Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Når jeg ser et rødt flag smælde

Januar 5, 2012

Det var dengang vi troede på 
fagbevægelsen. Flagene måtte ikke vises i begyndelsen. Det var samlingspunktet
og det egentlige symbol. Det var de samme sange vi sang på 
Folkehjem, Løjt Feriecenter og i Fælledparken. Det røde
flag var både blåt, grønt og sort. Selv skruebrækkerne havde deres
eget flag. I Aabenraa havde man et to sproget flag.
 

Vi troede på 
fagbevægelsen

Det var dengang i vores ungdom, hvor
vi troede på fagbevægelsens gode sider. Det var dengang, hvor
undertegnede holdt 1. maj taler. Det var også dengang, at politiet
forsøgte at skjule, at Konservativ Ungdom
forsøgte, at lave hærværk mod vores flotte HK
– Hus i Aabenraa.
Efterfølgende forsøgte den lokale arbejdsgiverforening
at få mig til at glemme begivenheden. Det var også dengang, da vi
blev usolidarisk, da vi ikke accepterede partisansøm i forbindelse
med en havnearbejderkonflikt. Og så var der nogen, der mente, at vi
skulle boykotte de såkaldte borgerlige
aviser i Aabenraa.  

Den positive holdning forsvinder

Det var dengang en redaktør fra en af
de førende aviser ringede og spurgte, hvorfra jeg kendte journalisternes
rige onkel.
Jo, det var tider dengang.

Men når jeg ser, hvordan fagbevægelsen
kan behandle nogle af deres medlemmer, ja så forsvinder den positive
holdning.  

Vi har her på siden tidligere beskæftiget
os med arbejderkamp og Første maj møder. Men alt dette er sket under
den røde fane.  

De samme melodier

Og det er de samme melodier vi har sunget,
hver gang. Også de gange, jeg holdt valgtaler for DSU
i Aabenraa, til 1. maj møder på Løjt Feriecenter

eller på Folkehjem i Aabenraa.
Det var panik på her, fordi man fandt ud af, at jeg ikke var medlem
af partiet.

Og også hos de rigtige røde i
en afkrog af Fælledparken sang man Når jeg ser et rødt
flag smælde, Brødre lad våbene lyne

og Danmark for folket.

Disse pragtfulde slagsange var skrevet
af Oskar Hansen. Den første skrev han til DSU’s

kredsstævne i 1923.  

Oskar hadede pamperi

Oskar Hansen
var uddannet typograf, men også havnearbejder på B&W.
Senere var han journalist på Dagbladet Arbejderen
og senere Social – Demokraten. Oskar Hansen
var dog uønsket, da avisen skiftede navn til Aktuelt.

Man blev enige om at give ham halv løn, blot han blev væk fra redaktionen.

Han havde for vane, at hudflette folk,
når de havde tendens til pamperi. Os, der har beskæftiget os med fagbevægelsen
kan vel alle fortælle historier om pamperi.  

Det første flag i 1872

Allerede i 1872 havde den danske arbejderbevægelse
sin første fane. Den skulle med til Grundlovsfesten
i København den 5. juni 1872. Men politiet nedlagde forbud.  

Et rasende politi

Året efter var fanen med til en grundlovsfest
i Dyrehaven. Politiet var rasende. De mente, at faneforbudet
var overtrådt. Bevægelsens bestyrelsesmedlemmer blev fængslet og
organisationen Internationale
blev forbudt.  
 

Frihed, lighed og broderånd

Politidirektøren mente at teksten skulle
ændres. Det afslog man. Men teksten blev dog ændret til  

  • Frihed, lighed
    – broderånd.

 

Med denne tekst blev fanen brugt fra
1880.  

Jubilæumsbanner

Socialdemokratisk Forbund
fik i 1896 et jubilæumsbanner på sin 25 års – dag. Festen blev
afholdt i Vodrufflunds Have
med deltagelse af 12.000 partimedlemmer. Pengene til fanen var samlet
sammen af Social Demokratens
kvindelige avisbude.  

Ingen flag på
stenbroen

I Roskilde
fik Socialdemokratisk Samfund
sin første røde fane i 1884. Men der var en bestemmelse i politivedtægten,
der påpegede at den røde fane ikke måtte bæres synligt gennem de
af Roskildes gader, der havde stenbro. Og det havde alle gader
i det indre Roskilde.

Når Roskilde
– foreningen
var på skovtur måtte fanen først rulles ud,

når man var kommet ud af stenbroen.  

Der kommer de reaktionære

De gamle faner fortæller også 
om tabte fag. Således fik Korkskærerne
deres første fane i 1876, og det var Paul Geleff,
der holdt festtalen.  

Sadelmagerne i
Århus
ville godt skille sig ud, og fik en blå fane. Folk råbte
da også efter dem ved majdemonstrationerne:  

  • Der kommer de reaktionære

 

Det kunne saddelmagerne
ikke lide. I 1927 vedtog man, at bestille en ny, og den skulle være
rød. Men den kom dog først i 1932.  

Keramikerne i København
havde dog også en blå fane. Den blev indviet i 1898. Man anså en
rød fane for en politisk udfordring.  

Foreningen
”Fugtigheden” 

Nu var det hele ikke bare socialisme
og fagligt arbejde. Således stiftede Støberifagets
folk i 1859 foreningen Fugtigheden.
Officielt var det en spareforening
men også brugt til yndede selskabelighed. På foreningens fane er symbolerne
en bikube, et hjerte og et fyldt vinglas.
 

Et
”to – sproget” flag

Metal i Aabenraa

blev stiftet i 1919, og skulle selvfølgelig også have en fane. Men
byen hørte jo til Tyskland.
Medlemmerne var dog fortrinsvis dansksindede. Man vedtog derfor, at
fanen skulle have dansk tekst på den ene side og tysk tekst på den
anden side.  

Præster var ikke begejstret

Ikke alle præster var begejstrede ved
tanken om, at det røde flag skulle være med til det sidste farvel.
For socialdemokrater og for fagforeninger var dette en selvfølge.

Således nægtede præsten i Sunds,
at flaget kom i hans kirke. En klage til biskoppen hjalp heller ikke.
Så bestilte SID i Herning

en fane med et hvidt kors – og skænkede den til vælgerforeningen.
Fanen blev i 1970 indviet af Jens Otto Krag.
Og dette flag accepterede præsten.  

Allerede i 1906 – 07 havde Rigsdagen
vedtaget en lov, der gav ret til at begrave døde på kirkegårde uden
medvirken af en præst.  

Et sort banner

Typograferne
i Hillerød havde dog ingen problemer med at komme i kirken.
Deres banner er – som så mange typograf – bannere, sort.  

I den forbindelse skal vi dog også 
lige have med, at typograf Johs. Erwig
i 1915 havde fremstillet et banner med teksten:  

  • Knæk Sablen, bryd Kronen,
    styrt Kirken.

 

Det blev beslaglagt af politiet. Der
blev rejst sag, og arrangørerne blev frikendt ved både kriminalretten

og højesteret. Et nyt banner, næsten tilsvarende det første
var med den 1. maj 1919. Det beslaglagte banner fra 1915, blev først
udleveret af politiet i 1954.  

Tjenestepigerne fik deres første flag
i 1903. Det var en gave fra ingeniør P. Rump.  

Skruebrækkernes flag

Under en smedelockout i 1885 oprettede
mestre, værkførere og skruebrækkere en fagforening
– Smede – og Maskinarbejderforeningen.

De fik også en fane. Men foreningen døde efter få år.  

Historiens længste konflikt

Barbersvendene
har haft mange langvarige konflikter. Ja de har sågar haft historiens
længste konflikt, der varede fra 1927 – 1961. Da der var konflikt
i 1901, fremstilledes et banner med teksten;  

  • Arbejdere, vogt Eder for
    vore skruebrækkere

 

Brolægningsarbejdernes Klub
fik i 1898 en fane, der sporløst forsvandt. Det gik rygter om, at de
faglærte brolæggere havde hugget den. Klubben måtte anskaffe en ny
fane i 1909.  

To faner hos bagerne

De københavnske malere havde i mange
år to faner, en rød og en blå. Det var faktisk brug for dem begge.
Kommunister og socialdemokrater sloges om magten i fagforeningen, men
blev dog enige om den vedtagelse, at den røde fane skulle følge flertallet
og den blå mindretallet.  

Malerne på Mors
tog i 1914 tilløb til at anskaffe en fane og satte 20 kr. ind på en
bankbog til formålet. I 1932 havde man penge nok til anskaffe en fane.  

Et flag i frostvejr

Malerne i Århus
fik i 1978 en fornem fane – malet naturligvis. Det viste sig imidlertid
at malingen ikke kunne tåle frost. Og det frøs voldsomt første gang
fanen var ude i demonstration.  

Der har altid været megen faglig stolthed
ved faner. Da elektrikerne i Frederikshavn
i 1929 fik en ny fane, skete afsløringen ved, at man trykkede på en
kontakt, hvorved der opstod en kortslutning, som brændte den tråd
over, der fastholdt dækket over den nye fane.  

Et kunstværk

Den fane som renovationsarbejderne
i København
afslørede i 1981 var malet af Henry Heerup.  

Cigararbejder
– sangforeningen
blev stiftet i 1872. I 1885 fik man en fane.
Foreningen stiftedes for øvrigt i protest mod, at der i den gamle og
fortsat bestående sangforening var krav om at møde til koncerter i
kjole og hvidt.  

Frihed, lighed og trivsel

Arbejdernes Læseselskabs
fane fra 1899 var hvid – oprindelig. Den falmede med tiden til noget
ubestemmelig farve. I Ålborg

anskaffede AOF i 1979 sin fane og varierede et gammelt slagord
til  

  • Frihed, Lighed, Trivsel.

 

Socialdemokratiet
i Sletten fik sin fane i 1898. Foreningen er for længst ophørt
med at eksistere, men fanen bruges stadig – af Socialdemokratiet

i Fredensborg – Humlebæk.  

Fest med gymnastik

Da de københavnske brandfolk i 1908
skulle indvie ny fane, bad man brandinspektøren om tilladelse til en
fest om aftenen, og fritages for den daglige gymnastik. Man måtte godt
holde fest, men skulle møde til gymnastik til den sædvanlige tid fra
18 til 19. Så holdt man fest, og faneindvielsen blev holdt kl. 16.  

Merkur med forhindringer

Ja sådan kan enhver fane fortælle sin
historie. Fanen er og bliver et symbol. Et symbol var også den Merkur
– figur
som HK i Aabenraa

anskaffede sig. Dette skulle holdes hemmeligt, da også forbundet var
interesseret i den. Merkur var handelens gud. Dette afstedkom
en del avisskriveri fra Flensborg Avis.
Her bildte man læserne ind at figuren havde kostet hundrede tusinder
af kroner. Det rigtige beløb var 12.000 kr.  

Masser af symboler

Der er masser af religion
og symboler i forbindelse med de røde faner. Oskar Hansen
røde flag fortæller sælsomt på
den blanke og vårfriske dag om min verden, mit folk og min sag.

Den hørte min kone og mig i Peter Abrahamsens
fortolkning hos de rigtige røde, da vi var kommet til København.
Man kunne ligesom i Aabenraa
ikke finde ud af, at holde en samlet første maj.  

Den røde fane var samlingspunktet

Den røde fane var samlingspunktet. Mange
af de gamle faner er havnet på lokalmuseer og på kursusejendomme.
Men mange faner bruges stadig. De er ikke kun røde, de findes også
i blå, grønne og sorte udgaver. Og det er mange, der har disse faner,
partiet, fagbevægelsen, kvinderne, oplysningsvirksomhederne, diskussionsklubber,
kolonihavebevægelsen, ungdomsbevægelsen, sangforeninger m.m.
 

Det første egentlige 1. maj møde

Den første egentlige 1. maj demonstration
var i 1890 på Fælleden.
Iden da havde der været masser af ballade. Men politidirektøren havde
i 1890 givet tilladelse til afholdelse  af mødet på Fælleden.
Men han forbød faner og musik i gaderne. En overtrædelse af dette
forbud ville blive straffet med bøder op til 50 rigsdaler.  

Tilladelse fra kommandanten

Man skulle ligeledes indhente tilladelse
fra Magistraten, der ejede Nørre Fælled.

Desuden måtte man ikke glemme Københavns kommandant,
eftersom militæret havde lejet arealet til øvelsesbrug. Kommandanten
meddelte:
 

  • at man maatte benytte det
    nordøstligste Hjørne af Blegdamsfælleden til afholdelse af et offentligt
    Møde Torsdag den 1. Maj d.Å. Fra kl.3 til 6 Eftermiddag, paa Betingelse
    af
  • 1) at kun Spørgsmaalet
    om en henvendelse til regering og Rigsdag om Indførelse af en Lov for
    en normal Arbejdsdag kommer til Forhandling.
  • 2) at Mødet sluttes senest
    Kl. 6
  • 3) at der ikke etableres
    noget Udsalg eller nogen Beværtning
  • 4) at Pladsen
    – for så vidt det har været nødvendigt at foretage Gravning eller
    lignende ved eventuel Anbringelse af Talerstol
    – atter bringes i Orden unmidelbart efter afholdt Møde.

 

Myndigheder var i alarmberedskab

Myndighederne betragtede mødet med største
alvor. Hær, flåde og Gendarmerikorps
blev holdt udrykningsklar for politidirektøren.  

Arbejdsgiverne hade bebudet fyring til
dem, der mødte op til mødet. Det skønnes at 15.000 – 20.000 arbejdere
var til stede.  

Bøde til bestyrelsen

Det Revolutionære Socialistiske Arbejderparti
afholdt deres egn demonstration. De trodsede politidirektørens forbud
og gik i procession fra Kongens Nytorv
til en have på Jagtvej. De bar hvide kort i hatten med indskriften:  

  • Kun 8 Timers Arbejde

 

For denne forseelse idømtes partiets
eksekutivkomitè på fem medlemmer hver en bøde på 
40 rigsdaler.  

Langvarige fængselsstraffe

Denne første maj fest kom længe efter,
at de tre ledere Pio, Brix og Geleff
var idømt langvarige fængselsstraffe.  

Meget at kæmpe for

Arbejderne havde meget at kæmpe for.
83 pct. af lønnen gik til fødevarer og brændsel. I tilfælde af sygdom
var det kun Fattigvæsnet at falde tilbage til. Kunne man ikke
betale hjælpen tilbage, mistede man valgretten.  

Første gang socialdemokrater blev valgt
ind i Folketinget var i 1884.  

Og første maj møderne i dag er ikke
det samme. Socialisternes svar på juleaften er i dag nok mest
for at hygge sig, og drikke en øl. Og det er jo heller ikke at fornægte.  

Kilde:

  • Henning Grelle: Under de
    røde faner
  • Litteratur: Nørrebro
  • Litteratur: København
    (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere om Arbejdernes
Historie:
Læs

  • Historien om Første Maj
  • Arbejderkamp på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Arbejdere og Industri på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Arbejderne på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Begravelse på
    Assitens kirkegaard 1887 (under Nørrebro)
  • Industri og arbejdere på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Kampen på
    Fælleden (under Nørrebro)
  • Louis Pio på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Moral, etik, horeunger
    og fattighjælp (under Nørrebro)
  • Stauning på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Historien om Jeppe K. Christensen
    (under Tønder)
  • Socialdemokrat i Tønder
    – dengang (under Tønder)
  • Da Als var republik (under
    Sønderjylland)
  • Flere andre artikler beskriver
    arbejdernes vilkår – dengang


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København