Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Forlystelser på Nørrebro – dengang

Februar 27, 2012

I 1965 var der 123 udskænkningssteder
på Nørrebro. Men inden den tid var der masser af fristelser på
Nørrebro. Vi har udvalgt nogle. Zigøjnerhallen. Prater, Bolero,
Tingvalla, Odeon, Florasalen, Danas Have, Folkets Hus,
Heidelborg, Resi, Stefans Biografteater, Søfryd, Kaffevognene, Nora
– Biografen, Cirkus Bech – Olsen, Nørrebros Biograf, Coloseum,

Og på Nørrebro optrådte aller de kendte. Det var her at
saxofonen optrådte første gang. Ja, det gjorde
Otto Brandenburg også.

Det var engang

Zigøjnerhallen
er ikke mere. Den brændte fornyelig. For længst var stedet blevet
omdannet til Frikirke. Det var dengang det bedste Nørrebro,
kunne byde på. Her var masser af underholdning.

Zillertal

Det var Hamborgs Zillertal
som dannede forbilledet for etablissementet.

Wandy Tvorek

Stedet eksisterede helt til 1953. Her
optrådte Wandy Tworek. Han var en sand troldmand på en violin.

Folk sprang op på bordene og klinkede
med ølkrusene, når Blomstersangen
klingede ud i lokalet. Allerede som 15 – åring havde denne troldmand
sit eget orkester. Han optrådte altid i et elegant hvidt silkedress.

Det skete ikke så sjældent at
der var radiotransmissioner fra Zigøjnerhallen.

Victor Borge

og Børge Rosenbaum.
Sidstnævnte optrådte senere under navnet Victor Borge.
Og det var før anden verdenskrig, han optrådte her.

Og Børge Rosenbaum
flyttede hellere klaveret end sin klaverstol. Han henrykkede allerede
dengang på Nørrebro en masse mennesker.

Også den legendariske jazzpianist
Leo Mathiesen
optrådte her. Det var omkring 1940 – 1941.

Hot Spot og Solsikken

I sensommeren 1942 blev Zigøjnerhallens
førstesal ombygget til swing –
restaurant Hot Spot.

Men inden ombygningen hed restauranten

Solsikken. Her sad Wandy Tworek og Børge Rosenbaum (Victor Borge)
ofte og hyggede sig.

Otto Brandenburg

Også Otto Brandenburg
fik sin debut her i Zigøjnerhallen.

De letpåkldte damer

I Zigøjnerhallen
optrådte også kvinder i let – og fjerpåklædte kostumer. Man kunne
se herlighederne gennem vinduet en lille passage ved siden af
Zigøjnerhallen,
der gik ned mod Uffesgade.
Og det havde skoledrengene over for fundet ude af. Men ak, en dag havde
man trukket gardiner for, så kunne de ikke mere se herlighederne.

Man forsøgte at genetablere stedet under
navnet Piger i cellofan. Og det var netop de letpåklædte kvinder,
der tiltrak skoledrengene.

Lysmesteren

Og lysmesteren hed Jørgen Haagen
Schmidt.
Ja ham er der sikkert ikke mange, der kender. Men når
man nu fortæller, at han senere blev montør hos bilfabrikanten
Citoren,
og at han blev kaldt Citronen,
er det sikkert nogen, der begynder at ane noget. Det var den danske
frontkæmper i modstandsbevægelsen. Ham, som tyskerne dræbte i 1944.

Mange Kendte

Her kom også Oswald Helmuth,
Liva Weel, Lilly Broberg
og Raquel Rastenni.

Prater i Stengade

Der er mange, der forveksler Zigøjnerhallen
med andre etablissementer på Nørrebro
dengang. Således lå Prater

nede i Stengade. Den blev senere kaldt for Zigøjnerhallen
Prater.
Og endnu senere omdannet til Mickeys Dance Hall.

Der var gang i Fælledvej

Og så må vi sandelig ikke
glemme den kendte danserestaurant Bolero
Fælledvej nr. 8.I folkemunde blev det straks omdøbt til

Bol – i – ro. Her lå tidligere Tingvalla.
Ved siden af i nummer 10 lå kaffebaren, som blev sprunget i luften
den 21. marts 1944.

Odeon

Og i nummer 6 lå indtil første
verdenskrig restaurant Florasalen.
Det blev så til Odeon, med bevilling fra den 3. 10 . 1925. Det
blev Nørrebros mest prominente biograf med kongelig skuespiller

Bodil Ipsen som direktør.

Der var en flot balkon og 662 siddepladser.M
an havde premiere med I Amazonas vildnis.
Publikummet stod i en lang kø ned ad Fælledvej.

Blev til offentlige toiletter

Men ak efter en tirsdags – forestilling
var der en besøgende, der havde glemt et cigaret – skod oppe på balkonen.
Det havde ligget og ulmet. Ved 6 – tiden næste morgen opdagede viceværten
inde fra naboejendommen, at Odeon
brændte.

Skønt brandstationen var lige i nærheden
nedbrændte den stolte biograf.

Det var den 17.9.1958. Det blev aldrig
biograf igen. Tværtimod blev biografens tidligere foyer ombygget til
offentlige toiletter. Det kan man da kalde nedgraduering.

Dødens Pølse

Når alt var lukket på Nørrebro
– dengang,
kunne man altid gå i Danas Have,
som på et tidspunkt blev kaldt for Dødens Pølse.
Her holdt Nørrebro Handelsforening

i sin tid bestyrelsesmøde. Men smørrebrødet var for dårlig, og ventilation
var dårlig. Cigarerne generede, så man valgte Aahuset
nede ved Ladegårdsåen.

Saxofonens indtog

Restaurant Danas Have
blev det første sted i landet, hvor man kunne høre en dansker spiller
saxofon. Det blev en kæmpe succes. Det var nu ikke mange numre, der
blev spillet i begyndelsen. Men folk fra hele byen styrtede til for
at høre The Sheik of Arabia
og Serenaden fra Halekins Millioner.

Når det ikke lige blev spillet på instrumentet, ja så stod den foran
orkesteret til alles beundring.

Nu var jazzen sandelig kommet til
Nørrebro. Otto Lingtons orkester

var meget populært. Ja og hvad mange sikkert ikke ved, så var det
også her i Danas have, at Københavns Politiorkester
blev dannet den 15. december 1922.

Danas Have, Nørrebrogade 11
eksisterede helt til 1983. På et tidspunkt lå der en paraply/ parasol
– fabrik
på den ene side og Cigarbutikken Dana

ved siden af.

Minefeltet

Zigøjnerhallen
lå i et slags minefelt for underholding på Nørrebro.
Det var ikke langt til Folkets Hus, Jagtvej 69,
hvor der også var musik og dans. Jo her spillede et seks mands orkester
tidens store slagere. Og de nye, der var begyndere på dansegulvet blev
kaldet turister.

DSU

arrangerede lørdagsbal her på Jagtvej 69.
Og hvis dem fra Vesterbro viste sig blev de holdt borte. De havde
jo deres eget Folkets Hus.

Lige over for lå Nordre Bodega.
Det var over dette lokale at Københavns Brugsforeninger

blev dannet. I mange år lå Brugsens Møbler
her i lokalerne.

Og derhenne, hvor posthuset ligger i
dag, lå Tyroler – Kroen.
Og denne kro kom senere til at hedde Nyroleren.

På hjørnet af Fensmarkgade
og Jagtvej Heidelborg.

Det var et yndet sted for husassistenterne på fagskolen lige over for.

Resi

Meget populær var også Resi
i Hillerødgade. Man havde et slogan, der hed:

  • Hvorfor sidde hjemme med
    Thesi – når man kan more sig i Resi.

Resi
var en gul pudset et – etagers bygning med et firkantet tårn. Musikken
trængte ud af de høje vinduer og i de sene aftentimer kunne der høres
masser af larm og spetakler herfra.

Stefans Biografteater

Hvor Hillerødgade
og Nordbanegade mødtes lå den lille biograf Stefans Biografteater.

Inden man gik i biografen kunne man lige gå forbi hos slikmutter i
Skodborgsgade,
hvor man kunne købe æbler på pind.

Kamp for pladserne

Når de voksne var kommet på plads
var det så børnenes tur. De blev lukket ind fra sidebygningen
Kostalden.
Det gik ned ad bakken
til børnerækkerne. Og disse var bænke anbragt foran i teatret.

De voksne morede sig meget over kampen.
Normalt blev der nemlig lukket flere børn ind, end der egentlig var
plads til.

I stumfilmens tidsalder var der ansat
både klaverspiller og en violinist for at dramatisere filmene.

Luftrensning

Mandag til torsdag var der mere alvorlige
film på programmet. Om søndagen var der så de mere børne
– og ungdomsvenlige film på programmet.

Tom Mix
var den store helt, men også Fyrtårnet og Bivognen.
Så var der jo også lige Chaplin

og Harald Lloyd. Ja så var filmene med Ungerne
særdeles populære.

Reklamerne bestod af lydbilleder fra
de lokale forretninger. Og der blev stampet i gulvet og piftet.

Under forestillingen blev der med en
håndsprøjte sørget for luftrensning.

I 1928 ophørte den lille biograf.

Nørrebro Teater

Også på Nørrebro Teater
var der masser af underholding. Man kunne for eksempel se Fuglekræmmeren
med Hans Kurt og Else Marie.
Vi har tidligere beskrevet historien om Nørrebros Teater.

Restauranter ved Søerne

nede ved søerne lå en masse restauranter.
På hjørnet af Sortedam Dossering
og Fredensgade Restaurant Søfryd.
Det var her Lo – ledere samledes i 1899 og udformede
forhandlingsoplægget til det berømte septemberforlig.

Masser af fristelser

Der var masser af værtshuse på Nørrebro
– dengang.
Ja mange var også oprettet i forbindelse med arbejdspladserne.
Så kunne arbejdsgiverne tjene dobbelt. Der blev afregnet hver lørdag.

Kaffebaren var et sted, hvor man kunne
nyde ikke – alkoholiske drikke. Ja så kom også
Kaffevognen.
Det var De Københavnske Kvinder,
der stod for dette. Så kunne det jo være at man kunne udskyde fristelsen
til at nyde en bajer.

Det var også meget populært at
indtage en mælketoddy. Den bestod af en snaps i et glas mælk.

Ikke underligt opstod der hele fire afholdsforeninger
Nørrebro. De havde i alt cirka 1.200 medlemmer.

Nora Bio

Hvis man var medlem af Socialdemokratiet
kunne man møde op i Nora Bio og opleve den tidligere omtalte

Wandy Tworek, Det syngende X (Johannes Hval), Holger Fællessanger,
hypnotisører, tryllekunstnere og meget mere.

Nora
– Biografen, Nørrebrogade 217

Havde en meget stor sal. Det var en af kooperationens mange foretagender.

Den blev oprettet i 1935 med 1.184 knaldrøde
stole. Det var Københavns tredje største biograf. Man havde
fået et helt nyt luftanlæg – et såkaldt ozon – anlæg.

Her var også chokoladekiosk, udstillingsmontre
og telefonboks.

I 1970erne svigtede tilstrømningen,
og i 1977 blev biografen nedlagt og erstattet af et supermarked.

Cirkus

Festlig, folkelig og fornøjelig var
Cirkus Bech – Olsen,
der holdt til nede ved Ladegårdsåen.
Det var en tidligere mester – bryder, der havde rejst en kæmpemæssig
telt. Her var artister krydret med filmforvisning. Og tilskuerne var
fortrinsvis folk fra Rabarberlandet.
Der blev drukket tæt under forestillingerne.

Da lydfilmen brød igennem kom biografernes
storhedstid. Og i 1920erne og 1930erne var biograferne for alvor skudt
op på Nørrebro. Det blev helt klar den forlystelse, der
samlede flest folk.

Nørrebro Biograf

Nørrebros Biograf, Nørrebrogade
37
var en rigtig lokalbiograf. I 1912 hed stedet Nørrebro Biograftheater.
Og i 1975 blev stedet overtaget af filmproducenten Just Betzer,
der omdøbte stedet til Hjerter Dame.

Men allerede året efter overtages konkursboet og omdøbes til Københavneren.

Egentlig tilhørte lokalerne Børnenes
Kontor.
Senere blev lokalerne brugt til teaterdrift. Her holdt
Kaleidoskop
til. Men grundet manglende tilskud lukker man. Teater
Grob
fortsætter i 2010.

Coloseum

Coloseum
Jagtvej havde en flot uniformeret kontrollør, der nok skulle
holde orden på køen. Her kunne man se spændingsfilm lige på og hårddt.
Og så var der masser af kærlighedsfilm uden for meget snak.

Den første tonefilm

Biografen var egentlig tænkt opført
i forlængelse med Folkets Hus.
Det blev et stort, flot og luksuøst filmpalæ med balkon og plads til
1.000 tilskuere.

Tilstrømningen til den første tonefilm,

The singing fool eller på dansk, Den syngende nar
var med Al Jolson i august 1929.

Men allerede 2. juledag 1924 blev den
flotte biograf brugt til folke – skuespillet Signaltaarnet.

Bedre stole

Der var stor begejstring for stedet.
Også fordi man havde fået rygetilladelse under forestillingerne.

I 1971 købte Gunnar Obel
biografen, Han fjernede de 1.000 gamle stole og erstattede dem med 650
bløde lænestole. Men det var åbenbart ikke lønsomt, for i 1973 blev
biografen solgt til Palladium.

Knald
– Biograf

Derefter blev Coloseum
omdannet til det der i folkemunde blev benævnt som Knald
– biograf.
Der var nu masser af pornofilm på programmet. Men
det hjalp ikke på omsætningen. I 1978 stoppede man.

Lille Per på
programmet

Man forsøgte igen i 1980. Og det var
endda med et springvand i foyeen. Men det ændrede man hurtig. Nu blev
det så med en kombineret grill – bar og billetsalg.

Og så havde man både Lille
Per
og pornofilm på programmet. Sidste forestilling var i 1982
– 83. I 1986 brændte biografen.

Uden for bydelen

Uden for bydelen var der også mange
biografer der tiltrak Nørrebro
– borgerne.
Det var Ry Kino

i Ryesgade, Fasan Bio Fasanvej, Roxy på
Godthåbsvej
og Standard Bio
Falkoneralle tæt ved Ladegårsåen.

Og det var på hjørnet af Fasanvej
og Borups Alle, at Fasan Bio

lå. Biografens ejer var meget populær hos børnene. Det var sprechstallmeister
Eriksen.
Han var gammel artist.

Pinlige kyssescener

Typisk stod man i kø til 4 –
forestillingen om søndagen. Der var film med cowboydere og indianere.
Der var engelske gentlemen fra kolonierne. Før børnene var kyssescenerne
pinlige. Under disse blev der råbt buuh.

Men når det amerikanske kavalleri dukkede
op på bakkedraget for at hjælpe de hvide i sidste øjeblik, ja så
var vild jubel blandt det unge publikum.

Der var kamp om pladserne, for biograferne
dengang havde det med at sælge for mange biletter. Ja så havde
man med at rykke sammen. Der skulle være plads til alle.

Masser af muligheder

Det vil selvfølgelig være umulig, at
nævne alle steder fra dengang. Så sent som i 1965 var der hele
123 udskænkningssteder på Nørrebro.

Kilde:
Se

  • Litteratur Nørrebro

Hvis du vil vide mere:
Læs mere om forlystelser

  • Historien om Nørrebros
    Teater
  • Gamle værtshuse i København(se
    under København)
  • Flere værtshuse i København
    (se under København)
  • Forlystelser i København
    (se under København)
  • Frederiksberg
    – dengang (se under København)
  • Tivoli (se under København)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro