Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Rabarberlandet

Februar 27, 2012

Christian Christensen var nok den
mest kendte beboer. Han skrev nogle fantastiske erindringer fra et barsk
Rabarberland. Her var konstant vold fra Politiet, og gang på
gang blev betjente overfaldet. Rabarberlandet var præget af druk, børnemishandling
og hustruvold. Selv fortsatte Rabarberdrengen i den socialistiske arbejderbevægelsen.
Han brød også med DKP og flyttede til Silkeborg
– egnen

Hvor lå
Rabarberlandet

Rabarberlandet
bestod dengang af Nordvestvej
med sidegaderne Brohusgade, Skyttegade, Jægergade

og Fiskergade.

Senere er Nordvestvej
blevet til Rantzausgade.

Hvorfor hedder det
”Den Sorte Firkant”

Området fik sit navn, som følge af
de gartnere, der producerede grøntsager her, bl.a. rabarber.
Stedet har siden sin bebyggelse været blandt de fattigste i København.

Bydelen blev især kendt gennem forfatteren og marxisten Christian
Christensen.

Området blev senere kendt som Den
Sorte Firkant.
Det er forskellige opfattelse af, hvorfor det hedder
sådan:

  1. Anker Heegaards jernstøberi
    forurenede i perioden fra 1830 til 1900. Det lå
    dengang på Blågårds Plads. Ja på
    et tidspunkt producerede den kreative familie, musikinstrumenter lavet
    af dyretarme. Det udspredte en frygtelig lugt.
  2. Politiet brugte sorte nåle
    på et kort, når der var udrykninger til børnemishandlingssager

  3. et bysaneringskort fra 1972 havde man markeret bydelen i en sort/brun
    farve før bulldozersaneringen gik i gang

Kampen om Byggeren

Det var i dette kvarter, hvor vi havde
kampen om byggeren
og hvor Nørrebro Beboeraktion
trådte i funktion. Også ved de lejligheder var der masser af politi
og sammenstød.

Ingen understøttelse

Det var ingen understøttelse dengang.
Derimod var der en bestemmelse i Fattigloven,

der fortalte, at såfremt man ikke kunne klare sig selv, blev man sendt
hjem til hjemkommunen for deres regning.

Fattigdom

Og mange var i fare for at blive hjemsendt.
Kongens Foged
var ofte på besøg i Rabarberland.
Det kneb gevaldigt med at betale huslejen.

Stor børnedødelighed

Børnedødeligheden var også stor.
Det var ret så ydmygende for forældrene at se, at barnet i kisten
bare blev lagt ned i en kanal tæt stuvet sammen med andre kister på

kirkegården.

Hustruvold og børnemishandling

Og her i kvarteret var hustruvold og
børnemishandling en daglig begivenhed. Men kvarteret var i al elendighed
også præget af sammenhold.

Normalt tog man sig af, at fulderikkerne
kom hjem midt om natten, og når kvinderne bankede mændene, så det
indtagede sprut kom op igen.

Faderen gennembankede Christian

Men hvis mændene atter engang bankede
kvinderne, ja så havde man mange steder i opgangene et system, med
at kvinderne så kom ildende med knipler. Ofte var det så nok med,
at de bankede på indgangsdøren med disse knipler.

Men dette forhindrede ikke, at faderen
sytematisk gennembankede Christian Christensen.
Under en ferie til Vejen bemærkede man alle hans blå mærker.

Mor og børn sled i det

Faderen fortsatte drikkeriet. Han havde
magten og de fleste penge. Det var ham, der bestemte, hvor meget, der
skulle bruges på maden. Han fik sin brændevin, snaps og sine
øl. Efter humør bankede han sin kone og sin søn.

Moderen og børnene måtte slide i det,
for at få det hele til at løbe rundt.

Gratis mad i Gartnergade

I gårdene legede børnene ikke helt
ufarlige lege. Og kunne man ikke klare mobningen, ja så var man en
tøsedreng og blev ikke accepteret.

Når det kneb med at få mad, kunne
man gå hen i Gartnergade,
hvor de fattige kunne få en gang gratis mad.

Hvad er en luder?

Ganske tidlig lærte Rabarberdrengen
Christian
om begrebet luder.
Han fik at vide, at det var en pige, der gik på gaden om aftenen, og
fandt et rær, der betalte for hende, for så at få lov til
at bo hos hende om natten.

Det syntes Christian
da var en god ide og pænt af pigen.

Åndsforladt skolegang

Børnene fra Rabarberlandet
flyttede i en ny skole på Jagtvejen.
Og på skolen gik Christian

ikke i vejen for en slåskamp. Han var altid frisk til sådan en kamp.

Alt fra Kattekismen, salmebogen, bibelhistorie,
fædrelands og verdenshistorie

blev åndsforladt udenads – terapi.

Det var en kur for klisterhjerner, men
ikke for tankearbejde. Det samme var tilfældet med stileøvelser, regning
og naturlære. Man skulle bare skrive af efter lærerbogen. Var det
bare en fejl, ja så vankede det med spanksrøret.

Er du ikke tilfreds med undervisningen?

Da Christian

gik på Skt. Hans Skolen købte han en bog om naturlære i et
antikvariat i Blågårdsgade
for 35 øre. I skolen stillede han læreren nogle uddybende spørgsmål.

Det blev besvaret med en omgang prygl
med spanksrøret:

  • Nå, så
    du er ikke tilfreds med undervisningen her i skolen.

Bogen blev kastet efter ham, så
siderne faldt ud.

Mishandlingen fortsatte

Her i Skt. Hans Skolen
var han den eneste tilbage af Rabarber
– ungerne.
De andre elever kom fra Jægerborggade, Kronborggade
og Bjelkes Allé.

Mishandlingen af eleverne fortsatte.
Og en af lærerne forsynede bevidst alle elever med øgenavne. Hvis
forældrene kom op på skolen og klagede over overgreb, blev de
gjort til grin.

En lærer blev sendt til Skt. Hans

De barske drenge fra Rabarberland
sørgede også for at Lærer Nielsen
blev sendt til Skt. Hans. I første omgang flygtede han ud af
klasseværelset. Lærer Nielsen
kom dog tilbage og slog en dreng til blods. Ja han formodede at brække
knægtens hånd. Blodet strømmede ned på gulvet i en jævn strøm.

Dette ville eleverne dog ikke finde sig
i. De store drenge greb Lærer Nielsen

om halsen. De klemte til indtil han rallede. Den største af drengene
råbte til ham:

  • Hvis du vover dig ind i
    vores klasse en gang til, så
    får du tærsk, at du ved det

De så aldrig mere Lærer Nielsen.
Politiet sørgede for, at han blev indlagt på Skt. Hans.
Næste dag mødte faderen til den overfaldne dreng op med et tæskehold.
Det var lige før det var gået ud over en forkert lærer.

I søndagsskole

En søndag blev Rabarberdrengen
fulgt til Griffenfeldsgade 4 og indmeldt i Søndagsskolen.
Christian
bemærkede, at ikke en eneste havde en ordentlig spytkrølle
i panden eller et ordentligt overskæg.

Jesus var død, og det var for vores
skyld,
ja dette budskab fik Rabarberdrengen.

En lille neger stod ved døren, indespærret i en jernkasse, og den
lille neger spiste penge.

Rabarberdrengen
synes godt nok at det var mærkeligt, at man ved hjælp af en neger
skul lokke penge fra fattige børn til fordel for deres lærere.

Solidaritet

Ofte dukkede politiet op for at tage
en med sig. Men når beboerne var på vagt, slap politiet ikke
godt fra det. I solidaritet strømmede beboerne til, og nu var det politiet,
der fik bank. Personen, de kom efter, blev bragt i sikkerhed.

Gamle damer spyttede på
betjentene

De kom også efter ludere. Heller
ikke det slap de godt fra, hvis de blev opdaget. Inden de var kommet
ned af trapperne igen var de blevet gennembanket.

Hadet mod ordensmagten var stor. Selv
gamle damer spyttede på betjentene. Det skete ofte, at disse betjente
måtte køres væk i ambulance.

Man kunne så dagen efter læse
i aviserne Oprør i Rabarberland,
og bladene var på mediernes side. Men det skyldtes nok, at ingen
snushaner
fik lov til at komme ind i kasernen.
De var aldeles uønsket.

Ludere blev klippet skaldet

Men politiet skiftede taktik. De lokkede
nu Rabarberlandets piger i en fælde, og sendte dem direkte til
Fælledvejens Politistation.
Har blev de som regel gennembanket.
Som regel blev de så videre ydmyget på Kommunehospitalet.
Her blev de simpelthen klippet skaldet.

Rabarberdrengene
svor, at de ville hævne disse aktioner.

Man var af den mening i Rabarberlandet,
at myndighederne forfulgte de fattige og tjente de rige.

Betjente overfalder gammel dame

Over i Fiskegade
overfaldt to betjente en kone, der solgte radiser. Slagteriarbejder
Eriksen
overværede denne episode og greb ind. Han opfordrede de
to betjente til at lade den gamle dame gå.

Straks fløj de på Eriksen
og brækkede hans to arme. De tvang ham på Korgades Politivagt,
hvor mishandlingen fortsatte. De to betjente forklarede vagthavende,
at Eriksen var en af Rabarberlands ondartede
bøller.

Da han to dage efter vaklede hjem fik
beboerne fat i fattiglæge Bondsen.

Og de to betjente blev på en aftenvagt overfaldet. De måtte efterfølgende
køres på Kommunehospitalet.

Eriksen idømt fængsel

Det blev opstandelse i Rabarberlandet,
da beboerne hørte, at Eriksen
var blevet idømt 30 dages fængsel for gadeuorden. Han var ude af stand
til at møde i fængslet.

Allerede to dage efter kom en kolonne
med fem store betjente for at afhente Eriksen.

Ham der skulle holde vagt, var faldet i søvn, så beboerne var ikke
i første omgang blevet varskoet.

Betjentene trængte ind i Eriksens
lejlighed og slog løs på ham, samtidig med, at de ødelagde alle møbler.

Tolv betjente gik hjem igen

Men nu dukkede beboerne op med jernrør.
Hurtig blev de tre af betjentene gjort ukampdygtige. Men man fik også
bugt med de sidste to. De blev smidt på Nordvestvej
klar til at blive afhentet af ambulancer.

Tolv betjente var nu dukket op. Men da
de så den store folkemængde, der havde samlet sig, blev der kommanderet
tilbagetrækning.

Og så gjaldede det ellers med
Hurra – råb
over hele Raberberlandet.

Eriksen dør

Tre ældre mænd blev nu sat til at passe
Eriksen. Han var alvorlig kvæstet, og fattiglæge
Bondsen
havde tilkaldt en ambulance. Men den kom ikke.

Næste morgen kom to betjente og fjernede
den halvdøde Eriksen ved at lægge ham over skulderen på den
ene betjent. Nede i gården kastede de ham brutalt ned i bunden af en
vogn.

Politiet indlagde ham på 6. afdeling,
der hvor de skøre blev indlagt. Politiets hårdhændede behandling
af ham, blev også hans død.

Kommer i himlen uden præstens hjælp

Eriksen
skulle begraves på Vestre Kirkegård.

Myndighederne tillod ikke, at det blev Assistens Kirkegaard.
Man spurgte Madamme Eriksen
om det skulle være med præst. Hun svarede:

  • Jeg ved, at min gode mand
    kommer i himlen uden hjælp af nogen præst.

Hovedskal savet af

Da man skulle hente Eriksen
i kælderen på Kommunehospitalet,
åbnede man kisten for at konstatere, om det vitterlig var ham. Rabarber
– beboerne
fik et chock. Hele hans hovedskal var savet af. Hjernemasse
og blodvand sivede ud. Hurtig fik man lukket kisten igen. En yngre læge,
der ville forklare, hvad der var sket, blev truet med at holde sig væk.

Betjent endte i kælderskakt

Et kæmpe ligtog blev dannet. Man havde
sikret sig med jernstænger, fint pakket ind i brun kardus. Det havde
man gjort, hvis nu politiet skulle finde på, at angribe dem.

En enkelt betjent forsøgte, at forhindre
at optoget gik gennem Vesterbrogade.

Men han endte i en kælderskakt i Kingosgade.

Den stakkels glarmester

En søndag morgen gik det ud over
glarmester Øjen.
To grandvoksne betjente havde gennembanket ham.
Han måtte 2 – 3 måneder på sygehus.

Igen trådte Rabarberkvarteret
til. De to betjente fik masser af tæsk. Også de måtte køres bort
af ambulancer.

Vold skulle besvares med vold

Rabarberkvarterets
indbyggere mente ikke, at ord hjalp over for politiet. Vold skulle besvares
med vold, mente man.

Politiet
søgte også på andre områder at knække beboerne. De opsøgte forskellige
arbejdspladser. Men her stod arbejderne sammen.

Beboerne mente også, at Politivagten
i Korsgade
bestod af nogle halvdrukne betjente, der skrev løgnagtige
rapporter. Samtidig opfattede de vagtens celler som torturkamre.

Lang arbejdsdag

Arbejdstiden var dengang fra kl. 6 om
morgenen til kl. 7 om aftenen. Dog var der to timers frokostpause. Ugelønnen
var 13 kroner, hvis man var flink kunne man stige til 16 kr.

Konfirmationstøj

Da Rabarber
– drengen
tog sin afsked på skråfabrikken fik han som ekstrapræmie,
50 kr. Disse penge blev omsat i konfirmationstøj købt i Blågårdsgade.

Møde med Lyngsie

En aften, da faderen for engang var ædru,
fik han lov til at gå med faderen på fagforeningskontoret for
at betale kontingent. Den lå i Todesgade.
Man skulle lige passere rækværket, der omkransede Anker Heegaards
fabrikker.

Og manden på kontoret var den senere
så kendte Lyngsie. Ham fik Christian Christensen
senere nogle voldsomme politiske kampe med.

Liget
åbnede døren

Normalt var det sådan, at når der var
en der var død i Rabarberlandet,
ja så kom en af de hellige fra Marthahjemmet
og besøgte lejligheden. Så fik man begravelseshjælp på 10 kroner.
En dag blev det så meddelt at en mand oppe på tredje sal på hjørnet
af Skyttegade og Nordvestvejen
var død.

Liget lå på et bord med et
lagen over. Efter at søsteren havde snakket Vor Herre
med konen lovede hun begravelseshjælpen. Nede i gården opdagede søsteren,
at hun havde glemt hendes paraply. Så hun måtte op igen. Hvem der
blev mest chokeret, da liget åbnede, melder historien ikke noget om.

Mutter Røv

Ja man behøvede heller ikke at gå
så langt, når man skulle på værtshus. Man kunne bare gå
hen til Mutter Røv. I nr. 37.
Ja hun hed sådan, fordi en bestemt legemsdel fyldte ret meget i landskabet.

Gadekampe

Og gadekampe var det selvfølgelig også.
Ryerne
var drengene fra Ryesgade. Rakkerne

var dem, der boede i de små arbejderboliger på hjørnet af Jagtvej
og Tagensvej.

På vej stil kamppladsen på
Fælleden
forsynede Rabarberdrengene
sig med våben fra stakitter på vejen.

Så mangen en knægt blev sendt
hylende hjem til mor, beretter Christian.

Enige om at angribe politiet

Eneste afbrydelse i kamphandlingerne
var når politiet dukkede frem med en patrulje. Så blev de tre hære
til en. Tusinder af sten blev sendt mod politiet. Og rigtig sjov blev
det da det ridende politi kom, så fik rødderne fat i seletøjet og
fik det skåret af. En klaps i numsen på hesten og politibetjentene
fik rigeligt at se til.

De blegfisede villa
– drenge

En anden fjende var de blegfisede
villa – drenge
på den anden side af Ladegårdsåen.
Gang på gang blev villavejene ryddet, når Rabarberdrengene

gik i aktion. De blegfisede søgte tilflugt i villahaverne, men der
kunne de ikke føle sig sikker.

Et par voksne truede med spadserstok,
men de blev drevet på flugt. Og da en betjent blandede sig, blev
denne overfaldet. Næsten alt hans tøj, ting og sager blev smidt i
åen. Det var et kosteligt syn, at se en betjent med bar røv flygte
ned langs villavejene.

Halfdan Rasmussen hjalp

Beretningerne fra Rabarberkvarteret
er barske. De har sikkert præget Christian Christensen
hele sit liv. Midt under nedfældelsen af sine erindringer døde han.
Hans gode ven, Halfdan Rasmussen
gjorde dem færdige.

Den revolutionære fagbevægelse

Som 5 – årig flyttede han fra
Bandholm
Lolland til Nørrebro.
Som 18 – årig blev han medlem af DSU,
men meldte sig ud i 1906. Han gik ind i den socialistiske arbejderbevægelse
(SUF)

To år efter kom han med i syndilakistisk
forbund. I 1910 blev han medlem af Den revolutionære Fagbevægelse
– Fagoppositionens Sammenslutning.

Han blev redaktør af medlemsbladet Solidaritet
fra 1911 til 1921.

Socialistisk Arbejderbevægelse

Som revolutionær marxist begyndte han
sin gerning i den danske arbejderbevægelse. Som agitator var han enestående.
Han formodede også at få sine tanker på papir. Han spillede efterhånden
en ledende rolle i Socialistisk Arbejderforening (SAF)

Fængselsophold tog hårdt på
ham

Det vil sige, at han blev fængslet i
21 måneder, fordi han havde opfordret til statsomvæltning. Det slog
magthaverne hårdt ned på. Fængselsopholdet tog hårdt på ham.

Danmarks kommunistiske parti

I 1921 gik han over i Danmarks Kommunistiske
Parti,
og blev redaktør af partiorganet Arbejderbladet
fra 1921 – 22. Han brød sig ikke rigtig om lederne. Men det endelige
brud med partiet kom dog først i 1936.

Lærte Asger Jorn om Marxismen

I 1920erne flyttede han til Silkeborg
– egnen,
hvor han hutlede sig igennem med lidy gartneri, hønsehold
og fiskeri. Han lærte maleren Asger Jorn

at kende, og lærte denne en

masse om marxisme.

Ramt af klassejustitsen

Han var en af det 20. århundredes betydeligste
revolutionere. Hans problem var mare, at han var meget selvrådende.
Ofte kom han på kant både med venner og fjender. Og så blev han ligesom
Pio, Brix og Gerleff
ramt af klassejustitsen.

Han skrev en række politiske bøger,
men det er nok de bøger fra Rabarberlandet,

der udkom efter hans død, det er de mest kendte:

En rabarberdreng vokser op (1961)

Bondeknold og Rabarberdreng (1962)

Uden kirkelig bistand

Han døde 78 år gammel i 1960
og ligger begravet på Blovstrød Sogns Kirkegård.
Jordfæstelsen skete uden kirkelig bistand.

Kilde:
Se

  • Litteratur Nørrebro

Hvis du vil vide mere om Området:
Læs

Bulldozersaneringen
ødelagde detailhandelen (under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar)

Terrornatten på
Nørrebro (under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar)

At bo på
Nørrebro

Barn på
Nørrebro

Blaagaard Seminarium

Blaagaarden
– på en anden måde

Blågårds Plads på
Nørrebro

Blågårdsgade
– dengang

Byggespekulation på
Nørrebro

BZ
– bevægelsens historie på
Nørrebro

Dagligliv på
Nørrebro – dengang

Den stinkende kloak på
Nørrebro

Fattiglemmer på
Ladegården

Ladegården
– dengang

Nye tider på
Nørrebro i 1870erne

Nørrebro
– den 18. maj 1993

Solitude
– en lystgård på Nørrebro

Uden for voldene

Hvis du vil vide mere om Arbejdere:
Læs

Flere arbejdere på
Nørrebro

Arbejdere og Industri på
Nørrebro 2

Arbejderkamp på
Nørrebro

Arbejderne på
Nørrebro

Begravelse på
Nørrebro 1887

Industri og arbejdere på
Nørrebro

Louis Pio på
Nørrebro

Stauning på
Nørrebro

Moral, etik, horeunger og fattighjælp

Historien om 1. maj (under København)

Når jeg ser et rødt flag smælde
(under København)

En arbejder i København (under København)

Socialdemokrat i Tønder
– dengang (under Tønder)

Historien om Jeppe Knudsen Christensen
(under Tønder)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro