Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

København i slutningen af 1500 – tallet

Januar 5, 2012

Kongen faldt i vandet på 
grund af fuldskab. Han overlevede, men det gjorde redningsmanden ikke.
En populær præst måtte ikke tage
”brødet ud af munden” på 
andre. Han skrev en vise mod biskoppen og blev halshugget. Der var masser
af trolddom og overtro. En adelsmand begik mord, men kunne betale sig
fra det. En nyfødt og dødt barnelig blev fundet på
gaden. Ved Christian den Fjerdes kroning kom der 2.200 heste til byen.
Masser af sygdom huserede i byen.
 

Redningsmanden
døde

I sin ligprædiken over Frederik den
Første,
fortalte pastor Vedel,

at den velbyrdige mand, Jørgen Brade
i 1565 havde reddet Hans Naade
op af vandet under broen ved Amager Bro.
Kongen overlevede, men det gjorde redningsmanden ikke. Han blev syg
efter sin heltedåd, og døde nogle dage efter.

Onde tunger påstår at kongen ikke havde
været helt ædru ved denne episode.  

”Modepræsten”

Præsten ved Sankt Nikolaj Kirke ,
Jakob Nielsen
var blevet upopulær. Han var godt nok den mest populære
prædikant i byen, men han tog rundt til de andre kirker og viede folk.
Det var et forageligt Indgreb i andre Præsters lovlige Næring.

Tænk han tog helt til Skåne
og holdt ligprædiken over en falden adelsmand.  

Kongen følte sig forpligtet til den
27. februar 1566, at udsende en skarp irettesættelse af præsten. Hvis
han nogensinde igen besørgede kirketjeneste uden for sognet, ville
kongen ikke alene skille sig af med ham, men også lade ham straffe.
Den omtalte modepræst døde den 11. september 1571.  

Borgerne holdt vagt

I 1567 havde man antaget 100 vægtere
til at holde vagt i gaderne. Men man vendte tilbage til det gamle system,
med at lade borgere holde vagt på omgang.  

Mord og trolddom

Et mord blev begået i 1568 idet Karl
Kiørling
blev ihjelslået

af Anders Bilde. Den 1. marts blev Hans Plidsfoged
hængt. 14 dage efter blev Ladegaards
– fogeden
hængt samme sted.  

Der var endnu mere drama, da Jørgen
Fyrbøder
blev forblændet af trolddom og faldt ned fra tårnet
Vor Frue Kirke. Man sagde også, at den 18. oktober blev
der født et barn uden ansigt i Østergade.  

Landsknægte gør oprør 

I begyndelsen af sommeren 1569 gjorde
Landsknægtene
oprør uden for byen. I et Kongebrev af 9. juni
siges, at nogle af dem havde  

  • understaaet sig om Natten
    at begive sig her ind udi Byen paa Steder, som Byen ikke har været
    befæstet, og somme af dem er hemmeligheden der ind komme, hvilket ikke
    aleneste er spotteligt og haanligt, men er og at befrygte, at det udi
    Fremtiden udi lige Maade kan vederfares.

 

Kongen

befalede, at fæstningsværkerne skulle forstærkes. Han lovede, at
sende svenske krigsfangere, der ikke havde midler til selv at betale
for deres underhold til København
for at hjælpe med arbejdet på befæstningen.  

Overtro

Overtroen var meget fremherskende i 1570.
I Kamstrup ved Roskilde
forvandledes vand til blod. Og det blev sagt, at den 17. juni blev
Lammekød, som var kogt omvendt til Blod i Dr. Rasmusses Hus.

Pludselig var Peter Oxes lysthus styrtet sammen. Den onde havde
indfundet sig.  

Et mord kostede 10.000 daler til kongen

Ja der skete mange uordner
i datidens København. Den unge Lavrids Brokkenhus,
søn af den kendte Feltøverste Frands Brokkenhus,
havde i februar 1571 ved nattetid uden skælling og billig Aarsag
dræbt en kvinde.

Han måtte bøde 10.000 Daler til kongen.
Samme år kunne han endda holde bryllup med en adelig Jomfru.  

Vær venner med svenskerne

Da der var sluttet fred med svenskerne,
lod kongen det udråbe den følgende hverdag i alle gader. Det foregik
på den måde, at herolden Johan Baptist
den 4. april 1571 red omkring i sin heroldsdragt,
og kundgjorde, at der nu var fred med svenskerne, og at de skulle behandles
som venner. Foran sig havde herolden
to trommeslagere og en trompeter.  

Frederik den Anden blev gift med kusinen

Frederik den Anden
havde endelig fundet sin udkårende. Det var hans søsterdatter Sofie
af Mecklenburg.
Store forberedelser blev sat i gang. Adelens folk
mødte op på slottet, der var pyntet godt op.  

Der blev saluteret og fra kirketårnene
spillede Stadens spillemænd. På slotstårnet stod en mand med
en fane. Da kongen kom ind på slottet gav han et tegn, hvorpå der
fra alle orlogsskibe lød en salut, der kunne høres 4 mile borte.  

Dagen efter kom hertugerne Hans den
Ældre og Yngre af Holsten.

Den store sal var blevet ryddet. I den
øverste ende var brudesengen blevet opstillet. Den var prydret af gyldne
tæpper og puder af hvid briliant.

Vielsen den 20 juli blev foretaget af
hofpræsten, Mester Kristoffer Knopf. 

Dronningens kroning

Næste dag skulle dronningen krones.
Om morgenen samledes adelen på slottet. Alle kirkeklokker lød.
På gaderne blev der lagt blomster og husene blev pyntet. Fra slottet
udgik der der en procesion. I spidsen var der to trommeslagere, og derefter
8 trompetere. Herefter kom den danske og den udenlandske adel. Herefter
kom kongens herold. Så fulgte Rigets råd.
Lige foran dronningen red Rigets hovmester, Peder Oxe,
der havde guldkronen i sin højre hånd.  

En dyr karet

Dronningen kørte i en flot karet, smedet
af sølv med kongens og dronningens navnetræk på siderne og deres
våben på enderne. Den blev trukket 8 hvide heste. Seletøjet
var af rødt fløjl med forgyldte halskobler og ringe. Kuskene var klædt
i rødt fløjl, rigt prydret med guld. Hos dronningen sad hendes mor
og svigerinde kurfyrstinde Anna.

Ved siden af denne vogn gik 8 adelsmænd
bærende hattene i hånden.  

Den næste karet indeholdt Hertug
Hans gemalinde
og en anden fyrstinde.
Derefter red kurfyrstinde af Sachsen,
med dronningens far, Hertug Ulrik

på den venstre side. Hertug Hans den
ældre
ved siden af Hertug hans den yngre.  

Penge til de fattige

I 1573 skænkede kongen tiender af de
kirker, der tilhørte kronen. Og i 1574 endda 1.000 daler til de fattige.
Den hårde vinter havde sat sine spor. Peder Oxe
gav også 1.000 daler til de husarme.
Og den 28. juni fulgte kongen efter med endnu 10.000 Rdl. Af rigets
penge til en særlig Fattigdirektion.  

Fandens Skalk

I 1575 blev der klaget til Rigets
hovmester, Peder Oxe. Professor Niels Hemmingsen

havde udskældt en økonoms hustru på åben gade. Og dennes søn havde
ved nattetid slået vinduer ind hos økonomen. Pludselig havde sønnen
stået nøgen i stuen, mens hustruen lå syg. Der var ligeledes blevet
truet med kårde og kniv. Peder Oxe
lod den skyldige indsætte i Universitetets Fængsel
og kaldte den skyldige for Fandens Skalk.  

Ejendomme til staten

Den 30. november befalede kongen byfogeden,
at undersøge, hvilke jorder, boder, gårde eller byggesteder, der havde
ligget øde i mindst tre år. Disse ejendomme skulle tilfalde staten
ved dom.

I efteråret 1576 udbrød der igen en
pest i staden. Udbruddet varede til næste forår.  

Christian den Fjerde døbes

Den 2. juni 1577 blev Christian den
Fjerde
døbt i Vor Frue Kirke,
ledsaget af store festligheder. Og atter engang hjemsøgtes byen i 1578
af pest. Universitetet måtte lukkes en overgang.  

I 1579 byggede kongen Sejlhuset
Holmen. Det var en høj bygning ved enden af Reberbanen
imellem Det Kongelige Teater
og Charlottenborg.  

Den første vandledning

I februar 1580 fik byen sin første vandledning.
En bitter strid opstod mellem borgerskabet og Magistraten.
Man mente at byens regnskab blev ført i strid med loven. Denne strid
blev bilagt af Kristoffer Valkendorf.

Fra 1581 blev alle ejendomme pålagt,
at skulle betale skat til befæstningen.  

Et nyfødt og dødt barn på 
gaden

I 1582 fandt man et nyfødt dræbt barn
på gaden. Dette førte til en undersøgelse, der viste at fostermord
var almindelig. Kongen udsendte en befaling af 6. april: 

  • alle de Kvindfolk, som
    ere befundne udi sligt hemmeligt skørelevned, sig holder for Piger
    og ere befundne frugtsommelige, straks forvises der af Byen og ved Livsstraf
    Byen formenes.

 

Tyfus

I 1583 udbrøde der en ualmindelig farlig
sygdom. Den blev kaldt Tyføs Dysenteri.
Omkring 9.000 mennesker døde. Kongen var meget påpasselig med ikke
at få besøg fra København
og dermed blive smittet. Han havde i tide forladt hovedstaden.

Samme år forlød det, at en kvinde havde
ladet sin egen søn halshugge for ulydighed.  

Ved et brev af 10. juni 1584 befalede
kongen, at der skulle udsendes folk til den udvalgte tronfølger,
Prins Christians
hyldning i Ringsted

den 8. juli.  

Friherre indkvarteret

I 1585 måtte byen tage sig af indkvartering
af en engelsk Friherre Perigrin Willugby,
der var taget til fange. Med sine folk blev han indkvarteret på et
herberg for kongens regning.  

En vise mod biskoppen

Som præst skal man ikke skrive en smædevise
mod sin biskop. Det gjorde Jakob Nielsen,
en skånsk præst. Han havde skrevet en vise om biskop Niels Hvid.

Han blev efter en dom afsagt af professorerne afsat fra sit embede.
Men derpå blev han ført til Københavns Rådhus,
hvor Magistraten dømte ham paa sin Hals.
Dagen efter blev han halshugget på Slotspladsen
kl. 5 om morgenen. Hans legeme blev straks lagt i en kiste, og blev
med slottets postvogn ført til kirkegården uden for Nørreport.  

Sagnet fortæller, at han på retterstedet
skulle have fremført endnu et vers imod biskoppen. I hvert fald så
fortæller en optegnelse fra dengang, at han gik meget frimodig i døden.  

Hollændere ville ikke underkaste
sig biskoppen

Den 12 november fik Magistraten
befaling til at forvise nogle hollændere, der tilhørte den reformerte
tro. De ville ikke lade sig undervise af biskoppen og ville ikke komme
i kirke og lytte til Guds ord. Samme år blev Skt. Peders
Kirke
overladt til den tyske menighed.  

Gloende kugler

Nytårsdags aften 1589 hen ad klokken
9 ramte et forfærdelig tordenvejr byen. Man havde aldrig set magen.
Man havde set tusinder af gloende kugler.

Det startede ved Østerport
og fór over byen.  

Besøg fra Skotland

Den 21. februar 1590 gæstede Kong
Jakob af Skotland
byen. Han havde sin gemalinde Anna,
som var Christian den Fjerdes
søster med. dertil kom et stort følge. Der var adskillige ridderspil,
optog dyst – og ringriding. Der var fyrværkeri , dans og komedier.
Og så var der jagt med hunde og falke.

Den skotske konge var også på universitetet
og overværede undervisning i teologi og medicin. Han kvitterede med
at overrække universitetet nogle rare bøger.  

En trolddomssag

En uhyggelig trolddomssag kom for retten.
Flere kvinder var sigtet for at have forvoldt Dronning  Annas
farlige rejse til Skotland året i forvejen. Sagen blev anlagt
efter Kong Jakobs anklage. Den ene af de anklagede var borgmesterens
hustru.  

Af en dagbogsoptegnelse kan der ses,
at der den 15. juni blev brændt en troldkvinde,
der blev kaldt Djævlens Moder.
Den 4. september brændtes endnu to. Den 19. oktober brændtes en kvinde
ved navn Margrete, det var antagelig borgmesterens hustru.  

Kongen ramt af kopper

I 1591 blev Sct. Nicolaj Kirkes tårn
færdig. Et ny bygning opførtes i det danske kompagnihus

i Kompagnistræde.

I efteråret herskede en ondartet koppeepidemi.
Kongen og hans brødre blev også angrebet.  

Den lange reberbane på Bremerholm
blev nyetableret i 1591 – 92. Den havde samme længde som den nedbrudte,
nemlig 30 Favne, bredden var 14 – 16 Alen.  

Tyfus
– atter engang

I 1592 lige efter påske udbrød der
en farlig tyfus – epidemi. Den bredte sig over Sjælland
og Fyn.

Den 11. august udsendte kongen et brev,
at da  

  • denne farlige og besmittede
    Syge – Pestilens, som Gud, almægtigste for vore mangelfulde
    Synder og Ondskabens Skyld os tilStraf har paahængt, der udi vor Købstad
    Kjøbenhavn ikke aleneste skal sig have udbredet over al Byen, men jo
    dagligt mere og mere forsøges og formeres af den Aarsag, at naar noget
    Lig, der skal begraves, skal De som vil følge Liget til dets Lejested,
    indløbe udi Husene, som (hvor) de andre ere uddøde, og deraf befænges,
    saa samme besmittelige Syge, deraf dagligen formeres og ikke formindskes,
    sammledes skal og mange gamle Kvinder og andre sidde der dagligen paa
    Torvet og Gaderne og sælge gamle Klæder, hvoraf en Part andre, der
    tilforn ere uddøde, har tilhørt, og hvilke dem købe blive straks
    befængte og udi samme Syge hendør.

 

Adelsmand henrettet

Den 7. juni 1594 blev adelsmanden,
Jakob Rostrup
halshugget på Slotspladsen.
Han havde bedrevet sørøveri.

Dagen efter besteg en linedanser Blåtårn
og gik ned i Kongens Have. Det var også i dette år, at spiret
blev sat op på Helligåndskirken.  

2.200 heste til byen

Ved Christian den Fjerdes
kroning blev borgerne vidne til storartede festligheder. Blåtårn
var blevet forhøjet og forsynet med et spir.

Et kæmpe antal gæster var ankommet
til byen, og de havde i alt 2.200 heste med sig. Hele den danske og
holstenske adel var til stede. Dertil kom fruer, døtre og tjenesteskab.

Borgervæbningen, Landsknægte
og borgere fra de nærmeste byer skulle sørge for ro og orden i byen
under festlighederne.  

Meget tidlig om morgenen holdt kongen
møde med den menige adel, rigsrådet m.m. Kongen bestemte, hvem der
skulle tage sig af hvem, og hvordan hver enkelt skulle placeres i processionen.  

Hertug Hans fra Sønderborg

Den 22 august kom Hertug Hans
fra Sønderborg med gemalinde, børn og andre slægtninge. De
blev modtaget af kongens brødre og seks medlemmer af Rigsrådet
mellem København og Roskilde.
Et stort følge fulgte dem gennem byen. Der blev skudt med det grove
skyts på voldene til ære for gæsterne. Også flåden saluterede.

I Slotsgården
blev gæsterne modtaget af kongen, dronningen, begge prinsesser og Rigsrådet.
Rejsen fra Sønderborg var påbegyndt den 15.

Efterfølgende kom der mange flere gæster.  

Brand under kongelig middag

Den 26. august fik kongen under middag
med sine gæster underretning om en kraftig brand i Borgers Gård
i en smal gade bagved Gammel Torv.

Trompeter og trommer hidkaldte borgere og soldater til hjælp. Kongen
tog også selv til stedet. Kongen befalede at matroserne på Orlogsværftet
skulle hjælpe.

Inden man fik bugt med ilden, havde den
fortæret 14 huse.  

Kongens kroning

Den 29. august foregik selve kroningen.
En overdådig procesion satte sig i bevægelse. Og klokken 12 var det
hele overstået. Kongen gik ud af kirken i en rød kjortet bestykket
med guld. Han havde kronen på hovedet, spiret i hånden og sværdet
ved siden. Et vidne til begivenheden beretter fra dengang:  

  • Saa snart dom Kongelige
    Majestæt red fra Kirkedøren, blev alt Skytset paa Byens Volde og den
    ganske Kongens Skibsflaade med stor Larm afskudt. Der blæstes udi Trompeter
    og sloges paa kedeltrommer, Penninge og nyslagen Mynt blev allebegne
    paa Gaden ved Kongens Herolder iblandt Almuen til Gribal udkastet, og
    ingensteds andet end stor Glæde og Lyst hos hver Mand, besynderlig
    hos Danmarks og Norges Indbyggere og Undersaatter, som hjertelkig efter
    saadan glædelig Tid havde forlængtes, kunde spørges eller fornemmes.

 

På Amagertorv
var indrettet en post, der flød med rød – og hvidvin. En okse blev
stegt på et spid. Den var fyldt med flere slags vildt og fugle.  

Fyrværkeri og ringridning

Den 30. august blev kongens søster,
Augusta
gift med hertugen af Gottorp.
Om aftenen blev der affyret et fyrværkeri på Slotspladsen med 50.000
Skud og 1.200 Reketter , at hvilke nogle var på
8 Pund.
Et under, at intet nedbrændte.  

Den 3. september blev der afholdt ringridning
på Amagertorv. De fyrstelige havde fået udsyn  fra
vinduerne i de borgerliges huse ud til pladsen.  

Ridderspil

Den 6. september var der Ridderspil
Gammeltorv. Her medvirkede kongen også. Han var klædt som
Alexander. Gert Rantzau
var Hannibal.

I alt medvirkede 45 adelsmænd i rustning.  

Den 8. september blev der udenfor slottet
paa den store grønne Plads
afbrændt et fyrværkeri med 60.000
Skud til Afsked.
 

Borgmester afsat

I 1598 blev borgmester Jakob Brun
afsat på grund af hans udtalelser om kong Frederik den Anden.  

En livsglad konge

Man havde på den tid en livsglad
konge, der førte sig frem på mange måder. Således fortæller
Sivert Grubbe
i sin dagbog den 4. maj 1598:  

  • Var Kongen hos Remtemester
    Enevold Kruse og vi drak dygtig indtil langt ud paa natten. Da vi paa
    Tilbagevejen til Slottet kom til Højbro, spurgte Kongen om mit Hernerge,
    og da det var i Nærheden, sagde han straks, at dersom jeg havde Lyst
    til Besøg, saa vilde han se mit Herberge og min Værtinde, og om jeg
    havde nogle smukke Piger. Jeg svarede straks, at jeg havde en gammel
    Værtinde, men unge og udmærket smukke Piger, og desuden en engelsk
    Drik, som man kaldte Rose de Sole, som min Vært igaar havde faaet i
    en Korkflaske paa et engelsk Skib.
  • Da Kongen mærkede, at
    der ikke var mere i Flasken, slog han alle Vinduer i stykker med den.
    Da han gik bort fra mig, vilde han se ind til Kristian Barnekov, hvis
    Herberg var i Nærheden, men eftersom Døren var lukket, vilde han krybe
    ind igennem Vinduet, men da han uheldigvis faldt paa Heftet af sin egen
    Kaarde, fik han et Saar over det højre
    Øje.

 

Studenter måtte ikke gå 
ud efter kl. 7

Stadens studenter fik også ofte
en tår. Men det tog overhånd. Derfor måtte universitetet udsende
et trykt program, hvori der blev forbudt studenterne at færdes
på gaderne efter klokken 7.

Kort tid efter dette, skete der et voldeligt
overfald fra en student på en borgers søn.  

Atter pest

I 1599 udbrød der atter en pestepidemi,
der bortrev 8.000 indbyggere.

Vi er nu nået til år 1600, men det
fortæller vi mere om i en kommende artikel.  

Kilde:
Se

  • Litteratur København (
    under udarbejdelse)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København