Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Erindringer fra Tønder

Februar 2, 2012

Vi kigger på
en række interessante udgivelser. Kendetegnende for de ni udgivelser
er, at de har efterladt et indtryk hos undertegnede. Ikke alt, hvad
der er skrevet om Tønder er historisk korrekt. Noget er farvet af nationalfølelse.
Andre har gjort formodninger til historiske kendsgerninger. En helt
anden form for erindringer er de, som Lokalhistorisk Forening har udgivet.
Ca. 70 erindringer har gjort det uvæsentlige til væsentlige ting.
Det er en guldgrube for slægtsforskere.

Lokalhistorisk interesse

Det er altid spændende og læse, hvordan
andre opfatter Tønder. Selv har man en klar erindring om de
ca. 19 år, man boede i byen. Disse erindringer er blevet godt modtaget.
Og folk fra Tønder er et godt publikum. Her er interessen for
lokalhistorie meget stor.

Som det vil læserne bekendt, har vi
lavet en litteratur liste over bøger fra Tønder.
Nogle af disse er bedre end andre. Men noget af det, der imponerer en
gammel Tynne – Knajt mest, er det arbejde som Lokalhistorisk
Forening
i Tønder udfører med deres Tønder
– erindringer.
Det er virkelig spændende læsning. Vi bringer
i slutningen af denne artikel en liste over alle de bidrag, der har
været i tidens løb.

Det kunne være spændende, hvis Lokalhistorisk
Forening
i Tønder kunne udgive nogle af disse erindringer
i digital format.

Interessante udgivelser

I denne artikel kigger vi som skrevet
på nogle interessante udgivelser. Kendetegnende for disse udgivelser
er, at de har efterladt undertegnende med masser af indtryk. Men du
skal nok væbne dig med nogen tålmodighed for at få fat i disse udgivelser.

De udgivelser, vi kigger på er
følgende:

Tønder, gennem Tiderne

Geschichte der Stadt Tondern bis zum
dreissigjährigen Krieg

Bürger
– und Einwohnerbuch der Stadt Tondern bis 1869

Tønderhus
– en købstadsborg i hertugdømmet

Drengeår i grænselandet

Fanget på
Østfronten

Drengsted

Sønderjylland 1933

Tønder
– Erindringer 1 – 12

Tønder
– gennem Tiderne

Byens historie

Den 5. august 1943 kunne Tønder

fejre 700 års jubilæum som købstad. Tønder
fik i 1243 tildelt den lybske ret som stadsret.

I den anledning besluttede Historisk
Samfund for Sønderjylland
på initiativ af deres formand, amtslæge
i Tønder, læge H. Lausten –
Thomas
at udgive en fremstilling af Byens historie, dens borgere,
Mindesmærker og institutioner.

Danske forfattere

Det hele er skrevet på videnskabelig
grundlag, men i en form, der har gjort stoffet let tilgængelig for
historisk interesseret.

En enkelt person kunne ikke påtage sig
hele opgaven. Værket blev et samlingsarbejde skrevet af en række forskellige
forfattere under redaktion af den tidligere direktør for Nationalmuseet,
Dr. phil. M. Mackeprang.

Titlen blev, Tønder gennem Tiderne,
skrevet af danske Forfattere.

Marsken

Stadsgeolog V. Normann
fremkommer med en meget belærende skildring af Tønder
– egnens geologi.
Det var det gamle land, Geesten

opstået i istiden. Det unge lavere land, Marsken,
dannet efter bronzealderens begyndelse.

Byplanen

Dr. phil. Vilh. Lorenzen
skildrer dernæst byens oprindelse, beliggenhed og byplan. M.Mackeprang
skriver selv om byens egentlige historie. Han kalder selv sit afsnit
for Tønder under Hertugstyre indtil 1713.
Fortsættelsen følger af H. Hjelholt

med titlen, Tønder under Kongestyre 1713
– 1864.

Tiden fra 1864

Derfra og så til jubilæumsåret deler
to mænd. Den tidligere forstander for Tønder Seminarium, Morten
Bredsdorff
tager sig af tiden 1864 – 1920. Stadslandinspektør
J.L. Mosbech
har skildret perioden indtil 1943.

Den dansk
– tyske skole

Anden halvbind indledes med Kirke
og Skole 1920 – 1943
af den tidligere provst i Tønder, Erik
Christensen.
Amtskonsulent Nicolai Svendsen

skildrer både den danske og tyske skole efter 1920. Rektor Jacob
Randrup
beskriver dernæst Tønder Statsskole 1920
– 1943.

Ikke mange lokale

Det næste afsnit omhandler Tønder
Seminariums Historie
skildret af Morten Bredsdorf.
Derpå følger Tønders Befolkning gennem Tiderne
skrevet af arkivar Johan Hvidtfeldt.. Folkesproget i Tønder gennem
Tiderne
er forfattet af A. Bjerrum. Træk af Retsudviklingen
i Tønder
er begået af professor Stig Juul.

Tønderhus, Tønders Gadenet og Bygninger
følger dernæst. Det sidste afsnit er en skildring af Kristkirken
ved museumsinspektør Chr. Axel Jensen.

I modsætning til andre bøger om
Tønder,
er denne bog ikke udarbejdet af egentlige lokalhistorikere.

Byplan af Hertug Abel

Vilh. Lorenzen
mener i sin artikel om Byplanen,at Møgeltønder
på et tidligt tidspunkt omkring år 1100 må have afsat Lille Tønder
som havneplads. Det ældste Tønder
er samlet omkring havnen. Det ældre Tønder

blev afløst af en yngre del. Denne del havde både plads til Torv
og Kirke.
Reguleringen er antagelig sket efter 1158.

Efter forfatterens mening er byplanlægningen
iværksat af Hertug Abel.

Lidt kritik

Snart blev byen regeret af konger, snart
af hertuger. Men hvorfor blev Tønder
så begejstret for slesvigholstenerne, når byen før havde været
så kongetro? Det får vi ikke at vide.

Byens handel og næringsliv er kun beskrevet
meget sparsomt.

Ludwig Andresens
skildring i Geschichte der Stadt Tondern
bis zum dreissigjährigen Krieg (1827)

er heller ikke udtømmende.

Tøndringer i Norge

I ingen af de ty byhistorier omtales
at tøndringer i hvert fald i det 16. århunderede deltog i fiskeriet
ved de norske kyster.

Der findes dokumenter, der fortæller
at Tønder plejede at betale sildetold

i Bundefjord (den østlige del af Oslo Fjord).

Det ville have været ønskeligt om der
var givet flere oplysninger og handelens størrelse.

Indvandring til Tønder

Først efter Genforeningen
blev Tønder grænseby i den danske stat. Før den tid var den
grænseby over for friserne. Ifølge Hvidfeldt

skulle Tønder ikke have været mere udsat for tysk indvandring
end andre sønderjyske byer. Før 1848 kom indvandringen fra Nørrejylland
og fra det danske Sønderjylland.

Kilder til dette materiale er taget efter
år 1700.

Købmandsklassen fra Tønder

Når det fremgår at købmandsklassen
overvejende bestod af tøndersk oprindelse, er det dermed ikke givet
at købmænd før år 1700 også var fra Tønder.
Vi kender ikke deres fødested.

Tønder havde en særstilling

Undersøgelser vedrørende folkesproget
fører til det resultat, at tøndringernes modersmål var dansk, da
byens ældste marknavne blev til.

Det styrker den opfattelse, at det heller
ikke i de tidligere århundrede har været nogen synderlig tysk indvandring
til Tønder. På den baggrund er det næsten mærkeligt, at
Tønder
som den eneste by på det danske riges fastland gennem århundrede
brugte Lybsk ret. Retsfællesskabet mellem Tønder
og Lybæk og retsudviklingen gav Tønder

en særstilling mellem de sønderjyske købstæder.

Slesvigsk kultur

Omkring Kristkirken er det anført,
at den står som et monument over slesvigsk kultur og kunst i en
rig og frodig periode.

Der savnes i bogen også en beskrivelse
af ejendommens historie. Skyld –
og panteprotokollen,
der går tilbage til 1734, er således ikke
benyttet.

Men alt i alt en meget interessant bog,
som du nok skal gå på jagt efter i diverse antikvariater.
Vi var så heldige, at finde den her over i København.

Bürger
– und Einwohnerbuch der Stadt Tondern bis 1869

Borgerskabsbøger fra 1699

En anden interessant bog er Ludwig
Andresen: Bürger – und Einwohnerbuch der Stadt Tondern bis 1869.
Den udkom i 1937.

Borgerskabsbøgerne
fra Haderslev og Tønder begynder henholdsvis 1630 og 1699.

Sønderborgs begynder først i 1831. I Aabenraa
har man ingen, men fortegnelser over nye borgere er indført i deputeretkollegiets
forhandlingsprotokol, der begynder 1723.

Retsprotokoller og byregnskaber samt
løse dokumenter gør det muligt, at gå endnu længere tilbage.
I Tønder går disse helt tilbage til 1573.

Et stort kildemateriale

Ludvig Andresens
arbejde bygger på et meget stort kildemateriale. Han har lister over
kommunale embedsmænd, præster, rektorer, skolelærer, kongelige embedsmænd
og meget mere. Her er materiale om borgerskabets erhvervelse, borgernes
afstamning og fordeling på erhverv. Det er et vigtigt bidrag til
Tønder bys befolkningshistorie.

Folketællinger 1769
– 1864

En stor del af bogen bruges til studier
over navngivning, over fester i forbindelse med fødsel, vielse og død.
De er undersøgelser af bomærker, våben og segl, samt en behandling
af befolkningsudviklingen på grundlag af folketællinger 1769 – 1864.

Vi savner det kulturelle og sociale

Når danske og tyske historikere har
beskæftiget sig med Sønderjyllands

historie, er det først og fremmest statsretslige spørgsmål og nationalkampen
i nyere tid, der har været genstand for undersøgelser. Men landsdelens
almindelige kulturelle, sociale og økonomiske historie har været helt
uopdyrket.

Indvandringen skifter

Indvandringen fra Danmark
har været større end fra det tyske område. Men folketællingen fra
1845 viser et lidt andet billede. Havde forfatteren studeret kirkebøgerne
havde man kunnet få et mere komplet billede af indvandringen til
Tønder.

Nord
– og Vestslesvig virkede som en magnet

Hvorfor kom så mange unge nordfra
til Tønder? Nord – og Vestslesvig

virkede som en magnet på rejselystne jyder. Dette spørgsmål kunne
godt have været besvaret.

Tyendet søgte syd på

En række danske godser, deriblandt
Trøjborg
og Schackenborg,
der hørte til enklaverne, svarede i 1768 regeringen på spørgsmål
omkring tyende. Gang på gang klagede jyske godsejere over, at tyendet
søgte syd på, fordi lønnen der var bedre.

Der var mangel på arbejdskraft,
fordi pigerne sad ved knippelskrinet.. Mændene gik syd på til de rige
marskegne eller til søs.

Hollandske ord i sproget

I kirkebøgerne især i Højer
og Emmerlev vidner kirkebøgerne om, at mange endte deres dage
på havet. Først og fremmest var det Holland,
der trak. Det var datidens store søfartsnation. I Ballum
var forbindelsen til Holland
så stærk, at visse hollandske ord knyttede sig til det daglige omgangssprog.

Det ville have været rart at få
belyst dette i bogen.

Mangelfulde lister

Listerne over embedsmænd har været
flittig brugt af andre forskere. Det ville have været rart, hvis alt
trykt materiale havde været brugt, men det er ikke tilfældet. Vi har
før anført at kirkebøgerne ikke er blevet brugt. Andre arkiver,
der har kunnet være anvendt er Gottorp
– arkivet
og materiale fra Tyske Kancelli.

Fortegnelsen over borgmestre og rådmænd
i Tønder er mangelfuld og direkte forkert.. I listen over herredsfogeder
er der også mangler.

Objektiv i det nationalpolitiske?

Forfatteren forsøger at skelne mellem
danske, plattyske og frisiske navne. En sådan skelnen er meget vanskelig,
for at sige umulig. Dette giver masser af usikkerhed.

Når emnerne berør det nationalpolitiske
er Dr. Andresens holdning ikke så objektiv, som man kunne ønske.
Men har man kunnet forvente andet?

Når formodninger bliver til historie

Værre er det når formodninger bliver
til historisk korrekthed. Vi skal spare læserne for eksempler. Her
har både Ludwig Andresen og andre fortolket Tønders
historie forkert. Ja det er som om, at når ting er blevet trykt, så
er det blevet opfattet som en korrekt fortolkning og så bare ukritisk
gengivet. Det har denne sides redaktør sikkert også gjort sig skyldig
i.

Tønderhus
– en købstadsborg i hertugdømmet

Tønderhus
– fra 1260

En interessant bog er Tønderhus
– en købstadsborg i hertugdømmet Slesvig.

Ja Tønderhus blev allerede i midten af 1700 – tallet solgt
til nedrivning. Og går man på Ribelandevej,
ja så går man oven på nogle af resterne af borgen eller slottet.

I bogen fortælles det, at Tønderhus
først blev bygget i 1260’erne på en holm syd for byen. Men inden da
lå der allerede en eller anden form for forsvarsværk her. Omkring
1530 blev der bygget et ret så betragteligt slot til afløsning af
det gamle.

Dette er en bog udgivet af Museum
Sønderjylland
som med flotte illustrationer giver et levende indtryk
af en by, der dengang ikke lå i Udkants
– Danmark

Drengeår i Grænselandet

Ukendte steder

Vagn Leick
har begået en perle af bog. Drengeår i Grænselandet
giver os også et indblik på steder vi ellers sjældent kommer. Nu
er vi omkring Lydersholm og Grøngrøft.
Også faderen og broderen kommer til orde i den ret så interessante
bog. Forholdet mellem det dansk – tyske bliver beskrevet på en meget
underfundig måde.

Danmarks mindste forsamlingshus

Beskrivelse af befrielsen rummer interessante
oplysninger. 150 gardere skal pludselig indkvarteres i lokalsamfundet.
Det går ikke stille af sig.

Det meget lille forsamlingshus –
Danmarks mindste – spiller en meget stor rolle.

Jazzens by

Tønder har altid været kendt som jazzens
by og Vagn Leick har bidraget til dette. Han var med til at indføre
den på statsskolen.

Dejlige erindringer på en anderledes
måde.

Fanget på
Østfronten

Fra Agtrup

Den næste bog er egentlig ikke en
Tønder – bog.
Det er Jens A. Berg: Fanget på
Østfronten – tvunget i tysk uniform.

Jens Berg
er opvokset i Agtrup, 10 kilometer syd for den dansk – tyske
grænse. Det er hvis nok samme sted som havemanden, Søren Ryge Petersen.

Forældrene havde mødt hinanden nord
for Tønder som tjenestefolk på en gårde.

Medlem af Hitler
– Jugend

Moderen var en aktiv del af det danske
mindretal efter 1920. Vores hovedperson ville gerne have motorcykelkørekort.
Dette krævede dog medlemskab af en nazistisk organisation. Han blev
kortvarig medlem af Hitler – Jugend
hjemme i Agtrup.

Ender i straffelejr

Åbenbart er vores helt blevet forskånet
for alle de ugerninger som nazisterne foretog sig i Rusland.

Vi hører ikke så meget om dem.

Jens
ender i fangelejr i halvanden år. Da han vender hjem til Agtrup,
skal han starte forfra.

En udmærket stykke krigslitteratur i
en lidt anden form af den i dag 91 – årige Jens Berg,
der i dag er bosat i Løgumkloster.

Drengsted

Særdeles interessant

I 2003 udkom en bog om Drengsted,
15 km nord for Tønder. Hambro Mikkelsen, Nørbach: Drengsted
– Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og
ældre germansk jernalder (udgivet af Moesgaard Museum og Jysk Arkæologisk
Selskab)

Udgravningen på stedet foregik
fra 1959 til 1973. Bogen er nok ikke helt let at læse for ikke specialister
hele vejen igennem. Men for os amatør – historikere er bogen særdeles
interessant.

År 300

Her på stedet lå en landsby,
der har eksisteret i slutningen af 300 – tallet og frem til engang
i 500 – tallet. I perioden har der været 14 gårde. Jernproduktion
har været en af landsbyens vigtigste indtægtskilder. Men man havde
både sommer – og vinterafgrøder.

Sønderjylland 1933

Nazificering af det tyske mindretal

Den næste bog er heller ikke en speciel
Tønder – bog,
men vi befinder os i byen ved flere lejligheder.

Herreborg Thomsen, Skov Kristensen:
Sønderjylland i 1933 (Historisk Samfund for Sønderjylland)

Det danske mindretal hårdt ramt

Bogen er en interessant indgangsvinkel
til forståelse for nazificeringen af det tyske mindretal. Ensretningen
i Det tredje Rige ramte det danske mindretal syd for grænsen
meget hårdt.

Har aldrig accepteret grænsedragningen

Tyskerne har aldrig accepteret grænsedragningen
i 1920. Fra Berlin lød ordren Dæmp tonen.
Men det gjorde man ikke. Man følte sig uberettiget behandlet.

Lærer Lutz fra Süderlügum

Vi følger et møde i Tønder
den 23. marts 1933, hvor lærer Lutz
fra Süderlügum erklærer: Ein neues Deutschland ist erwacht.
Det er de lokale nazister, der står bag mødet. Måske var det den
første alvorlige manifestation fra det tyske mindretal.

Dyrlæge Jens Møller

vandt den interne kamp i det tyske mindretal.

Landbrug på
tvangsauktion

Samtidig oplevede over 2.000 sønderjyske
landbrug at gå på tvangsauktion. Vi hører om det Nordslesvigske
Manifest.
I denne beskyldes den danske stat, ikke at give sønderjyderne
nok støtte efter Genforeningen.

12.000 unge samles i Tønder

Fritz Clausen
tager magten i DNSAP. I Sønderjylland

får partiet 4,4 pct. af stemmerne. Det er kun 978 stemmer mindre end
kommunisterne på landsplan.

Fuld af overraskelse

Vi hører om det store møde i Tønder.
Det unge Grænseværn
havde samlet 12.000 deltagere. En af talerne
var den populære forfatter fra Løjt, Marcus Lauesen.

Bogen Sønderjylland 1933
kan varmt anbefales. Det er en særdeles god og interessant bog. For
dem, der ikke har det store kendskab til Sønderjyllands

historie er den fuld af overraskelser.

Tønder
– Erindringer 1 – 12

Det uvæsentlige bliver væsentlig

En helt anden form for erindringer er
dem som Lokalhistorisk Forening
i Tønder udgiver. Hvert år får almindelige mennesker lov til
at fortælle om deres erindringer. Det giver en helt anden form for
historier fra Tønder. Nu bliver det uvæsentlige pludselig væsentlig.
Det lykkes hvert år, at finde frem til interessante mennesker. Ja
man finder sågar gamle tøndringer i udlandet som New Zealand, USA,
Canada m.m.

Mange overraskelser

Tidsperioden er i sagens natur selvfølgelig
begrænset, og nogle af historierne ligner hinanden. Men overraskelser
er der mange af. Vi har alle vores måde, at fortælle vores erindringer
på.

Burde lave en hjemmeside

Godt nok har Lokalhistorisk Forening
i Tønder
forbavsende mange medlemmer, men mange af disse historier
har fortjent en større udbredelse. Måske burde man lave en hjemmeside
med disse erindringer.

12 gange har man nu udgivet disse hefter.
Min fars drengestreger figurer også i en af dem. Det er pragtfuld
læsning, og giver en hel anden indfaldsvinkel til Tønders
historie. Man er ikke bundet til forskernes stive stil. Her er plads
til kreative udlægninger og overraskende konklusioner.

Meld dig ind

Det er altid en god ide, at melde sig
ind i den lokale historiske forening. Her gives der nye muligheder
i form af andre udgivelser og interessante foredrag. Det må i
grunden være en kæmpe opgave for foreningen i Tønder,
at blive ved med at udgive disse hefter, der også er i en forbavsende
god kvalitet. Hvordan det økonomisk kan løbe rundt er også et godt
spørgsmål.

Guldgrube for slægtsforskere

Hvor mange af disse hefter, der stadig
kan fås vides ikke. Men selv i antikvariater her i København
er det lykkedes at få fat i nogle af dem. For eftertiden er disse erindringer
guld værd. Og det må det også være for slægtsforskere, der søger
deres rødder i Tønder og omgen.

Carstensgade oversvømmet

Kigger jeg på de navne, der beretter
om deres barndomsminder i Tønder,
kan jeg foruden min far, genkende mange andre navne.

Nu vil det være forkert at fremhæve
nogle artikler frem for andre. Men det interessante ved hefterne er
også de mange fotos. I det nyeste nummer kan man opleve den berømte
mælkehandler og brandmand, Toft Jensen
stå på Carstensgade og sælge mælk iført gummistøvler.
Carstensgade
var oversømmet, som følge af et digebrud ved Jernbanebroen

i foråret 1942.

Jens, kan ikke den lille tabel

Og så skulle DSB – medarbejdere
dengang lære morsealfabetet for at kunne kommunikere.

Erling Brahm
fra Statsseminariets Øvelsesskole
skrev til Otto Høyer fra Statsskolen:

  • Jens kan ikke den lille
    tabel

Otto Høyer
svarede:


  • lær ham den

De to havde ikke det bedste forhold til
hinanden.

Minder fra Tønder Friluftsbad

En lille beretning fra Tønder Friluftsbad
med Anni og Aaage Snabe vækker dejlige minder. Det gør det
også, når der tales om Støvle
– øl
i Aventoft.. Sådan kunne vi blive ved. Men læs
selv de mange erindringer. Her er en fortegnelse over alle historier
i de 12 Tønder – Erindringer.

Tønder
– Erindringer 1:

Adolf Scneider: Drengeårene i Viddingherredsgade

Siegfred Sørensen: Barndomsårene
på fattiggården, Gørrismark

Jacob Holt: Barndommen på
Grippenfeldt

Vilhelm Linnet: En Tønderdrengs barndom
og ungdom

Dagny Dinesen: Barndomsminder fra
Ribe og Tønder

Albert Gerlach: En dreng opvokset
å æ Svinmærken

Jacob Stork: Vajsenhusbarn i Tønder

Karl H. Brodersen: Min barndom i Tønder
i tyverne

Christian Thomsen: Barne
– og ungdomsminder fra Tønder

Sophie Petersen: Barndomsårene i
Slotsgade (nu Frigrunden)

Tønder
– Erindringer 2:

Hanna Toldshøj, Højer: Barndomsdage
i Tønder

Andreas Bruhn, Niebüll: Min barndom
i Søndergade i Tønder

Schultz: Daligdagen som chauffør

Christiane Posselt: Min barndom på
gården, Sydfeldt

Jens Fr. Martensen, Frederiksberg:
Min barndom i Sæd

Irma Petersen: Min barndomsgade
– Richtsensgade

Marinus Petersen: Selv for en bager
er livet ikke….

Viggo Møballe: Tønder indvier sit
nye friluftsbad

Mina Kruse: Et besøg hos Tønders
ældste indbygger

Tønder
– Erindringer 3:

Hans L. Wilhelmsen: DSB
– engang byens største arbejdsplads

Anton Johansen: De blå
grænsegendarmer

Jens Albæk, Haderslev: Min barndoms
– og ungdomsår i marsken

Hans Peter Christiansen: Familien
med benzin i blodet

Erik Lützen, Ballerup: Hvad der dog
skete i Popsensgade.

Elly Sørensen: Barndommen på
Skibbroen

Johan Muusman Lassen, Tinglev:
Æ kloksmæj fra Tingle

Andreas Franz Roost: Smedelærling
i de gode gamle dage

Tønder
– Erindringer 4:

Carl Chr. Kirchgässner, Esbjerg:
Barne – og ungdomsår omkring Vidåen

Ulla Kirchheiner: Vi flyttede
– flyttede – og flyttede igen.

Marius Stendahl: Tiden på
Tønder kaserne

Else Marie Posselt: dejlige minder
fra min barn – og ungdom

Marie Henriksen, Møgeltønder: Barndommen
i Lyst.

Heine Paulsen: Faldt i søvn og overnattede
i kirken

Bodil Damskjær, Snapsborg, Norge:
Erindringer fra krigsårene i Tønder.

Eilif Petersen, Løgumkloster: En
dagligdag på Tønder Mejeri

Lidt om hvad der skete i
året, der gik i Tønder

Tønder
– Erindringer 5:

Marie Callesen: Sygeplejeelev på
Tønder sygehus

Chr. Schwennesen, Højbjerg: Min barndom
i Vestergade i Tønder

Alfred Jensen, Møgeltønder: Den
lille graænsehandel ved Lægan

Hanne Skriver: 14 børn
– men ikke én for meget

Adolf Langmaack, Abild: Tiderne skifter,
gammelt må vige for nyt

Carl Georg Johannsen: Den gamle sportsplads
på Ribelandevej

Inger Marie Poulsen: Det er noget
i luften, jeg ved ikke hvad

Elene Lange, Hvidovre: Franz Langes
gartneri i Allégade

Willi Petersen, Bagsværd: Nede på
markedspladsen

Tønder
– Erindringer 6:

Hanne Friis, Sæd: Mismoskwost
– hvad er det?

Thomas Wind: Fra min tid som kommunal
ansat

Jens H. Ibsen: Eksportstaldene i Viddingherredsgade

Tinne Sørensen, Kolding: Min barndom
å æ Blæch

Søren
”Søgge” Nielsen: Skomagerlærling brændte kassebog

Arne Fischer: Koloniallærling i 1950’erne

Hermann Heil, Aabenraa: Fut
å æ skraldedam

Tønder
– Erindringer 7:

Thomas Hansen, Abild: Minder fra kirkekroen

Hans S. Marcussen, Møgeltønder:
Min barndom og ungdom i Møgeltønder

Kirsten J. Bonefeld, Sydals: En familiekrønike
fra Tønder 1940 – 1976

Fritz W. Tygsen, Ubjerg: fra landsbyen
Ubjerg

Lilly Refslund, Tønder:
Æ Laube

Flemming S. Pedersen, Hårby: Frodes
sønderjyske barndom

Viggo Møballe: Morgentur i Tønder

Tønder
– Erindringer 8:

Ellen Margrethe Husum, Aabenraa: Spredte
indtryk fra min Tøndertid

Holger Robert Petersen, Gråsten:
Drengen fra Smedegade

Elly Lund, Hobro: Hvordan det var,
at være elev

Jørgen
Olsen, Slagelse: Min have på 2. sal

Johanne Stein,
Århus: Familien Stein’s Tivoli

Alfred Hansen, Abild: Tørveproduktion
i Sølsted Mose

Viggo Balling Nielsen: Musik skal
der til

Traute Christensen: En
”Dralle” pige

Tønder – Erindringer 9:

Asger Andersen: Fiskerbyen Aventoft

Jan Glenstrup, Hjørring: Barndommen
tur – retur

Geo Leick: Drenge
– og teenagerår i 1930’erne og 1940’erne i Lydersholm og Grøngårdsområdet

Karl August Bahr, Gentofte: Fra røgterdreng
i Marsken til grosserer i København

Niel Chr. Oesen, Ravsted: Gallehus
Skov var min barndoms legeplads

Anne Katrine Pørksen: Min tid med
Vestre Børnehave

Tønder
– Erindringer 10

Inger Lis Andresen: Mit arbejdsliv
på dommerkontoret

Karl Nissen: Fodtøj i Tønder gennem
99 år

Aksel Sønninchsen: Lidt om min barndom
i Lille Emmerske

Frieda Lassen: Julen som jeg husker
den hjemme i Sølsted Kro i 1920’erne

Finn Kristensen, Lynge: Bankelev i
Tønder i 1954

Arne Fischer: Guldsmed Ernst Fischers
virke i Tønder fra 1910 til 1952

Aage Schultz, Hillerød:
Tønder – da jeg var barn

Tønder
– Erindringer 11:

Sigismund Gjelstrup Heron, Bagsværd:
Brandinspektør i Tønder

Christine Nissen: Fra høkerdreng
til radiohandler

Axel Thomsen, Møgeltønder: Fra sogneråd
til kommunalbestyrelse

Viggo Balling Nielsen: Ludwig ferle
– en kurvemager i Tønder

Svend Møballe, Risskov: Erindringer
fra et historisk fag

Hans Andersen, Hvide Sande: Drengeår
i Tønder

Julie Friis, Løgumkloster: Barndoms
– og ungdomserindringer fra Tønder

Tønder
– Erindringer 12:

Anne Botilla Nissen: Krønike om en
gård i Korntved og dens familie

Jes Christensen: DSB og jernbanen
i blodet over 48 år

Christian Clausen, Møgeltønder:
Fra Toghalle i Møgeltønder til Tønder storkommune

Historier fra Abild

Harry Petersen, Abild: Fra barndom
i Tønder til voksenliv i Canada

Henrik Høyer, Leamington, Canada:
Blå gendarm og toldbetjent ved den dansk/tyske grænse

Kilde:

Se

  • Litteratur Tønder

Talrige artikler på
siden kan henføres til denne artikels indhold. Det vil føre for vidt,
at bringe en liste.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder