeltagelse i krigen ved østfronten

       at tillade at dansk politi jagtede modstandsfolk

       afsendelse af landbrugsprodukter til Tyskland i stor stil og m.m.

 

Alvorlige beskyldninger

Frits Clausen var vel ikke den største krigsforbryder, vi har haft. Werner Best slap. Det gjorde Frits bestemt ikke.

Modstandsbevægelsen ønskede han dødsdømt. Blandt hovedanklagerne var

 

       ved forfatningsstridig måde at få magten i Danmark ved tysk støtte i 1940

       hvervningen til østfronten

       han skulle have vidst besked om besættelsen den 9. april

       han havde samarbejde med det tyske sikkerhedspoliti før besættelsen.

 

Man kunne med andre ord sige, at da han meldte sig ind som medlem nummer 2 i 1931 havde han ikke andel i gaskamrerne i Auschwitz i 1941.

Da han fik præsenteret for anklagerne blev han underlig til mode. Han syntes at dommeren havde lavet et makværk. Ja han kaldte dem for Frækhed, dumhed og gemenhed.

Ja som han også udtrykte det:

 

       Så kan I lige så godt dømme mig ved Strandret.

 

Handlede ikke efter ordre

Besættelsesmagten brugte Frits som trussel over for regeringen i de første besættelsesår. Havde tyskerne ikke besat Danmark, var det nok ingen, der havde husket Frits Clausen. Han havde jo ikke nogen reel indflydelse.

 

Frits og de andre danske nazister handlede ikke efter ordre.

 

Danmarks”bedste mænd” blev ikke straffet

Fremtrædende personer inden for dansk erhvervsliv ville også af med regeringen. De ville også tilsidesætte parlamentarismen. Men Danmarks bedste mænd blev ikke straffet.

 

 

Beskyldninger mod nazister

Modstandsbevægelsen kaldte nazisterne for for

 

       landsforrædere

       stikkere

       mordere

       tyske håndlangere

 

Stor forargelse

Frits Clausen måtte undgælde for alle de grusomheder de tyske nazister havde sat i værk.

Så vidt muligt sørgede modstandsbevægelsen for, at så godt som alle danske nazister blev interneret. Til stor forargelse blev kun en mindre del af dem dømt ved domstolene.

 

Regeringen var ikke ansvarlig?

Regeringen skulle ikke stå ved sine handlinger før august 1943, men det skulle den almindelige borger. Regeringen havde handlet under pres. Det burde enhver have opfattet, hvilket så senere blev til, at den ikke var ansvarlig.

 

Fordømmelse af Frits Clausen

Den 5. december 1947 døde Frits Clausen af et hjerteanfald. Sådan lød den officielle forklaring.

Fordømmelsen af Frits Clausen dækker over noget andet.

 

Kilde: Se

       Litteratur Aabenraa

       Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

       Litteratur Besættelsestiden A – L

       Litteratur Besættelsestiden M – Å

 

Hvis du vil vide mere: Om Besættelsestiden: Læs:

 

København:

       Danmark var advaret – 9. april

       De forfulgte jøder

       Den Franske Skole i bomberegn

       Den Franske Skole – nok engang

       Flugten over Øresund

       Humor under Besættelsen

       Landsforrædere og landssvigere

       Besættelsestidens Fortrængninger

 

Østerbro:

       Besættelsestidens Østerbro 1 – 4

       Flere sabotager på Østerbro

       Hagekorset i Parken

       Mord i Vordingborggade (Øresundsgade) 1942

       Sabotører og Stikkere på Østerbro

       Riffelsyndikatet på Østerbro

 

 

Nørrebro:

       Besættelsen på Nørrebro 1 – 5

       Likvideret på Nørrebro

       Nørrebro – 9 dage i sommeren 1944

       Nørrebro – flere sabotager

       Nørrebrogade 156 (Frihedsrådet)

       Sabotage på Nørrebro

       Varehuset Bulldog på Nørrebrogade

 

Sønderjylland:

       Den sønderjyske Efterretningstjeneste

       Det Tyske Mindretal

       En Stikker fra Sønderjylland

       Holocaust – aldrig igen

       Kampene 9. april 1940

       Modstand i Kolding

       Modstand i Sønderjylland

       Opgøret efter 1945

       Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger

       Vingeskudt på Mandø

       Sheriffen fra Tinglev

 

Tønder:

       Bombeangreb mod Tønder

       Da Tyskerne kom til Tønder

       Flygtninge i Tønder

       Historien om Jeppe K. Christensen

       Nazister i Tønder

       Obersten fra Tønder

       Sabotage i Tønder

       Sønderjylland – 9.april 1940

       Tønder og Omegn 9. april 1940

       Tønder – under besættelsen

       Tønder – efter krigen

       Tønder – marskens hovedstad

 

Aabenraa:

       Aabenraa – under to krige

       Fritz Clausen – lægen fra Aabenraa

       Modstandsbevægelsen i Aabenraa

       Sabotage i Aabenraa

 

Padborg/Kruså/Bov:

       Bov Kommune – under Besættelsen

       Dagligliv i Frøslevlejren

       Dramaet ved Viadukten

       En sønderjyde krydser sine spor

       Frøslevlejren

       Faarhuslejren (Fårhuslejren)

       Harreslev – dengang

       Rønshoved, Hokkerup og Gaardeby

       Straffelejren

       To skæbner fra Kiskelund

       Mordet i Padborg 1945 (under udarbejdelse)

 

Højer:

       Baraklejren i Højer

       Højer 1935 – 1945


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa