Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Sønderjylland i knibe

Februar 27, 2012

Omkring Genforeningen var der udpræget
fattigdom i Sønderjylland. Landsdelen var ramt
økonomisk. Landbruget var i dyb krise. 40 pct. af sønderjyderne var
beskæftiget i landbruget. Fidusmagere havde gode kår. Sødmælk blev
udleveret mod lægeattest. ”Danmark har mistet retten til Nordslesvig”
proklamerede den nationalsocialistiske bevægelse. Fra tysk side blev
der tilført penge til tysk kultur.

Danmark har tabt sin ret til Nordslesvig

  • Danmark har tabt sin ret
    til Nordslesvig

Ja sådan udtalte gårdejer Vilhelm
Deichgräber
i en tale, forud for folketingsvalget i 1939. Deichgräber
var en spidserne i det nationalsocialistiske parti i Sønderjylland
dengang.

Man mente, at Danmark
havde forvandlet området til en fattiggård.

Nu var det en del af den nationalsocialistiske
agitation. Men sandheden var vel også, at Danmark

efter 1920 havde modtaget en landsdel, der var forarmet.

Det står ikke i historiebøgerne

Dette står det ikke meget om i de historiebøger,
som de unge mennesker gennemgår i skolerne. Her hører man godt nok
om genforeningen, men stort set ikke mere.

Landbruget udsat for rovdrift

Landbruget havde været udsat for rovdrift.
Tvangsafleveringer havde udpint jorden, og en stor del af besætningerne
var forvandlet til pengekapital. Gennem smughandel med landbrugsprodukter
til tårnhøje priser havde man klaret sig nogenlunde gennem krigen.

På landet gik gendarmer rundt og
kontrollerede, at der ikke i smug blev slagtet, kærnet smør eller
bagt brød på gårdene. De kunne dog ikke forhindre det, og der
er mange historier om, at de blev bestukket med naturalier.

Demonstration for mere mad

I Haderslev
protesterede 400 kvinder foran rådhuset for at få mere mælk, byggryn
og andre varer, som blev ført syd på, for at afhjælpe nøden i de
større byer.

Mange brancher led under rationeringen.
Håndværkere og arbejdere var dem, der klarede sig dårligst. En bondekone
kunne måske nogenlunde føre driften videre, mens manden var indkaldt.
Men det kunne en smede – eller skrædderkone ikke under samme
vilkår.

Sødmælk udleveres med lægeattest

Midt i 1930erne udkom en bog
vej til Danmark.
Den beskrev forholdene således:

  • I fattigkvartererne ejede
    de færreste blot en skjorte. Alle gik i udtrådte sko og støvler,
    som var købt før krigen og med omhu
    holdtes vedlige…..rigtig sæbe gaves ikke mere
    ….brødet var bagt ved hjælp af ubestemmelige erstatningsmidler.
    Gamle folk, syge mennesker og børn kunne få
    udleveret noget sødmælk mod lægeattest.

De rige kunne nogenlunde komme igennem
ved at betale overpris, men det kneb for den almindelige borger blot
at skaffe det mest nødvendige.

Genforeningen trak ud

Overgangen fra et økonomisk system til
et andet voldte vanskeligheder. Det blev yderligere forværret, da en
hurtig genforening trak ud. Ingen havde troet, at de ville gå 20 måneder
fra våbenstilstand til genforening. Det kneb for erhvervslivet at tilpasse
sig.

Fidusmager havde gode vilkår

I 1919 kom der stadig mange varer fra
Danmark
til det sultende og udmarvede Nordslesvig.
Dette skete også på illegale veje. Spekulanter, profitmager og fidusmagere
havde store tider.

Krigsfangere døde i massevis

Over 4.000 sønderjyder faldt i kamp.
Mange blev såret og havde psykiske skader resten af livet.

Krigsfangere, som faldt i tysk fangenskab
blev sat til at afhjælpe nøden i landbruget Fra store lejre blev de
udkommanderet til opdyrkningsarbejde. Men kulde, sult og epidemier gjorde
det af med mange.

Den tyske mark
– intet værd

Et andet stort problem var markens
fald. I juli 1920 var den helt nede på 16 øre. Og den fortsatte sit
fald. Mange havde håbet på, at marken ville stige igen, og havde skrabet
lidt sammen. Men ak og ve. I billion gamle papirmark var i begyndelsen
af 1924 forvandlet til 1 guldmark.

Landsdelen ramt
økonomisk

Mange landboer havde inden genforeningen
optaget lån for at få bragt deres gæld ned. Det blev så i dyre krone
– lån. Man regner med, at der blev optaget veksellån for ca. 50
– 60 millioner kroner.

Dem som havde holdt fast ved deres mark,
var endnu dårligere stillet.

Landsdelen blev efter genforeningen tilført
ny kapital. Det var specielt erhvervslivet og landbruget, der fik tilført
kapital. De sønderjyske banker og sparekasser fik stillet ca. 20 millioner
kr. til rådighed i statslån.

Men de sønderjyske banker og sparekasser
var ramt økonomisk.

Man forsøgte med Sønderjysk Kreditforening.
Men landsdelens kapitalfattigdom lod sig ikke bare sådan udrydde. De
nystiftede lån blev forholdsvis dyre. I 1927 oprettedes Sønderjysk
Hypoteklånefond.

40 pct. i landbruget

I Sønderjylland
var 40 pct. af befolkningen beskæftiget i landbruget. Under det tyske
styre var det gået i retning af færre men større ejendomme.

Den tyske lovgivning havde i modsætning
til den danske mulighed for nedlæggelse og sammenlægning af landbrug.

Arbejdskraft blev efterhånden en mangelvare
på grund af udvandring. De forskellige landbrug skulle nu pludselig
omstille sig efter danske forhold. Det betød flere og bedre bygninger
og en større del af arealet under plov.

Denne omstilling betød også, at det
sønderjyske landbrug var mere følsom over for forandringer.

Modtagelige for fantastiske bevægelser

I efteråret 1920 indtraf også
en tørke. Det betød at mange landmænd oplevede et knæk, der var
svært at komme sig over.

De kriseramte og kredit – hungrende landmænd
blev pludselig lydhør over for mere eller mindre fantastiske bevægelser.

Penge til tysk kultur

Denne situation benyttede man sig af
i Berlin. I 1926 bevilligede Det Tyske Rige
og Preussen et millionbeløb for at støtte tyskheden i grænseegnene
og i udlandet. Yderlig blev 5 millioner mark sendt til Nordslesvig
i form af kreditter.

Som modforanstaltning blev Landeværnet

oprettet. I løbet af få år var der tegnet 10.000 medlemmer.

I 1929 gjorde landsdelens relative fattigdom
sig stadig gældende. Det skete trods det, at der i 20erne blev oprettet
900 nye husmandsbrug gennem udstykninger. .

Revolution i Sønderjylland

Og var man heller ikke kan læse i alle
historiebøger, at revolutionen gennemførtes i Sønderjylland.
Det var soldaterudsendinge, der proklamerede tingenes tilstand. Magten
blev overdraget til soldater – , arbejder – , og bonderåd.

Soldaterrådene

gled dog hurtig i baggrunden. Arbejderrådene
holdt længst. De overvågede blandt andet levnedsmiddelfordelingen.

Det virkede meget brutalt, at man med
den danske fattiglov kunne fratage borgerne deres rettigheder.
Bestemmelsen virkede endnu stærkere i Sønderjylland.

Et nationalt mindretalsproblem

Genforeningen gav Danmark

et nationalt mindretalsproblem. Af folketællingen fra 1921 ses det
at 16.600 af Sønderjyllands
indbyggere var født syd for den danske statsgrænse.

Ved folkeafstemningen i februar 1920
blev der afgivet 25 pct. tyske stemmer, mens der ved folketingsvalget
senere på året kun blev til 14 pct.

Ikke tilfreds med grænsen

Tyskheden var fremherskende i enklaver
langs grænsen og i byer som Tønder
og Højer. Særlig i gårdmandsklassen var der mange tysksindede.
I mange sogne var der tysk flertal.

Mindretalsordningen var noget nyt for
det danske samfund og tiltrak sig en del opmærksomhed. Fra tysk side
var man ikke tilfreds med ordningen. Herfra mente man også at grænsedragningen
var ganske uretfærdig.

Det gjorde det heller ikke lettere at
Danevirke – Bevægelsen
ville have grænsen ved den gamle danske
fæstning.

Grænse midt på
vejen

Selve grænsedragningen, skabte ingen
problemer, der hvor grænsen skulle følge vandløbene. Men andre steder
skulle man følge gerografiske og erhvervsmæssige forhold.

Her var der problemer ved Kobbermølle

og Padborg Station.

Ude vest på ved Rudbøl
gav grænsedragningen problemer. Resultatet blev, at der på en strækning
på 130 meter, blev gadens midterlinie grænsen.

Führer macht uns frei

Ved nazismens
magtovertagelse i Tyskland begyndte de tyske stemmer i Sønderjylland

at tage til. Den tyske befolkningsgruppe var godt på vej til at vinde
sit andet folketingskandidat. Og Jens Møllers
bøn til Adolf Hitler var sa også Führer mach uns frei.

Kilde:
Se

Litteratur Sønderjylland

Hvis du vil vide mere:
Læs

Det Tyske Mindretal

Flugten over Grænsen 1914
– 1918

Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde

Kongens hvide hest

Langs Grænsen

Mere om Kongens hvide hest

Da Als var republik

Aabenraa under de to krige (under
Aabenraa)

Jomfru Fanny fra Aabenraa (under Aabenraa)

Jomfru Fanny
– myte eller virkelighed (under Aabenraa)

Første Verdenskrig i Bov (under Padborg/Krusaa/Bov)

Genforeningen i Bov Sogn (under Padborg/Krusaa/Bov)

Dagligliv i Tønder 1910
– 1920 (under Tønder)

En rebel og hans gård (under Tønder)

Hvorfor var Tønder tysk? (under Tønder)

Socialdemokrat i Tønder
– dengang (under Tønder)

Tønder
– før og efter Genforeningen (under Tønder)

Tønders Dansksindede ( under Tønder)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland